Ingeniørpraktik i Rambøll Nyvig 9. semester projekt for Jens Kristian Duhn Vej- og Trafikteknik, Aalborg Universitet
Kapitel 1: Initierende forløb
Kapitel 1: Initierende forløb Titel Ingeniørpraktik ved Rambøll Nyvig Tema Ingeniørpraktik Projektperiode 3. september 21. december 2007 Vejleder Harry Lahrmann Sideantal 29 Antal bilag 3 Udarbejdet af Jens Kristian Duhn Synopsis I forbindelse med 9. semester projektet på Vejog Trafikteknik uddannelsen på Aalborg Universitet, var der mulighed for at afholde semestret i form af et praktikophold i en virksomhed med rapportering og eksamen af opholdet. Formålet med denne rapport er at dokumentere et praktikophold i Rambøll Nyvig for studerende Jens Kristian Duhn. I rapporten gives en beskrivelse af de tanker, der har ligget til grund for valg af praktikforløbet. Der gives en generel beskrivelse af praktikstedet og stedets typiske arbejdsopgaver. Derefter gives der en beskrivelse af tre hovedopgaver, der er arbejdet med igennem praktikforløbet, hvilke er vedlagt rapporten som bilag. Slutteligt i rapporten er der en analyse af praktikopholdet, der omfatter både refleksion over faglig læring og en generel vurdering af praktikopholdet og praktikstedet. 1
Kapitel 1: Initierende forløb Forord Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med B- sektorens 9. semester projekt på Vej- og Trafikteknik ved Aalborg Universitet. Det overordnede tema for semestret er Ingeniørpraktik. Baggrunden for projektet er tidligere semestres tillærte færdigheder. Desuden er programmerne ArcGIS, MapInfo, AutoCAD, AutoTURN og Adobe Illustrator benyttet til udarbejdelse af kort og tegninger. Projektet består af en hovedrapport og en bilagsmappe med tre hovedarbejdsopgaver udarbejdet under praktikopholdet, samt en oversigt over hvilke afsnit på opgaverne, der er udarbejdet af praktikanten. Desuden er der vedlagt en CD-rom. På CD-rom en findes en dagbog indeholdende en beskrivelse for hver arbejdsdag igennem praktikopholdet i Rambøll Nyvig. I dagbogen indgår således en beskrivelse af samtlige arbejdsopgaver under praktikopholdet, sammen med de øvrige oplevelser praktikopholdet har givet. Dagbogen kan dermed virke som en bilagsrapport, der giver en baggrund og uddybende beskrivelse af emnerne, der berøres i hovedrapporten. I beskrivelse af hovedarbejdsopgaverne henvises der i hovedrapporten til datoerne opgaverne er udarbejdet, hvilke kan genfindes i dagbogen. Rapporten, samt alle filer, som er udarbejdet i forbindelse med projektet, findes på vedlagte CDrom. Figurer og tabeller er nummereret fortløbende i henhold til kapitelnummer. Kildehenvisningerne i rapporten er udarbejdet efter Harvardmetoden, beskrevet af Curtin University of Technology, og fremgår som følgende: [Kildens forfatter udgivelsesår]. Ved flere henvisninger til samme forfatter tilføjes et bogstav efter udgivelsesåret i parentesen, og ved flere forfattere tilføjes et al. efter forfatternavnet. Yderligere oplysninger om de enkelte kilder forefindes i litteraturlisten. Jeg vil gerne rette en tak til praktikstedet Rambøll Nyvig for at gøre mit praktikophold muligt, samt sikre et højt fagligt niveau under opholdet, kombineret med et behageligt arbejdsmiljø for mig som ingeniørpraktikant. Jens Kristian Duhn 2
Kapitel 1: Initierende forløb Indholdsfortegnelse 1 Initierende forløb... 5 1.1 Formål med projektforløbet... 5 1.2 Overvejelser omkring praktiksted... 5 1.3 Forventninger omkring praktikken... 6 2 Beskrivelse af praktikstedet... 7 2.1 Rambøll Gruppen... 7 2.2 Rambøll Danmark... 7 2.3 Rambøll Nyvig... 8 3 Arbejdsopgaver i Nyvig... 10 3.1 Nyvigs arbejdsområder... 10 6 Nye planlægnings værktøjer... 23 6.1 MapInfo... 23 6.2 AutoTURN... 24 6.3 Illustrator... 25 7 Vurdering af praktikken... 26 7.1 Vurdering af egen læring... 26 7.2 Vurdering af praktikforløbet... 27 8 Litteraturliste... 29 4 Arbejdsgangen hos Nyvig... 12 4.1 Daglige arbejde i Nyvig... 12 4.2 Intern faglig udvikling... 15 4.3 Sociale arrangementer... 16 5 Hovedarbejdsopgaver... 18 5.1 Trafikplan for Nordby Midtby... 18 5.2 Omprofilering af hovedvej i Gudmandstrup... 19 5.3 Trafikplan for trekantområdet... 22 3
4 Kapitel 1: Initierende forløb
Kapitel 1: Initierende forløb 1 Initierende forløb I følgende afsnit præsenteres indledende overvejelser omkring valg af et praktikforløb på 9. semester samt valg af praktiksted. 1.1 Formål med projektforløbet I forbindelse med 9. semester projektet, var der mulighed for at vælge forskellige forløb: Normal projektenhed med kurser, rapportering og eksamen Ophold på andet universitet (udlandet) med rapportering og eksamen Praktikophold i dansk eller udenlandsk virksomhed med rapportering og eksamen Første halvdel af et langt afgangsprojekt, der afsluttes med rapportering og eksamen efter 10. semester Andet forløb Jeg havde flere overvejelser omkring valg af projektforløb. Efter at have været igennem 8 semestre på universitet med samme principielle opbygning, dog med forskelligt faglige indhold, syntes jeg det var tid til at prøve noget nyt. Derfor var jeg tidligt i processen indstillet på, at jeg ville have et forløb, der lå uden for universitetet. Som baggrund for denne beslutning var også, at et forandret projektforløb ville være en stor udfordring både projektmæssigt, men også på et ingeniørfagligt niveau. Mit valg af projektforløb endte med et praktikophold i en dansk virksomhed, hvor jeg kunne følge det daglige arbejde. Valget skyldes, at der her var stor mulighed for at lære, hvordan ingeniørfaget anvendes i praksis og en mulighed for at lære fagligheden fra en anden side, end den som universitetet kan tilbyde. Hermed menes både den situation hvor der arbejdes på et marked, med en køber af rådgivning og at projekterne, der arbejdes med, bliver anvendt i praksis. 1.2 Overvejelser omkring praktiksted Et vigtigt kriterium for valg af praktiksted var for mig, at stedet skulle kunne tilbyde varierede arbejdsopgaver med et højt fagligt indhold indenfor vej- og trafikteknik. Jeg besluttede tidligt i forløbet, at jeg ikke ville i praktik i en kommune, da jeg havde en forventning om, at der er et højere arbejdsengagement og mere varierede opgaver i en privat virksomhed. Jeg var lang tid i tvivl om hvorvidt jeg skulle vælge en virksomhed med speciale i planlægning eller projektering, hvilket var de emner jeg fandt mest interessant. Jeg havde tidligt i studiet overvejet et praktikophold i Rambøll Nyvig. Jeg havde kendskab til virksomheden af flere årsager. I forbindelse med undervisningen på Aalborg Universitet var virksomhedens navn ofte nævnt i forbindelse med gode eksempler på trafikplanlægning, både i forbindelse med gamle og nye projekter. Derfor var min interesse omkring virksomheden vakt. I forbinde med 5. semester studietur, var der et virksomhedsbesøg i Rambøll Nyvigs Århus afdeling, hvor vi fik en introduktion til virksomheden. Jeg syntes det virkede som et godt sted at arbejde, med spændende projekter og gode rammer for arbejdet. I 7. semester kurset Trafikledelse var der undervisning i mikrosimuleringsprogrammet VISSIM af en medarbejder fra Nyvig. Jeg talte med ham angående virksomhedens anvendelse af praktikanter, hvor han var åben overfor at det kunne blive en mulighed. 5
