Budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 - Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger 1.000 kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 31. marts Korrigeret budget 2016 Forbrugsprocent Afvigelser (A) Heraf omplacering mellem udvalg/kto. 8 (B) Faktiske tillægsbev. Ansøgninger (A-B) Børne- og Kulturudvalget 293.779 62.399 294.290 21,20-511 -591 80 1. Børn og Unge 264.796 55.096 264.558 20,83 238 158 80 1.1 Dagtilbud 76.911 19.913 77.014 25,86-103 -103 0 1.2 Skoler og fritidsordninger 150.414 36.228 150.153 24,13 261 261 0 1.3 Børn og unge med særlige behov (Ishøj) 37.471-1.045 37.391-2,79 80 0 80 2. Fritid og Kultur 28.983 7.303 29.732 24,56-749 -749 0 2.1 Idræt og fritid 8.604 1.684 8.816 19,10-212 -212 0 2.2 Kultur 8.174 2.381 8.179 29,11-5 -5 0 2.3 Fremtidens Borgerhus 12.205 3.238 12.737 25,43-532 -532 0 + = udgifter/mindreindtægter, - = indtægter/mindreudgifter 1
Børne- og Kulturudvalget Udvalgsnotat til budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 Tillægsbevillinger Børne- og Kulturudvalget i alt 80.000 kr. På Børne- og Kulturudvalgets område forventes der samlet set merudgifter på 80.000 kr. vedrørende personaleafregning mellem Ishøj og Vallensbæk Kommuner. Deltema 1.1 Dagtilbud Aktivitetstal Dækningsgrad - dagtilbud Budget 2016 Dagpleje 16,26 % 14,95 % 14,62 % 14,40 % 15,32 % 12,66 % 12,94 % Daginstitution 0-2 årige Daginstitution 3-5 årige 53,17 % 54,14 % 55,59 % 51,94 % 54,91 % 55,74 % 58,37 % 94,08 % 97,05 % 99,25 % 105,61% 102,54% 82,29 % 88,80 % I alt 82,18 % 83,78 % 85,76 % 86,60 % 87,52 % 75,73 % 80,46 % Andel af kommunens 0-5 årige, som er indskrevet i dagtilbud. Dækningsgraden pr. 31. januar 2016 samt pr. 31. marts 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. januar 2016. Dækningsgraden på 105,61 % pr. 31. marts 2015 samt 102,54 % pr. 31. marts 2016 for 3-5 årige skyldes, at der er indskrevet børn fra andre kommuner. Pr. 31. januar 2016 er der et fald i dækningsgraden for dagplejen fra 2015 til 2016, mens der er en stigning i dækningsgraden for daginstitution 0-2 årige samt daginstitution 3-5 årige. Pr. 31. januar 2016 stiger dækningsgraden fra 83,78 % for hele dagtilbudsområdet i 2015 til 85,76 % i 2016. Pr. 31. marts 2016 er der en stigning i dækningsgraden for dagplejen samt for daginstitution 0-2 årige fra 2015 til 2016, mens der er et fald i dækningsgraden for daginstitution 3-5 årige. Pr. 31. marts 2016 stiger dækningsgraden fra 86,60 % for hele dagtilbudsområdet i 2015 til 87,52 % i 2016. Antal børn i dagtilbud Budget 2016 Dagpleje 100 92 85 89 89 75 78 Daginstitution 0-2 årige Daginstitution 3-5 årige 327 333 323 321 319 330 352 620 660 664 696 686 544 587 I alt 1.047 1.085 1.072 1.106 1.094 949 1.017 Der er et fald på 7 børn i dagpleje pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 7,60 %. Der er et fald på 10 børn i daginstitution 0-2 årige pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 3,00 %. Der er en stigning på 4 børn i daginstitution 3-5 årige pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 0,60 %. For hele dagtilbudsområdet er der et fald på 13 børn pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 1,19 %. 2
Børne- og Kulturudvalget Udvalgsnotat til budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 Tillægsbevillinger Der er ingen ændringer i antallet af børn i dagpleje pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015. Der er et fald på 2 børn i daginstitution 0-2 årige pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 0,62 %. Der er et fald på 10 børn i daginstitution 3-5 årige pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 1,44 %. For hele dagtilbudsområdet er der et fald på 12 børn pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 1,08 %. Deltema 1.2 Skoler og skolefritidsordninger Aktivitetstal Antal elever i skolerne Budget 2016 1.993 1.996 2.031 1.999 2.029 1.989 2.035 Ekskl. elever