Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer mulighedsanalyse område BAVNE / dalby

- Århusgade 88, 2. 2100 København K DK - Denmark Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Rådhusgate 26 0151 Oslo NO - Norway Phone: +47 91 89 30 17 www.signal-arki.no Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer mulighedsanalyse område BAVNE / dalby Marts 2015

kolofon Indholdsfortegnelse Faxe kommunes bygniger - optimering af kommunens bygningsarealer Opdragsgiver: Faxe Kommune - Center for Ejendomme Tingvej 7 4690 Haslev Kontaktperson: Jørgen Veisig Centerchef Denne rapport er udarbejdet af SIGNAL Århusgade 88, 2. 2100 København Ø Kontaktperson: Direktør Per Feldthaus Projektleder Valinka Suenson Arkitekt Birgit Worm Proces og metode 3 Procesforløb 4 Oversigtskort - skoler og institutioner 5 Kort over område 9 6 Muligheder ved ny disponering 7 Nuværende disponering 8 Ny disponering af funktioner 9 Disponering af institutioner 11 Inspirationssider 12 Baggrundsdata 17 2

Proces og metode Baggrund Faxe Kommune oplever faldende børnetal og lavere kapacitetsudnyttelse på sine skoler og i kommunens dagtilbud. Den lave kapacitet presser kommunen på både kvalitet og økonomi, og derfor ønsker man nu at undersøge muligheden for at skabe bedre rum og rammer til kommunens børn ved at sammentænke flere institutioner på samme matrikel, oftest ved at flytte dagtilbud, SFO og skolefunktioner ind under samme tag på kommunens 9 skoleafdelinger. Samtidig med der kigges på skole og daginstitutionsområdet, er der et ønske om også at se på de administrative bygninger for også her at opnå en bedre udnyttelse af de eksisterende kvm. Der er i alt afsat 50 millioner kr. til opdateringer og tilpasninger af de eksisterende arealer, både på skoleområdet og i de administrative bygninger. Pengene er afsat for at hæve kvaliteten og for at muliggøre bedre udnyttelse, så antallet af kvm i bygningsmassen samlet set kan reduceres. Beløbet skal også dække opdateringer af udearealer. SIGNAL Arkitekter forestår en kortlægning og analyse af mulighederne med afsæt i factfindingbesøg på hver af de ni afdelinger i kommunens tre skoledistrikter samt i de administrative bygninger. Ni skoler, et administrativt spor ti mulighedsanalyser For skoleområdet vil slutleverancen være ni minirapporter én for hver skoleafdeling der indeholder skitserede løsningsforslag på, hvordan der på den enkelte skole kan skabes det ønskede antal m2 og forsat bevares nogen velfungerende og trygge rammer for børnene inde såvel som ude. Omdrejningspunktet for alle områderne er at skabe rammer på hvor det gode børneliv er i fokus. For det administrative spor vil slutleverancen være en minirapport, der indeholder skitserede løsningsforslag på, hvordan der kan skabes plads til flere medarbejdere på færre rådhuse ved en optimering af de eksisterende rum og rammer, samt hvordan der kan opnås flerfunktionalitet og sambrug mellem kulturinstitutionerne. Formål med de 9 skoleområder At tydeliggøre projektets økonomiske og kvalitetsmæssige rationale og invitere til en diskussion om nye muligheder og udfordringer i forbindelse med øget sambrug mellem skoler, daginstitutioner og øvrige skolefunktioner. Derudover: At engagere ledelse og medarbejdere i projektet // at indkredse muligheder for at skabe lokal merværdi // at udfolde og konkretisere hvordan projektets overordnede målsætninger kan indfries lokalt. Metode for de 9 skoleområder SIGNAL gennemfører factfindingbesøg på alle 9 skoleafdelinger, indeholdende besøg på alle skoler og berørte daginstitutioner, der er i spil i forbindelse med en evt, sammenflytning. I forbindelse med hvert factfindingbesøg indgår en rundbordssamtale med deltagelse af alle områdets ledere. For hvert område afholdes der endvidere en workshop med fokus på, hvordan skolen kan transformeres til et børnehus, som rummer skole, SFO og daginstitutioner; herunder med vægtning af hvilke behov og hensyn, der er afgørende for at lykkedes med missionen. proces for de 9 skoleområder Der arbejdes ud fra en brugerinddragende proces, hvor skoleledere, skoleafdelingsledere, SFO ledere, klubledere, daginstitutionsledere, skolebestyrelsesrepræsentanter, forældrebestyrelsesrepræsentanter, MED/ AMR repræsentanter, samt repræsentanter fra Teknisk Service og Kommunale Bygninger har mulighed for at bidrage med egne erfaringer, ideer og behov både under processen og i forhold til de respektive løsninger. 3

procesforløb vision + behov factfinding Information Workshop Præsentation af Mulighedsanalyse LEDELSESWORKSHOP: FRA SKOLER TIL BØRNEHUSE Rundvisning og rundbordssamtale med involverede institutioner Informationsmøde med forvaltining og SIgnal Udvikling af: hovedgreb funktioner sambrug Arealer/ m2 Fremlæggelse af Placering af institutioner og muligheder for sambrug i de 9 områder Deltagere: Institutionsledere Deltagere: Institutionsledere og kernemedarbejdere Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter Deltagere: Institutionsledere, nøglemedarbejdere, forældrerepræsentanter og øvrige interessenter signal 4

oversigtskort - fordeling af institutioner og skoler Terslev Haslev Dalby Karise Vestskolen Midtskolen østskolen Rønnede Faxe Faxe Ladeplads Nordskov / Haslev Valmuen Maglegården SFO Nordlyset Nordlyset skole Vibeeng / Haslev Lillebo Småfolket Regnbuen Troelsstrupgård Vibeeng SFO Terslev Vuggestue Børnehave Skole SFO Bavne / Dalby Dalby Børnehus Dalby Dagplejehus og klub SFodin Sofiendal / Haslev Børnehuset Frøen Klub Tingvej Musikskolen Menighedsfritidshjemmet Pastinakken Øen Dagpleje, Grøndalshuset Skolen ved skoven Møllevang / Rønnede SFO Hvepsereden Klub Møllen Børnehuset Møllen Sct. Georggården Rollo / Faxe Kridthuset Dagplejehuset Heimdal Rollingen Bakkedal Hylleholt / Faxe Ladeplads Mælkevejen Klub Sømandshjemmet SFO Hyllen Karise Karise børnehus SFO/Tandhjulet 5

kort over område 9 Institutioner Område 9 Dalby Børnehus Dalby Bibliotek, dagplejehus, klub Sfodin Bavneskolen 6

