Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35



Relaterede dokumenter
Det overordnede mål er at fredeliggøre

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

Fremkommelighedspuljen 7. runde

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

Parkér & Rejs i Hovedstadsområdet

En pendlerstrategi for Fyn. Fællesmøde om strategi for den kollektive trafik FynBus, den 27. oktober 2015, kl

f f: fcykelpolitikken

Tilsagnsnotat. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. runde. 8. januar 2015

Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst

Principper for natbusbetjening - Høringsudgave. Oktober 2010

15.1 Fremtidens buskoncepter

C y k e l p a r k e r i n g

Regelmæssig og direkte

Cykelstiplan Indledning

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

Trafikplan. Trafikplan For kollektiv trafik i Sydtrafiks område Et resumé

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Vejle Amts Trafikselskab (VAT) har udarbejdet servicemål for betjening af bysamfundene.

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon: ,

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

TRAFIKPLAN FOR REgION MIdTjyLLANd

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

ARCHIMEDES projektet

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på - Om Sydtrafik.

Kollektiv trafikplan for Trekantområdet Danmark

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Forudsætningerne for FynBus svar er det nuværende regionale rutenet.

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 56 Offentligt. Debatoplæg Juni 2006

Cykelparkeringsplan for Århus

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Akut udbygningsbehov på E45 i Østjylland


Den statslige Trafikplan

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Trafikstyrelsen Edvard Thomsens Vej København S.

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Bemærkninger til indkomne forslag til Planstrategien

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

LANDSKORRIDOREN Landsdækkende tog (lyntog og intercity) E20 og gammel A1

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder

Sammenhængende terminalområde i Hjørring

Cykelregnskab Udsendt i offentlig. Forslag høring

Principper for kollektiv bustrafik af regional betydning. Region Syddanmark, 29. januar 2009

Odense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Realisering af NT s stoppestedskoncept på rute 970X

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Tilsagnsnotat. Passagerpuljen 5. runde

Notat. Til: Region Hovedstaden. Kopi til: 6. august Direkte busforbindelse mellem Frederikssund og Hillerød

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på

Christian Overgård 21. januar rev A coh

Teknik- og Miljøforvaltningen

Trafikstyrelsen Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

DET FYNSKE MOBILITETSKORT FYN I BEVÆGELSE

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

K O M M U N E P L A N

2 Definition og afgrænsning

STORT ER POTENTIALET?

3. Trafik og fremkommelighed

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

Forslag til organisationsplan for et trafikselskab

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Transkript:

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Rapport nr. 195, Kombinationsrejser - Indkomne ideer og forslag Udgivet: November 1999 Tryk: Reklamehuset Oplag: 400 Redaktion: Trafik- og Transportområdet, Vejdirektoratet i samarbejde med Anders Nyvig A/S Udgiver: Vejdirektoratet ISBN: 87-7923-016-4 ISSN: 0909-4288 Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse 2

Forord Vejdirektoratet udsendte i foråret 1999 hæftet Kombinationsrejser - et oplæg til samarbejde, hvor vi inviterede interesserede til at indsende idéer og interessetilkendegivelser om lokale planer eller initiativer, der kan bidrage til fremme af kombinationsrejser. Vi vil gerne takke de parter, der har sendt tanker, idéer og forslag ind til os. I dette notat er der foretaget en bearbejdning af det modtagne materiale for at kunne præsentere et systematisk overblik over idéerne og projektforslagene. Det skal understreges, at de fremsendte forslag i de fleste tilfælde kun er på idéstadiet, og at forslagene derfor ikke nødvendigvis er behandlet lokalpolitisk eller drøftet med andre relevante myndigheder eller samarbejdspartnere. Generelt vil der være behov for at igangsætte et egentligt planlægningsarbejde, der nærmere kan belyse det enkelte projekts muligheder, økonomi og forventede effekter, inden projektet eventuelt iværksættes. 3

Indledning Baggrund Vejdirektoratet udsendte i foråret 1999 hæftet Kombinationsrejser - et oplæg til samarbejde, hvori der blev inviteret til dialog og samarbejde med interesserede myndigheder, trafikselskaber og brugere om at forbedre mulighederne for kombinationsrejser. Det drejer sig dels om hvordan man gør det nemmere for bilister og cyklister at stige om til den kollektive trafik, dels om hvordan man får flere til at køre sammen med hinanden i én bil. Vejdirektoratet efterlyste både idéer og konkrete, lokale forslag til fremme af kombinationsrejser, primært i tilknytning til det overordnede vejnet. Dette notat har til formål at give et overblik over det modtagne materiale. I kapitel 2 er der en kort præsentation af den enkelte interessents svar samt et oversigtskort, der viser projektforslagenes geografiske fordeling. I kapitel 3 er hvert af de i alt 37 idéforslag kort beskrevet. Tilbagemeldingerne Tilkendegivelserne viser, at der i mange forskellige sammenhænge arbejdes med ideer og forslag til fremme af kombinationsrejser og at der er en interesse for at deltage i et samarbejde på tværs af sektoren, der kan være med til at udvikle idéerne og projekterne. En række af forslagene omhandler behovet for at etablere nye samkørselspladser, specielt i nærheden eller i tilknytning til motorvejenes rampeanlæg. Generelt er der stigende fokus på mulighederne for samkørsel, hvilket bl.a. hænger sammen med forbedrede muligheder for at organisere samkørsel via Internettet og med initiativer for at fremme transport- eller pendlerplaner i virksomhederne. Der er peget på en række lokaliteter, hvor der vurderes at være et oplagt samkørselspotentiale. Vejdirektoratet er i gang med at supplere de forskellige indmeldinger med en landsdækkende kortlægning af samkørselsforholdene langs statsvejnettet. Kortlægningen skal belyse behovet for forbedringer af eksisterende pladser og etablering af nye pladser. De indsendte forslag, der omhandler samkørselspladser, vil indgå i dette arbejde. Det er Vejdirektoratets hensigt at få etableret et plan- og beslutningsgrundlag til brug for prioritering af den fremtidige indsats vedrørende samkørselspladser. Med hensyn til omstigningsterminaler mellem den kollektive og den individuelle trafik må behovene og forslagene ses i relation til geografisk placering og omfanget af den kollektive trafik. 4

