Analyse af udgifter til vidtgående specialundervisning

Analyse af udgifter til vidtgående specialundervisning Der har gennem de seneste år været et mindreforbrug i forhold til det samlede budget for vidtgående specialundervisning i Rebild Kommune. I 2017 er udgifterne dog steget. Dette har resulteret i et forventet merforbrug pr. 1. november 2017 på ca. 1,1 mio. kr. Derfor har Børne og Ungdomsudvalget bedt om en analyse af udviklingen. Disposition Analysen er struktureret således, at den samlede udgiftsstigning først præsenteres. Herefter redegøres der for udlægningen af specialundervisningsmidlerne til skolerne, hvorefter udviklingen af skolernes udgifter samt visiteringer til specialklasser analyseres. Efterfølgende præsenteres udviklingen i de resterende kategorier under disponeringsregnskabet (der betales centralt fra), hvorefter området analyseres ift. den nationale tendens og sammenlignes med de resterende nordjyske kommuner. Endelig beskrives det, hvad der allerede gøres for at nedbringe udgifterne på området. Og afslutningsvis fremlægges det hvilke yderligere handlemuligheder kommunen har for at nedbringe merudgifterne under vidtgående specialundervisning. Den samlede udgiftsstigning Nedenstående tabel viser udgiftsudviklingen under vidtgående specialundervisning siden 2014: Tabel 1 1 Specialundervisning (i kr.) 2014 2015 2016 2017 Budget 42.150.000 41.000.000 40.995.100 41.743.600 Regnskab 39.307.000 40.612.932 40.108.374 42.854.478 Mer-/mindreforbrug ift. budget 2.843.000 387.068 886.726-1.110.878 Det skal pointeres, at tallene bør tages med forbehold, da der kan være sket forskydninger mellem årene, idet nogle regninger betales bagud. Derudover kan der være udgifter, der ikke har været disponeret i det anvendte regneark i årene 2014-2015, da arbejdsfordelingen af disponeringsregnskabet har været anderledes organiseret tidligere. Ud fra tabel 1 fremgår det, at der var et mindreforbrug på ca. 2,8 mio. kr. i 2014. Mindreforbruget blev brugt på en yderligere udlægning på 1 mio. kr. til skolernes inklusionsindsatser, til at dække merforbruget til særlige dagtilbud, og der blev videreført ca. 800.000 kr. til budgettet i 2015. Mindreforbruget i 2015 og 2016 er ligeledes brugt på at dække merforbruget til særlige dagtilbud. Af tabellen fremgår det endvidere, at de samlede udgifter siden 2014 er steget (dog med et lille fald fra 2015-2016). 1 Fra Økonomiafdelingen Side 1 af 14

Udlægningen af specialundervisningsmidler Specialundervisningsmidlerne skal dække skolernes betaling for elever, skolernes visiteringsudvalg visiterer til kommunens specialklasser. Derudover skal midlerne bruges på at dække inklusionsforanstaltninger, der iværksættes for at inkludere eleverne i den almene klasse. Det handler om inklusionsindsatser, der ligger ud over 9 timer ugentligt pr. elev. De inklusionsindsatser der ligger under 9 timer pr. uge pr. elev, dækkes af de midler skolerne får med tildelingsmodellen til almenområdet. I november 2012 traf Byrådet beslutning om at udlægge midlerne til specialundervisning med virkning fra 1. august 2013. Udlægningen af specialundervisningsmidler var fra 2014-2016 på 16,8 mio. kr. Fra skoleåret 2017/2018 er udlægningen hævet med 800.000 kr., således der årligt udlægges 17,6 mio. kr. til skolerne. Årsagen til at udlægningen er hævet skyldes, at der med den nye tildelingsmodel (der trådte i kraft 1. august 2017) tages højde for nye beregninger af skoledistrikternes socioøkonomiske faktorer. Det blev bl.a. besluttet, at den socioøkonomisk faktor ikke må være under 0.7. Specialundervisningsmidlerne blev fra 2013-2017 fordelt således, at halvdelen blev fordelt på baggrund af elevtal og den anden halvdel på baggrund af elevtal gange skoledistriktets socioøkonomiske faktor. Efter at den nye tildelingsmodel er trådt i kraft fordeles specialundervisningsmidlerne således, at skolens samlede elevtal ganges med skolens socioøkonomiske faktor. Dvs. den socioøkonomiske faktor nu tæller 100 pct. Tabel 2 viser tildelingen af specialundervisningsmidlerne til skolerne i skoleåret 2016/2017: Tabel 2 Fordeling før betaling for elever visiteret til specialklasser Forventet elevtal 5. september 2017 Socioøkonomisk