6 7 UX2 UX1 NR. 13 UX3 3 2 HX 1m² 1m² 7m² 7m² 2m² 2m² 2m² Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer muligheder ved ny disponering Klub placeres på skolen Klubben (SFO3) rykkes til skolens 1.sal i bygning 2 ved mellemtrin. Det giver nem adgang for skolens elever. Lokaler såvel som gangarealer indrettes bedre og til flere funktioner. Byg. 1 bibliotek rykkes Biblioteket flyttes til stuen i bygning 2 og får dermed en central placering. Biblioteket gøres via inventaret tilgængeligt for alle - også daginstitutionerne. intern rotation/ændringer på skole rotation/ændringer uden for skole multi/krearum Der etableres et multi/håndarbejds-/ krearum i kælderen i bygning 2, som kan deles af både skole og SFO. tagetage 1.sal 24.4m² stue Byg. 2 afd bavneskolen kælder 2.2m² 2.2m² 4.5m² BAD 22.4m² 19.8m² BAD 34.7m² 4.5m² Bibliotek, dagplejehus og klub fraflyttes Bygningen som i dag både rummer bibliotek, dagplejehus og klub fraflyttes. Funktionerne fordeles på øvrige institutioner og skole. 69.5m² 28m² 114m² 96.1m² 12.5m² 42.8m² 8.6m² 14.6m² NR. 17 NR. 18 58.8m² 85m² 11.3m² 35.6m² NR. 16 50m² NR. 15 49.3m² 95.7m² NR. 14A 33m² NR. 14 48.8m² 62.2m² 11.2m² Byg. 3 25.6m² BAD 10.3m² 17m² 14.8m² 20.3m² 4.1m² OMKLÆDNING 54.6m² GYMNASTIKSAL 5.7m² 4.7m² 164m² 18.7m² 39.5m² 8.6m² 30m² 46.6m² 99.6m² 10.8m² 15m² DEPOT 69m² FYRRUM 33m² 23m² 17.3m² Samlokalisering af dagpleje og børnehus Dagplejen rykker sammen med Dalby Børnehus. Dermed bliver funktionerne samlet, og der skabes en større udnyttelse af arealerne. 39.5m² 10.2m² mellemtrin og Lærerforberedelsespladser Mellemtrin rykker til stuen og 1.sal i bygning 2. Der oprettes ydermere lærerforberedelsespladser i det fremtidige mellemtrinsområde. Ligeledes etableres der administration, arbejdspladser og mødefaciliteter i bygning 4. Fælles Natur/køkkenhave i Dalby Børnehuse Der etableres fælles natur/køkkenhave udeareal i Dalby Børnehuse. Området anvendes og vedligeholdes af både skolen og børnehuset. Byg. 6 Byg. 4 Byg. 5 Frasalg af fire små bygninger De fire små bygninger i bygning 3, som skolen råder over i dag sælges fra. De er overflødige ift. de funktioner og behov, der er på skolen. udskoling og Lærerforberedelsespladser Udskoling rykker til bygning 5. Der oprettes lærerforberedelsespladser i den fremtidige udskolingsbygningen. 7

6 7 NR. 13 3 2 HX Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer nuværende disponering afd bavneskolen tagetage 1.sal stue kælder 2m² 2.2m² 2m² 2.2m² 2m² BAD 22.4m² BAD 34.7m² 4.5m² 19.8m² 4.5m² 24.4m² UX2 69.5m² 28m² 114m² UX1 96.1m² 12.5m² 42.8m² 8.6m² UX3 14.6m² NR. 17 NR. 18 58.8m² 85m² 11.3m² 35.6m² NR. 16 50m² NR. 15 49.3m² 95.7m² NR. 14A 33m² NR. 14 48.8m² 62.2m² 11.2m² BAD 17m² OMKLÆDNING 54.6m² GYMNASTIKSAL 4.7m² 164m² 8.6m² 30m² 99.6m² 46.6m² 10.8m² 1m² 1m² 15m² DEPOT 69m² 7m² 7m² FYRRUM 33m² 23m² 17.3m² 20.3m² 18.7m² 14.8m² 10.3m² 5.7m² 4.1m² 39.5m² 25.6m² 39.5m² 10.2m² Farvesignatur Indskoling Mellemtrin UDskoling Medarbejdere Fælles og idræt Bibliotek Faglokaler sundhed og psykolog SFO 8