på Vallensbæk Ungdomsskole. Der er en stigning på 35 elever pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 1,75 %. Der er en stigning på 30 elever pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 1,50 %. Dækningsgrad skolefritidsordninger Budget 2016 89,95 % 81,54 % 80,89 % 79,62 % 81,83 % 89,54 % 88,06 % Andel af kommunens 6-10 årige, som er indskrevet i skolefritidsordninger. Dækningsgraden pr. 31. januar 2016 samt pr. 31. marts 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. januar 2016. Pr. 31. januar 2016 er der et fald i dækningsgraden for skolefritidsordning fra 2015 til 2016. Pr. 31. marts 2016 er der en stigning i dækningsgraden for skolefritidsordning fra 2015 til 2016. Antal børn i skolefritidsordninger Budget 2016 994 866 881 856 883 951 944 Der er en stigning på 15 børn i skolefritidsordning pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 1,73 %. Der er en stigning på 27 børn i skolefritidsordning pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 3,15 %. Dækningsgrad - juniorklub Budget 2016 51,91 % 31,25 % 39,62 % 29,68 % 39,35 % 53,88 % 46,63 % Andel af kommunens 11-12 årige, som er indskrevet i juniorklub. Dækningsgraden pr. 31. januar 2016 samt pr. 31. marts 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. januar 2016. Pr. 31. januar 2016 er der en stigning i dækningsgraden for juniorklub fra 2015 til 2016. Pr. 31. marts 2016 er der en stigning i dækningsgraden for juniorklub fra 2015 til 2016. 3
Børne- og Kulturudvalget Udvalgsnotat til budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 Tillægsbevillinger Antal børn i juniorklub Budget 2016 190 120 147 114 146 208 180 Der er en stigning på 27 børn i juniorklub pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 22,50 %. Der er en stigning på 32 børn i juniorklub pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 28,07 %. Deltema 1.3 Børn og Unge med særlige behov. Merudgift 80.000 kr.: Aktivitetstal Specialklasser Antal købte helårspladser (kommunale, regionale og private) Årlig gennemsnitspris pr. købt helårsplads Antal solgte helårspladser (egne) Årlig gennemsnitspris pr. solgt helårsplads Antal helårspersoner i STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) Årlig gennemsnitspris pr. STU helårsplads 65,7 68,3 264.900 261.048 14,6 13,7 240.200 245.689 22,8 23,2 264.000 263.266 *Note: Der er ikke angivet oplysninger for 2015, da disse aktivitetstal først er udarbejdet fra og med budgetopfølgningen pr. 31. januar 2016. Kommunerne er i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet for 2016 og overslagsår blevet kompenseret for administration på områderne vedrørende Børn og unge samt Voksne med særlige behov og administration for beskæftigelsesområdet. Dette betyder ændret personaleafregning mellem Ishøj og Vallensbæk på deltemaer under Børne og Kulturudvalget med merudgift på 80.000 kr., Social- og Sundhedsudvalget med merudgift på 54.000 kr. samt Økonomiudvalget med merindtægt på 434.000 kr. Der er samlet nettomerindtægt på 300.000 kr. For deltema 1.3 Børn og unge med særlige behov giver det en merudgift på 4
Børne- og Kulturudvalget Udvalgsnotat til budgetopfølgning pr. 31. marts 2016 Tillægsbevillinger 80.000 kr. Tillægsbevillingen har varig virkning og medtages derfor også i budget 2017-2020. OBS-punkt: Ishøj Kommune har meddelt, at økonomien på området er under pres. Udgiftspresset på området er bl.a. forårsaget af aktivitetsstigning i forbrug på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse samt et pres fra skolerne på henvisning til specialundervisning. På grund af de usikkerheder der er forbundet med det tidlige opfølgningstidspunkt, anbefaler Ishøj Kommune dog, at der evt. først søges tillægsbevillinger i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. juni 2016. 5
Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige Vallensbæk Kommunes skoler skal være blandt de bedste i Danmark Vallensbæk Kommunes unge skal uddannes til at få en plads på arbejdsmarkedet Politiske målsætninger Politisk strategi og målsætning Status Bemærkning 1.1 Tværgående pædagogiske strategier. 1. Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring. Alle børn og unge skal udfordres, motiveres og udvikles med udgangspunkt i, hvor de er, så de bliver så dygtige, de kan. Der skal fokus på at sikre de bedste resultater for det enkelte barn, og det er vigtigt, at læring er det styrende for dagens tilrettelæggelse og indhold. Vi skal udvikle småbørns sproglige færdigheder ved at gøre brug af babytegn. Progression i barnets læringskurve med ambition om at være blandt de 25 % bedste i landet målt på afgangskarakterer. På tværs af dagtilbud og skole skal der organiseres faglige spor, der understøtter helhed i børns læring og trivsel fra 0-18 år. Der indledes en proces, hvor der arbejdes med tværgående pædagogiske strategier indenfor sporene. Der er desuden igangsat en projektgruppe med udvikling af læringscentre på skolerne, som skal være omdrejningspunkt for pædagogisk udvikling. I drift efteråret 2017. Fokus på kortere forløb i udskolingen for elever med henblik på at nå det ønskede faglige nivieau. Skolerne skal iværksætte særlige forløb for elever med udfordringer i samarbejde med Ungdomsskole, Center for Børn og Unge og UU. Pilotprojekter afprøves i skoleåret 2016/2017, hvor elever kan tilbydes relevante løft indenfor såvel faglige som personlige/sociale felter og talentfulde elever tilbydes spændende og udfordrende kortere forløb. 6
Politiske målsætninger Politisk strategi og målsætning Status Bemærkning Udvikle teamsamarbejde og en øget professionalisering af pædagogisk fællesskab. Efteruddannelse af 100 pædagoger og 126 medhjælpere til profilpædagoger indenfor 6 læreplanstemaer i samarbejde med UUC er godt i gang. Medarbejderne er nu uddannet som profilpædagoger i 4 af de 6 temaer. Efteruddannelsesforløbet Tæt på læringseffekten for ledere, lærere og børnehaveklasseledere i skolen med henblik på at kvalificere læringsmålstyret undervisning er godt i gang. Der er i efteråret 2015 uddannet aktionslæringsvejledere til at understøtte arbejdet i de fælles forberedende teams (FF teams). Efteruddannelsen er et led i AP- Møller projektet. 7
Politiske målsætninger Politisk strategi og målsætning Status Bemærkning 2. Tidlig og forebyggende indsats. 2.1 Tidlig opsporing. For at sikre alle børn ens vilkår skal vi have Andelen af underretninger falder i Helheden skal styrkes i opgaveløsningen fokus på tidlig og forebyggende indsats. Et overgange i barnets liv. Mønsteret for omkring barnet, således at der sikres tæt samarbejde mellem fagprofessionelle underretningerne skal ændres således, at sammenhæng og kontinuitet i barnets skal sikre, at der tages vare om alle børn, og de liggere tidligere og der er færre ved udvikling og læring. Projektgruppe om at børn med behov for en særlig indsats overgange. model for det tværfaglige samarbejde ved modtager denne så tidligt i livet som muligt. tidlig forebyggelse er godt i gang. Modellen er udviklet med inddragelse af relevante centerchefer, Familiecenteret og PPR i Ishøj. Etablering af ressourcecenter, beskrevne arbejdsgange, rollefordeling og ledelsesmæssig opfølgning bliver implementeret omkring 1. august 2016. 2.2 SSP. Nedbringer antallet af unge i alderen 10-18 år, der begår kriminalitet. Flere indsatser fra SSP-strategien er igangsat for at nedbringe kriminalitet blandt unge. Indsatserne følges tæt. 8
