Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 21. august 2015 Styrkelse af handicapområdet for børn 1. Resume Som følge af budgetforliget for 2015 har der været sat fokus på handicapområdet for børn gennem at styrke mødet mellem sagsbehandlere, forældre og øvrige samarbejdsparter. Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) har i samarbejde med Børn og Unge (MBU) sat fokus på særligt forældre til handicappede børns møde med kommunen og de udfordringer, der kan opstå i forbindelse hermed gennem en åben og dialogbaseret proces med forældre til børn med handicap i løbet af første halvår 2015. 2. Beslutningspunkter At 1) Byrådet tager den beskrevne proces for Styrkelse af handicapområdet for børn til efterretning. At 2) Byrådet tager magistratsafdelingernes udvælgelse af forslag som omsættes direkte jf. bilag 2 til efterretning. At 3) Byrådet godkender, at der arbejdes videre i en forlænget proces med henblik på imødegå organisatoriske udfordringer og kvalificere forslagene jf. bilag 1 økonomisk, metodisk og fagligt. At 4) Byrådet beslutter, hvorvidt der skal arbejdes videre med kvalitetsstandarder på handicapområdet for børn, som, hvis der er tilslutning til dette, fremlægges i Byrådet med henblik på godkendelse. At 5) Byrådet tiltræder, at de beskrevne forslag til forsøgsprojekter kan indgå i forbindelse med budgetforhandlingerne jf. budgetforligsteksten. Klik her for at angive tekst. side 1 af 8
3. Baggrund I budgetforliget for 2015-2018 var der enighed om at sætte fokus på handicapområdet for børn: Forligspartierne er enige om at styrke kommunens møde med familier med børn med handicap, herunder at styrke samarbejdet mellem sagsbehandlere, forældre og øvrige samarbejdsparter. ( ) Byrådet vil få forelagt de konkrete forslag til tiltag, der kommer ud af dialogen med en byrådsindstilling i 2015, og på den baggrund tages der stilling til, om initiativerne kræver yderligere finansiering. ( ) Behovet for at styrke handicapområdet er blandt andet opstået ved tidligere års besparelser på socialområdet, som har udfordret området og skabt nødvendigheden af en række omlægninger af den udbudte service. Endvidere har der fra forældreside været oplevet en manglende sammenhæng og koordination på tværs i kommunen. Endvidere har Det Centrale Handicapråd i juni 2015 fremlagt en GAP analyse, der også viser udfordringerne i tilliden mellem forældre og kommune på handicapområdet på landsplan. 4. Effekt Processen har været kendetegnet ved en høj grad af forældreengagement og et stort fælles ejerskab blandt forældre og medarbejdere til at indgå i aktivt samarbejde om at styrke handicapområdet for børn. Der har været stor forståelse og respekt blandt de deltagende aktører, og der er gennem processen skabt grobund for et godt samarbejde og en god dialog som den første grundsten for et styrket handicapområde for børn. 5. Ydelse Den gennemførte proces og de konkrete forslag Processen blev igangsat 16. februar 2015 med et Kick Off arrangement med deltagelse af forældre, medarbejdere og ledere, repræsentanter fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, repræsentanter fra handicaprådet og organisationer samt byrådspolitikere. Ud fra dialogen tegnede sig to overordnede udfordringer på handicapområdet for børn: Samarbejde på tværs og Kommunikation. Der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe for hvert af disse emner med deltagelse af Klik her for at angive tekst. side 2 af 8