faktor 100% Efter socioøko. faktor resten efter elevtal Børnetal x socioøk. faktor Bavnebakken 616 0,7 431 2.132.860 Haverslev-Ravnkilde 202 1,3 263 1.298.908 Karensmindeskolen 696 0,7 487 2.409.855 Skørping skole 708 0,7 496 2.451.404 Sortebakkeskolen 397 1,6 635 3.141.913 Suldrup Skole 331 1,3 430 2.128.408 Terndrup 226 1,5 339 1.676.808 Bakkehusene 245 1,5 368 1.817.779 Øster Hornum Skole 158 0,7 111 547.065 I alt 3.579 3.559 17.605.000 Da tildelingen af specialundervisningsmidlerne til skolerne blev vedtaget, blev der taget udgangspunkt i de kendte visiteringer til kommunens specialklasser pr. februar 2017. Side 2 af 14

I tabel 3 fremgår skolernes antal af visiteringer pr. februar 2017 samt udgiften til disse visiteringer. Tabel 3 Visiterede elever Antal Betaling S-klasse AK-klasse Skoven S-klasse AK-klasse Skoven I alt Bavnebakken 3 6 1 431.400 1.656.600 336.700 2.424.700 Haverslev-Ravnkilde 0 0 0 0 0 0 0 Karensmindeskolen 0 3 1 0 828.300 336.700 1.165.000 Skørping skole 3 4 3 431.400 1.104.400 1.010.100 2.545.900 Sortebakkeskolen 14 2 2 2.013.200 552.200 673.400 3.238.800 Suldrup Skole 2 1 0 287.600 276.100 0 563.700 Terndrup 8 6 0 1.150.400 1.656.600 0 2.807.000 Bakkehusene 1 5 4 143.800 1.380.500 1.346.800 2.871.100 Øster Hornum Skole 0 0 0 0 0 0 0 I alt 31 27 11 4.457.800 7.454.700 3.703.700 15.616.200 På baggrund af forskellen mellem udlægningen og betalingen for visiteringerne blev der beregnet en kompensation til de skoler, der blev udfordret af den vedtagne model og de skoler fik, i samme omgang, et tilskud til opbygning af et inklusionsberedskab begge som engangsbeløb udbetalt i 2017. Kompensationen fremgår af tabel 4: Tabel 4 Forskel mellem udlægning og betaling for visiterede elever Kompensation skoleåret 17/18 Helårseffekt Kompensation skoleåret 17/18 Helårseffekt Bavnebakken -291.840 291.840 425.000 Haverslev-Ravnkilde 1.298.908 Karensmindeskolen 1.244.855 Skørping skole -94.496 94.496 425.000 Sortebakkeskolen -96.887 96.887 425.000 Suldrup Skole 1.564.708 Terndrup -1.130.192 1.130.192 425.000 Bakkehusene -1.053.321 1.053.321 425.000 Øster Hornum Skole 547.065 Ud fra tabel 4 ses det, at 4 skoler i 2017 har fået udbetalt en kompensation til henholdsvis specialundervisning samt inklusionsindsatser. Det drejer sig om Bavnebakkeskolen, Skørping Skole, Sortebakkeskolen og Kilden Børne- og Ungeunivers. Side 3 af 14

Da skolernes visitationsudvalg løbende visiterer elever til kommunens specialklasser og da udslusningen til de almene klasser sker løbende, har antallet af visiteringer ændret sig siden februar 2017. Af tabel 5 ses skolernes antal visiteringer samt udgifter til elever i specialklasser pr. november 2017: Tabel 5 Visiterede elever Antal Betaling S-klasse AK-klasse Skoven S-klasse AK-klasse Skoven I alt Bavnebakken 3 7 1 431.400 1.956.500 340.800 2.728.700 Haverslev-Ravnkilde 1 0 1 143.800 0 340.800 484.600 Karensmindeskolen 0 2 1 0 559.000 340.800 899.800 Skørping skole 3 7 5 431.400 1.956.500 1.704.000 4.091.900 Sortebakkeskolen 13 2 1 1.869.400 559.000 340.800 2.769.200 Suldrup Skole 1 0 0 143.800 0 0 143.800 Terndrup 10 7 0 1.438.000 1.956.500 0 3.394.500 Bakkehusene 1 5 3 143.800 1.397.500 1.022.400 2.563.700 Øster Hornum Skole 1 1 0 143.800 279.500 0 423.300 I alt 33 31 12 4.745.400 8.664.500 4.089.600 17.499.500 Ud fra tabel 5 kan det ses, at der pr. november 2017 i alt er foretaget visitationer til specialklasser for lige knap 17,5 mio. kr. Derfor er udlægningen på 17,6 mio. kr. dækkende. Der er dog stor variation mellem skolernes udgifter til specialundervisning. På nuværende tidspunkt har 3 ud af 8 skoler højere udgifter til specialundervisning, end de får udlagt midler til (med den nye tildelingsmodel, inden kompensation). Det drejer sig om Kilden Børne- og Ungeunivers, Bavnebakkeskolen samt Skørping Skole. Kilden Børne- og Ungeunivers: Udfordringen i Kilden er velkendt fra beskrivelserne i forbindelse med indførelsen af den nye tildelingsmodel. Kilden har visiteret 2 elever mere til specialklasser i november 2017 sammenlignet med februar 2017 og har nu i alt 26 elever i specialklasser. Udgifterne til visitationerne i 17/18 dækkes af de udlagte midler tillagt