Kapitel 1: Initierende forløb Grundet min interesse omkring virksomheden, tog jeg i foråret 2007 kontakt dertil angående en praktikplads, hvor jeg blev inviteret til en samtale. Det viste sig til samtalen, at Nyvig havde flere ansøgere, men kun plads til en praktikant. Noget tid efter samtalen fik jeg svar tilbage derfra, at jeg havde fået pladsen. De tilbød en praktikplads med tid både i deres Århus og Virum afdeling, men med mest tid i Århus. Det passede mig godt, da jeg på den måde kunne få en bedst mulig introduktion i Nyvig og virksomhedens forskellige arbejdsområder. Mine endelige arbejdsopgaver blev ikke fastlagt, men det blev besluttet, at jeg skulle deltage i det daglige arbejde med mulighed for selv at påvirke valg af opgaver. 1.3 Forventninger omkring praktikken I forbindelse med min uddannelse på Aalborg Universitet er jeg blevet introduceret for en række fagområder indenfor vej- og trafikteknik. Disse fagområder er der arbejdet med, både i forbindelse med kurser og projekter. I forbindelse med projektarbejdet, er der gennem uddannelsen sket en naturlig specialisering de studerende imellem, hvor der arbejdes med de emner, der findes mest interessant og med tiden også det gruppemedlemmerne er bedst til. Inden mit 9. semester havde jeg prøvet en række fagområder af og besluttet i grove træk i hvilken retning jeg ønskede at præge min uddannelse og fremtidige karriere. Jeg var jeg dog ikke helt afklaret med hvilke emner indenfor vej- og trafikteknik, jeg ville foretrække at arbejde med, både i forbindelse med afgangsprojekt og efterfølgende arbejde. Mine største faglige interesser, var inden mit praktikforløb planlægning og projektering af trafikanlæg, men også andre ting havde min interesse. Da Nyvig har stor erfaring i planlægning og skitseprojektering af trafikanlæg, havde jeg inden mit praktikforløb en forventning om, at få en dybdegående viden omkring emnerne samt en forhåbning om, at få en afklaring på hvorvidt emnerne skal præge mit afgangsprojekt og fremtidige arbejde. Derudover havde jeg inden starten af praktikopholdet en række øvrige forventninger til egen læring, og praktikken som et led i mit samlede uddannelsesforløb. Herunder nævnes de mest væsentlige Få en introduktion til hvordan der arbejdes i en privat rådgivende virksomhed Prøve en praktisk anvendelse af min uddannelse inden dens afslutning Opnå en praktisk tilgang til ingeniørfaget Få tildelt ansvar indenfor konkrete projekter Få berøring af flere aspekter af ingeniørfaget: F.eks. salg og markedsføring af rådgivning Få kendskab til nye programmer Få et indblik i hvordan aktører agerer i forhold til hinanden på markedet, herunder rådgivere, kommuner, politikere med mere Få et indblik i hvordan aktører agerer i forhold til hinanden i en privat virksomhed, herunder direktør, afdelingsleder, projektleder med mere Disse emner gennemgås igennem rapporten, som også indeholder en vurdering af praktikopholdet, hvori det vurderes i hvilket omfang forventningerne til praktikken er blevet opfyldt. 6
Kapitel 2: Beskrivelse af praktikstedet 2 Beskrivelse af praktikstedet Rambøll er Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomhed og også en af Europas største med samlet over 6.500 ansatte i Rambøll Gruppen. Virksomheden beskæftiger hovedsageligt ingeniører indenfor en bred vifte af fagområder, men beskæftiger også arkitekter, økonomer med mere. [Ramboll.com 2007a] Figur 2.1: Rambøll Gruppens organisation [Ramboll.com 2007b] Rambøll er en rådgivende virksomhed med mange år bag sig. Virksomheden blev grundlagt i 1945 under navnet Rambøll & Hannemann, opkaldt efter stifterne B. J. Rambøll og I. G. Hannemann, der begge var uddannet ingeniører fra Danmarks Tekniske Højskole. Firmaet har også sit udgangspunkt i Københavnsområdet, hvor rådgivning indenfor stålkonstruktioner fra start var et af virksomhedens kerneområder. Firmaet er støt vokset siden og har i dag over 140 kontorer fordelt over en stor del af verden, men stadig med Nordeuropa som base. [Harnow et al. 2005] 2.1 Rambøll Gruppen Rambøll Gruppen har sit hovedsæde i Virum, nord for København, hvor ledelsen af virksomheden er placeret i Rambølls største domicil. Rambøll Gruppen består af en række afdelinger, jf. figur 2.1, som er delt op efter de lande, hvor de største aktiviteter findes, herunder Danmark. Derudover er nogle af virksomhedens vigtigste fagområder delt ud i selvstændige virksomheder, såsom Rambøll Olie & Gas samt Rambøll Management, jf. figur 2.1. Den del af Rambøll jeg kom ind under i mit praktikforløb var Rambøll Danmark. 2.2 Rambøll Danmark Rambøll Danmark er delt op efter en række kompetenceområder, jf. figur 2.2. Det område jeg beskæftigede mig med igennem mit praktikophold var Trafik og infrastruktur, som Rambøll Nyvig er en del af. Rambøll Danmark har 21 kontorer fordelt over hele landet, heraf har Rambøll Nyvig afdeling i to af disse, nemlig i Virum nord for København, samt i Århus. Mit praktikforløb 7