Etablering af et egentligt sammenhængende system af Parkér&Rejs-pladser som bidrag til løsning af bytrafikproblemer vurderes på nuværende tidspunkt primært at være realistisk i Hovedstadsområdet. Der er etableret et tværgående samarbejde mellem Vejdirektoratet, Banestyrelsen, DSB og HT om opstilling af en overordnet strategi for Parkér- &Rejs i Hovedstadsområdet, herunder iværksættelse af en række pilotprojekter. De indsendte forslag fra interessenter i Hovedstadsområdet vil bl.a. blive koordineret med dette arbejde. I andre større danske byer er der større usikkerhed med hensyn til potentialet for at øge antallet af kombinationsrejser. Fremkommelighedsproblemerne for bilisterne er generelt ikke så udtalte som i Hovedstadsområdet, og derfor kan det være vanskeligt at motivere bilister til at stige om undervejs. Odense og Aalborg kommuner har hver især peget på en lokalitet i udkanten af de respektive byer, hvor særlige forhold imidlertid gør, at potentialet bør vurderes nærmere. Flere interessenter peger på behovet for at skabe bedre forhold for Parkér&Rejs ved stationer. Det drejer sig bl.a. om forbedrede tilkørselsforhold og parkeringsfaciliteter ved stationerne i byer som f.eks. Skanderborg, Horsens og Svendborg og ved mindre stationer, eksempelvis Odder. Endvidere peges på muligheder for at forbedre omstigningsforholdene fra bil til bus på steder, hvor f.eks. motorvejene krydser vigtige indfaldsveje til byerne. Det drejer sig bl.a. om at gøre det nemmere at sætte passagerer af ved busstoppesteder (Kys&Rejs-faciliteter). Flere af interessenterne er involveret i et tværgående projekt igangsat af Færdselstyrelsen vedrørende Miniterminaler, hvor der er sat fokus på busterminalers lokalisering, udformning og servicefaciliteter. Vejdirektoratet har taget kontakt til bl.a. Banestyrelsen, DSB og Færdselstyrelsen for at drøfte fremtidige samarbejdsmuligheder vedrørende terminalforhold uden for Hovedstadsområdet. Endelig er der indsendt en række idéforslag, der har til formål at fremme kombinationsrejser gennem påvirkning af valg af transportmiddel og transportadfærd. Eksempelvis er DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) interesseret i at fremme miljøvenlige transporter i forbindelse med deres foreningers aktiviteter og er kommet med en række interessante forslag vedr. fremme af samkørsel i forbindelse med idrætsstævner, -møder og træning. 5

Oversigt over indkomne svar Der er indkommet i alt 37 forslag og ideer, der fordeler sig på følgende måde: Kommuner o Aalborg Kommune o Hillerød Kommune o Horsens Kommune o Københavns Kommune o Roskilde Kommune o Svendborg Kommune o Søllerød Kommune Amter o Frederiksborg Amt o Fyns Amt o Storstrøms Amt o Sønderjyllands Amt o Vejle Amt o Århus Amt Andre interessenter o Dansk Cyklist Forbund o Danske Gymnastik og Idrætsforeninger o Færdselsstyrelsen o Grøn Guide (Vestsjællands Amt) o Odderbanen (HHJ) o Vejle Amts Trafikselskab 13 9 14 8 12 21 10 3 15 19 32 1 24 13 18 30 25 11 6 4 16 27 37 22 23 31 26 20 2 7 5 28 35 36 34 33 29 17 Samkørselsplads En samkørselsplads er en langtidsparkeringsplads, der ligger i tilknytning til det overordnede vejnet, oftest ved et knudepunkt, og hvor der alene er mulighed for at foretage skift mellem biler. Mindre omstigningsplads En mindre omstigningsplads adskiller sig fra en samkørselsplads ved, at der også er mulighed for at benytte kollektiv trafik, typisk busser, til og fra omstigningspladsen. Større omstigningsplads En større omstigningsplads indeholder en vifte af muligheder for omstigning mellem bil, bus, cykel og eventuelt tog. Og herudover kan pladsen være udstyret med rastepladsfaciliteter, tankanlæg mv. Forbedringer ved station Omfatter de forslag, der specifikt omhandler stationsforpladser og faciliteter ved stationer samt etablering af nye stationer. Andre forslag Omfatter de forslag, der ikke umiddelbart kan rubriceres under de øvrige kategorier. Det drejer sig blandt andet om forslag til konceptet med kombinationsrejser og om forslag, der ikke er specificeret til en bestemt lokalitet. HT, DSB, Banestyrelsen og Vejdirektoratet 37 Samkørselsplads Mindre omstigningsplads Større omstigningsplads Forbedringer ved station Øvrige forslag 6

8 19 32 14 15 3 13 12 27 4 28 29 1 24 25 26 22 18 21 30 31 16 17 5 11 6 20 9 10 23 7 2 7

