Projektbeskrivelse for Aula ny kanal for læseinspiration Beskrivelsen må samlet fylde højst 4 sider. Beskrivelsen skal vedhæftes den digitale ansøgningsblanket. Ansøger: Herning Bibliotekerne Projektets indhold Beskriv projektets indhold, herunder: - Hvad er projektets formål hvilket problem skal det løse? Underbyg gerne argumentet med data. - Hvilke(n) brugergruppe(r) skal projektet nå? - Hvad vil projektet resultere i (dvs. hvad er projektets løsning)? - Hvordan vil projektet komme den samlede sektor til gavn? Aula bliver fremtidens kommunikationskanal i folkeskoler, SFO er og dagtilbud. I Aula får børn, elever, forældre og pædagogisk personale sikker og brugervenlig adgang til informationer fra skoledagen og livet i dagtilbuddet. Aula er pt. under opbygning og implementeres i landets kommuner i 2019 og 2020. I første halvår af 2019 testes Aula blandt skolernes personale og lanceres overfor forældre med skoleårets start august 2019. I 2020 rulles daginstitutionerne på Aula. Med kommende 2 mio brugere og 4200 skoler og dagtilbud tilknyttet er Aula en yderst interessant kommunikationsplatform for bibliotekernes indsats med at pushe læseinspiration til lærere samt pædagogisk personale og fremme læselyst blandt børn og forældre. Aula muliggør både en-vejs kommunikation fra biblioteket og ud til børn, forældre og lærere/pædagogisk personale men også tovejs kommunikation mellem den enkelte biblioteksmedarbejder og fx eleverne i en klasse. Således kan Aula både udgøre en traditionel push-baseret kommunikationsplatform for bibliotekerne men kan også anvendes som platform for at styrke den direkte kommunikation og relation mellem det enkelte barn/forældre/medarbejder og biblioteket. Projektet har til formål at styrke bibliotekernes tilstedeværelse i børn og deres voksnes hverdag med inspiration til børns læsning. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula. Brugergrupper er: Børn 6 16 år Lærere og pædagogisk personale tilknyttet skolen Forældre til skolebørn Projektet vil undersøge: - MULIGHEDERNE teknisk set for at integrere læseinspiration fra biblioteket i Aula. Her undersøges mulighederne for at lægge information ind i den gruppestruktur som udgør en af grundstenene i Aula. Ligeledes undersøges mulighederne for at udvikle en eller flere widgets til Aula. - METODERNE dvs. hvordan kan og bør biblioteket agere i Aula. Her afprøves både de traditionelle push-baserede former for kommunikation fra biblioteket og ud men også metoder som bygger på to-vejs kommunikation, hvor Aula bruges til at skabe og styrke dialogen og relationen ml. fx barn og biblioteksformidler. 1
- MÅLGRUPPER og INDHOLD. Her afdækkes, hvilket indhold bibliotekerne allerede har til hvilke målgrupper, som kan genbruges i Aula og er der evt. huller som der skal nyudvikles indhold til? Her kigges bl.a. ind i de eksisterende digitale tilbud, ereolen, Biblo, BPI mv. for at afdække mulighederne for at genbruge indhold herfra. - SAMARBEJDSRELATIONER. Her afdækkes hvilke samarbejdsrelationer med den kommunale forvaltning samt de enkelte skoler og faggrupper såsom PLC medarbejdere, der muliggør og fremmer bibliotekets adgang til Aula og brugen af det indhold der lægges på Aula. - PERSPEKTIVERNE i at genbruge indhold på tværs af kommuner. Aula åbner mulighed for at oprette grupper og dele information på tværs af institutioner og kommuner. I projektet undersøges hvordan det kan gøres i praksis, og der udarbejdes scenarier for, hvordan et tværkommunalt eller nationalt bibliotekssamarbejde omkring udarbejdelse af indhold til Aula kan forme sig. Projektets output bliver følgende: 1) Guide til biblioteksformidling på Aula. Guiden skal kunne bruges af alle landets folkebiblioteker, så det bliver nemt for det enkelte bibliotek at komme i gang med at tilbyde indhold fra biblioteket på Aula. Guiden vil både indeholde hjælp til teknisk set-up men også modeller for typer af indhold og anbefalinger til samarbejdskonstellationer med forvaltning, skoler og faggrupper. 