engangskompensationen. Kilden har i foråret 2017 arbejdet målrettet med at opbygge en forbedret inklusionsindsats i skoleafdelingerne. Indsatsen er iværksat pr. 1. august 2017 og forventes at få effekt på antal elever visiteret til specialklasser over de kommende år. Bavnebakkeskolen: Udfordring på Bavnebakkeskolen er uændret siden beskrivelsen i forbindelse med indførelsen af den nye tildelingsmodel. Skolen har visiteret 1 elev mere til specialklasser i november 17 sammenlignet med februar 17 og har nu i alt 11 elever i specialklasser. Udgifterne til visitationerne i 17/18 dækkes af de udlagte midler tillagt engangskompensationen. Skolen er bevidste om, at deres udgifter til specialundervisning er høje ift. deres tildeling, hvorfor de planlægger at i igangsætte forskellige inklusionsindsatser. Skørping: Udfordringen på Skørping skole er ny. Skolen har visiteret 5 elever mere til specialklasser i november 2017 sammenlignet med februar 2017 og har nu i alt 15 elever i specialklasser. Da eleverne fortrinsvis er visiteret til AK-klassen og AK-Skoven, som er de dyreste tilbud, giver det skolen en merudgift på 1,1 mio. kr. efter kompensationen. Skørping Skole har nu igangsat et fokuseret arbejde med at opbygge inklusionsindsatsen på skolen, således at flere elever fremadrettet kan søges inkluderet i almenskolen, alternativt kan visiteres til mindre vidtrækkende tilbud. Side 4 af 14

De resterende udgifter under vidtgående specialundervisning Disponeringsregnskabet under vidtgående specialundervisning er inddelt i 7 underkategorier, hvor udlægningen af specialundervisningsmidler udgør den ene. Udgifterne til de resterende 6 kategorier betales centralt fra. Visitationskompetencen til Læringscenter Himmerland (specialskoler i kommunen), støtte i egne tilbud, specialtilbud i andre kommuner og til Interne skoler/institutionen i Rold Skov ligger hos Det Centrale Visitationsudvalg. Visitationskompetencen til støttetimer i andre kommuner ligger hos institutionskommunen, men Det Centrale Visitationsudvalg skal godkende visitationerne. Visitationskompetencen til special-sfo er ikke klarlagt. Det Centrale Visitationsudvalg består af Centerchef fra Børn og Unge, PPR leder og en konsulent fra Center Børn og Unge. Der afholdes visitationsmøde hver anden uge. Det forventede forbrug til vidtgående specialundervisning svinger i løbet af regnskabsåret, da der arbejdes efter et korrigerede budget. Der kan derfor ske store ændringer i disponeringsregnskabet i løbet af året. Denne udvikling er derfor interessant at analysere og vurdere om kan nedbringes. Nedenstående tabel 6 viser udviklingen af udgifterne indenfor de 6 kategorier: Tabel 6 Kategorier under specialundervisning (i kr.) 2014 (dec.) 2015 (dec.) 2016 (dec.) 2017 (nov.) 1. Læringscenter Himmerland 6.355.000 8.050.000 7.296.033 8.014.217 2. Støttetimer i egne tilbud 1.060.000 650.000 1.218.735 1.245.468 3. Specialtilbud i andre kommuner 9.177.000 10.150.000 10.498.974 11.076.629 4. Støttetimer i andre kommuner 149.000 400.000 601.943 610.524 5. Special-SFO 4.370.000 2.400.000 2.442.963 1.957.440 6. Interne skoler/institutionen i Rold Skov 1.496.000 2.100.000 1.881.348 2.350.200 Samlet 22.607.000 23.750.000 23.939.996 25.254.478 Det ses ud tabel 6, at udgifterne siden 2014 er steget i samtlige af kategorierne undtagen udgifterne til special SFO. Årsager til udgiftsstigningen Ud fra analysen kan der peges på tre centrale årsager til udgiftsstigningen i de 5 kategorier jf. tabel 6: 1. Der er sket en stigning i elevantallet i Institutionen i Rold Skov. 2. Flere elever modtager lærerstøttetimer, som er dyrere end pædagogstøttetimer. 3. Taksterne for samtlige specialtilbud (undtagen special-sfo) er steget. Stigningen skyldes primært at skoledagen er blevet længere jf. indførelsen af skolereformen. Taksten på Læringscenter Himmerland skyldes at tilbuddet er udvidet til et heldagstilbud. Derudover er nogle takster steget fra 2015- Side 5 af 14