Kommuner Aalborg Kommune Aalborg Kommune ønsker at begrænse bilkørsel i Midtbyen og i kommunens Trafik- og Miljøhandlingsplan er et af tiltagene kombinationsrejser. Kommunen har drøftet mulighederne for kombinationsrejser med Nordjyllands Amts vejvæsen, Nordjyllands Trafikselskab samt Forsyningsvirksomhederne, som har ansvaret for den kollektive trafik i Aalborg Kommune. Kommunen stiller tre forslag: en omstigningsplads ved universitetet (Forslag 19), udbygning af en eksisterende samkørselsplads til omstigningsplads (Forslag 8), samt udvikling af ideen med lokale transporttiltag (Forslag 32). Hillerød Kommune Hillerød Kommune ønsker at begrænse trafikken i bymidten og omkring stationen. De foreslår dels en ny pendlerstation på S-banen syd for Hillerød (Forslag 24) og dels en reetablering af en tidligere uofficiel samkørselsplads (Forslag 1). Horsens Kommune Horsens Kommune foreslår, som løse ideer, at en eksisterende samkørselsplads kan forbedres (Forslag 12), at der kan etableres en ny (Forslag 13) og at de eksisterende faciliteter ved Horsens Banegård kan forbedres (Forslag 27). Horsens Kommune arbejder sammen med to virksomheder og to uddannelsesinstitutioner om bæredygtig bolig arbejdsstedstrafik. Der pågår i øvrigt drøftelser med Horsens Handel & Industri om at gøre Horsens Midtby bilfri. Københavns Kommune For Københavns Kommune er omstigningsforhold et vigtigt element i trafikplanlægningen. Det er ét af tolv hovedpunkter i kommunens Trafik- og Miljøplan, og der bliver også lagt vægt på disse forhold i kommuneplanen. Det forventes, at omstigningspladser til Parkér&Rejs placeres uden for Københavns Kommune, da de skal ligge så tæt ved rejsens udgangspunkt som muligt. Der henvises til Kollektiv Trafikplan for Hovedstadsområdet 1998. Heri opstilles en strategiskitse for udbygning af Parkér&Rejs i Hovedstadsområdet, som en arbejdsgruppe med HT, DSB, Banestyrelsen og Vejdirektoratet arbejder videre med (37). Derimod har Københavns Kommune særlig fokus på omstigning cykel-bus/tog, fordi cyklen udgør et attraktivt, effektivt og miljøvenligt transportmiddel. Kommunen arbejder aktivt på at forbedre cykelparkeringsmulighederne ved stationer og andre store kollektive trafikterminaler. Der vil således i 1999-2000 blive gennemført forbedringer ved Vesterport Station, Hovedbanegården og Rådhuspladsen. Herudover vil forholdene ved Kongens Nytorv og ved Nørreport Station blive forbedret som en integreret del af andre projekter. Københavns Kommune samarbejder med HT, DSB og Banestyrelsen om forbedring af trafikterminaler. Der henvises til Masterplan for forbedring af omstigningsforholdene ved terminaler i Hovedstadsområde, HT, DSB og Banestyrelsen samt HT s Idékatalog for busterminaler. 8

Roskilde Kommune Roskilde Kommune ønsker at udvikle en ny bydel, Roskilde Øst, omkring Trekroner Station og Roskilde Universitetscenter. Tilgængeligheden til området syd for stationen er dårlig og foreslås forbedret samtidig med etablering af muligheder for Parkér&Rejs (Forslag 22). Herudover foreslår kommunen en omstigningsplads ved Holbækmotorvejen/Køgevej (Forslag 18). Det oplyses, at DSB, HT, Roskilde Amt og Roskilde Kommune arbejder på at skabe bedre tilgængelighed til Trekroner Station fra syd. Svendborg Kommune Svendborg Kommune ønsker at fremme kombinationsrejser i tilknytning til tog. På strækningen mod Odense er køreplanen netop ændret og rejsetiden mellem Svendborg og Odense er blevet væsentligt hurtigere. Da der herudover er kapacitetsproblemer på primærrute 9, er der potentiale for at øge andelen af togrejsende mellem Svendborg og Odense (Forslag 23). Det forudsætter gode skiftemuligheder mellem tog på den ene side og privatbil, cykel og bybus på den anden side. Svendborg Kommune arbejder inden for projektet Svendborg Sikker Cykelby på at overflytte lokale rejser fra bil til cykel, men ønsker at udvikle projektet til også at omfatte kombinationsrejser cykel-tog. Kommunen har i 1998 gennemført et projekt om CO 2 - virkemidler på transportområdet, i samarbejde med Miljøstyrelsen. Dette arbejde har også indebåret forbedrede muligheder for kombinationsrejser. Søllerød Kommune Søllerød Kommune ønsker at forbedre omstigningsforholdene ved Holte Station (Forslag 30) og ved Nærum Station (Forslag 31). 9

Amter Frederiksborg Amt Frederiksborg Amt har afholdt møder med alle kommuner i amtet i forbindelse med debatoplæg til regionplan 2001. Her har mange udtrykt ønske om, at der etableres muligheder for samkørselspladser, omstigningspladser mv. Hillerød Kommune og Allerød Kommune har foreslået 2 nye stationer på S-togs banen mod København, (Forslag 25) Der er forslag om gode Parkér&Rejs-faciliteter ved den nye Store Rørbæk Station mellem Ølstykke og Frederikssund (Forslag 26). Herudover peger amtet på den tidligere foreslåede omstigningsplads ved Helsingørmotorvejen, ved Ubberød (Forslag 21). Vejle Amt Vejle Amt vurderer, at der er behov for samkørselspladser i tilknytning til motorvejen ved tre tilslutningsanlæg, hvor der ofte konstateres mange parkerede biler (Forslag 3, 4 og 5). Århus Amt Århus Amt udtrykker interesse for at forbedre omstigningsforholdene og terminalfaciliteterne generelt ved Skanderborg Station. Stationen ligger centralt i forhold til det overordnede vejnet, jernbanenettet og områdets busnet (Forslag 28). Fyns Amt Det er Vejvæsnets opfattelse, at der på Fyn er et potentiale for fremme af kombinationsrejser, som bør undersøges nærmere. Der peges især på mulighederne for at placere en omstigningsplads syd for Odense i nærheden af E20 (Forslag 20), men der er formodentlig også muligheder ved Nyborg (Forslag 9), Svendborg (Forslag 10) og Middelfart (Forslag 11). Fyns Amts Vejvæsen varetager selv både landevejsnettet, det regionale stinet og den regionale kollektive trafik. Fyns Amt støtter et projekt vedrørende etablering af et regionalt mobilitetscenter i Odense. Initiativtager er Byøkologi Odense, Andelsforeningen til fremme af bæredygtig udvikling. Projektet forsøger at samordne pendling og erhvervsmæssig persontransport. Storstrøms Amt Storstrøms Amt har stillet forslag til etablering af samkørselsplads ved Gundslev (Forslag 2). Sønderjyllands Amt Hvor landevejene i Sønderjyllands Amt krydser motorvejen, er der et stigende behov for at regulere parkeringen, fordi de holdende biler ofte forringer oversigtsforholdene og dermed trafiksikkerheden. Ved frakørsel nr. 70 er der en 4 år gammel og meget benyttet samkørselsplads, som foreslås udvidet. Herudover foreslår amtet to samkørselspladser (Forslag 6 og 7) og opfordrer i øvrigt til, at behov og muligheder for samkørselspladser, langs motorvejen gennem Sønderjyllands Amt, undersøges nærmere. 10