UX2 UX1 69.5m² 114m² 42.8m² 96.1m² UX3 58.8m² NR. 16 50m² NR. 15 49.3m² 33m² NR. 14 48.8m² NR. 13 62.2m² 28m² 12.5m² 8.6m² 14.6m² 11.3m² 35.6m² 95.7m² 11.2m² 85m² 24.4m² 6 39.5m² 7 BAD 17m² 4.7m² 8.6m² 30m² 3 2 HX 6 7 UX2 UX1 10.2m² 25.6m² 39.5m² 4.1m² 10.3m² 5.7m² 14.8m² 18.7m² 20.3m² 99.6m² 10.8m² 69m² 33m² 17.3m² 54.6m² 1m² 1m² 46.6m² 15m² 7m² 7m² 23m² 164m² 19.8m² 4.5m² 4.5m² BAD 22.4m² BAD 34.7m² 2m² 2.2m² 2m² 2.2m² 2m² UX3 BAD 3 2 HX 1m² 1m² 7m² 7m² BAD BAD 2m² 2m² 2m² Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer ny disponering af funktioner Funktionsrokade: 2.2m² 2.2m² Skole Mellemtrin og udskoling bytter område på skolen, så mellemtrin placeres i bygning 2 i stueetagen og 1.sal, og udskoling placeres i bygning 5. 69.5m² 28m² 114m² 96.1m² 12.5m² 42.8m² 8.6m² 14.6m² NR. 17 NR. 18 24.4m² 58.8m² 85m² 11.3m² 35.6m² NR. 16 50m² NR. 15 49.3m² 95.7m² NR. 14A 33m² afd bavneskolen NR. 14 48.8m² NR. 13 62.2m² 11.2m² Byg. 1 4.5m² 22.4m² 17m² OMKLÆDNING GYMNASTIKSAL 19.8m² 54.6m² 4.7m² 164m² 34.7m² 8.6m² 4.5m² 30m² 99.6m² 46.6m² 10.8m² 15m² DEPOT 69m² FYRRUM 33m² 23m² 17.3m² SFO På 1.salen i bygning 2 etableres en SFO 3, som derved ligger tæt placeret på mellemtrin. Udearealerne opgraderes., så de tilpasses aldersgruppen Faglokaler Natur og teknik etableres i kælderen på bygning 2. Ligeles etableres to natur og teknik udestationer. I bygning 2 kælder etableres et kombineret multirum/håndarbejde/kreativitetsområde i midtersektionen. Dette skal kunne benyttes af både skole og SFO. Administration og forberedelse Der etableres et lærerforberedelseslokale i samme område, som udskoling rykker til i bygning 5. Der etableres et lærerforberedelseslokale på 1.salen i bygning 2, som ligger tæt på mellemtrin. Administration, arb.pladser og mødefaciliteter etableres i bygning 4. Fællesarealer Sundhed og psykolog rykker fra bygning 3 og ind i stuen i bygning 2 i forlængelse af bibliotek, som rykker fra midten af bygningen til den ene længe. De fire bygninger tilhørende bygning 3 fraflyttes. tagetage 1.sal Farvesignatur Indskoling Mellemtrin UDskoling Medarbejdere Fælles og idræt Bibliotek Faglokaler sundhed og psykolog SFO fraflyttes NR. 17 NR. 18 NR. 14A Byg. 6 stue Byg. 2 Byg. 3 Byg. 4 25.6m² 10.3m² 14.8m² 20.3m² 4.1m² 5.7m² 39.5m² 18.7m² 10.2m² kælder DEPOT FYRRUM Byg. 5 Se større plan af ny disponering på næste side. 39.5m² OMKLÆDNING GYMNASTIKSAL 9

6 7 3 2 HX Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer disponering af funktioner afd bavneskolen tagetage 1.sal stue kælder 2m² 2.2m² 2m² 2.2m² 2m² BAD 22.4m² BAD 34.7m² 4.5m² 19.8m² 4.5m² 24.4m² UX2 69.5m² 28m² 114m² UX1 96.1m² 12.5m² 42.8m² 8.6m² UX3 14.6m² NR. 17 NR. 18 58.8m² 85m² 11.3m² 35.6m² NR. 16 50m² NR. 15 49.3m² 95.7m² NR. 14A 33m² NR. 14 48.8m² NR. 13 62.2m² 11.2m² BAD 17m² OMKLÆDNING 54.6m² GYMNASTIKSAL 4.7m² 164m² 8.6m² 30m² 99.6m² 46.6m² 10.8m² 1m² 1m² 15m² DEPOT 69m² 7m² 7m² FYRRUM 33m² 23m² 17.3m² 20.3m² 18.7m² 14.8m² 10.3m² 5.7m² 4.1m² 39.5m² 25.6m² 39.5m² 10.2m² Farvesignatur Indskoling Mellemtrin UDskoling Medarbejdere Fælles og idræt Bibliotek Faglokaler sundhed og psykolog SFO fraflyttes 10

disponering af institutioner Bibliotek, dagplejehus, klub - dagpleje flytter til dalby børnehus, klub og bibliotek flytter til skole dalby børnehus - dagpleje flytter til dalby børnehus kælder stuen 1.sal børnehave vuggestue/dagpleje Fraflyttes 11