2017, hvilket skyldes almindelig prisfremskrivning. Mindreforbruget til special-sfo kompenser ikke for den samlet udgiftsstigning i de resterende tilbud. 1. Læringscenter Himmerland Læringscenter Himmerland er en separat kommunal specialskole med tilhørende specialbørnehave. Målgruppen på Læringscenter Himmerland er tredelt: der er et spor for børn med generelle indlæringsvanskeligheder, et spor for børn, der også har ADHD og/eller tilknytningsproblematikker og et spor for børn med multiple funktionsnedsættelser. Siden 2014 er udgifterne til Læringscenter Himmerland steget med ca. 1,6 mio. kr. (jf. tabel 6). Dette skyldes, at tilbuddet fra skoleåret 2014-2015 blev udvidet til et heldagstilbud jf. folkeskolereformen. Dette betød, at tilbuddet blev dyrere, da skoledagen blev udvidet og SFO en lukkede. I stedet for SFO tilbydes der i dag morgenpasning på skolen fra kl. 06:45-8:20 og eftermiddagspasning (efter skoledagen er slut) fra kl. 16:00-16:30. I nuværende skoleår er der 7 elever, der benytter morgenpasningen og 2 elever, der benytter eftermiddagspasningen. Udgifterne hertil indgår i de samlede udgifter under Læringscenter Himmerland. Udgifterne til den tidligere SFO på Læringscenter Himmerland indgik før under special-sfo. Ud fra nedenstående tabel 7 ses det, at taksten på Læringscenter Himmerland er steget fra 2014-2017, mens det gennemsnitlige elevtal (af egne elever) er faldet en smule. Udgiftsstigningen fra 2014-2015 kompenseres til dels af de lavere udgifter til Special-SFO i samme tidsperiode, men udgiftsstigningen til skoledelen er højere end udgiftsfaldet til special-sfo. Af tabel 7 ses det endvidere, at taksten også er steget en smule fra 2016-2017. Tabel 7 Læringscenter Himmerland 2014 2015 2016 2017 Takst pr. år (i kr.) 332.558 501.467 501.467 514.992 Gns. Elevtal pr. år 17 17 15 15 Delkonklusion Årsagen til de øgede udgifter til Læringscenter Himmerland skyldes, at tilbuddet er udvidet til et heldagstilbud og dermed blevet dyrere. 2. Støttetimer i egne tilbud Støttetimer i egne tilbud dækker over udgifter til støttetimer, der gives som alternativ til et mere vidtgående specialtilbud. De ekstra støttetimer kan både gives til elever i almene klasse og til elever i specialklasser. Ud fra tabel 6 ses det, at udgifterne til støttetimer i egne tilbud er steget med ca. 185.000 kr. fra 2014-2017. Det skal her pointeres, at en stor regning for støttetimer fra 2015 først blev betalt i 2016, hvilket giver et lidt misvisende billede af disponeringsregnskabet i 2015-2016. Årsagen til udgiftsstigningen under støttetimer i egne tilbud skyldes bl.a., at der er 5 elever, der har modtager støttetimer i 2017, mens der kun var 4 elever, der modtog støttetimer i 2014. Derudover modtager et Side 6 af 14

par elever i 2017 markant flere lærerstøttetimer end nogle elever har modtaget tidligere. Jf. Det Centrale Visitationsudvalgs begrundelse skal disse ekstra lærerstøttetimer ses som et alternativ til et (endnu) dyrere samt mere ekskluderende tilbud i en specialklasse eller på en specialskole. De dyrere lærerstøttetimer gives dermed som en del af inklusionsindsatsen, hvor det tilstræbes at beholde eleverne i deres vante omgivelser i egne klasser, så længe det giver mening for eleverne. Delkonklusionen: Udgiftsstigningen skyldes, at et par elever i 2017 modtager markant flere lærerstøttetimer end elever tidligere har gjort. Tildelingen af de ekstra lærerstøttetimer skal ses som en del af inklusionsindsatsen i Rebild Kommune. 3. Specialtilbud i andre kommuner Det er Det Centrale Visitationsudvalg, der har visitationskompetencen til det konkrete specialtilbud udenfor kommunen. Hvis det anbefalede specialtilbud ikke eksisterer i Rebild kommune, eller hvis det af geografiske årsager giver bedre mening at visitere til et specialtilbud udenfor kommunen, gøres dette. Forældre kan også altid, via reglerne om frit skolevalg, vælge et lignende tilbud udenfor kommunen. De skal dog selv betale evt. merudgifter ifm. Kørsel Siden 2014 er udgifterne til specialtilbud i andre kommuner steget med ca. 1,9 mio. kr. Dette skyldes, at taksterne fra 2014-2015 er steget til specialtilbuddene udenfor kommunen, da skoledagen er blevet længere jf. folkeskolereformen. Denne udgiftsstigning kompenseres kun til dels af udgiftsfaldet til special-sfo. Takststigningen til specialtilbud udenfor kommunen fra 2015-2017 skyldes almindelig prisfremskrivning. De mest anvendte specialtilbud udenfor