Andre interessenter Dansk Cyklist Forbund DCF udtrykker interesse for kombinationsrejser og har en række forslag til udvikling af konceptet med kombinationsrejser (Forslag 35). Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Kombinationsrejser omfatter også fritidsrejser i forbindelse med idrætsudøvelse både regionalt og på landsplan. Fritidstransporten udgør ca. 40% af den samlede transport i Danmark. DGI vil gerne arbejde for, at denne transport i forbindelse med fritidsaktiviteter koordineres og effektiviseres (Forslag 36). Færdselsstyrelsen Færdselsstyrelsen arbejder med udviklingen af den lokale og regionale kollektive trafik, og finder det vigtigt at inddrage samspillet med andre transportformer. Konkret har Færdselsstyrelsen peget på et udredningsprojekt om miniterminaler, der omhandler den kollektive trafiks muligheder for samspil med andre transportformer (Forslag 34). Projektet om miniterminaler er gennemført af Carl Bro i samarbejde med Odense Bytrafik, FynBus, Odense Kommune, Vejle Amts Trafikselskab og et par kommuner i Vejle Amt. Projektet er igangsat af Færdselsstyrelsen under trafikpuljemidlerne. Grøn Guide Den Grønne Guide støttes af Den Grønne Fond, under Miljø- og Energiministeriet. Formålet er at fremme lokale aktiviteter, der engagerer almindelige mennesker i miljøspørgsmål. Den Grønne Guides lokale styregruppe består af: Agenda 21 repræsentanter for Svinninge, Dragsholm og Gørlev Kommuner, SID, Hjembækskolen og Sjællandske Familielandbrug. Grøn Guide foreslår et samarbejde om anlæg af to omstigningspladser i Vestsjælland. Pladserne skal være forsøgspladser som led i udviklingen af en prototype for omstigningspladser. Projektet skal ses i sammenhæng med projektet Miljøvenlig transport på landet. I efteråret 1998 er der gennemført en undersøgelse af transportadfærd og især pendling blandt 6.000 medarbejdere i 11 store offentlige og private virksomheder i Vestsjælland. Den viser, at der er brug for organiserede mødesteder for samkørsel og Parkér&Rejs. Der vil blive lavet en efterundersøgelse i år 2000, når der er gennemført en række projekter med det formål at ændre trafikanternes adfærd. Der er etableret samarbejde med Vestsjællands Amt, Vestsjællands Trafikselskab, DSB, Banestyrelsen, Odsherredbanen & Høng - Tølløse Jernbane samt de stedlige primærkommuner. (Forslag 33). Odderbanen A/S Hads Ning Herreders Jernbane HHJ vil gerne have flere pendlere fra Odder mod Århus til at benytte banen, og foreslår derfor at der etableres flere langtidsparkeringspladser ved Odder Station (Forslag 29). Vejle Amts Trafikselskab V.A.T. ønsker at få vurderet, om der er mulighed for at forbedre omstigningsmulighederne mellem bilister på motorvejen og den kollektive bustrafik i amtet. Der peges på bedre ventefaciliteter, information og justeringer af bussernes køreplaner for at tilgodese omstigningspladser. Trafikselskabet mener, at der i dag sker omstigning bil- bus på de steder, hvor indfaldsvejene til byerne i Vejle Amt krydser motorvejen E45. Der foreslås seks mindre omstigningspladser ved motorvejen nær Horsens (Forslag 13), Vejle (Forslag 14 og 15), Kolding (Forslag 16) og Fredericia (Forslag 17). V.A.T. anfører, at en overflytning fra bil til bus vil kunne afhjælpe opstuvning, der er et problem i flere af byerne og specielt i Vejle. Det oplyses, at V.A.T. i samarbejde med Vejle Kommune har arbejdet med bussernes fremkommelighed i bymidten og at de deltager i et samarbejde med Carl Bro om Miniterminaler. HT, DSB, Banestyrelsen og Vejdirektoratet Hovestadsområdet I Kollektiv Trafikplan for Hovedstadsområdet fra 1998 er der sat fokus på Parkér&Rejs som et virkemiddel for at fremme den kollektive trafik. Der er etableret et tværgående samarbejde mellem HT, DSB, Banestyrelsen og Vejdirektoratet for nærmere at analysere Parkér&Rejs-potentialet og mulighederne i Hovedstadsområdet. Efter den første analysefase pågår arbejdet nu med opstilling af en strategiskitse for Parkér&Rejs i Hovedstadsområdet, hvilket indebærer forslag til overordnet plan for lokalisering og udformning af Parkér&Rejs-anlæg. (Forslag 37). 11

Ideer og forslag Samkørselspladser 1 På Hillerødmotorvejen ved Hillerød Der er foreslået en samkørselsplads på Hillerødmotorvejen ved primærrute 16, Herredsvej. Her er et fuldt tilslutningsanlæg beliggende vest for Hillerød. Der er 4 km til Hillerød Centrum. 2 Ved frakørsel nr. 43 på motorvej E55 Der er foreslået en samkørselsplads ved frakørsel nr. 43 på motorvej E55, ved Gundslev, sekundærrute 293 Nørre Alslev-Stubbekøbing. Lokaliteten er foreslået af Storstrøms Amt. På det pågældende sted har der tidligere ligget en uofficiel men velbesøgt samkørselsplads, der blev nedlagt i forbindelse med Hillerødmotorvejens forlængelse til Helsinge. Lokaliteten er foreslået af Hillerød Kommune. 1 2 12