inspirationssider - personalefaciliteter arbejde er ikke et sted, men en aktivitet Lærere og pædagogers arbejdsdag består typisk af mange forskellige typer aktiviteter. Hvis man ønsker at skabe sammenhæng i hverdagen med synergi og tværfaglighed i teamsamarbejde, er det vigtig at sørge for, at de fysiske rammer understøtter dette. Forslag til indretning af følgende rumtyper: Stillekupe: Stillearbejdspladser til fordybelse. Disse foreslås indrettet som fællesejet stillekupe med aflåselige skabe til opbevaring af læreres egne effekter/ materialer og med borde, der kan indtages efter behov. Den største fleksibilitet opnås med deling af arbejdspladser efter clean desk princip, hvor bordet ryddes efter endt arbejde, således at en kollega kan indtage pladsen senere. Der arbejdes således ikke med privatejede skriveborde. Opbevaring af materialer og egne effekter opbevares i nærvedliggende skabe og ikke på bordet. STillekupéen Stille! Her arbejdes! Stillekupéen er særligt beregnet til koncentrationskrævende solistopgaver. Det er her du retter stile eller læser op på en kompliceret tekst. Ro & fordybelse. Aktiv zone: Forberedelsesfaciliteter i en mere aktiv zone for de medarbejdere, der gerne vil have mulighed for at kunne tale sammen. Den største fleksibilitet opnås med deling af arbejdspladser efter clean desk princip, hvor bordet ryddes efter endt arbejde, således at en kollega kan indtage det senere. En god idé er også flyverpladser, som indtages i kort tid til fx. mailtjek eller informationssøgning i pauser. Forberedelseslaboratoriet: Foruden stillekupe og aktiv zone anbefales det at etablere et forberedelseslaboratorium, hvor undervisere har mulighed for at bruge rummet på forskellig vis. Det er et værksted, hvor der er friere rammer for at klippe et nyt undervisningsforløb sammen, at fremstille effekter, der understøtter læringssituationen osv. Dette lokale kan bruges af flere (grupper) samtidig, det er muligt at booke hele lokale eller dele af det for en periode og lade tingene ligge fremme i dette tidsrum. Der er plads til ophæng, skrive på tavler/ vægge og præsentere for hinanden. Lokalet indrettes med fleksibelt inventar for at kunne bruges i mange sammenhæng. Møde- og samtalerum: : Det anbefales at etablere mindre møde- og samtalerum, hvor personale, administration og ledelse kan holder lukkede møder. den aktive zone og Møderum Her mødes lærerne ad hoc og planlagt, taler sammen og lægger den hurtige plan eller justerer kurs. Der afholdes møder mellem personale, administration, ledelse, osv. i åbne eller lukkede arealer. Der er arbejdspladser, hvor man rydder op efter sig, når man går, så kolleger kan bruge rummet. Placeres gerne tæt på/ i sammenhæng med rum for spisepause og social samling. forberedelseslaboratoriet I forberedelseslaboratoriet må man klippe og klistre og tage væggene i brug. Det er rummet man booker, når man som undervisningsteam skal designe et nyt undervisningsforløb eller planlægge en emne uge. Kreative projekter og work in progress. 12

inspirationssider - faglokaler dyrk sambruget af faglokaler I en én til én løsning kan det forholdsvis lave kapacitetstræk på faglokaler bidrage til at løse kapacitetsudfordringer på basislokaler. Det er samtidig oplagt at indrette faglokaler, så de kan matche flere forskellige funktioner, hvor fagundervisning kun er en af dem. Etablering af mobile labs i depoterne gør det nemmere at bringe materialerne i spil i de forskellige faglokaler. De mobile labs med materialer kan rulles ind i det ibrugtagne lokale og understøtte arbejdet og den praktiske læring. Faglokaler - både inde og ude For både daginstitutioner og skoler gælder det, at uderummet spiller en stor rolle. I dag mest som ramme for leg. Derimod er læringspotentialer i forbindelse med udemiljøet typisk underudnyttet. Rigtig mange skoler og daginstitutioner er begunstiget med udearealer, som rummer rigelig plads til eksempelvis at etablere undervisningsfaciliteter til natur/teknik, læringsstationer med Wi-Fi, udekøkkener og steder, der inviterer til fysisk udfoldelse samtidig med at udvikle kropsligmotorisk intelligens. Mobile labs med materialer kan køres til uderummet og understøtte arbejdet og den praktiske læring. hjemkundskab eller biologi - fra have til mave Udnyt uderummet ved eksempelvis at etablere nyttehaver til brug i undervisning. Specielt egnet til daginstitutioner, hvor driften ikke lukkes ned om sommeren samtidig med at vækstsæsonen og afgrøderne er på sit mest produktive. Depoter, mobile labs Rullende faglokale - medbring de faglige rekvisitter i mobile labs ( rullevogne). Det åbne køkken En uformel og robust indretning, med stationer der gør det let at arbejde i flere små grupper. Sted for den uformelle samtale eller arrangementer, hvor man laver mad sammen, inviteterer familier på besøg til fællesspisning. UDENDØRS SCIENCE-STATION TIL ALLE ÆLDRE Udnyt udeområderne som forlængelse af faglokaler til udendørs science-stationer, både til fysik og natur/teknik. Signalér faglighed I gangarealer og nære læringsrum omkring faglokalerne kan der udstilles projekter, faglige artefakter m.m., for at vise at her arbejdes der indenfor science, billedkunst, eller andet. Faglokaler Indrettes neutralt med store arbejds- og værkstedsborde, udsugning og deponering, så flere fag kan foregå i mange lokaler. Her kan også være mulighed for samling til teori og fælles rammesætning inden det praktiske arbejde påbegyndes. 13

inspirationssider - fællesarealer for de mindste samspillende områder til leg, læring og ophold Etablering af zoner i gang- og fællesarealerne til leg og læring for skolens mindste elever er et simpelt indretningsgreb, der giver en optimering af skolens mange m2. Indrettes gange- og fordelingsarealer til leg, bevægelse og hygge, bliver de et supplement til klasselokalerne. Her må gerne løbes på gangene og der er lagt op til fysisk aktivitet mellem de enkelte lektioner. Fællesarealerne indrettes så de giver mulighed for leg, læring og socialitet og ved hjælp af specialinventar kan det underdeles i aktivitetsmiljøer, hvor eleverne har mulighed for at søge hen i alternative miljøer. I fællesarealerne er det muligt at trække sig tilbage fra de store fællesskaber til små nicher til ophold og stille arbejde, som formidler tryghed. En del af inventaret bør være nagelfast for at sikre ganglinjer og flugtveje, andet inventar er mobilt, således at fællesrummet nemt kan ryddes fri og bruges til samlinger. varierende aktiviteter til multihal eller gange Etabler varierende inventar der understøtter forskellige aktiviteter i rummene. Eksempelvis fælles samlinger, teater eller gruppearbejde. flerfunktionelt kantineområde Indret området således, at det også kan benyttes i undervisningstid til gruppearbejder, til frikvarter eller i SFO-tid til spil, tegning eller andre aktiviteter. Kantinen bør placeres centralt på skolen. mediatek eller pædagogisk service center Mediateket bør placeres meget centralt på skolen og indrettes monofunktionelt, for at gøre det anvendeligt til alle børn/ unge og til mange formål. Ved at indrette forskellige zoner åbnes mediateket op for en mere varieret brug, hvilket også gør det muligt for eleverne at benytte sig af det i SFO-tiden eller give de yngste børn fra børnehaven adgang til egnede omgivelser. 14