Kapitel 2: Beskrivelse af praktikstedet foregik i en kombination af de to kontorer, men med størstedelen af opholdet i Århus. 2.3 Rambøll Nyvig Nyvig blev stiftet i 1962, som Danmarks første trafikplanfirma med civilingeniør Anders Nyvig i spidsen, hvis navn virksomheden blev opkaldt efter. Nyvig voksede hurtigt i starten, men med fokus på at virksomheden ikke skulle vokse for hurtigt. I 1982 blev virksomheden, efter en periode med lav ordretilgang, en del af Rambøll Gruppen, men beholdte fortsat navnet Anders Nyvig. Dette navn blev bibeholdt indtil 2000, hvor virksomheden skiftede navn til Rambøll Nyvig, men først i 2007 skete der en fusion med Rambøll. I 2004 åbnede Nyvig kontor i Århus. Kontoret blev etableret efter længere tids ønske, om at have bedre rammer for arbejde på det jyske marked, som tidligere havde været forsømt. [Nyvig.dk 2007a] Rambøll Nyvig beskæftiger sig hovedsageligt med trafik- og byplanlægning og beskæftiger omkring 45 ansatte, bl.a. ingeniører, arkitekter og kommunikationsmedarbejdere. Århus kontoret beskæftiger 7 af virksomhedens medarbejdere, som alle er ingeniører. Nyvigs største kunder er Figur 2.2: Rambøll Danmarks organisation [Ramboll.dk 2007] landets 98 kommuner, men også private kunder henvender sig til virksomheden for rådgivning. Rambøll Nyvig er organiseret med administrerende direktør Jens Egdal i toppen og derunder en leder for hvert af virksomhedens tre kerneområder: planlægning, modellering og design af trafikanlæg, jf. figur 2.3. Situationen omkring Århus kontoret er lidt speciel. Kontoret ledes af afdelingsleder Anders Aagaard Poulsen, men medarbejderne i Århus er samtidig under lederne i deres respektive fagområder. Kontoret havde under mit praktikophold ingen ansatte under design, jf. figur 2.3. Under mit praktikophold havde jeg det meste af min daglige gang i Århus og var derfor under afdelingsleder Anders Aagaard Poulsen. Nyvig har en speciel struktur idet medarbejderne ofte fungerer som projektledere på nogle projekter og projektmedarbejdere på andre. Typisk er projekterne af mindre karakter, med kun få medarbejdere på sagerne. Derfor kom jeg 8
Kapitel 2: Beskrivelse af praktikstedet igennem praktikopholdet til at arbejde under en række projektledere og med mange forskellige medarbejdere. Figur 2.3: Rambøll Nyvigs overordnede organisation [Nyvig.dk 2007b] 9
Kapitel 3: Arbejdsopgaver i Nyvig 3 Arbejdsopgaver i Nyvig I det følgende gives en præsentation af hvilke typer opgaver, der arbejdes med i Nyvig, desuden beskrives min placering i virksomheden. 3.1 Nyvigs arbejdsområder Figur 3.1: Typiske arbejdsopgaver i Nyvig fordelt på afdelinger Som beskrevet beskæftiger Nyvig sig hovedsageligt med trafik- og byplanlægning. Medarbejderne i virksomheden er delt op i tre fagområder: planlægning, modellering og design af trafikanlæg. Der er en vis overlapning mellem fagområderne, men et eksempel på opdeling af arbejdsopgaver mellem afdelingerne fremgår af figur 3.1. Der var under mit praktikophold mange sager i gang i virksomheden. Nyvig har mange mindre arbejdsopgaver, hvor en opgave kan være løst i løbet af et par dage, eller uger. Derfor kan det være svært for virksomheden at forudsige hvilke opgaver der arbejdes med et halvt år frem og hvorvidt der vil være opgaver til den tid. Der arbejdes dog også med større sager, hvor arbejdet på en opgave kan strække sig over et år eller mere. Nogle af de største opgaver, der var i gang under mit praktikophold var: Helhedsplan for Skejby Sygehus i Århus Nordhavnsprojektet i København Kombiterminal i Køge Utrygge skoleveje i Herning Trafikfarlige skoleveje i Herning Trafikplan for trekantområdet Støjkortlægning i Furesø Kommune Mine arbejdsområder I forbindelse med min praktikperiode i Nyvig, deltog jeg i det daglige arbejde. Det var ikke på forhånd bestemt hvilke arbejdsområder jeg skulle arbejde indenfor, dels grundet at virksomheden inden mit praktikophold havde svært ved at forudsige hvilke arbejdsopgaver, der kunne have relevans for mig at arbejde med, og dels grundet et ønske fra min side om at prøve forskellige fagområder af. Derfor var jeg ikke tilknyttet en specifik afdeling i Nyvig, men fik mulighed for at arbejde med forskellige fagområder. Jeg fik igennem forskellige projekter berørt alle virksomhedens overordnede fagområder, et eksempel på projekter jeg arbejdede med under mit praktikophold, fordelt på arbejdsområder, er vist på figur 3.2. Som beskrevet foregik praktikopholdet i en kombination af Århus og Virum kontoret, fordelt med 14 uger i Århus og 2 uger i Virum. Under opholdet i Århus var jeg hovedsageligt beskæftiget 10
Kapitel 3: Arbejdsopgaver i Nyvig med planlægning af trafikanlæg, men blev også tilknyttet mindre opgaver med trafikmodeller og simulering af trafik. Under opholdet i Virum var jeg udelukkende beskæftiget med design af trafikanlæg, hvilket ingen medarbejdere i Århus arbejdede med. Årsagen til mit ophold i Virum, var også dels grundet et ønske om at prøve at arbejde med design af trafikanlæg. Det fagområde jeg beskæftigede mig mindst med var således trafikmodeller og simulering af trafik, hvilket i hørere grad skyldes en tilfældig udvikling af praktikopholdet, end et decideret ønske fra min eller praktikstedets side. Figur 3.2: Eksempel på arbejdsopgaver under praktikophold 11
Kapitel 4: Arbejdsgangen hos Nyvig 4 Arbejdsgangen hos Nyvig I dette afsnit følger en beskrivelse af rammerne for arbejdet i Nyvig, samt hvad det daglige arbejde i virksomheden bestod af. 4.1 Daglige arbejde i Nyvig I forbindelse med mit praktikophold deltog jeg i det daglige arbejde på Nyvigs kontor i Århus og Virum. Selvom kontorerne er en del af samme virksomhed, er der flere forskelle på hvordan kontorerne fungerer. Da størstedelen af mit ophold foregik i Århus, tager beskrivelsen sit udgangspunkt der. Nyvigs kontor i Århus ligger i et forholdsvist nyt byggeri i den nordlige del af byen, på Oluf Palmes Allé, jf. figur 4.1. Bygningen huser knap 200 medarbejdere, som er i forskellige afdelinger under Rambøll Gruppen, ud over Nyvig er der bl.a. transport og infrastruktur, byggeri, management med mere. Kontoret er anlagt med fokus på medarbejdernes sundhed og velvære og indeholder bl.a. eget Figur 4.1:Rambølls domicil i Århus fitnesscenter. Selve arbejdspladserne er alle med ergonomiske stole og elevationsbord, jf. figur 4.2. I Århus afdelingen er der meget fokus på sundhed. Dette kommer bl.a. til udtryk ved fri frugt, sundhedskampagner, samt en kantine, der udelukkende serverer sund mad, hvilket kan købes til et symbolsk beløb, der betales over lønnen. Alle disse tiltag koster firmaet penge, men er gennemført ud fra en filosofi om, at udgiften kommer tilbage igen i øget velvære for medarbejderne og i sidste ende en øget arbejdsindsats. Åbne kontorer I Nyvig anvendes åbne kontormiljøer til det daglige arbejde, hvilket der både er fordele og ulemper ved. De åbne kontorer er etableret ud fra en vision om, at det er nemmere for virksomhedens medarbejdere at samarbejde, når de er tæt på hinanden og kan komme i kontakt uden fysiske barrierer. Nærheden gør også diskussionen og vejledning lettere, end i et traditionelt kontor. Der er dog ulemper forbundet ved det åbne kontor. Alle i rummet kan høre en 12