3 Ved frakørsel nr. 55 på motorvej E45 Der er foreslået en samkørselsplads ved frakørsel nr. 55 på motorvej E45, ved sekundærrute 461 og tæt ved sekundær rute 170, Skanderborg - Horsens. Frakørsel 55 er et fuldt ruderanlæg beliggende nord for Horsens, ved Egebjerg. Der er ca. 7 km til Horsens Centrum. 3 Lokaliteten er foreslået af Vejle Amt. 4 Ved frakørsel nr. 57 på motorvej E45 Der er foreslået en samkørselsplads ved frakørsel nr. 57 på motorvej E45, ved sekundærrute 451, Vestvejen, der er den sydlige indfaldsvej til Horsens. 4 Frakørsel nr. 57 er et fuldt tilslutningsanlæg beliggende sydvest for Horsens, ca. 8 km fra Centrum. Lokaliteten er foreslået af Vejle Amt. 5 Ved frakørsel nr. 65 på motorvej E45 Der er foreslået en samkørselsplads ved frakørsel nr. 65 på motorvej E45, ved primærrute 25, Tankedalsvej. Frakørsel 65 er et fuldt ruderanlæg beliggende umiddelbart syd for Kolding, ca. 5 km fra Kolding Centrum. Lokaliteten er foreslået af Vejle Amt. 5 6 Ved frakørsel nr. 68 på motorvej E45 Der er foreslået en samkørselsplads ved frakørsel nr. 68 på motorvej E45, ved primærrute 47, Ribevej. Frakørsel 68 er et fuldt ruderanlæg beliggende mellem Vojens og Haderslev, umiddelbart øst for Hammelev. Der er ca. 6 km både til Haderslev og Vojens bymidter. Der er i dag en uofficiel samkørselsplads, der inddrages på grund af nyt erhvervsbyggeri. En planlagt og forestående ombygning af rampetilslutningerne åbner mulighed for at etablere en bedre samkørselsplads. 6 Lokaliteten er foreslået af Sønderjyllands Amt. 7 Ved frakørsel nr. 73 på motorvej E45 Der er en midlertidig samkørselsplads ved frakørsel nr. 73 på motorvej E45, ved sekundærrute 481. Den foreslås forbedret, eventuelt i forbindelse med en planlagt ombygning af rampetilslutningerne. Frakørsel nr. 73 er et fuldt ruderanlæg vest for Kliplev. 7 Lokaliteten er foreslået af Sønderjyllands Amt. 13

Mindre omstigningspladser 8 Frakørsel nr. 26 på motorvej E45 Der er en eksisterende og velbesøgt samkørselsplads ved frakørsel nr. 26 på motorvej E45, ved sekundærrute 507/ 595, Egensevej i Aalborg. Faciliteterne er relativt dårlige og der er ikke stoppested i nærheden af pladsen. Det foreslås, at pladsen forbedres med cykelparkering og busstoppesteder. Forslaget er stillet af Aalborg Kommune. 9 Ved Nyborg Det er foreslået, at omstigningen i Nyborg styrkes. Der er antydet en placering ved Nyborg Station, idet mange allerede i dag parkerer her i forbindelse med rejser til Sjælland/Hovedstadsområdet. Det har desuden været overvejet at overvåge parkeringen. Mulighederne for omstigning kan også knytte sig til pendlingen Nyborg-Odense. I form af samkørselspladser eller omstigning til bus eller tog. Lokaliteten er foreslået af Fyns Amt. 10 Ved Svendborg Det er foreslået, at mulighederne for kombinationsrejser undersøges i forbindelse med den aktuelle udbygning af vejog kollektivforbindelserne mellem Odense og Svendborg. Der er stor pendling mellem Odense og Svendborg. Forslaget er stillet af Fyns Amt. 8 11 Ved Middelfart Middelfart er centralt beliggende i forhold til østvest rejser i Danmark. Det er foreslået, at mulighederne for kombinationsrejser undersøges. Forslaget er stillet af Fyns Amt. 12 Ved Horsens Der foreslås en omstigningsplads uden for Horsens bymidte, hvorfra man kan gå, cykle eller tage bussen til Centrum. Forslaget er stillet af Horsens Kommune. 14

13 Frakørsel nr. 56 på motorvej E45 Der er foreslået en mindre omstigningsplads ved frakørsel nr. 56 på E45, ved primærrute 52, Silkeborgvej. Frakørsel 56 er et fuldt ruderanlæg beliggende i Horsens Kommune mellem Lund og Horsens, ca. 5 km fra Centrum. Regionalruterne 110, 114, 116 og 118 kører på Silkeborgvej. 13 Lokaliteten er foreslået af Vejle Amts Trafikselskab og Horsens Kommune. 14 Frakørsel nr. 60 på motorvej E45 Der er foreslået en mindre omstigningsplads ved frakørsel nr. 60 på E45, ved sekundærrute 170, Horsensvej. Frakørsel 60 er et fuldt ruderanlæg beliggende i Vejle Kommune mellem Vejle og Hedensted, ca. 3 km fra Vejle Centrum. Det er den første frakørsel nord for Vejle Fjord Broen. Bybusserne 6, 11S, 12 og 14 samt regionalruterne 202, 205 og 219 betjener Horsensvej. 14 15 Lokaliteten er foreslået af Vejle Amts Trafikselskab. 15 Frakørsel nr. 61 på motorvej E45 Der er foreslået en mindre omstigningsplads ved frakørsel nr. 61 på E45, ved primærrute 28, Fredericiavej. Frakørsel 61 er et fuldt ruderanlæg beliggende i Vejle Kommune syd for Vejle, ca. 3 km fra Centrum. Bybusserne 9E, 12, 14 samt regionalruterne 204, 216 Fredericiavej og bybus linie 2 kører lige i nærheden. Lokaliteten er foreslået af Vejle Amts Trafikselskab. 16 Frakørsel nr. 63 på motorvej E45 Der er foreslået en mindre omstigningsplads ved frakørsel nr. 63 på E45, ved sekundærrute 170, Vejlevej. Frakørsel 63 er et fuldt ruderanlæg beliggende i Kolding Kommune, nord for Kolding. Der er ca. 4 km til Centrum. Bybus nr. 5 samt regionalruterne 203, 207 betjener Vejlevej. Lokaliteten er foreslået af Vejle Amts Trafikselskab. 17 Frakørsel nr. 59 på motorvej E20 Der er foreslået en mindre omstigningsplads ved frakørsel nr. 59 på E20, ved sekundærrute 421, Snoghøj Landevej. Frakørsel 59 er et fuldt tilslutningsanlæg mellem Fredericia (Erritsø) og Snoghøj. Der er ca. 5 km til Centrum. Regionalruterne 216 og 410 kører på Snoghøj Landevej. 16 17 Lokaliteten er foreslået af Vejle Amts Trafikselskab. 15