inspirationssider - sambrug for sfo 3 og mellemtrin rum til fysisk aktivitet og kreative værksteder Ved at placere SFO3 på skolen opnås der er en bedre udnyttelse af skolens rum og rammer samtidig med, at SFO en får adgang til faglokaler, gymnastiksal, udearealer mv. Skal der etableres fuld sambrug mellem skole og SFO 3 er det vigtigt, at der skabes rum og rammer til selvforvaltede aktiviteter både ude og inde. De selvforvaltede akitviteter spænder lige fra store fysiske udfoldelser til computerspil til en snak med venner i en hyggekrog i SFO ens lokaler. Aktivtieter såsom lektiecafé, spil, musik, lounge og tekøkken kan med fordel etableres i de nye SFO3 rum. Åbnes der for adgangen til skolens faglokaler giver det mulighed for at øge udbuddet af rammesatte aktivtieter, som SFO en kan tilbyde. VIa en kreativ og anderledes indretning af SFO ens egne lokaler markés et tydeligt sceneskift for eleverne. Indretningen stimulerer børnenes lyst til leg og fysisk udfoldelse. Udnyt højden i bygningen til at skabe rum i rummet og kroge og nicher til stille leg og snak. Det kreative værksted/væreområde Indret arealer til kreative værksteder, som både er tilgængelige for skole og SFO. Brug væggene aktivt som tavler, der kan tegnes/skrives på eller med mulighed for at hænge papir eller tredimensionelle elementer på, der hænger ud fra væggen. Skab farverige områder, hvor man kan blive inspireret og arbejde kreativt. Lav flere niveauer i rummet ved at skabe huller/nicher eller ved at ruminddele. opdeling af rummet og udnyttelse af vægge Foldevægge gør det muligt at opdele rummet i to til undervisning af mindre hold. Hvis foldevæggene samtidig kan bruges som whiteboards, opnår man muligheden for projekt- og gruppearbejde med fælles brainstorm m.m. let og mobilt inventar for hurtige sceneskift Mobile arbejdsborde som er nemme at flytte rundt. Eksempelvis kan der indrettes med højborde bagerst i lokalet, hvilket giver mulighed for hurtige sceneskift mellem den fælles rammesætning og gruppearbejde. 15

inspirationssider -udskoling: hjembaser og teenagemiljøer fra privatejede lokaler til hjemområder Ved at ophæve ejerskabet til klasserummet for udskolingen kan skolen sætte flere brikker i spil i sin kapacitetskabale. Det anbefales, at lave hjembaser med årgangsbaserede fællesejede basislokaler for skolens ældste elever. Elevernes faste base er i et hjemområde, der ud over undervisningsrummene også indeholder fællesmiljøer med elevlockers, klassens fælles opbevaring, områder til holddelt undervisning, gruppearbejde og socialt samvær. Det er her eleverne mødes på tværs af klasserne. Basislokalerne kan med mobilt inventar indrettes således, at man nemt kan foretage sceneskift alt efter hvem og hvilken aktivitet, der skal understøttes. Mobile arbejdsborde, eller vogne med rekvisitter kan nemt flyttes med rundt til der hvor aktiviteten eller undervisningen skal foregå. Det anbefales at udnytte vægge aktivt til nem og hurtig ophængning, præsentationer og gruppearbejde, som lige så nemt kan fjernes og opbevares efter endt undervisning. værested for teenagere - både inde og ude På skolens arealer kan både inde og udeareal bruges til at skabe attraktive miljøer og væresteder for skolens teenagere. Ved at arbejde med små nicher i skolens miljø får de unge muligheden for at finde et sted, hvor de kan føle sig afskærmet og uberørt. Afgrænsning og indbydelse til ophold kan ske f.eks. gennem inventar, farvemarkering og rummets udformning. Farver, robuste materialer og overflader, som eleverne selv har været med til at præge (og bygge/ male...) er med til at sikre fornemmelsen af ejerskabet og dermed befordre holdbarhed. I udearealet kan der arbejdes med områder, som gennem sin udformning både kan aktivere de unge til fysisk aktivitet og samtidig bruges som samlingssted både i fritiden og i undervisning. det indendørs værested Brug niveauforskelle, kroge og åbne områder til at skabe små nicher, hvor man kan slå sig ned med venner eller alene. Ved at bruge rummets forskellige udformninger, kan der etableres aflukkede områder i det åbne, som gør det attraktivt at bruge uden, at man føler sig eksponeret eller udsat. det udendørs værested I udearealet kan der som del af udsmykningen etableres områder, som kan bruges til ophold, men som samtidig har et legende udtryk og som kan bruges til forskellige formål. HJEMOMRÅDER OG DE NÆRE FÆLLESAREALER Hjemområde som den faste base for elever på mellemtrinnet. Her er fællesmiljø med lockers for personlig opbevaring, samt inventar til socialisering, samvær eller til holddelt undervisning og gruppearbejde. 16

Århusgade 88, 2. 2100 København K DK - Denmark Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Rådhusgate 26 0151 Oslo NO - Norway Phone: +47 91 89 30 17 www.signal-arki.no Baggrundsdata