kommunen fra 2014-2017 er Kollegievejens Skole i Aalborg, Vestermarkskolen i Aars og K-klassen på Arden skole. Der visiteres en del elever til Kollegievejens skole, da der er ikke er et lignende tilbud i Rebild Kommune, da det er vurderet, at der ikke er grundlag for at oprette et. Eleverne der visiteres til Vestermarkskolen skyldes især geografiske årsager, hvor det vil være dyrere i takst samt i transportudgifter at visitere til kommunens eget sammenlignelige tilbud (Læringscenter Himmerland). Derudover vil det for mange af disse elever være uhensigtsmæssigt at skulle transportere sig så langt hver dag. Eleverne i K-klassen på Arden skole består primært af elever, der blev visiteret inden AK-klasserne blev etableret i Rebild Kommune. Da AK-klasserne blev etableret, blev det vurderet, at det ikke var hensigtsmæssigt at flytte eleverne, der allerede gik i K-klassen på Arden skole til AK-klassen i Rebild Kommune. I stedet bestræbes det, at nye elever (der matcher AK-klassernes støtte) visiteres til kommunens egne AKklasser frem for K-klassen på Arden skole, hvis det vurderes som bedst for det pågældende barn. I nedenstående tabel 8 ses takstudviklingen i de tre mest anvendte specialtilbud udenfor kommunen: Tabel 8 Takst pr. år (i kr.) 2014 2015 2016 2017 K-kl. Arden 242.724 266.365 266.365 302.436 Kollegievejens 435.932 453.418 453.418 500.330 Vestermarkskolen 350.356 359.709 359.709 359.709 Side 7 af 14

Prisudviklingen i tabel 8 giver en indikation af, hvorledes udgifterne til specialtilbud udenfor kommunen generelt er steget fra 2014-2017. Delkonklusion Årsagen til stigningen i udgifterne til specialtilbud udenfor kommunen skyldes, at tilbuddene er blevet dyrere, da skoledagen er blevet længere. Derudover skyldes det almindelig prisfremskrivning. 4. Støttetimer i andre kommuner Støttetimer i andre kommuner dækker over udgifterne til støttetimer, som elever fra Rebild Kommune modtager i almene- eller specialklasser udenfor kommunen. Dvs. det er elever, der har bopæl i Rebild Kommune, men går i skole udenfor kommunen og modtager støttetimer her. Dette drejer sig primært om plejebørn, men det kan også være børn, der benytter det frie skolevalg. Visitationskompetencen til støttetimer udenfor kommunen ligger hos institutionskommunen (dvs. den pågældende kommune, som barnet går i skole i), men udgiften ligger hos bopælskommunen (Rebild kommune). Det Centrale Visitationsudvalg i Rebild Kommune besluttede fra skoleåret 2017/2018, at der skal foreligge visitationsmateriale fra den pågældende kommune, før støttetimerne udenfor kommunen kan godkendes. Jf. lovgivningen skal den pågældende kommune, som barnet går i skole i, altid tage bopælskommunens vurderinger i betragtning ved tildelingen af støttetimer. Ud fra tabel 6 ses det, at udgifterne til støttetimer udenfor kommunen er steget med ca. 460.000 kr. fra 2014-2017 jf. disponeringsarket. Årsagen til udgiftsstigningen skyldes, at flere elever modtager lærerstøttetimer end tidligere. Af nedenstående tabel 9 fremgår det, at der i 2014 ikke var nogle elever, der modtog lærerstøttetimer, mens der i 2017 er 5 elever, der modtager lærerstøttetimer. Pædagogstøttetimer gives til elever, der har behov for støtte af pædagogisk, social og trivselsmæssig karakter. Lærerstøttetimer gives til elever, der har behov for faglig støtte. Pædagogstøttetimerne gives ofte til de yngste elever, mens lærerstøttetimer i højere grad gives til de ældre elever. Nogle af eleverne, der startede med pædagogstøttetimer, er dermed overgået til at modtage lærerstøttetimer. Tabel 9 Støttetimer udenfor kommunen Antal elever, der modtager pæd.støttetimer Antal elever, der modtager lærerstøttetimer 2014 2015 2016 2017 3 2 3 3 0 1 2 5 (OBS. Nogle elever modtager både pædagogstøttetimer og lærerstøttetimer og tæller derfor som to elever) Delkonklusion Årsagen til stigningen i udgifterne til støttetimer udenfor kommunen skyldes, at flere elever modtager lærerstøttetimer end tidligere hvilke er dyrere end pædagogstøttetimer. Side 8 af 14