Politiske målsætninger Politisk strategi og målsætning Status Bemærkning 3.1 Formaliseret og strukturel ramme for samarbejdet. 3. Fokus på overgange for børn og unge. Det er vigtigt, at alle involverede fagprofessionelle samarbejder målrettet om overgange i børn og unges liv. Det gælder både overgange mellem institutioner, men også videre til ungdomsuddannelse og i forhold til aktiv inddragelse af andre parter - ikke mindst forældre - men også fx kulturog fritidsaktiviteter. Sammenhæng i barnets liv. Formaliseringen af arbejdet vedr. overgange i barnets liv skal sikre, at de professionelle samarbejder og opnår kendskab til hinandens fagområder. Det skal sættes rammer for de aktiviteter, der sikrer sammenhæng og koordinering af indsatser og derved den røde tråd i barnets liv. Projektgrupperne om de forskellige overgange i barnets liv er godt i gang. 3.2 Udvikle børneprofiler og arbejde med elevplaner. De fagprofessionelle har kendskab til barnet ved overgange. Meebook anvendes fremadrettet på skoleområdet til elevplaner. Der arbejdes med en digitalisering af overgangen fra dagtilbud til skole, herunder et samarbejde med Meebook, om at anvende MeeBook på dagtilbudsområdet som pilotprojekt. Det videre arbejde vedr. overgange i barnets liv er i gang i projektgruppe, herunder integrering af børneprofilen. Det tilpassede koncept skal være færdigt til ibrugtagen i maj 2017. 9
Politiske målsætninger Politisk strategi og målsætning Status Bemærkning 4.1 Vejledning om uddannelse og jobmuligheder. 4. Fokus på uddannelsesvejledning. Der skal sættes fokus på, at uddannelsesvejledningen har en kvalitet og et indhold, der styrker den unge til både at komme videre i uddannelseslivet og så vidt muligt vælger rigtig første gang. Vejledningen skal tilrettelægges sådan, at vi er i stand til at sætte tidligt ind og hjælpe dem, der har behov for ekstra hjælp og støtte. Kvalificeret uddannelsesvalg. UU-Vallensbæk har udarbejdet fælles procedure for arbejdet med uddannelsesparathed på skolerne. Det er sket på baggrund workshops for lærere og ledere fra skolerne i UU-Vallensbæk om uddannelsesparathedsvurdering. Der er fokus på vejledning af alle elever, og ikke kun de 20 % svageste elever. Pr. 1. august 2015 blev der etableret et udskolingsnetværk, som faciliteres og ledes af CBU. Samarbejdet mellem skoler og UU- Vallensbæk er forankret i dette netværk, så fælles udfordringer, indsatser og aktiviteter afklares og koordineres. Det er politisk besluttet at genindføre en uges obligatorisk erhvervspraktik for elever i 8. klasse. 10
Politiske målsætninger Politisk strategi og målsætning Status Bemærkning 4.2 Håndholdt vejledning. Relevant uddannelse med henblik på, at 80 % af de unge vælger rigtigt første gang. Der er med den nye struktur efter hjemtagelse af UU mere kontakt med eleverne og et tættere samarbejde med lærerne og jobcenteret. På hver folkeskole er der 2 vejledere tilknyttet og det samme gælder ungevejledningen. Vejlederne har opgaver på flere institutioner for at sikre en rød tråd i den samlede vejledningsindsats. Den nye organisering og de nye indsatser understøtter, at de unge vælger rigtigt første gang. 4.3 Information til forældre om deres børns uddannelse og jobmuligheder. Relevant valg af uddannelse herunder erhvervsuddannelse. Arbejdsgruppen for grundskolevejledning har blandt andet omhandlet forældreperspektivet, og i den fælles procedure for arbejdet på skolerne er der fokus på kvalificeret information til forældre om deres børns uddannelse- og jobmuligheder. Samarbejde med ungdomsuddannelse som en del af elevernes afklaringsproces frem mod uddannelsesvalg. Pilotprojekter i 2015/2016 med elever fra 7. årgang på besøg på gymnasiale linjer og EUD-linjer på CPH WEST samt infoaften om ungdomsuddannelser for 6. klassernes forældre på CPH WEST. 11
Politiske målsætninger Politisk strategi og målsætning Status Bemærkning 4.4 Etablere samarbejde med ungdomsuddannelser, erhvervsliv og Jobcenter Synliggørelse af muligheder i uddannelses- og jobperspektiv. Processen med at etablere samarbejde med ungdomsuddannelser, erhvervsliv og Jobcenter er godt i gang. Der er aftalt et særligt fokus på faget uddannelse og job i udskolingen, samt at der på skolerne er Uddannelse og Job-uge. 12