Dalby Børnehus Karakteristika Større, integreret institution med 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper i hovedhuset, samt 3 førskolegrupper i Bjælkehytten Centralt i Dalby og tæt på til skolen Bygningen Huset er formet som en stjerne med stort fællesrum i midten og indgange fra alle sider Bygget som fritidshjem, hvilket giver udfordringer ved nutidig brug God akustik og lysindfald Gulvvarme i hele bygningen Køkkenet er godkendt til halfabrikata Hyggelige træhuse i en god skala på stor grund Central fællesrum til samling, leg og bevægelse bruges meget potentialer / behov / ønsker God atmosfære og skala; virker ikke stort, på trods af mange børn og voksne Trods streng planløsning er der forskellige varianter i stuerne Stor og dejlig legeplads med zoner for alle aldersgrupper Har plads tilovers, pt. en stue Familier bruger huset også i fritiden, fx fælles familiebrunch Nemme brugsløsninger uden meget ombygning kan forenkle hverdagen og give mere tid FAKTA/NØGLETAL brugere Børnehave: 152 børn Medarbejdere i alt: 26 Arealer Primære arealer: 471 m2 BDA (m2): 914 m2 Andel af BDA: 52% Gode rummelige stuer med kroge og nicher Gode udearealer med plads til forskellige former for leg for alle aldersgrupper Forskolebørn holder til i bjælkehytten Indgange, garderober og toiletter samlet for 2 grupper 18

Dalby Bibliotek, dagplejehus, klub Karakteristika Beliggende centralt i byen i gå-afstand til Børnehuset og skolen Biblioteket er blevet lukket og næsten tømt for inventar mv Huser pt. heldagslegegruppe samt klub; Dagplejehuset holder til i en del af stueetagen i baghuset Klubben indtager resten af stueetagen/ baghuset, samt kælder og 1. sal i forhus (tidl. Brugsen) og baghus (til dels tidl. kornlager) Bygningen Bygningen har problemer med fugt, men fremstår ellers godt vedligeholdt potentialer / behov / ønsker Mange forskellige lokaler, som til dels vidner om tidligere anvendelse Gode udearealer for begge aldersgrupper Mange ubrugte m2 i forhuset, tidligere bibliotek samt lokaler ovenpå FAKTA/NØGLETAL Brugere Vuggestuebørn: 12-16 dagligt Klubbørn: 100 tilm./65/dg. Aftenklub: 100 tilm./50/aften Medarbejdere i alt: maks. 10 samtidig Arealer Primære arealer: 571 m2 BDA (m2): 1.057 m2 Andel af BDA: 54% 19

Dalby, dagplejehus Karakteristika Huser pt. heldagslegegruppe samt klub; Gæstestuen er flyttet til privatbolig tæt på Dagplejehuset holder til i en del af stueetagen i baghuset Pt. bruges kun 1 af de 2 stuer Det er aftalt at legegruppen flytter til sommer til Dalby Børnehuse Bygningen Bygningen har problemer med fugt, men fremstår ellers godt vedligeholdt Hyggelig atmosfære Separat indgang til dagplejehuset Stuen, som er pt er i brug til legegruppen potentialer / behov / ønsker Gode udearealer for de mindste børn; adskilt fra klubben Dog udfordringer mht. sovetider for de små, når klubbørne ankommer Der kan opnås gode synergier ved at flytte legegruppen til Børnehuse Flytningen er nærmest gratis, fordi faciliteterne er til stede der hvor de kan flytte hen Hyggelig lokale i det gamle kornlager Centralt beliggende køkken FAKTA/NØGLETAL Brugere I alt 3-4 dagplejer med 12-16 børn, som kommer én dag om ugen Lyse rum, desværre uden udkig for børnene God garderobeplads til hver gruppe 20

Dalby klub Karakteristika Stor klub med mange brugere, som ligger centralt i Dalby Masser af forskellige tilbud til klubbørnene, både inde og ude Ungerne kan fordele sig over det meste af huset alt efter aktivitet Bygningen Mange hjørner og kringlede rum Klubben bruger en del af forhuset; der er dog også mange ubrugte eller lidt brugte m2 Bygningen har problemer med fugt, men fremstår ellers godt vedligeholdt Lokaler med hyggelig atmosfære - tidligere kornlager Fine kreativitetsrum potentialer / behov / ønsker Klubben bruges kun efter kl. 14 Aftenklub 5 aftener om ugen Gode udearealer, dog blev en del af friarealet bortgivet, hvilket forhindrer etableringen af en multibane Multirummet på 1.sal i forhuset bruges også til møder Veludnyttet kælderareal Plads til bevægelse også indenfor FAKTA/NØGLETAL Brugere Klubbørn: 100 tilm./65/dg. Aftenklub: 100 tilm./50/aften Medarbejdere i alt: 6 Mange muligheder til forskellige gøremål i adskilte rum Ankomst fra gårdspladsen 21

SfOdin Karakteristika SFO og indskoling ligger i samme bygning (siden november) Delvis sambrug mellem indskoling og SFO SFO har råderet over hele bygningen efter skoletid God udsyn til legepladsen Bygningerne Ny tilbygning med god udnyttelse af hele arealet Lyst og højt til loftet Rum i flere højder + niveauer (hems) Multirum til SFO og indskoling samt gode fællesarealer God og stor garderobe God akustik Hovedindgang og stor garderobe Ny bygning med store udearealer potentialer / behov / ønsker Potentiale til mere samarbejde og sambrug for SFO og indskoling Mangler at etablere lærerarbejdsplads til pædagogerne - men kan der ikke deles arbejdsplads med skolens øvrige lærer? God brugerinddragelsesproces ved nybyggeri har givet et godt resultat Mulighed for at inddrage gulvarealerne som et aktiv til leg og læring Gangareal udnyttes med nicher og hyggekroge Stort køkken med plads til børn og voksne og højt til loftet FAKTA/NØGLETAL brugere SFObørn: 120 Medarbejdere i alt: ca. 8 Arealer Primære arealer: del af skolen BDA (m2): del af skolen Andel af BDA: del af skolen Fælles kreativt værksted Multirum med masser af muligheder, dog lidt tomt; kan gulvet inddrages aktivt? 22