2) Opsætning af test installation i de 3 deltagende kommuner, som pusher læseinspiration til hhv. personale, forældre og børn via Aula og tester både en-vejs og to-vejs kommunikation. 3) Testede metoder til tværkommunalt samarbejde om biblioteksbåret læseinspiration via Aula. 4) Perspektivnotat som beskriver mulighederne for et nationalt samarbejde om bibliotekernes tilstedeværelse på Aula. 5) En åben workshop for biblioteksansatte, hvori Guide til biblioteksformidling på Aula præsenteres og foldes ud. Projektets succeskriterier og evaluering Beskriv projektets succeskriterier. Der kan både være tale om umiddelbare gevinster ved projektet og langsigtede. Beskriv derfor også planerne for evaluering af projektet og dets succeskriterier. Succeskriterier er: - At DDB og bibliotekerne på et tidligt tidspunkt får afdækket hvilke udfordringer og muligheder, der ligger for bibliotekerne i at benytte Aula som kommunikationskanal både for det enkelte bibliotek og ift et tværkommunalt samarbejde omkring produktion og distribution af indhold. - At landets folkebiblioteker får indsigt og bliver kompetente i at benytte Aula som kommunikationskanal. - At bibliotekernes eksisterende digitale såvel som fysiske tilbud vedr. litteratur og læsning bliver udbredt, præsenteret og benyttet i Aula. Projektet evalueres internt af projekt- og styregruppe. Der er dog under budgetposten anden konsulentbistand indregnet midler til assistance ifm udarbejde af interview guides samt sammenskrivning af interviews. Som en del af projektet undersøges, om der kan trækkes statistik fra Aula ift brugen af det indhold, bibliotekerne har tilbudt. Hvis det er tilfældet, indgår denne statistik i evalueringen. Desuden evalueres på brugen og relevansen af indholdet ved interviews med repræsentanter for de tre brugergrupper i hver af de tre deltagende kommuner suppleret med interviews af udvalgte skoleledere. Ved workshoppen for biblioteksansatte opgøres antal deltagere og antal deltagende kommuner som et mål for interessen blandt biblioteker, ligesom der evalueres på, om workshopdeltagerne har fundet workshoppen relevant og givende ift 2
succeskriteriet om at få indsigt i og blive kompetente benyttere af Aula i egen praksis. Projektets mål, tidsplan og organisering Beskriv rammerne for projektet, herunder: - Hvad er projektets tidsplan og delmål? - Hvordan er projektet organiseret? - Hvem er projektets primære og sekundære samarbejdspartnere, og hvad vil de bidrage med? Tidsplan Projektet løber fra marts 2019 til og med juni 2020. Marts - juli 2019 Afdækning af tekniske muligheder for at bibliotekerne kan være tilstede på Aula Afdækning og analyse af målgrupper og indhold Dialog og aftaler med forvaltning/udvalgte skoler og faggrupper om test af indhold fra biblioteket Udvælgelse af min. 1 koncept i hver af de tre kommuner til test ift hhv. børn, forældre, lærere/pædagogisk personale August december 2019 Test af de valgte koncepter Udvælgelse af min. 1 ekstra koncept i hver kommune til test. Koncepterne skal have fokus på at afprøve tværkommunalt samarbejde om produktion og deling af indhold. Januar 2020 juni 2020 Fortsat test af første koncept samt test af koncept nr. 2 i hver af de tre kommuner Udarbejdelse af guidelines og perspektivnotat Juni 2020 Evaluering Afholdelse af workshop Samarbejdspartnere Primær samarbejdspartner er Silkeborg Bibliotekerne. Begge de deltagende biblioteker har tætte relationer til skole- dagtilbudsområdet i egen kommune og dermed allerede en etableret samarbejdsrelation, som kan fremme projektet. Begge deltagende biblioteker har desuden en bred palette af tilbud og indhold relateret