Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Relaterede dokumenter
Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Tidlig indsats i et livsperspektiv

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv

FOA vil gerne hjælpe dig

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Skolen påvirker hele familien

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Udnyt ressourcerne bedre

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

Analyse 15. juli 2014

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Hvad ved vi om daginstitutionens betydning for børn i udsatte positioner

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater

PUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?

Fædres brug af orlov

Social arv Udfordringer og mekanismer

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Teenagefødsler går i arv

Udvikling i social arv

Notat. Vedrørende kvalitet i dagtilbud

Drøftelse af chanceulighed

Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet

Modersmålsbaseret undervisning-

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

Opvækst, forældre, kognitiv og sproglig udvikling. Sociologisk Institut, Københavns Universitet. SFI Det nationale forskningscenter for velfærd

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Sp.1 Har du en eller flere opsparinger? *Du kan markere flere svar* Base (507)

Høringssvar budget Personale

Fremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Status og perspektiver på baggrund af Kvalitetsrapporten for Børn og Unge 2015

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

Kan det betale sig at investere i højkvalitet i dagtilbud? v./michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Skole og SFO

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Nordisk Motivationskonference juni 2010

Samfundsøkonomiske. blandt voksne CASA

Ungdomsuddannelse til alle i Herning Kommune. Politisk handleplan for øget gennemførelse af ungdomsuddannelser

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de årige børn og unge

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Haderslev Kommune har følgende bemærkninger af generel karakter til samarbejdsaftalen.

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Sociale Forhold og Beskæftigelse

En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Sprogindsatser - der styrker børns sprog

Årsberetning for sundhedsplejen 2016

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

En minister og en forsker kom forbi.

De to grupper har dog omtrent samme chance (63-

Bent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Sårbarhedsundersøgelse 2017

TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS STRATEGI FOR TIDLIG INDSATS I BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

Større sammenhæng i børns læring i dagtilbud og skole.

TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning

Kvalitetsaftaler. For dagtilbud og skoler i Horsens Kommune

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Transkript:

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? Aarhus 20. juni, 2019

1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet. 3. Generelle udfordringer i dag.

Hovedpointer:

Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.

Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her.

Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Tilbud og muligheder kan ende med at gavne de stærkeste mest.

Hvorfor tidlige indsatser?

Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?

Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet

Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige formelle muligheder får de, der har meget, endnu mere

Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle

Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder

Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder

Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden

Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske vinduer i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt

Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte.

Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed.

Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet.

Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet. Det handler om at lære at fordybe sig, og at lære at lære

Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.

Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser

Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser

Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggrund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt

MEN: Hvorfor tidlige indsatser?

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om:

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om: Kvaliteten af interventionen / indsatsen.

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om: Kvaliteten af interventionen / indsatsen. Målgruppen og hvor let det er at fokusere på dem, der virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter).

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Effekter handler om: Kvaliteten af interventionen / indsatsen. Målgruppen og hvor let det er at fokusere på dem, der virkelig har et behov (dvs. de største potentielle effekter). Hvornår man måler effekterne og hvad måler man dem på.

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent,

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt,

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt, så er det forventede afkast per krone investeret større

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt, så er det forventede afkast per krone investeret større og løfter de svageste

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Hvis vi hjælper den samme person tidligt fremfor sent, og adresserer de samme udfordringer ligeså effektivt, så er det forventede afkast per krone investeret større og løfter de svageste fordi Færdigheder avler færdigheder og Læring avler læring

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan Heckman-kurven medføre mere ulighed.

Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om fx dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan Heckman-kurven medføre mere ulighed. Det er oftest de mest ressourcestærke, der er bedst til at udnytte mulighederne.

Ulighed i evner gennem barndommen

Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til selvregulering og samarbejde, 3-5 år Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) 6.5 7 7.5 8 8.5 9 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)

Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra 2.-8. klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning

Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år 40-50 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet minalitet uddannelse hospital

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år 40-50 år 54 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år 40-50 år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

Udfordringer i dag

Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set

Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set Men hvorfor?

Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning

Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 3-5 år 8-14 år Ikke indlagt Vurderede Test resultater, på neon. færdigheder læsning

Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 0 år 3-5 år 8-14 år Fødsels- Ikke indlagt Vurderede Test resultater, vægt på neon. færdigheder læsning afdeling

Markante forskelle i forældres adfærd: På tværs af forældres lønindkomst: Andel af mødre der ryger under graviditeten

Markante forskelle i forældres adfærd: Forældres tid brugt på at læse for og samværd med deres børn, delt op på forældres uddannelse, børn mellem 1 og 5 år

Men det handler ikke bare om, hvad ens forældre gør. Det handler også om deres grundlæggende tilgang til børns udviklingspotentiale.

Andel forældre der er helt uenige i spørgsmålene alt efter deres uddannelsesniveau:

Andel forældre der er helt uenige i spørgsmålene alt efter deres uddannelsesniveau:

Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste.

Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning.

Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret.

Hvorfor tidlige indsatser? Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret. Forældres adfærd og deres tro på muligheden for at forbedre deres børns færdigheder hænger uløseligt sammen

Men det handler ikke bare om, hvad ens forældre gør. Det handler også om deres grundlæggende tilgang til børns udviklingspotentiale. Og om hvem man omgås.

Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.

Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.

Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.

Kammeraters sprogtestscorer gennem opvæksten.

Udfordringer ikke lige fordelt:

Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 10 årig (rød=høj).

Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 24 årig (rød=høj)

Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 36 årig (rød=høj)

10 årig 36 årig

Hvad mangler?

Hvad mangler? Læring

Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.

Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?

Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?

Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker? Vi har brug for mere viden på området.

Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet.

Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet. Lige muligheder opnås først, når der er lige muligheder for udvikling i barndommen.