5. Special-SFO Fra skoleåret 2014/2015 har der ikke været special-sfo i Rebild Kommune. Indtil 2014/2015 var der special- SFO på Læringscenter Himmerland, men efter at skolen blev udvidet til et heldagstilbud lukkede SFO en. I stedet er der nu mulighed for morgenpasning og eftermiddagspasning på skolen. Som tidligere nævnt benytter 7 elever morgenpasning og 2 elever benytter eftermiddagspasning. Udgifterne til morgenpasningen samt eftermiddagspasningen konteres under Læringscenter Himmerland. Mængden af elever, der benytter special-sfo udenfor kommunen, er tilmed faldet efter, at skoledagen er blevet længere jf. indførelsen af folkeskolereformen. De skoletilbud, der anvendes udenfor kommunen, er dog ikke udvidet til heldagstilbud ligesom Læringscenter Himmerland er. Derfor har 14 elever stadig behov for special-sfo udenfor kommunen. I tabel 10 ses elevtallet i special-sfo fra 2014-2017. Tabel 10 Special SFO 2014 2015 2016 2017 Elevantal i special SFO udenfor kommunen Elevantal i special SFO i kommunen (Læringscenter Himmerland) 21 17 17 14 29 0 0 0 Delkonklusion Årsagen til faldet i udgifterne til special-sfo skyldes, at færre elever benytter tilbuddet udenfor kommunen på baggrund af, at skoledagen er blevet længere. Endvidere benytter ingen elever længere special-sfo i Rebild Kommune, da Læringscenter Himmerland er udvidet til et heldagstilbud. 6. Interne skoler/institutionen i Rold Skov Interne skoler dækker over selvejende specialskoler, der er tilknyttet et opholdssted. Dvs. eleverne der går i den interne skole ofte bor på det tilknyttede opholdssted. I Rebild Kommune eksisterer der ikke en intern skole. Institutionen i Rold Skov er ikke et opholdssted, men et selvejende dagbehandlingstilbud. Dvs. eleverne der går i skole i Institutionen i Rold Skov ikke bor på skolen. Målgruppen til interne skoler og Institutionen i Rold Skov er bred. Jf. bekendtgørelsen for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er målgruppen til disse typer af specialtilbud elever, der profiterer af et mindre undervisningsmiljø, herunder elever, der af adfærdsmæssige eller psykosociale grunde ikke kan være sammen med andre elever. Eleverne har typisk diagnoser som ADHD, kontaktforstyrrelser, impulsstyret adfærd og adfærdsproblemer. Antallet af elever, der er visiteret til interne skoler/institutionen i Rold Skov er faldet en smule siden 2014, hvilket fremgår af tabel 11: Side 9 af 14

Tabel 11 Interne skoler/institutionen i Rold Skov 2014 2015 2016 2017 Antal elever i Institutionen i Rold Skov 4 6 8 8 Antal elever i interne skoler 7 3 1 1 Ud fra tabel 6 fremgår det, at udgifterne til interne skoler/institutionen i Rold Skov er steget med ca. 850.000 kr. siden 2014. Dette skyldes bl.a., at flere børn visiteres til Institutionen i Rold Skov frem for til interne skoler end tidligere. Taksten til Institutionen i Rold skov er steget siden 2014, da skoledagen er udvidet så der tilbydes samme timetal samt fagrække som i den almene skole (jf. folkeskoleloven). Institutionen i Rold Skov anvendes af Rebild Kommune, da kommunen ikke selv har et lignende tilbud. Derudover anses det som hensigtsmæssigt at visitere elever til tilbud, der geografisk er placeret i kommunen, så længe tilbuddet opfylde barnets behov. Delkonklusion Årsagen til stigningen i udgifterne til interne skoler/institutionen i Rold Skov skyldes, at flere børn visiteres til Institutionen i Rold Skov end tidligere og dette tilbud er en smule dyrere end de fleste tidligere anvendte interne skoler. Den nationale tendens I 2011 kom begrebet inklusion igen på den politiske dagsorden denne gang af SR-Regering. Dette medførte bl.a. Inklusionsloven i 2012. Inklusionsloven Med inklusionsloven blev der strammet op på specialbegrebet, så elever, der modtager mindre end ni specialtimer (12 lektioner) om ugen, ikke længere er omfattet af reglerne for specialundervisning. I stedet kan skolerne tilbyde disse elever ekstra støttetimer i den almene klasse. Inklusionsloven giver derved de enkelte skoler større frihed til at tilrettelægge og tilpasse støtten til elever med særlige behov. Skolerne har bl.a. mulighed for at undervisningsdifferentiere, holdopdele, lave supplerende undervisning, tolærerordninger og sætte undervisningsassistenter på. Samtidigt med den nye lovgivning vedtog regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) en målsætning om, at 96 pct. af alle børn skulle kunne undervises i almene klasse fra 2015. Kun 20 af de 98 kommuner indfriede målet i 2015. Dette gjaldt bl.a. Rebild Kommune, der havde en inklusionsprocent på 97 i 2015 (se tabel 13). I Rebild Kommune blev der med Strategien for Fremtidens Folkeskole sat et mål om en inklusionsprocent på 97 frem til 2020. Side 10 af 14