Kapitel 4: Arbejdsgangen hos Nyvig samtale, hvilket kan være forstyrrende. Dette er især tilfældet med telefonsamtaler og i tilfælde hvor samtalen ikke vedrører en. Desuden kan det være problematisk, hvor der er mange medarbejdere i samme åbne kontor, hvor de mange samtaler vil blive en konstant støj i rummet. At en samtale kan høres af alle på kontoret kan dog også være en fordel, idet medarbejderne på kontoret mere eller mindre bevidst overhører alle samtaler og derfor er opdateret omkring situationen på kontoret. Da en stor del af arbejdet i Nyvig foregår i mindre grupper, virkede de åbne kontorer fint. Dette skyldes sandsynligvis også, at der kun var 8 mand på kontoret i Århus. Jeg fandt mig hurtigt til rette i det åbne kontormiljø, da det minder meget om måden, der arbejdes på Aalborg Universitetet, hvor gruppearbejde er i fokus. En god ting ved det åbne kontormiljø for mig, som ny praktikant i virksomheden var, at det var nemt at spørge om hjælp ved de øvrige medarbejdere, hvilket var meget relevant de første dage. Arbejde på tværs af grupper Som nævnt er medarbejderne i Nyvig delt op i tre faggrupper, med hver deres speciale, jf. figur 2.3. I forbindelse med større sager, blev medarbejdere Figur 4.2: I Rambøll Nyvig anvendes åbne kontormiljøer fra forskellige faggrupper sat sammen, for på den måde at bidrage med deres kompetencer. Da Århus afdelingen er forholdsvis ny og med få medarbejdere, i forhold til hovedkontoret i Virum, er der en række funktioner og ekspertiser, der ikke findes i Århus. I mange projekter samarbejdes der derfor mellem kontoret i Århus og Virum. F.eks. var der i min praktikperiode ingen medarbejdere i Århus, der beskæftigede sig med design af trafikanlæg, hvorfor dette udelukkende blev gjort i Virum afdelingen. En anden faktor, der understøttede samarbejdet mellem kontorerne, var Nyvigs opdeling i faggrupper. Ledelsen af faggrupperne var placeret i Virum, hvilket gjorde at alle sager naturligt kom forbi Virum. Samarbejde i Rambøll Danmark I mit praktikophold var jeg tilknyttet flere sager, hvor var der et stort samarbejde mellem Nyvig og Rambølls vejafdelinger. Nyvig beskæftiger sig hovedsageligt med by- og trafikplanlægning, 13
Kapitel 4: Arbejdsgangen hos Nyvig hvorimod Rambølls vejafdelinger i højere grad arbejder med udførelsen af projekter. Dette giver en naturlig arbejdsdeling, hvor Nyvig er med i de første faser af et projekt, hvorefter vejafdelingen kan overtage de færdige planer for projektet og rådgive ved udførelsen af projektet. Typisk blev Nyvig kontaktet af en af Rambølls vejafdelinger på planlægningsstadiet af et projekt, hvor planlægning og skitseprojektering blev overdraget til Nyvig, hvilket Nyvig har bedre kompetencer i end Rambølls vejafdelinger. Efter endt arbejde gives de færdige planer tilbage til Rambølls vejafdelinger, for videre arbejde. Da ingen medarbejdere i Nyvig er beskæftiget med detailprojektering, er der ingen konkurrence mellem afdelingerne på det punkt. Rambølls vejafdelinger har enkelte medarbejdere, som er beskæftiget med trafikplanlægning. Da der indenfor flere emner er et overlap mellem det faglige i deres og Nyvigs opgaver, kan det være problematisk at bestemme hvornår opgaven bør løses i Rambøll, eller Nyvig regi. Dette har tidligere givet spændinger mellem afdelingerne, men en del af problemerne med udveksling af projekter mellem Nyvig og Rambøll, er blevet lettere efter Nyvig fusionerede med Rambøll Gruppen januar 2007. Derefter er der sket en Figur 4.3: Afdelingsmøde i Århus mandag morgen harmonisering mellem virksomhedernes planlægnings- og økonomisystemer, hvilket gør at muligheden for udveksling af sager anvendes mere. Derudover er Nyvig og Rambølls vejafdelinger indenfor de seneste år blevet placeret i samme bygninger nær hinanden, så medarbejdere fra de to afdelinger har nemt ved at udveksle viden, hvilket blev anvendt på daglig basis. Afdelingsmøder Hver uge blev der afholdt et afdelingsmøde. Til mødet deltog alle medarbejdere på tværs af faggrupper, hvis det var muligt. Formålet med afdelingsmødet var, at opsummere status i afdelingen og samle op på hvordan den foranliggende uge så ud for de enkelte medarbejdere. Desuden blev eventuelle nyheder gennemgået. Mødet blev typisk afholdt mandag morgen, kombineret med morgenmad fra Rambølls kantine, hvilket også gav mulighed for 14
Kapitel 4: Arbejdsgangen hos Nyvig at samle op på eventuelle nyheder udenfor faglig kontekst, jf. figur 4.3. Afdelingsmødet mandag morgen havde typisk en varighed af en halv time, men en gang om måneden blev der afholdt et langt afdelingsmøde. I tillæg til det korte afdelingsmøde, blev der i det lange inddraget emner som tilfredshed blandt medarbejdere og intern orientering omkring ny viden. Situationen omkring afdelingsmøder er speciel i Århus, da der kun er få medarbejdere i afdelingen og alle medarbejdere er en del af en faggruppe, med afdelingsleder i Virum. Medarbejderne skal derfor også deltage i afdelingsmøder i deres faggrupper, hvilket ligeledes afholdes en gang om måneden i Virum. Da det er en lang rejse for et møde med en varighed på en time, deltog medarbejderne fra Århus sjældent i alle møderne. For at anvende tiden bedst muligt i Virum, blev møderne ofte kombineret med andre arrangementer, bl.a. firmamøder. I et firmamøde deltager alle virksomhedens medarbejdere, hvis det er muligt. Det er Nyvigs mål at afholde firmamøder hver måned, men i praksis springes nogle måneder over. I min praktikperiode deltog jeg i tre firmamøder. Firmamøderne består typisk af en opsamling af nyheder siden sidste møde, i modsætning til afdelingsmøderne, er det Nyvigs direktør Jens Egdal, der styrer ordet. Derudover samles der op på virksomhedens strategi, samt økonomiske situation. Som afslutning på møderne indgår der et indlæg med ny viden indenfor virksomhedens fagområder, hvilket i flere tilfælde blev holdt af en ekstern person. 