forældre og medarbejdere. Arbejdsgrupperne har drøftet udfordringer og forslag til at imødekomme udfordringerne. Ved et dialogarrangement den 8. juni 2015 blev forslagene præsenteret af forældrerepræsentanter og kvalificeret og beskrevet yderligere gennem tæt dialog blandt deltagerne, og der blev fortsat tilføjet nye forslag. Sammen med de deltagende forældre i arbejdsgrupperne er de konkrete forslag inddelt i en række temaer: Samarbejdet mellem forældre og kommunen Én indgang til kommunen og samarbejde på tværs Skole/daginstitution Kurser/ arrangementer/ vidensdeling Sammenspil mellem kommune og frivillige amt fritidsaktiviteter. Den samlede liste over alle forslag er vedlagt som bilag 1 1. Rådmændene for hhv. MSB og MBU har inden for deres kompetenceområder besluttet, at omsætte en række af disse forslag til konkret praksis på handicapområdet for børn med det samme inden for den eksisterende økonomiske ramme. På baggrund af høringen af indstillingen er forslagene, som omsættes direkte, udvidet. Forslag, som omsættes direkte, er yderligere beskrevet i bilag 2. Den direkte omsætning er enten igangsat eller vil blive igangsat i august-september. Eksempler er blandt andet forslag om øget tilgængelighed på Handicapcenter for Børn, styrkelse af den skriftlige kommunikation samt igangsættelsen af en række arrangementer for familiemedlemmer. Forslag, som kvalificeres gennem en fortsættelse af processen Der har gennem processen været efterspurgt mere tid til at drøfte forslagene og udmøntningen heraf. De forslag, som ikke kan omsættes med det samme, kræver mere tid til at blive vurderet og videreudviklet såvel fagligt som økonomisk. En række forslag peger på organisatoriske udfordringer i forhold til samspillet på handicapområdet mellem MBU og MSB. Forældre til børn med handicap er i kontakt med utrolig mange aktører, og det efterlyses, at der på tværs af samarbejdsparterne etableres et bedre kendskab og en bedre understøttelse af hinandens indsatser. 1 Der gøres opmærksom på, at dette er en usorteret bruttoliste. Klik her for at angive tekst. side 3 af 8
MSB og MBU har gennem flere år udviklet et samarbejde med fælles værdier og inklusionsmål. Der eksisterer således et tæt samarbejde i den øverste ledelse byggende på et fælles grundlag, dette konstruktive samarbejde skal nu videreføres til frontmedarbejdere på handicapområdet for børn på tværs af sektorer. Via en gennemgribende proces og tilrettelæggelse på handicapområdet vil der kunne sikres mere smidige overgange og i højere grad et sammenhængende forløb med et helhedsorienteret fokus på familien. Så vidt muligt skal den organisatoriske proces kredse om grundprincippet: Ét barn = Én kommune. Et andet af de forslag, som der er peget på fra forældrenes side i løbet af processen, vedrører de fysiske hjælpemidler. Dette forslag vil naturligt indgå i den videre tværgående proces for handicapområdet med tæt inddragelse af Sundhed og Omsorg. Det vil også være relevant at inddrage såvel bruger- som forældretilfredshedsundersøgelser, som i det videre arbejde kan supplere de udfordringer og forslag, som forældrene har peget på. Endeligt er der forslag om udarbejdelse af et års-/livshjul som redskab for både forældre og medarbejdere. Års-/livshjulet indeholder fixpunkter og planlagte møder. Hjulet skal skabe gennemsigtighed i familien om, hvad der sker hvornår for alle aktører omkring barnet og kan fungere som et brugbart værktøj i samarbejdet. Det er centralt med et tæt samarbejde mellem forældre og medarbejdere i forhold til forventninger og ikke mindst muligheder i et sådant redskab. Den forlængede proces vil således både skulle indeholde en yderligere afdækning af problemstillinger på området, analyse og kvalificering af en række af de allerede indkomne forslag, som ikke kan omsættes direkte samt fortsat organisatorisk udvikling af det værdibaserede samarbejde på tværs af MSB og MBU indenfor blandt andet inklusions- og forebyggelsesstrategierne samt metodeudvikling af indsatser, som tager udgangspunkt i barnets udviklingstrin. Der ønskes en bred politisk dialog mellem interessenter på handicapområdet og Byrådet. Det foreslås derfor at igangsætte denne proces i løbet af efteråret 2015. Processen skal indeholde dialogmøder, inddragelse af forældre, medarbejdere og relevante samarbejdspartere, samt forslag til fælles kompetenceudvikling. Klik her for at angive tekst. side 4 af 8