til læseinspiration både til børn og børnenes voksne, hvorfor der er en stor mængde eksisterende indhold tilstede, som kan testes af med Aula som platform. Sekundære samarbejdspartnere er: Parterne bag Aula: Kombit og Netcompany bidrager med teknisk indsigt i Aula Skoleforvaltningen el.lign. i de to deltagende kommuner bidrager med indsigt i kommunal opsætning af Aula og forventede brugsmønstre samt ved at give adgang og rettigheder til bibliotekets brug af Aula. Bidrager desuden ved at skabe kontakt mellem bibliotek og den enkelte skole ift fx test og evaluering af benyttelsen. Organisering af projektet 3
Projektet organiseres med en projektgruppe bestående af en min. 1 webudvikler samt min. 2 biblioteksformidlere med indsigt i de eksisterende tiltag vedr. læseinspiration til børn. Til styring af projektet nedsættes en styregruppe bestående af ledelsesrepræsentanter fra de to deltagende biblioteker. Alle med etablerede samarbejdsrelationer ind i skoleområdet, således at projektets vej ind i de kommunale forvaltninger og skoler lettes. Projektets risici Skitsér i det følgende de primære risici for projektet, dvs. hvad kan forhindre projektet i at blive gennemført og/eller opnå sine succeskriterier? Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker, og hvad vil ansøger gøre for at sikre, at det ikke sker? Primære risici er: - At kommunale forvaltninger ikke vil give biblioteket adgang til at oprette og pushe indhold ud i grupper på Aula. I Herning kommune er der dog allerede givet tilladelse til dette, og det imødegås i øvrigt ved at sikre, at der allerede er etableret gode og stærke samarbejdsrelationer både på ledelses og medarbejderniveau mellem de deltagende biblioteker og skoleforvaltningen samt de enkelte skoler i kommunen. - At udviklingen og lanceringen af Aula forsinkes, således at projektets tidsplan sinkes. Aula er dog så langt i udviklingen at risikoen for større forsinkelser i lanceringen er små. - At brugergrupperne ikke benytter sig af den læseinspiration, der stilles til rådighed igennem Aula. Risikoen her afhænger meget af, hvordan man i den enkelte kommune vælger at lancere og anvende Aula, dvs hvorvidt man lykkes med at gøre Aula til en central og daglig benyttet kommunikationsplatform for projektets brugergrupper. Tidligt i projektet indgås aftaler med forvaltning, skoler og faggrupper om, hvad der skal testes i projektet og hvordan. Dermed sikres at der er opbakning fra fx lærere og skoleledere til de valgte koncepter, og der laves aftaler om, hvordan de enkelte skoler kan gøre kolleger, forældre og børn opmærksomme på det indhold, biblioteket kommer med, og bruge det aktivt i undervisningen. Således mindskes risikoen for, at den udbudte læseinspiration ikke benyttes af brugergrupperne. 4
Anvendes der underleverandører til projektet? Øvrige oplysninger om projektet Vil DDB eller projekt-ejer skulle indgå databehandleraftale med eksterne i forbindelse med projektet? Vil DDB eller projekt-ejer skulle indgå kontrakter med underleverandører ift. vedligehold, drift og/eller support af løsningen? Ja, forstået som leverandørerne af Aula. Nej, som udgangspunkt arbejdes der ikke med personfølsomme oplysninger i projektet. Nej Supplerende informationer Som udgangspunkt udvikles der ikke nye tekniske komponenter i projektet. Aula og de eksisterende komponenter heri undersøges og udnyttes. Hvis det skønnes relevant, kan der dog undervejs i projektet blive tale om at udvikle en test widget til Aula som supplement til det at arbejde med indhold i gruppestrukturen. Denne vil i givet fald blive udviklet af den webudvikler, som er tilknyttet projektgruppen. Ligeledes kan projektet afdække behov for efterfølgende udvikling af andre/nye widgets eller andre metoder til at trække indhold fra eksisterende bibliotekstilbud ind i Aula. 5