4.2 Intern faglig udvikling I Nyvig er der fokus på at medarbejderne udvikles faglig løbende i jobbet, dette kommer til udtryk i forskellige former for intern faglig udvikling. Medarbejdersamtaler Som medarbejder i Nyvig er der en medarbejderudviklingssamtale, forkortet MUS, hvert år og en tilhørende opfølgende samtale efter et halvt år. I samtalen indgår bl.a. medarbejderens og virksomhedens ønsker omkring udvikling og trivsel af medarbejderne. Da jeg var tilknyttet Nyvig som praktikant over en kortere tidsperiode, havde jeg ikke en MUS samtale. Derimod havde jeg midtvejs i forløbet en evaluering af praktikperioden. Til evalueringen deltog min afdelingsleder Anders, samt Trine som jeg havde arbejdet meget sammen med. Evalueringen bestod både af deres og mit syn på praktikforløbets status og fremtidige forløb. I forbindelse med evalueringen fik jeg at vide, at Nyvig var interesseret i at se mig igen efter endt eksamen, hvis der stadig var opgaver til den tid, så det var en meget positiv evaluering for mig. Faglige arrangementer Kort tid inde i mit praktikforløb var der en faglig ekskursion til Herning, hvor hele Århus kontoret deltog. Første besøg var ved Messecenter Herning, hvor der var en udstilling kaldet Lille Kvæsterød, jf. figur 4.4. Udstillingen gav et levende bilede på trafiksikkerhed og konsekvenser ved forkert adfærd i trafikken. Udstillingen var relevant, da der arbejdes meget med trafiksikkerhed i Århus afdeling. Efter at have set udstillingen fik vi et foredrag af en medarbejder fra Dancrash, hvilket er et lille firma, der har specialiseret sig indenfor mikrosimulering af trafikuheld. Foredraget gav en stor indsigt i hvordan efterbehandlingen af trafikuheld foregår, især det retslige efterspil. Udover faglige ekskursioner indgår der, i forbindelse med lange afdelingsmøder samt firmamøder, typisk en orientering omkring ny udvikling indenfor Nyvigs fagområder. Indholdet af oplæggene var meget varierede og omfattede 15
Kapitel 4: Arbejdsgangen hos Nyvig bl.a. opdatering af vejregler samt planlægning af automatiske parkeringshuse. Oplæggene til møderne blev både afholdt af ansatte og eksperter fra andre virksomheder. Derudover tilbydes de ansatte i Nyvig løbende at deltage i møder, hvor den enkelte kan beslutte antallet af møder og det faglige indhold indenfor fastsatte økonomiske rammer. Møderne betales af Nyvig, men mødebudgettet var et emne, der var til diskussion under min praktikperiode. Diskussionen gik på at medarbejderne ønskede et større budget til møder, med det argument, at der var et økonomisk overskud i virksomheden, hvor en del af disse penge burde bruges på faglig udvikling, for at sikre at medarbejderne havde den nyeste viden. 4.3 Sociale arrangementer En vigtig ting for mig ved valg af arbejdsplads er, at der er et godt socialt liv kollegaerne imellem. Da jeg ikke kendte nogle af medarbejderne i Nyvig privat, inden starten af min praktikperiode, var jeg meget spændt på hvilken sammenhæng jeg kom til at indgå i. Det viste sig at en stor del af medarbejderne var unge, med en gennemsnitsalder på kontoret lidt over 30. På min første arbejdsdag blev jeg introduceret til virksomheden af den seneste ansatte medarbejder, Figur 4.4: Besøg ved Lille Kvæsterød udstilling i Messecenter Herning hvilket var Jens Christian, som jeg tidligere havde haft som underviser på Aalborg Universitet. Som en del af det sociale liv i Nyvig, blev der under mit praktikforløb afholdt flere arrangementer. Det største arrangement der holdes i Nyvig er virksomhedens studietur, som holdes hver andet år. Turens hovedformål er, at medarbejderne udvikles fagligt, men turen har også et stort socialt aspekt. I 2006 var Nyvigs medarbejdere i Barcelona, og mens jeg var i virksomheden, blev der planlagt en studietur til Berlin i foråret 08, hvilket dermed desværre ikke kommer til at indgå som en del af mit praktikophold. I Nyvig eksisterer der en Fredagsklub, som består af udvalgte medarbejdere, der står for virksomhedens sociale arrangementer. Klubben er mest aktiv i Virum, hvilket er naturligt, da de fleste medarbejdere er ansat der, men der var også flere arrangementer i Århus, bl.a. middage, julekomsammen og julefrokost. En af de største oplevelser var middag på restaurant Korch i Århus, jf. figur 4.5. Alle medarbejdere i afdelingen deltog til en 10 retters menu med dertilhørende 16
Kapitel 4: Arbejdsgangen hos Nyvig vin, serveret med mundtlig præsentation af restaurantens chefkokke og med udsigt over Århus havn. Figur 4.5: Socialt arrangement på restaurant Korch i Århus 17
Kapitel 5: Hovedarbejdsopgaver 5 Hovedarbejdsopgaver I forbindelse med mit praktikophold var jeg tilknyttet mange arbejdsopgaver, med et varieret omfang og arbejdsområde. I det følgende beskrives de tre største arbejdsopgaver jeg var tilknyttet, for at give et indblik i mit arbejde under praktikopholdet. Arbejdsopgaverne er i afsnittet placeret kronologisk, i forhold til det tidspunktet i praktikopholdet jeg har arbejdet med dem. Resultatet af mit arbejde på opgaverne er vedlagt som bilag. 5.1 Trafikplan for Nordby Midtby En af de første større opgaver jeg blev tilknyttet under mit praktikophold i Nyvig, var udarbejdelse af en ny trafikplan for Nordby Midtby. Jeg arbejdede med opgaven fra d. 12/9 til d. 17/10. Trafikplanen er vedlagt som bilag A. Opgaven kom til Nyvig ved at Trine blev kontaktet af en af Rambølls medarbejdere fra Rambølls Esbjerg afdeling, som var blevet kontaktet af Fanø Kommune angående opfølgning på et forsøg med ensretning af en gågade i øens største by, Nordby. Da Rambølls Esbjerg afdeling ikke havde kompetencer indenfor trafikplanlægning, blev opgaven overdraget til os. Trine blev projektleder på sagen og tilbød mig at komme med. Sagen passede godt ind i mit praktikforløb, dels fordi den havde et fagligt niveau der gjorde, at jeg kunne udarbejde en stor del af opgaven selv, og dels fordi opgaven havde et omfang, der gjorde det muligt at færdiggøre den under min begrænsede tid i virksomheden. Få dage efter opgaven var blevet overdraget til Nyvig, tog Trine og jeg til et møde på Fanø med to medarbejdere fra Fanø Kommunes tekniske forvaltning. Det viste sig, at kommunen i løbet af sommeren havde gennemført et forsøg med ensretning af en gågade, med al kørsel tilladt. Kommunen ønskede efterfølgende en evaluering af forsøget, som skulle danne et beslutningsgrundlag for kommunens politikere, om hvorvidt ensretningen skulle gøres permanent. Der var ikke udført trafiktællinger hverken før eller efter forsøget, så evalueringen af forsøget blev anderledes end Trine og jeg først havde forventet. I samråd med medarbejderne fra kommunen blev vi enige om, at det der var behov for, var en ny trafikplan for Nordby Midtby, der skulle have særlig fokus på forsøgsstrækningen med gågade. Igennem trafikplanen skulle den mest hensigtsmæssige anvendelse af forsøgsstrækning findes. I forbindelse med udarbejdelse af trafikplanen, skulle der laves en række GIS kort. Dette var problematisk, de Fanø Kommune ikke rådede over nye digitale GIS kort. Da opgaven var for lille til at retfærdiggøre et indkøb af nyt kortmateriale, blev løsningen at konvertere et CAD kort kommunen havde liggende til GIS, hvilket er forklaringen på de meget detaljerede sorthvid kort, der er anvendt som kortgrundlag i rapporten. Vi var ikke helt tilfredse med resultatet, men det var der ikke noget at gøre ved. Mine arbejdsopgaver I og med det var en mindre opgave, overdrog Trine en stor del af arbejdet på trafikplanen til mig. I forbindelse med udarbejdelse af opgaven var Trine og jeg til flere møder på Fanø, med både ansatte fra teknisk forvaltning og øens turistchef, som kunne bidrage med interessant viden omkring interesser i gågadens anvendelse af både turister og erhvervsdrivende. Jeg var med til alle møder, hvoraf jeg arrangerede flere selv. 18