Større omstigningspladser 18 Frakørsel nr. 12 på Holbækmotorvejen Der er foreslået en omstigningsplads ved frakørsel 12 på Holbækmotorvejen ved primærrute 6, Køgevej. Frakørsel 12 er et fuldt tilslutningsanlæg, men udformningen er uhensigtsmæssig og kapaciteten er for lille. Der ligger tankstationer på begge sider af motorvejen i direkte tilknytning til tilslutningsanlægget. I myldretiden er der en del biler, der kører smutveje gennem tankanlæggene. Umiddelbart nord for motorvejenstilslutningen ligger et 27 ha. stort område, hvor der inden for de kommende 10-20 år vil ske en byudvikling. Trafikken til og fra området forventes at stige kraftigt. I forbindelse med de øvrige problemstillinger i området ønskes det undersøgt, om der kan indrettes en omstigningsplads. Forslaget er stillet af Roskilde Kommune. 19 Frakørsel nr. 26 på motorvej E45 Der er foreslået en omstigningsplads ved frakørsel nr. 26, på motorvej E45, ved sekundærrute 507/595 i Aalborg. Frakørsel 26 er et fuldt tilslutningsanlæg beliggende umiddelbart sydøst for Aalborg, ved Universitetet og et nyt idrætscenter. 19 18 16

507/595, Egensevej, er både indfaldsvej til Aalborg fra det sydøstlige opland og adgangsvej til motorvejen fra samme område. Der er gode stiforbindelser til Aalborg Midtby, og der er mange regionalbuslinier og lokalbuslinier i området. Ved idrætcenteret er der udlagt et større areal til parkering, hvor der er ledig kapacitet i dagtimerne. Det kan udnyttes til Parkér&Rejs og Parkér&Cykel, idet der er mulighed for at etablere aflåste cykelparkeringsfaciliteter. Forslaget er stillet af Aalborg Kommune. 20 Syd for Odense ved E20 Der er foreslået en omstigningsplads ved E20, syd for Odense. Placeringen kan evt. ses i sammenhæng med udbygningen af primærrute 9, Odense-Svendborg. Odense- Svendborgbanen forløber ca. 3 km fra frakørsel 49. Der opstilles mange gode grunde til, at Odense området er velegnet til omstigningspladser: o Odense Kommune dominerer regionen. Der er en daglig indpendling på ca. 25.000 personer og tilsvarende ca. 15.000 udpendlere. Mange benytter bil. Det belaster vejnettet i Odenseområdet i stadigt stigende omfang. o Odense er knudepunkt for den regionale kollektive trafik, og der pågår p.t. en planlægning, der formentlig vil medføre en omfattende omlægning af den lokale kollektive trafik. ad E20. Det vil medføre behov for omstigning nær Odense, så tæt ved E20 som muligt. o Odense-Svendborgbanen ombygges med henblik på en intensivering af trafikken. o Mulighederne for etablering af miniterminaler i Odense undersøges p.t. o Kommunen forsøger at øge cykeltrafikken. Kommunen er udpeget som Danmarks nationale cykelby. o Der arbejdes på at etablere et regionalt mobilitetscenter, der skal samordne pendling og erhvervsmæssig persontransport. Lokaliteten er foreslået af Fyns Amt. 21 Frakørsel nr. 10 på Helsingørmotorvejen Der er foreslået en stor omstigningsplads ved frakørsel nr. 10, på Helsingørmotorvejen ved sekundærrute 229. Frakørsel 10 er et fuldt tilslutningsanlæg beliggende syd for Hørsholm. Der er et par kilometer til Hørsholm Centrum. Vejdirektoratet har tidligere, i forbindelse med udvidelsen af Helsingørmotorvejen, udarbejdet skitseforslag til pladsens udformning og indretning. Forslaget er her nævnt af Frederiksborg Amt. o Der er overvejelser om fjernbusser Jylland - Sjælland 20 21 17

Forbedringer ved stationer 22 Forbedrede forhold ved Trekroner Station Trekroner Station er i Regionplan 1997 udpeget som knudepunktsstation, og HT er begyndt at indrette busbetjeningen herefter, så et stigende antal buslinier skal passere stationen. Der er i dag dårlig tilgængelighed fra syd, dvs. fra den gamle Københavnsvej og Holbækmotorvejen. Roskilde Kommune foreslår derfor, at der etableres en direkte adgang fra Holbækmotorvejen til Trekroner Station. Det kan ske f. eks. ved at ombygge tilslutningsanlægget mellem Holbækmotorvejen og Københavnsvej til en rundkørsel. Fra dette knudepunkt anlægges en direkte vejforbindelse til Trekroner Station, hvor der etableres de nødvendige trafikale faciliteter i form af parkeringspladser, busstoppesteder, Kys&Rejs-spor, cykelparkering mv. Herudover foreslås en eksisterende stiunderføring under banen udvidet, så der også kan afvikles busser. Det vil forbedre bussernes rute omkring stationen væsentligt. Forslaget er stillet af Roskilde Kommune. 22 23 18