Den skitserede tidsplan for den nye samarbejdsmodel er vedlagt som bilag 3. Foruden den forlængede proces for styrkelse af handicapområdet for børn vil MSB, såfremt Byrådet tilslutter sig dette, undersøge muligheden for at udarbejde kvalitetsstandarder på handicapområdet for børn. Kvalitetsstandarder er et redskab til at skabe sammenhæng mellem de politiske mål og det godkendte budget. Kvalitetsstandarder kan derfor være et redskab til at informere borgerne om, hvilken hjælp og støtte kommunen tilbyder borgerne på det generelle niveau. Alle sager skal behandles ud fra et konkret skøn og individuel vurdering og i overensstemmelse med den sammenhængende politik i den pågældende kommune. Kvalitetsstandarder er således vejledende i forhold til serviceniveauet. Kvalitetsstandarder er oftest anvendt på ældre og voksenområdet, og det vil først skulle afdækkes, om det er hensigtsmæssigt at udarbejde kvalitetsstandarder inden for handicapområdet for børn. Dette vil tage udgangspunkt i de nuværende serviceniveauer i Socialforvaltningen på børneområdet samt inddrage erfaringer fra andre kommuner. Såfremt Byrådet beslutter, at der skal arbejdes videre med kvalitetsstandarder, vil processen for arbejdet påbegyndes i efteråret 2015 med inddragelse af organisationer, politikere, forældre og medarbejdere og skal ses i forhold til forsøgsordninger som Sverigesmodellen, såfremt denne tiltrædes. Såfremt Byrådet beslutter, at der skal arbejdes videre med kvalitetsstandarder på handicapområdet for børn, vil en konkret byrådsindstilling således kunne fremlægges med henblik på byrådsbeslutning sommeren 2016. Forslag, som kan igangsættes som forsøgsordninger I løbet af processen har en række forslag været rejst som mulige forsøgsprojekter. Nedenfor beskrives to forslag, som MBU og MSB opfordrer til at der igangsættes forsøgsordninger på: A) Sverigesmodellen og B) Hjælperordninger. Ad. A: Afprøvning af Sverigesmodellen Erfaringer fra Herning Kommune inspireret af Den Svenske Model viser, at med en styrket sagsbehandling med færre sager pr. sagsbehandler, tættere og tidligere opfølgende forløb og tværfagligt samarbejde øges kvaliteten i indsatsen til udsatte Klik her for at angive tekst. side 5 af 8
børn og unge, og der opnås økonomiske besparelser. Der opnås på sigt færre anbringelser, og den sociale ulighed mindskes bl.a. ved, at de udsatte børn og unge i højere grad får lige adgang til uddannelse. En forsøgsordning med afprøvning af Sverigesmodellen i Aarhus Kommune på handicapområdet for børn vil ske både i MBU og MSB. For at muliggøre en tidligere og tættere opfølgning holdes sagsantallet pr. sagsbehandler lavt og antallet af sagsbehandlere øges. Hertil kommer kompetenceudvikling af medarbejdere og en styrket sagsbehandling gennem en opprioritering af samarbejdet på tværs og en tættere sagsopfølgning. En afprøvning af Sverigesmodellen på handicapområdet for børn vil ske ud fra en investeringsmodel, hvor der fokuseres på at styrke det tidlige, opfølgende forløb og det tværfagligt samarbejde. Dette kombineret med det færre antal sager pr. sagsbehandler kan sikre, at familierne får den nødvendige hjælp og opmærksomhed fra start samt bidrage til en øget selvhjulpenhed. Sverigesmodellen forventes således at kunne bidrage til at imødegå de økonomiske udfordringer på det sociale område på længere sigt. Afprøvningen foreslås gennemført i et pilotprojekt på Handicapcentret for Børn ved etablering af et Sverigesteam som behandler ca. 200 komplekse sager på tværs af forebyggelses- og foranstaltningsområdet med behov for tværfaglig opfølgning over en tre-årig periode. Forsøgsprojektet vurderes at have investeringsomkostninger for 6,6 mio. kr. samlet over den treårige periode. Ad. B: Forsøgsordning vedr. Hjælpeordninger Det har været et forslag i processen om at systemet omkring hjælpeordningen gentænkes. Udfordringen er dog, at de forskellige hjælpeordninger har et forskelligt sigte alt efter, om det er MBU eller MSB, der fordeler ressourcerne. I MSB tildeles ressourcerne således til de enkelte familier, mens støtteressourcer i MBU gives til institutionerne eller skolerne efter ansøgning, og har til formål til at understøtte de indsatser, som er udarbejdet af det faglige personale. Der gives heller ikke i den gældende lovgivning rum til, at alle midlerne samtænkes, da de skal understøtte forskellige formål. En mulighed i en forsøgsordning kunne dog være, at man indtænker de hjælperessourcer til praktisk medhjælp, som Klik her for at angive tekst. side 6 af 8