Kapitel 5: Hovedarbejdsopgaver Løsningerne til trafikplanen blev udarbejdet ved hjælp af brainstorm sammen med Trine, mens Trine gav mig ansvaret for udarbejdelse af rapporten. For at sikre at vores løsninger i rapporten var i overensstemmelse med Fanø Kommunes forventninger og ønsker, blev et udkast til rapporten sendt til teknisk forvaltning nogle dage inden aflevering. Vores kontaktperson var godt tilfreds med resultatet og havde stort set kun den rettelse, at han ønskede vores løsninger omkring ny cykelsti nedtonet, da den ville medføre store anlægsomkostninger for kommunen. For at sikre at kvaliteten af den udarbejdede rapport var høj, stod Trine for kvalitetssikring af den inden aflevering. Efterfølgende arbejde Projektet havde en deadline før efterårsferien, da det skulle bruges som beslutningsgrundlag til et møde i Fanø byråd. Vores kontaktperson i Fanøs tekniske forvaltning var godt tilfreds med samarbejdet og ville i forbindelse med mødet anbefale for politikerne, at få Nyvig til at udarbejde en opdateret vej- og stiplan for hele Nordby og siden hen for hele Fanø. Mødet i kommunen blev udsat til en senere dato og der var ved slutningen af min praktikperiode ikke kommet svar derfra. Figur 5.1: Hovedvejen i Gudmandstrup 5.2 Omprofilering af hovedvej i Gudmandstrup I forbindelse med mit praktikophold i Virum arbejdede jeg med design af trafikanlæg. På min første dag i Virum blev jeg tilknyttet en sag fra Holbæk Kommune, omkring omprofilering af en hovedvej i Gudmandstrup, hvilken jeg arbejdede med fra d. 8/10 til d. 5/11. Skitseprojektering af vejen er vedlagt som bilag B. Nyvig blev tilknyttet sagen gennem Rambølls vejafdeling i Virum, som havde vundet opgaven og stod for projektledelse og detailprojektering mens Nyvig stod for design og skitseprojektering. Jeg blev tilknyttet opgaven sammen med Jens Richard. Sagen var speciel, idet Holbæk Kommune havde tildelt en sum penge til flere lokalfora fra mindre byer i kommunen, som var øremærket forbedring af byernes trafiksystemer, hvor anvendelsen af disse penge blev bestemt af lokalfora, indenfor fastsatte rammer. En af disse byer var Gudmandstrup. 19
Kapitel 5: Hovedarbejdsopgaver På et møde med deltagelse af repræsentanter fra lokalforum, Holbæk Kommune, Rambølls vejafdeling samt Nyvig, blev anvendelsen af pengene tildelt Gudmandstrup diskuteret. Der var 800.000 kroner til rådighed for forbedring af vejanlæg, inklusiv udgifter til rådgivning. Lokalforum i Gudmandstrup havde et ønske om bedre forhold for deres cyklister, der anvender byens hovedgade, som ikke havde faciliteter for lette trafikanter, jf. figur 5.1. Vejen havde en ÅDT omkring 2.000 køretøjer pr døgn og en hastighed med 85 % fraktil over 50 km/t. Lokalforum ønskede en dobbeltrettet fællessti langs vejen, da dette i forvejen var etableret på begge sider af byen, men ikke ført igennem. Til mødet påpegede Nyvig, at det kunne blive problematisk, da der på hovedvejen er bebyggelse helt ud til vejen, jf. figur 5.1, og det sandsynligvis ville være nødvendigt at indsnævre hovedvejen og lægge dens tracé om, for at få plads til fællesstien, hvilket ville være forbundet med større omkostninger end budgettet tillod. Nyvig foreslog alternativt at hovedvejen kunne omprofileres til en 2-1 sporet vej. En 2-1 vej er en forholdsvis ny vejtype i Danmark. En 2-1 sporet vej består af ét kørespor, der er fælles for begge retninger af biltrafik samt et afmærket fællesareal i siderne af vejen, hvilket Figur 5.2: Eksempel på 2-1 sporet vej fra Jyllinge [Rambøll Nyvig 2007] anvendes både til let trafik og som vigeareal, når to køretøjer passerer hinanden, jf. figur 5.2. Udover at vejtypen giver bedre forhold for lette trafikanter, har den også en fartdæmpende effekt grundet indsnævringen af køresporet. Det fordelagtige ved anvendelse af en 2-1 sporet vej i Gudmandstrup var, at hovedvejens eksisterende profil kan omprofileres, så der skabes bedre forhold for lette trafikanter, for en meget lav anlægspris. Det er dog vigtigt ved etablering af en 2-1 sporet vej, at trafikmængden på vejen ikke er for stor, da fællesarealerne vil blive anvendt for hyppigt af biltrafikken og vejen dermed vil mister sine fordele. Det anbefales kun at etablere en 2-1 sporet vej, hvis ÅDT er under 3.000 køretøjer pr. døgn. Dermed var hovedvejen i Gudmandstrup godt egnet til denne vejtype. For at give lokalforum i Gudmandstrup et bedre beslutningsgrundlag angående valg af investering, blev det på mødet besluttet at Nyvig skulle lave en skitseprojektering af de to forslag, med dertilhørende overslag på anlægsomkostninger. [Olsen 2006] 20
Kapitel 5: Hovedarbejdsopgaver Mine arbejdsopgaver Ud over at deltage til møder med lokalfora, blev min opgave at stå for skitseprojekteringen af de to forslag til ændring af hovedvejen i Gudmandstrup. Derudover stod jeg for kortlægning af uheld i byen, hvilket skulle udføres for at bestemme eventuelle problematiske steder på strækningen, men der kun var sket ganske få uheld. Ved skitsering af forslaget til etablering af dobbeltrettet fællessti langs hovedvejen, viste det sig at være nødvendigt at ændre hovedvejens tracé for at få plads til stien, samt ekspropriere en del jord fra de omkringliggende grunde. Ved skitsering af forslaget til 2-1 sporet vej, var der flere forhold at tage højde for. For at sikre en markering af overgangen til 2-1 sporet vej, samt gøre bilisterne opmærksomme på overgangen til by, med dertilhørende lav hastighed, blev der skitseret en byport i hver ende af byen, med en ændret belægning, evt. suppleret med audiostriber, dette blev kombineret med skiltning. I byen blev der skitseret asymmetrisk placeret steler langs vejen, placeret i flugt med afmærkningen, hvilke vil fungere som en fysisk indsnævring af vejen