23 Faciliteter ved Svendborg Banegård Det foreslås, at der etableres bedre skiftemuligheder ved Svendborg-Odense banen. Jernbanen er netop blevet forbedret, blandt andet med hurtigere tog. Det vurderes, at det er muligt at overflytte trafik fra primærrute 9, hvor der er kapacitetsproblemer, til banen. Kommunen foreslår et samarbejde mellem Vejdirektoratet, DSB, Banestyrelsen og Svendborg Kommune. Projektet foreslås opdelt i en forundersøgelse, hvor pendlernes behov for faciliteter fastlægges, skitseprojekt samt gennemførelse. Projektet kan f.eks. indeholde: o forbedrede omstigningsmuligheder o stationsnær, overvåget bilparkering o forbedret cykelparkering o cykelcenter o lokale kampagner i forbindelse med ibrugtagningen Forslaget er stillet af Svendborg Kommune. 24 Ny pendlerstation mellem Hillerød og Allerød Der er foreslået etableret en ny station, fortrinsvis til pendlere, på S-banen mellem Hillerød og Allerød. Det oplyses, at der er 12.000, der pendler ind til Hillerød og 10.000, der pendler ud af kommunen. Befolkningen forventes at vokse med ca. 3.000 personer til 38.000 indbyggere frem til år 2010. DSB S-tog regner med en stigning i passagertallet fra 23.000 til 27.000 passagerer/ døgn frem til år 2005. Den foreslåede placering er i direkte tilknytning til det overordnede vejnet (Overdrevsvejen) og med forbindelse til S-toget og til Frederiksværksbanen. Der er i Hillerød Kommuneplan udlagt areal til stationen mellem Frederiksværksbanen og S-toget mod København, med tilhørende areal til parkering syd for Overdrevsvejen. I Kollektiv Trafikplan 1998 er der udpeget et område syd for Hillerød, som undersøges med henblik på placering af Parkér&Rejs-pladser. Dette understøtter ideen om en ny pendlerstation. Det foreslås endvidere, at der etableres stoppested for S- busserne i tilknytning til stationen. Forslaget er stillet af Hillerød Kommune og omtalt af Frederiksborg Amt. 25 Ny station ved Allerød Der er foreslået etablering af en ny station ved Allerød. Forslaget er stillet af Frederiksborg Amt. 26 Faciliteter ved Store Rørbæk Station Det foreslås, at der etableres Parkér&Rejs-faciliteter ved Store Rørbæk Station mellem Ølstykke og Frederikssund. Forslaget er stillet af Frederiksborg Amt. 25 24 19

26 28 27 Faciliteter ved Horsens Banegård Det foreslås, at der etableres bedre faciliteter for cyklister og bilister ved Horsens Banegård. Forslaget er stillet af Horsens Kommune. 28 Bedre faciliteter ved Skanderborg Station Det foreslås, at terminalforholdene ved Skanderborg Station, der ligger meget centralt for mange trafikarter, forbedres navnlig omstigningsforholdene. Stationen er beliggende nær motorvej E45, hvor årsdøgntrafikken er ca. 38.000 ktj. Der er ca. 2 km mellem frakørsel 52 og stationen ad sekundærrute 445, Ryvej. Frakørsel 52 er et fuldt tilslutningsanlæg. Skanderborg Station, der er intercitystation, er en vigtig station på jernbanestrækningen mellem Fredericia og Århus, den mest trafikerede strækning i Jylland. Stationen er endvidere første station på jernbanen mod Silkeborg, Herning og Skjern. Der er 6 regionale busruter, der har stoppested på stationens område og herudover passerer en bybus, en lokalrute og flere tilkaldebusruter stationen. På hverdage passerer små 30 busser stationen pr. time. På grund af stationens beliggenhed vurderes det, at der er et betydeligt potentiale for at øge samspillet mellem de forskellige trafikformer, men der peges på problemer med at øge kapaciteten til langtidsparkering samt på behovet for forbedringer af til- og frakørselsforholdene. Forslaget er stillet af Århus Amt. 27 20

29 30 31 29 Langtidsparkeringsplads ved Odder Station Odderbanen - A/S Hads-Ning Herreders Jernbane (HHJ) forløber fra Odder til Århus. Den er 26 km lang med 20 stationer. Den fungerer som nærbane i Odder og i Århus og betjener blandt andet relativt store industriområder i det sydlige Århus. Banen har ca. 1 mio. årlige passagerer. Majoriteten er interne rejser inden for Århus Kommune. Stationsforpladsen ved Odder Station forventes ombygget i 1999-2000 af Odder Kommune. Der etableres muligvis Kys&Rejs-spor. 30 Faciliteter ved Holte Station Omstigningsforholdene ved Holte Station ønskes forbedret. Yderligere parkeringspladser kan eventuelt anlægges på et stationsnært areal, der ejes af DSB/Banestyrelsen. Forslaget er stillet af Søllerød Kommune. 31 Faciliteter ved Nærum Station Omstigningsforholdene ved Nærum Station ønskes forbedret. Forslaget er stillet af Søllerød Kommune. Det foreslås, at der etableres 130 ekstra parkeringspladser ved Odder Station, samtidigt med at der indsættes hurtigtog mellem Odder og Århus om morgenen. Hensigten er at styrke Odderbanens funktion som pendlerbane. Der er areal til pladserne nord for sporene, men der er behov for en sikret stikrydsning over sporene til stationen, der ligger syd for. Det skønnes, at tiltaget vil resultere i ca. 90 ekstra daglige pendlere. Det svarer til 40.500 enkeltture om året. Med en billetpris på 20 kr. er ekstraindtægten ca. 800.000 kr. Tallene skal tages med forbehold. Forslaget er stillet af Odderbanen - A/S Hads-Ning Herreders Jernbane. 21