Midtskolen, afd. Bavneskole Karakteristika Stort matrikel i flere niveauer med mange udearealer 0.-9. klasse, for det meste 2 spor Afdelinger er fordelt på flere bygninger SFO i samme bygning som indskoling Udskolingens lokaler ejes af lærerne Flere nye og velfungerende faglokaler Bygningerne Bygninger fra flere opførelsestidspunkter (1958-2014) 4 små huse, tidl. boliger, bruges som administration og lærerforberedelse God udnyttelse af fællesarealer særligt i mellemtrinnet Ret lille bibliotek uden plads til ophold og fordybelse Gymnastiksal og idrætshal, som bruges flittigt af skolen og foreningerne Stort, nyt personalerum, centralt for alle på skolens matrikel Potentialer / behov / ønsker Udskolingen har en del ubrugte m2 og kan udnyttes bedre Udearealer til de store elever mangler faciliteter og variation Potentiale i de 4 små bygninger Flere faglokaler bruges kun få timer En del m2 bruges som depotplads Der kunne bruges flere multifunktionelle lokaler, som aflastning til udskolingens små lokaler Udskolingens bygning De 4 små bygninger med potentiale De nyere bygninger Håndarbejde, anvendes multifunktionelt pga. smartboard FAKTA/NØGLETAL Brugere Elever i alt: ca xx/ xx spor Medarbejdere i alt: ca. xx Arealer Primære arealer:3.706 m2 BDA (m2): 5.467 m2 Andel af BDA: 68% Elevophold for udskolingen kan gøres endnu mere attraktivt og anvendeligt Gode muligheder ved fællesareal i mellemtrin (skolens scene) 23

opsamling fra workshop d. 05.02.2015 Indenfor dette tidsrum er der aktiviteter og børn i institutionerne 6-8 8-12 12-16 16-18 18- Dalby børnehus x x x Dalby dagpleje x x x x Sfodin x x Bavneskole x x x x Dalby Klub x x x Fritidsburgere Fælles Der afholdes forældre- og personalemøder på institutionerne og skolen om eftermiddagen og aftenen. Daginstitutioner Der skrives årshjul, vaskes tøj og andet administrativt + praktisk arbejde i løbet af dagen, sideløbende med de øvrige børneaktiviteter. Klubben Der er åbent hele dagen i klubben i ferierne. brug af rum og rammer over dagen// Morgen /formiddag Dagpleje, Børnehus og SFO en holder morgenåbent. Skolen åbner til lærerforberedelse samt administration. Dagtimer Fuld gang i aktiviteterne i børneinstitutionerne og på skolen. Der afholdes personalemøder i klubben. SFO en bruges til lærerforberedelse. Fællesarealerne bruges til undervisning. Eftermiddag Skolens og daginstitutionernes børneaktiviteter lukker. SFO en og klubben åbner. Fritidsbrugerne begynder at komme i hallen og i de øvrige lokaler. Lærerforberedelse og diverse møders afholdes både på skolen og i daginstitutionerne. Aften Der afholdes junior/ungdomsklub 5 aftener om ugen i klubben. Fritidsbrugerne er i hallen og på skolen. 24

opsamling fra workshop d. 05.02.2015 Sambrug af rum og rammer// Der er generelt en stor velvilje til fællesbrug af arealerne blandt de forskellige institutioner. Kan en fælles indsats række ud over dagtimerne, og skabe nogen gode rammer også for de unge i fritiden, har man opnået rigtig meget. Der er gensidig velvilje og lyst til at dagplejen rykker ind på Dalby Børnehus, hvor der også er fin plads til, at begge institutioner kan være. Der er primært en interesse for fællesbrug af faglokalerne, herunder især biblioteket og musiklokalet. Et nyt fælles bibliotek på skolens areal vil kunne erstatte det nedlagte Dalby bibliotek, som mange savner. Dalby Børnehus tilbyder også at trække skolen over på sine arealer gennem et samarbejde om en fælles køkkenhave, Natur/teknik værksted. Skal et tættere samarbejde på tværs af alle institutionerne i området lykkes, kræver det en åben- og imødekommenhed over for forandringen samt ejerskab til hertil. Kendskab til hinanden, kommunikation, samarbejde, forståelse, respekt, planlægning samt prioritering af tid og ressourcer er alle begreber der skal drøftes. Faciliteter der ønskes adgang til, og som kan deles med andre Biblioteket, kræver plads til flere aldersgrupper, indkøb af materialer + indretning med børnemøbler til flere grupper (til højtlæsning fx), omlægning til nyt lokale i stuehøjde, samt struktur og respekt for de forskellige alderstrin. Multibane/Hal/Gymnastiksal, kræver plads + fælles finansiering + lys om eftermiddagen/aftenen. Faglokaler - musik + kreativt værksted, kræver koordinering, renovering af lokaler, redskaber til de forskellige aldersgrupper, depoter til opbevaring samt puslefaciliteter på skolen for daginstitutionerne. Fælles køkkenhave i Dalby Børnehus, kræver ny muldjord og evt dræn, samt god kommunikation mellem institutionerne. Fælles amfiteater i udearealerne, skal kunne bruges af alle borgere i Dalby. Dagplejen rykker til Dalby Børnehus. En fælles investering i nye rum samt opgradering af eksisterende rum - fx pusleplads på toiletterne på skolens areal - er nødvendigt. 25

opsamling fra workshop d. 05.02.2015 Visioner og målsætning Ønsker til rum og rammer Flere og forskellige læringsrum Indbyde til læring på tværs af aldergrupper Lokaler der bruges på tværs af aldersgrupper Det gode børneliv bedre udnyttelse af naturen/udelivet Bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer Alsidighed i tilbuddene Attraktive rum og rammer for familielivet i byen ønsker til kommende vaner Stærkere fællesskab Bringe lokalsamfundet sammen via fælles køkkenhave fælles madaftener fælles oplægsholdere/forældreforegrag Videndeling Venskaber på tværs af alder Samarbejde Stærkere brobygning 26

Ejendomsstrategien 27

Indholdsfortegnelse Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den politiske beslutning v/jørgen Veisig Procesbeskrivelse v/jørgen Veisig 28