skolerne modtager, sammen med de ressourcer, som MSB tildeler familierne. Praktisk medhjælp har ikke et pædagogisk sigte, men er en hjælpeordning til børn med bevægelsesvanskeligheder, svagsynede, hørehæmmede elever mv. en hjælp som familierne også benytter sig af i hjemmet. En sammentænkning af disse to ordninger vil give den enkelte familie en større fleksibilitet og potentielt vil den eller de samme medarbejdere kunne hjælpe i både skole, institution og hjemmet. En forsøgsordning vil indledningsvis kræve en afdækning af de forskellige støtteordninger som findes på nuværende tidspunkt i tæt samarbejde mellem MSB, MBU, MSO og frivillige organisationer. Der vil også skulle søges dispensation fra den nuværende lovgivning på området til at gennemføre en forsøgsordning inden for hjælpeordninger. 6. Organisering Byrådsindstillingen har været sendt i høring fra den 22. juni 2015 12. august 2015. der er modtaget 29 høringssvar, som har givet anledning til en række konkrete ændringer i indstillingen, som beskrevet i bilag 2. Som ovenfor skitseret igangsættes i MBU og MSB allerede en række forslag til at styrke handicapområdet for børn jf. bilag 2. Den skitserede proces for et yderligere arbejde med organisatorisk at styrke handicapområdet for børn med kvalificering, inddragelse og dialog med forældre, medarbejdere, organisationer og politikere igangsættes efter byrådsbehandlingen af denne indstilling, såfremt der er tilslutning hertil. MSB og MBU vil være ansvarlige for processen og fremdriften heraf med MSB som fortsat projektleder. 7. Ressourcer Udgifterne til forslagene, som omsættes direkte jf. bilag 2 afholdes inden for magistratsafdelingens ramme, hvilket også er gældende for omkostningerne for den forlængede proces. Forslaget om forsøgsprojektet med Sverigesmodellen forventes at medføre en merudgift på 6,6 mio. kr. samlet over en tre-årig periode, men som beskrevet ovenfor, kan dette projekt anskues som en investeringsmodel. Merudgifter til forsøgsordningen om hjælperordningen vil afhænge af hvilke ordninger der sættes i spil samt af afgrænsningen af forsøgets målgruppe. I forhold til udviklingen af kvalitetsstandarder der rækker ud over det Klik her for at angive tekst. side 7 af 8
nuværende niveau, kan disse medføre merudgifter, som rækker ud over magistratsafdelingernes ramme. I budgetforhandlingerne for 2016 er det de enkelte partier, som bringer budgetforslag frem. Dog fremgår det af budgetforligsteksten for 2015, at Byrådet ved drøftelse af denne indstilling skal tage stilling til spørgsmålet vedrørende yderligere finansiering. Dette kan virke modsatrettet, men som det fremgår af beslutningspunkt nr. 5 opfordres der til, at Byrådet anerkender, at de beskrevne forslag til forsøgsprojekter kan fremmes i forbindelse med budgetforhandlingerne. Bilag Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6 Bilag 7 Samtlige forslag til styrkelse af handicapområdet for børn Forslag til styrkelse af handicapområdet for børn som omsættes direkte Skitseret tidsplan for forlænget proces for styrkelse af handicapområdet for børn Liste over høringsparter Høringsoverblik Samlede høringssvar 1-12 Samlede høringssvar 13-29 Tidligere beslutninger Budgetforliget 2015-2018: Styrkelse af handicapområdet for børn Sagsnummer: 14/032354-63 Socialforvaltningen Tlf.: 89 40 20 00 E-post: social@aarhus.dk Lix: 46 Sagsbehandler: Julie Halkier Nilsson Tlf.: 89 40 34 04 E-post: jen@aarhus.dk Klik her for at angive tekst. side 8 af 8