Tabel 12 2 Inklusionsprocent i Rebild Kommune 2014/2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018 Samlet elevtal i Rebild Kommune 4.139 4.105 4.059 4.029 Antal elever i specialtilbud 113 117 126 135 Inklusionsprocent 97 % 96,6 % 96,2 % 96,6 % Af tabel 12 ses det, at inklusionsprocenten i Rebild Kommune er faldet en smule siden skoleåret 2014/2015 og dermed er inklusionsprocenten nu under kommunens egen målsætning om en inklusionsprocent på 97. Afskaffelse af inklusionsprocenten Da V-regeringen kom til magten i 2015 blev ekspertgruppen Inklusionseftersyn nedsat med skoleledernes formand Claus Hjortdal i spidsen. Inklusionseftersynet havde til opgave at gennemføre et eftersyn af inklusionsopgaven i folkeskolerne. Eftersynet omfattede bl.a. skolebesøg, undersøgelser og forskning. I 2016 kom ekspertgruppen med 8 anbefalinger til en forbedret praksis. Bl.a. var en af anbefalingerne, at man skulle fjerne den kvantitative måling af inklusion i folkeskolen, da det mentes at presse kommunerne på en forkert måde. Det blev beskrevet, at det i mange kommuner i højere grad var kommet til at handle om regneark fremfor børnenes trivsel. Derfor anbefaler ekspertgruppen, at der stadig skal fokuseres på at skabe en folkeskole, hvor der er plads til alle, men at der i højere grad skal lægges vægt på den sproglig-kulturelle forståelse af inklusion fremfor kvantitative målinger, der presser kommunerne uhensigtsmæssigt og ikke gavner børnene. Ifølge ekspertgruppen skal inklusionsbegrebet forstås som mere end den fysiske placering af eleverne. Inklusion skal give alle børn mulighed for aktivt at deltage i de sociale og faglige fællesskaber i den almene skole. På opfordring af ekspertgruppen afskaffede V-regeringen dermed målet om en inklusionsprocent på 96 i 2016 og i stedet blev det beskrevet, at der i højere grad skal være fokus på det enkelte barns udvikling og et mindre fokus på tal og målsætninger. Rebild Kommunes målsætning om en inklusionsprocent på 97 er dog stadig gældende. 2 Tal fra 2014-2016 er fra Ledelsesinformationssystemet. Tal for 2017/2018 er Rebild Kommunes egne tal - fra befolkningsprognoserne og dækker over børn i alderen 6-15 år (dvs. børn i skolealderen) og fra antal elever i specialtilbud er fra disponeringsregnskabet og dækker over elever i specialskoler, interne skoler og specialklasser (både udenfor kommunen og i kommunen). Side 11 af 14

Udviklingen på landsplan På landsplan modtog ca. 4.000 færre børn specialundervisning i skoleåret 2016/2017 sammenlignet med skoleåret 2011/2012. Der er dog stadig stor forskel på, hvor stor en andel elever i de enkelte kommuner, der modtager specialundervisning. Dette skyldes, at kommunerne stadig opfatter inklusionsbegrebet forskelligt og dermed har forskellig praksis på området. Nogle kommuner forklarer bl.a., at det ikke er hensigtsmæssigt at flytte elever, der allerede går i et specialtilbud til en almen skole. Derfor gælder stramningen af visiteringer til specialtilbud kun nye elever med særlige behov. Derudover beskriver en stor del af landets kommuner, at de i de seneste år har oplevet en stigning i antal børn med diagnoser som ADHD, autisme, angst og mere vidtgående fysiske handicap, som vurderes at have bedst af et specialtilbud 3. Sammenligning med de resterende nordjyske kommuner Da kommunerne har organiseret specialtilbuddene meget forskelligt, betegner de tilmed tilbuddene forskellige termer (specialklasser, specialskoler, specialafdelinger osv.), og dermed konterer de ligeledes udgifterne under forskellige funktionsområder. Derfor giver det ikke et retvisende billede af forskellen på udgifterne til vidtgående specialundervisning, hvis regnskabstallene under kommunernes anvendte funktionsområder sammenlignes. I stedet kan kommunernes inklusionsprocenter sammenlignes. Inklusionsprocenterne