til et spor, jf. figur 5.3. Formålet med dette er dels at øge trygheden for de lette trafikanter, dels at sikre en lav hastighed for bilisterne. Stelerne blev Figur 5.3: Eksempel på indsnævring til et spor ved anvendelse af steler, fra Jyllinge [Rambøll Nyvig 2007] placeret asymmetrisk for at sikre passagen af brede køretøjer. For at tydeliggøre vejprofilet og lette forståelsen af vejtypen, med fællesareal og kørespor, blev belægningen af fællesarealet skitseret med en overfladebehandling. Beslutninger omkring design af vejen blev enten taget i samråd med Jens Richard, eller efterfølgende kvalitetssikret af ham. Videre arbejde Jeg stoppede med at arbejde på opgaven umiddelbart efter mit sidste ophold i Virum. Det er siden hen blevet besluttet af lokalforum fra Gudmandstrup sammen med Holbæk Kommune, at arbejde videre med omprofilering af hovedvejen i Gudmandstrup til en 2-1 sporet vej, efter Nyvigs skitser. Derfor er et notat derom under udarbejdet, sammen med mere 21
Kapitel 5: Hovedarbejdsopgaver gennemarbejdede skitser, før sagen bliver videregivet til Rambølls vejafdeling i Virum, som vil stå for detailprojektering, samt rådgivning ved etablering af vejens ændrede profil. 5.3 Trafikplan for trekantområdet Den største opgave jeg var tilknyttet under mit praktikophold var udarbejdelsen af en trafikplan for trekantområdet. Jeg arbejdede på trafikplanen fra d. 16/10 til slutningen af mit praktikophold d. 21/12. Da trafikplanen for trekantområdet er meget omfangsrig, nåede jeg ikke at færdiggøre mit udkastet til trafikplanen under praktikperioden i Nyvig, derfor er det blot det foreløbige arbejde på planen, der er vedlagt rapporten. Udkastet til trafikplanen er vedlagt som bilag C. Nyvig vandt ved et udbud en opgave omkring udarbejdelse af en trafikplan for trekantområdet, af Trekantområdet Danmark, hvilket er en forening dannet af de seks kommuner i trekantområdet. Trafikplanen skulle omfatte både person og godstrafik på et regionalt niveau og resultere i en trafikal handlingsplan for trekantområdet frem til 2030. Henrik Dorn Jensen fra Virum var projektleder på opgaven, hvor flere eksperter fra både Nyvig og Rambøll Danmark var en del af bemandingen. Trine var den eneste fra Århus kontoret, der var med på opgaven. Mine arbejdsopgaver Da jeg startede med at arbejde på trafikplanen, var sagen i sin første fase. Henrik og Trine var i gang med at samle relevant data til anvendelse i trafikplanen udleveret af Trekantområdet Danmark, samt finde tilgængeligt supplerende materiale. Jeg blev tilknyttet trafikplanen ved et tilfælde, da Trine spurgte om jeg ville hjælpe med at søge efter data. Efterfølgende fik jeg en opgave med at kortlægge det fundne data, hvilket skulle præsenteres til et møde med Trekantområdet Danmarks arbejds- og styringsgruppe. Da Henrik og Trine var godt tilfredse med mit materiale, fik jeg lov til at deltage til møderne. Til møderne fik Nyvig en række yderligere arbejdsopgaver, der skulle klares inden næste møde midt i januar, hvorefter blev jeg fast tilknyttet trafikplanen. Min arbejdsopgave blev at samle og beskrive det kortlagte data, jeg havde fundet til mødet og samle alle kilder. Da dokumentet jeg arbejdede på hurtigt blev omfangsrigt og fik form som analysedelen af en trafikplan, blev jeg bedt om at lave et udkast dertil. Derudover fik jeg en tillægsopgave af Henrik, med at beskrive hvilke nye trafikanlæg jeg kunne forestille mig etableret i trekantområdet. Jeg fik arrangeret et møde med Trine og Nyvigs direktør Jens Egdal, hvor vi fik samlet ideer til beskrivelsen. Udkastet skal danne grundlag for senere diskussion omkring planlægning af ny infrastruktur i trekantområdet og dermed være første udkast til den trafikale handlingsplan. Videre arbejde Da jeg ikke nåede at færdiggøre mit udkast til analysedelen af trafikplanen, fik jeg mulighed for at arbejde videre på det som studentermedarbejder for Nyvig. Resultatet af arbejdet skal præsenteres til et møde for Trekantområdet Danmarks arbejdsgruppe midt i januar, hvor jeg skal deltage og præsentere resultatet af mit arbejde. Løbende med mit arbejde på analysedelen af trafikplanen, er eksperter indenfor forskellige fagområder fra Nyvig og Rambøll Danmark i gang med at fastlægge rammerne for den trafikale handlingsplan på baggrund af mit udkast, hvilket jeg forhåbentlig får mulighed for at deltage i. Trafikplanen for trekantområdet forventes at være færdig omkring sommer 2008. 22
Kapitel 6: Nye planlægnings værktøjer 6 Nye planlægnings værktøjer I forbindelse med praktikopholdet blev jeg introduceret til flere planlægningsværktøjer, som jeg ikke havde kendskab til fra universitet. I det følgende præsenteres nogle af de mest anvendte programmer. 6.1 MapInfo Jeg blev tidligt i praktikforløbet introduceret til MapInfo. MapInfo er et GIS program i lighed med ArcGIS, som indgår i undervisningen på Aalborg Universitet. Der er flere fordele og ulemper ved begge programmer, hvilket er årsagen til at de begge anvendes i vid udstrækning i Nyvig. MapInfo anvendes af mange kommuner, hvilket bl.a. skyldes at programmet i basisversionen er billigere end ArcGIS, desuden er flere tegnefunktioner mere simple i MapInfo. En ulempe ved de to GIS programmer er, at de anvender forskellige filtyper, som ikke er kompatible med hinanden. Valget mellem de to GIS programmer blev derfor i Nyvig ofte taget af Figur 6.1: Kortlægning af uheld i Map Info kunden, som stillede krav til hvilke filtyper der ønskedes leveret. Anvendelse af programmet Jeg anvendte programmet i flere sammenhænge, bl.a. ved udpegning af uheld i Mariagerfjord og Holbæk Kommune. En fordel ved MapInfo frem for ArcGIS er, at programmet som standart kan læse Exel regneark. Hvis en række i et regneark indeholder koordinater, kan MapInfo genkende dem og generere et punkt ud for oplysningerne indeholdende diverse attributter fra Exel. Dette er især fordelagtigt ved uheldsudtræk fra Vejsektorens Informationssystem (VIS), hvilket typisk hentes i et Exelark. Ved denne fremgangsmåde kan placeringen af uheld fra et stort uheldsudtræk hurtigt illustreres på et kort, jf. figur 6.1, hvilket ellers ville være et stort manuelt arbejde. Ud over den geografiske placering, kan uheldene i GIS indeholde alle øvrige oplysninger udtrukket fra VIS. Placeringen af uheldene kan dermed danne grundlag for en sortpletudpegning. Det er blot vigtigt at være kritisk overfor placeringen af uheld, da der kan være fejl i de opgivne koordinater for uheldenes placering. 23