Øvrige forslag 32 Etablering af pendlerkontor mv. Det foreslås, at der igangsættes initiativer, der kan fremme mere miljøvenlige transportformer mellem bolig og arbejdsplads. Det bør ske i et samarbejde med virksomheder, kollektive trafikselskaber og organisationer og kan eventuelt organiseres i et pendlerkontor. Et igangværende forsøg med pendlercykler, som Nordjyllands Trafikselskab og Aalborg Kommune netop har startet, kan indgå. Forslaget er stillet af Aalborg Kommune. 33 Pilotprojekt med to omstigningspladser Det foreslås, at der etableres to omstigningspladser i Vestsjælland for forsøg og som led i udviklingen af en prototype for omstigningspladser. Det foreslås at pladserne indrettes med: o 30-50 bilparkeringspladser o Stoppested for lokal- og regionalbus o Overdækkede, aflukkede og opvarmede ventefaciliteter o Kiosk, billetsalg, billetautomat o Service for kollektiv transport (Pendlerkontor) o Internetadgang med adgang til relevante hjemmesider, rejseplaner, Pendlernet mv. Pladserne skal være tilsluttet cykelsti og muligvis placeres i tilknytning til Odsherreds-banen eller Nordvest-banen. 22 Som forslag til placering peges der på Skovvejen ved Jyderup, ved A2 i Odsherred (sekundærrute 225) eller på E20 mellem Korsør og Ringsted. Det foreslås, at markedsføringen varetages af projektet Miljøvenlig transport på landet, der omfatter hele Vestsjælland, men støttes økonomisk af Vejdirektoratet. Det foreslås, at Vejdirektoratet afholder anlægsomkostningerne til pladserne. Forslaget er stillet af Grøn Guide i Vestsjælland. 34 Miniterminaler Carl Bro gennemfører, under trafikpuljemidlerne, og i samarbejde med en række offentlige forvaltninger og trafikselskaber, et projekt om Miniterminaler. Formålet er at udarbejde alternative løsninger til den traditionelle centralt placerede terminal, der ofte er placeret i byens centrum. Miniterminaler i byens periferi vil ofte kunne forbedre omstigningsforholdene for passagerne og dermed forbedre den kollektive trafiks konkurrenceevne. Projektet omhandler skift mellem busser indbyrdes, skift mellem bus og tog og skift mellem bil/cykel og bus. Projektet vil indeholde en beskrivelse og en vurdering af potentielle terminaler i Odense, Vejle, Fredericia, Kolding og Horsens. Oplysningerne er indsendt af Færdselsstyrelsen, der administrerer en del af trafikpuljemidlerne.

35 Prioritering af cykler Kombinationsrejser kan også omfatte skift mellem cykel og et andet transportmiddel, f. eks. samkørsel, hvor den ene part ankommer på cykel og fortsætter i bil samt kombinationen, hvor en bilist parkerer på en omstigningsplads og fortsætter på cykel. Mange individuelt orienterede bilister vil sandsynligvis foretrække at skifte til cykel frem for til et kollektivt transportmiddel. Skal denne type kombinationsrejser fremmes, forudsætter det, at anlæggene er tilgængelige på cykel samt at der er gode cykelparkeringsmuligheder så tæt på målet som muligt. Gode forhold for cyklisterne omfatter her blandt andet: o Sikker cykelparkering: Overvågning, aflåselige cykelbåse eller stativer hvor cyklen kan låses fast til o Cykeladgang og cykelparkeringsmuligheder på samkørselspladser o Cykelsmed og -udlejning på omstigningspladser o Realtidsinformation om estimerede køretider til udvalgte destinationer for både biler og cykler på omstigningspladser Omstigning vil være mere attraktivt, hvis der på ruterne fra omstigningspladserne mod byområder var kapacitetsbegrænsninger for biltrafikken, attraktive ruter for cyklisterne og sikker cykelparkering i byområdet. Ideerne er formuleret af Dansk Cyklist Forbund. 36 Fritidsrejser Kombinationsrejser kan også omfatte fritidsrejser i forbindelse med idrætsudøvelse. Fritidstransporten udgør ca. 40% af den samlede transport i Danmark og en stor del heraf sker i forbindelse med DGI s aktiviteter på lands- og amtsniveau ved stævner og møder, og på lokalt niveau i forbindelse med træning. Ved transport til og fra møder og stævner regionalt og på landsniveau kan man søge at fremme brug af kollektive transportmidler, samt samkørsel i både busser og biler. Transport til og fra træning, på lokalt niveau, bør i højere grad ske ved at gå, jogge, cykle, samkørsel eller kombinationer, som alternativ til individuel transport i bil. En metode kan være at tilpasse Vejdirektoratets Pendler.- Net på Internettet til de mange og forskelligartede transportbehov, der er i forbindelse med idræt. Andre metoder er holdningspåvirkning og økonomiske incitamenter. Ideerne kommer fra Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Parkér&Rejs-samarbejdet i Hovedstadsområdet 37 Pilotprojekter i Hovedstadsområdet I Kollektiv Trafikplan for Hovedstadsområdet fra 1998 er der sat fokus på Parkér&Rejs som et virkemiddel for at fremme den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Der er opstillet det mål, at Parkér&Rejs andel af den samlede daglige trafik til centralkommunerne skal øges fra 3% til mindst 5% og måske helt op til 10% i løbet af planperioden frem til 2010. Der er etableret et tværgående samarbejde mellem HT, DSB, Banestyrelsen og Vejdirektoratet med henblik på nærmere at analysere Parkér&Rejs-potentialet og mulighederne i Hovedstadsområdet. I arbejdets første fase er der indsamlet erfaringsmateriale fra udlandet, og der er ligeledes gennemført en større interviewundersøgelse af pendleres holdninger og krav til Parkér&Rejs. I 2. fase af arbejdet, som pågår nu, er der opstillet en strategiskitse for Parkér&Rejs i Hovedstadsområdet, dvs. et forslag til overordnet plan for lokalisering og udformning af Parkér&Rejs-anlæg. Der er dog stadig mange usikkerheder forbundet med at vurdere behovet for og udformning af Parkér&Rejs-terminaler. Derfor arbejdes der samtidig med planer om at sætte en række pilotprojekter i gang, hvorefter den overordnede strategi kan præciseres i takt med de indhøstede erfaringer. De virkemidler, der overvejes afprøvet i forbindelse med pilotprojekterne er bl.a.: o Forbedring af service og tryghed på terminalerne o Videoovervågning på terminalerne o Forbedring af adgangsforhold til terminalerne o Flere parkeringsmuligheder o Information på terminalerne o Dynamisk skiltning o Forbedret markedsføring o Mulighed for kombineret billet til kollektiv transport og P-plads o Justering af zonegrænser o Samarbejde med dagligvarebutikker o Samarbejde med arbejdsstedet Det er målet, at de første pilotprojekter skal iværksættes i år 2000. Amter og kommuner vil blive inddraget i samarbejdet. 23