fremgår af nedenstående tabel 13: 4 Tabel 13 Nordjyske kommuner Inklusionsprocent i 2016/2017 Brønderslev 94,7 % Frederikshavn 94 % Hjørring 96,3 % Jammerbugt 95,2 % Læsø 99,3 % Mariagerfjord 95,4 % Morsø 94,4 % 3 Udviklingen i brugen af dagbehandling 2012-2015, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen Københavns kommune. https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/5d8acbea-1628-4286-99c5-f060a223e515/93e02bc5-c0da-4d01-b00a-edbbed756af4/attachments/14833518-17543817-3.pdf Analyse af den specialpædagogiske indsats på skoleområdet, Børn, unge og læring Halsnæs kommune, december 2015. https://www.halsnaes.dk/~/media/esdh/committees/cb4d061d-3785-450c-83da-87a0a8fc9cf5/ukendt/2783834-3019204-79.ashx Folkeskolen.dk 4 Tallene stammer fra Ledelsesinformationssystemet, der har oplysningerne fra Danmarks Statistik. Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler. Indikatoren beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Side 12 af 14

Rebild 96,2 % Thisted 95,2 % Vesthimmerlands 93,8 % Aalborg 95,9 % Ud fra tabel 13 ses det, at inklusionsprocenten er relativ i høj i Rebild Kommune, da kun Læse Kommune og Hjørring Kommune har en højere inklusionsprocent. Inklusionsprocenten ligger dog stadig lavere end kommunens egen målsætning om en inklusionsprocent på 97. Det gøres allerede for at nedbringe udgifterne på området i Rebild Kommune 1. Det Centrale Visitationsudvalg undersøger altid, hvilket tilbud der bedst matcher barnets behov. Derudover tages der altid stilling til, hvorvidt tilbuddets pris er rimelig ift. sammenlignelige tilbud. 2. Det Centrale Visitationsudvalg er opmærksom på, hvorvidt det giver mening af visitere til et tilbud i kommunen, hvis et tilsvarende tilbud udenfor kommunen geografisk er placeret tættere på barnets bopæl. Da kommunen er forpligtet til at betale befordring af specialelever, kan det sommetider bedre betale sig at visitere til et sammenligneligt specialtilbud udenfor kommunen, hvis dette tilbud er placeret tættere på barnets bopæl. Barnets konkrete behov er altid det centrale i visiteringen. 3. Det Centrale Visitationsudvalg i Rebild Kommune fører, fra skoleåret 2017/2018, ekstra tilsyn med, hvilke elever der får tildelt støttetimer udenfor kommunen. Det gøres bl.a. ved, at institutionskommunen altid skal sende visitationsmateriale til Det Centrale Visitationsudvalg før der kan tages stilling til tildelingen af støttetimer. 4. Fra 2016 har projekt Fælles Indsats (FI), der strækker sig til 2019, været i gang. FI består af sundhedsplejersker, psykologer og familierådgiver, og hvis det er relevant bidrager flere fagpersoner. Projektet har til formål at bidrage til en tidlig indsats overfor børn (inden skolestart), og deres forældre, ift. at løse forskellige problematikker, der på sigt kan udvikle sig til fx inklusionsproblematikker. Projektet kan derfor, i nogle tilfælde, bidrage til forebyggelse af, at nogle elever havner i specialtilbud, når de starter i skole. Derudover arbejder de enkelte dagtilbud og skoler med forskellige forebyggende indsatser. Handlemuligheder i Rebild kommune Side 13 af 14

1. Taksten på Læringscenter Himmerland er steget, da tilbuddet er udvidet til et heldagstilbud i 2015. Det kunne overvejes at undersøge, hvorvidt Læringscenter Himmerland fortsat bør være et heldagstilbud, samt hvilke konsekvenser det vil få, hvis tilbuddet ikke længere skal være et heldagstilbud. 2. Yderligere kunne en mulighed være at udarbejde en serviceniveaubeskrivelse for visitation til specialundervisning, således kommunens serviceniveau synliggøres. Det vil muligvis ikke kunne nedbringe udgifterne, men det vil kunne bidrage til en ensartet arbejdsprocedure ved udskift i visitationsudvalget. 3. Afslutningsvis bør det nævnes, at visitationskompetencen til special-sfo ikke er klarlagt i kommunen. Som det er nu indmelder forældrene selv deres børn i special-sfo udenfor kommunen, hvis de mener, at deres barn har behov for en plads. En handlemulighed kunne være at klarlægge visitationskompetencen til special-sfo, således visitationerne foretages på baggrund af ensartet procedure. Dette kunne tilføjes i en evt. serviceniveaubeskrivelse. Side 14 af 14