Den politisk beslutning om denne proces 29

Politisk beslutning Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den kommunale bygningsmasse reduceres, således at der fra 2017 spares årligt 12 mio. kr. på bygningsdrift og vedligeholdelse. Målet er forbedret standard og bedre udnyttelse af bygningerne. Udearealerne ved de bygningscentre, der etableres, skal have et markant løft samtidig med opgraderingen bygningerne. Der tages udgangspunkt i de fremlagte projekter fra Center for Ejendomme. Konkret opereres med 9 områdeprojekter: Faxe Ladeplads, Faxe, Karise, Rønnede/Kongsted, Dalby, Terslev, Haslev 1/Nordskov, Haslev 2/Sofiendal og Haslev 3/Troelstrup. Pga. faldende børnetal tages udgangspunkt i skoler og daginstitutioner i de 9 projektområder og der bliver et 10. projekt hvor der ses på alle øvrige typer kommunale bygninger, der også kan indgå. I perioden frem til sommerferien 2015 udarbejdes et projekt for hvert af de 10 områder. Brugere, bestyrelser og medarbejdere inddrages i projekterne. Faglige og økonomiske forhold afdækkes, og der gennemføres en konkret høring af brugere og institutioner inden endelig politisk beslutning. (fortsættes) 30 4

Politisk beslutning (fortsat) Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Hvert af de konkrete projekter fremlægges til politisk behandling i udvalg og byråd forventeligt inden sommerferien 2015, hvorefter udbuds- og anlægsfasen igangsættes. Der opereres kun med en driftsbesparelse på 3 mio. kr. i 2015. Den opnås ved at sælge/nedrive bygninger, der allerede er rømmet helt eller delvist. Der er generelt enighed om, at tiloversblevne bygninger nedrives hvis de ikke er solgt efter ½ år. Der afsættes 50 mio. kr. til opgraderingerne inde og ude, Herunder 5 mio. kr. til opgradering af faglokaler på skolerne. Beløbet er fordelt med 25 mio. kr. i 2015 og 25 mio. kr. i 2016. 31 5

Procesbeskrivelse 32

Rammer for interessenters Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer arbejde indtil sommer 2015 Ønsket er en proces, hvor ansatte og de daglige brugere kan medvirke til at få skabt den bedste løsning. At klæde arkitekterne på til at omsætte behov til konkrete forslag. Processen indtil sommeren 2015 skal resultere i at politikerne, kan tage strategiske beslutninger om, hvilke ejendomme der kan bestå og ændres, samt hvilke der kan afhændes. Beslutningsgrundlaget vil ikke være færdige bygningstegninger, der kan bygges om efter, men arkitektskitser, der er til at forholde sig til og som viser at behovene er dækket. Detaljerede tegninger vil først blive udarbejdet i den efterfølgende projektering, som anvendes til udbud. Som ved nybyggeri vil man gerne høre brugernes behov, ønsker og forslag til bygningernes udformning og indretning. Som ved nybyggeri er det ikke brugerne, der tegner bygningerne, men arkitekter som omsætter brugerbehov med brug af deres faglige viden 33 7 og de seneste erfaringer fra lignende bygninger.

Procesbeskrivelse 1 Opstart af processen med lederne Møde for ledere af institutioner og skoler med information om politisk beslutning og den kommende proces. 2 Besøg på stederne og intromøde med de udpegede interessenter Rundvisning på alle institutioner/skoler/afdelinger og fortælling om stedets dagligdag. Intromøde med de udpejede interessenter fra hvert geografiske område. 3 Workshops om muligheder og idéer Muligheds workshop med interessenter om børnenes dagligdag, pædagogiske og læringsmæssige muligheder og bygningsmæssige udfordringer. 4 Forslag til ændringer Fremlæggelse af løsningsforslag for interessenterne fra hvert område. 5 Høring, politiske behandling og beslutning Skriftlig høring ejendomsstrategiforslag 19/3 10/4 Politisk behandling i fagudvalg og byrådets beslutning ud fra forslag og høringssvar 34 8

Processen indtil nu Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Vi har i processen holdt møder med skole- og institutionslederne, vi har været på besøg i bygningerne, hvor vi er blevet vist rundt af lederne og fået et godt indblik i institutionen og dagligdagen, hvad der fungerer godt og hvor man kunne ønske sig forbedringer (factfindings). Efter besøgene har vi har haft rundbordssamtaler med lederne fra hvert af de 9 geografiske område, hvor de har haft lejlighed til at drøfte sambrug på tværs af bygningsmassen og lære hinanden bedre at kende. Vi har holdt intromøde for alle interessenter, altså samme deltagere som ved dette møde, hvor der er givet information om rammen og baggrunden for arbejdet og processen, og det er vores oplevelse at det er på intromøderne at interessenterne virkelig har stillet spørgmålene til projektet og fået afklaret deres egen rolle. Der har været ideworkshops i alle 10 spor, hvor behov og 35 sambrugsmuligheder og målsætninger har været i spil.

Processen fremover Faxe kommunes bygninger optimering af kommunens bygningsarealer Den hidtidige proces er nu omsat til konkret forslag som gennemgås af SIGNAL. Forslaget tager udgangspunkt i den nuværende skolestruktur. I har fra 19/3 10/4 mulighed for at afgive høringssvar. Der er herudover også udarbejdet forslag som kan bringes i spil hvis man beslutter en samling af overbygningen på Østskolen og/eller Midtskolen, men det er ikke det der skal tages stilling til i høringen. 36 10

Proces frem til byrådsbeslutning Offentliggørelse af forslag, 19. marts Alle forslag offentliggøres på kommunens hjemmeside Høringsperiode, 19. marts til 10. april Alle forslag er i høring hos områdernes interessenter. Politisk behandlingsproces, 18. maj til 9. juni Ejendomsstrategiforslag sendes til kommentering i politiske udvalg BESK, EKU, BFU, UDD, SSU. Kommentarer fra udvalgene sendes med til behandlingen i TMU/ØKU/BR hhv. 9. juni 2015 Politisk beslutning i byrådet 37