Politiske målsætninger for nye samarbejdsformer Vallensbæk Kommunes vil udvikle og etablere nye samarbejdsformer med henblik på bedre samarbejde med erhvervslivet, foreningslivet og borgere. Politiske målsætninger Politisk strategi og målsætning Status 1.1 Antallet af samarbejdsaftaler skal stige, og de allerede eksisterende samarbejder skal styrkes 1. Samarbejdsparter og relationer Vi skal opdyrke nye samarbejdspartere, men også arbejde med og udfordre de roller, vi traditionelt har. Kommunen skal styrke fokus på erhvervslivet og grundejerforeningerne, og skabe relationer og samarbejde med parter, der ikke allerede er typiske som samarbejdspartere Vi skal fastholde og udvide anvendelsen af den erfaring vi allerede har både i forhold til eksisterende samarbejdsparter og i forhold til nye. Frivillig Fredag Fejring, der arrangeres af kommunen i samarbejde med de frivillige foreninger. AP Møllerprojektet på skolerne i samarbejde med Brøndby og Glostrup. Kommunens samarbejde med 3 universiteter omkring DIAS og digital formidling og kunst. Udviklingen af området Delta Park i samarbejde med fjernvarmeselskabet og NCC. Div. arrangementer på Korsagergård. Folkeoplysningsudvalget har afholdt temaaften for foreningerne ultimo september 2015. Der etableres nye samarbejds arrangementer i Kultur og Borgerhuset i samarbejde med erhvervslivet (2 nye arrangementer i 2016) Vallensbæk kulturuge inviterer borgere og foreninger til at samskabe ugen med kommunes skoler og institutioner. 1.2 Der eksperimenteres med parternes rolle i de konkrete samarbejder, når det er relevant Madfællesskabet, hvor frivillige laver mad til ældre og andre frivillige. Der arbejdes tættere sammen med Iværksætterkontaktpunkt og Erhvervssammenslutningen. Som konkret initiativ under Smartcity Vallensbæk visionen arbejdes der på at etablere Tech lab med deltagelse af lokale og internationale teknologi virksomheder. 1.3 Der skal opleves større ejerskab og/eller en større tilfredshed blandt samarbejdsparter og brugere i forhold til de opgaver samarbejdet vedrører. Frivillig Fredag Fejring, der arrangeres af kommunen i samarbejde med de frivillige foreninger. Frivillighedsbørs afprøves i Vallensbæk kulturuge for at give frivillige foreinger mulighed for at rekrutere nye frivillige. 13
Politiske målsætninger Politisk strategi og målsætning Status 2.1 Gennem pilotprojekter skal der sættes fokus på at udbrede samarbejdsmodeller. 2. Samarbejdsmodeller Kommunen skal i fællesskab med andre aktører og parter udvikle nye veje til at løse opgaver til større glæde og gavn for borgere, foreninger og erhverv. Kommunen skal styrke anvendelsen af samarbejdsmodeller, der hvor de allerede bruges. Madfællesskabet, hvor frivillige laver mad til ældre og andre frivillige. Madfællesskabet gentages i maj måned. Frivillighedkonsulenten arbejder på implementering af Havevenner, Børnehavetanter og Bedste huset. Hackaton i samarbejde med Capgemini og 9. klasserne på Vallensbæk Kommunes skoler. 2.2 Udvide omfanget af samarbejdspartere. LAUST living lab om støj i samarbejde med Gate 21 og de øvrige kommuner i Ringbysamarbejdet. Kommunens samarbejde med 3 universiteter omkring DIAS og digital formidling og kunst. Kommunen er initiativtager til etablering af Smartcity Cypersecurity Lab med deltagelse af en række nationale parter fx KL, DTU, Cisco, General Electric, Frederiksberg Kommune m.fl. 3. Bedre rammer for samarbejde. Kommunen skal skabe bedre rammer for samarbejder. Det skal være let for borgere, foreninger, erhverv at være aktive i kommunens udvikling. 3.1 Kommunen skal være lydhøre overfor de ideer og behov som borgere, foreninger og erhverv har. 3.2 Etablering af foreningsguide bedre adgang til lokaler styrkelse af kommunikationsplatforme. Udviklingen af området Delta Park i samarbejde med fjernvarmeselskabet og NCC. Nyt bookinssystem, adgangskontrol og kapacietets analyse implmenteres i løbet af 2016/17 og skal give borgere lettere adgang til kommunens faciliteter 14