Kapitel 6: Nye planlægnings værktøjer 6.2 AutoTURN Som tidligere beskrevet, var jeg i en del af mit praktikophold tilknyttet Nyvigs designafdeling i Virum, hvor jeg beskæftigede mig med design af trafikanlæg. Til udarbejdelse af målfaste skitser, blev projekteringsværktøjet AutoCAD anvendt, hvilket indgår i undervisningen på Aalborg Universitet. AutoTURN er en udvidelse til CAD programmer, herunder AutoCAD. Ved dimensionering af trafikanlæg, er det ofte nødvendigt at simulere kørekurver for dimensionsgivende og tilgængelighedskrævende køretøjer, hvilket AutoTURN er udviklet til. Programmet er dermed en erstatning for de traditionelle manifold kørekurver, der tidligere blev anvendt. Programmet har en række prædefinerede køretøjer, svarende til dem der anvendes i vejreglerne, men der kan også defineres et specialkøretøj efter ønske. Anvendelse af programmet Jeg fik i flere tilfælde mulighed for anvendelse af AutoTURN, bl.a. ved dimensionering af en lastbilparkering i Reerslev, jf. figur 6.2, som var problematisk at anlægge, grundet begrænsninger Figur 6.2: AutoTURN under anvendelse ved dimensionering af lastbilparkering i Reerslev for bredden af pladsen. Programmet virker ved at køremåde samt dimensionsgivende køretøj vælges, hvorefter det skitserede vejanlæg gennemkøres. Vejanlægget kan både gennemkøres løbende, som det kendes fra computerspil, samt efter fastlagte punkter, hvoraf det sidste af erfaring giver det mest præcise resultat. Kørslen illustreres med en række prædefinerede streger, jf. figur 6.2, som kan vise placering af dæk, førerhus, sikkerhedszone med mere, alt efter behov. 24
Kapitel 6: Nye planlægnings værktøjer 6.3 Illustrator Illustrator er et illustreringsprogram udviklet af Adobe. Illustrator har alle de gængse tegneprogramfunktioner, men derudover nogle få funktioner, der får programmet til at adskille sig markant fra øvrige illustreringsprogrammer. Illustrator kan i modsætning til andre programmer læse filtyper som pdf, hvorved der indlæses elementerne i en figur, frem for et billede af figuren, f.eks. forskellige lag eksporteret fra et GIS program. Dette har den store fordel, at der i programmet kan flyttes og redigeres med elementerne, herunder ændres farve, tykkelse, skrifttype med mere. En anden stor fordel ved programmet er, at det kører med lag, som det kendes fra GIS og CAD programmer. Rækkefølgen af disse lag kan ændres, så det let kan defineres hvilket lag der skal vises øverst på en tegning. Desuden kan lagene tændes og slukkes, ligeledes lig GIS og CAD, så en illustration kan indeholde langt flere lag end der umiddelbart vises. Anvendelse af programmet Jeg anvendte bl.a. programmet i forbindelse med udarbejdelse af trafikplanen for Trekantområdet. Figur 6.3: Indpendlende trafik mod gammel Vejle Kommune Til opgaven blev Illustrator ofte brugt som supplement til GIS, hvor Illustrator blev anvendt bl.a. til principskitser samt kortlægning af pendlerstrømme, jf. figur 6.3. Generelt egner Illustrator sig bedre til planlægning af nye elementer, hvor GIS er fordelagtigt ved kortlægning af eksisterende. 25
Kapitel 7: Vurdering af praktikken 7 Vurdering af praktikken I afsnittet gives en vurdering af praktikopholdet, der omfatter både refleksion over faglig læring og en generel vurdering af praktikopholdet og praktikstedet. 7.1 Vurdering af egen læring Som beskrevet havde jeg inden starten af praktikopholdet en række forventninger til egen læring. I det følgende gives en subjektiv vurdering af hvorvidt disse læringsmål er blevet opfyldt. Få en introduktion til hvordan der arbejdes i en privat rådgivende virksomhed Efter at have været en del af det daglige arbejde i fire måneder i Danmarks største rådgivende virksomhed, har jeg fået et indgående kendskab til hvordan arbejdet i virksomheden fungerer. I og med jeg har haft tid både i Rambølls kontor i Århus og Virum samt haft kontakt til Rambølls øvrige afdelinger, har dette bidraget væsentligt til kendskabet til virksomheden. Prøve en praktisk anvendelse af min uddannelse inden dens afslutning I løbet af praktikopholdet fik jeg i mange tilfælde brug for min faglige viden, tillært igennem uddannelsen. Det var interessant at afprøve den tillærte viden i en privat virksomhed og opdage hvordan den kan anvendes i praksis. Det var vigtigt for mig at kunne konkludere, at den tillærte viden fra uddannelsen var brugbar og jeg i mange tilfælde kunne deltage i arbejdet på lige fod med ansatte i virksomheden. Opnå en praktisk tilgang til ingeniørfaget Det var interessant at arbejde i en privat virksomhed idet jeg igennem praktikopholdet fik en mere praktisk tilgang til ingeniørfaget, i modsætning til universitet, som repræsenterer den mere teoretiske tilgang. Generelt syntes jeg der var mange ligheder mellem arbejdsgangen på universitet og i Nyvig. En af de største forskelle er, at der er flere interessenter i Nyvig, i form af f.eks. politikere, ansatte i teknisk forvaltning mm., hvis mening ofte har stor betydning for arbejdet på sagerne. Desuden er der et økonomisk aspekt i arbejdet i Nyvig, i og med der skal tjenes penge på sagerne, er der kun et begrænset antal timer til rådighed på hver sag, derfor er det ikke altid mulig at komme ligeså meget i dybden med opgaverne som på universitetet. Få tildelt ansvar indenfor konkrete projekter Allerede kort inde i mit praktikforløb blev jeg tildelt et stort ansvar, indenfor forskellige typer af opgaver. En af de større opgaver jeg fik, var planlægning og udførelse af en trafiktælling i Hobro, hvor jeg skulle have 30 kommunalt ansatte under mig, i en fem timer lang tælling. Det var ikke fagligt svært at planlægge tællingen, men den var interessant, da skalaen af den var usædvanlig stor og konsekvensen af fejl ved min planlægning ville blive meget omkostningsfuld for Nyvig. Derudover fik jeg ansvaret for bl.a. udarbejdelse af trafikplanen for Nordby Midtby samt flere opgaver i forbindelse med trafikplanen for trekantområdet. Få berøring af flere aspekter af ingeniørfaget: F.eks. salg og markedsføring af rådgivning Salg og markedsføring af rådgivning er aspekter af jobbet i en privat virksomhed, som ikke berøres igennem uddannelsen. I alle sager jeg var tilknyttet, var salg af rådgivning et vigtigt emne. Jeg blev desværre ikke inddraget i økonomiske beregninger på sager eller tilbud, men blev dog præsenteret for tallene på de fleste sager jeg var tilknyttet. Da Nyvigs kontor i Århus kun er få år gammelt, arbejdes der stadig på at skabe et bredere 26