Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger

Transkript

1 Budgetopfølgning pr. 30. september Drift, refusion og finansiering - Tillægsbevillinger kr. Forventet regnskab Forbrug pr. 30. september Korrigeret budget 2016 Forbrugsprocent Afvigelser (A) Heraf omplacering mellem udvalg/kto. 8 (B) Faktiske tillægsbev. Ansøgninger (A-B) Børne- og Kulturudvalget , Børn og Unge , Dagtilbud , Skoler og skolefritidsordninger , Børn og unge med særlige behov (Ishøj) , Fritid og Kultur , Idræt og fritid , Kultur , Fremtidens Borgerhus ,

2 Børne- og Kulturudvalget Udvalgsnotat til budgetopfølgning pr. 30. september 2016 Tillægsbevillinger Børne- og Kulturudvalget i alt kr. På Børne- og Kulturudvalgets område forventes der samlet set mindreudgifter på kr. vedrørende revisionshonorar samt anlægsbudget som flyttes til etablering af ridehusbunde på Ridecentret. Deltema 1.1 Dagtilbud. 0 kr.: Aktivitetstal Dækningsgrad - dagtilbud Budget januar 31. marts 30. juni 30. september Dagpleje 16,26 % 14,95 % 14,62 % 14,40 % 15,32 % 12,66 % 13,08 % 12,94 % 12,58 % Daginstitution 0-2 årige Daginstitution 3-5 årige 53,17 % 54,14 % 55,59 % 51,94 % 54,91 % 55,74 % 56,02 % 58,37 % 55,41 % 94,08 % 97,05 % 99,25 % 105,61% 102,54% 82,29 % 79,87 % 88,80 % 88,67 % I alt 82,18 % 83,78 % 85,76 % 86,60 % 87,52 % 75,73 % 74,87 % 80,46 % 79,16 % Andel af kommunens 0-5 årige, som er indskrevet i dagtilbud. Dækningsgraden pr. 31. januar 2016 samt pr. 31. marts 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. januar Dækningsgraden på 105,61 % pr. 31. marts 2015 samt 102,54 % pr. 31. marts 2016 for 3-5 årige skyldes, at der er indskrevet børn fra andre kommuner. Dækningsgraden pr. 30. juni 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. april Dækningsgraden pr. 30. september 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. juli Pr. 31. januar 2016 er der et fald i dækningsgraden for dagplejen fra 2015 til 2016, mens der er en stigning i dækningsgraden for daginstitution 0-2 årige samt daginstitution 3-5 årige. Pr. 31. januar 2016 stiger dækningsgraden fra 83,78 % for hele dagtilbudsområdet i 2015 til 85,76 % i Pr. 31. marts 2016 er der en stigning i dækningsgraden for dagplejen samt for daginstitution 0-2 årige fra 2015 til 2016, mens der er et fald i dækningsgraden for daginstitution 3-5 årige. Pr. 31. marts 2016 stiger dækningsgraden fra 86,60 % for hele dagtilbudsområdet i 2015 til 87,52 % i Pr. 30. juni 2016 er der en stigning i dækningsgraden for dagplejen samt for daginstitution 0-2 årige fra 2015 til 2016, mens der er et fald i dækningsgraden for daginstitution 3-5 årige. Pr. 30. juni 2016 falder dækningsgraden fra 75,73 % for hele dagtilbudsområdet i 2015 til 74,87 % i Pr. 30. september 2016 er der et fald i dækningsgraden for dagplejen, daginstitution 0-2 årige samt daginstitution 3-5 årige fra 2015 til Pr. 30. september 2016 falder dækningsgraden fra 80,46 % for hele dagtilbudsområdet i 2015 til 79,16 % i

3 Børne- og Kulturudvalget Udvalgsnotat til budgetopfølgning pr. 30. september 2016 Tillægsbevillinger Antal børn i dagtilbud Budget januar 31. marts 30. juni 30. september Dagpleje Daginstitution 0-2 årige Daginstitution 3-5 årige I alt Der er et fald på 7 børn i dagpleje pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 7,60 %. Der er et fald på 10 børn i daginstitution 0-2 årige pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 3,00 %. Der er en stigning på 4 børn i daginstitution 3-5 årige pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 0,60 %. For hele dagtilbudsområdet er der et fald på 13 børn pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 1,19 %. Der er ingen ændringer i antallet af børn i dagpleje pr. 31. marts 2016 i forhold til Der er et fald på 2 børn i daginstitution 0-2 årige pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 0,62 %. Der er et fald på 10 børn i daginstitution 3-5 årige pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 1,44 %. For hele dagtilbudsområdet er der et fald på 12 børn pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 1,08 %. Der er ingen ændringer i antallet af børn i dagpleje pr. 30. juni 2016 i forhold til Der er et fald på 9 børn i daginstitution 0-2 årige pr. 30. juni 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 2,72 %. Der er et fald på 16 børn i daginstitution 3-5 årige pr. 30. juni 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 2,94 %. For hele dagtilbudsområdet er der et fald på 25 børn pr. 30. juni 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 2,63 %. Der er et fald på 6 børn i dagpleje pr. 30. september 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 7,69 %. Der er et fald på 35 børn i daginstitution 0-2 årige pr. 30. september 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 9,94 %. Der er en stigning på 8 børn i daginstitution 3-5 årige pr. 30. september 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 1,36 %. For hele dagtilbudsområdet er der et fald på 33 børn pr. 30. september 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 3,24 %. Deltema 1.2 Skoler og skolefritidsordninger. 0 kr.: Aktivitetstal Antal elever i skolerne Budget januar 31. marts 30. juni 30. september Ekskl. elever på Vallensbæk Ungdomsskole. Der er en stigning på 35 elever pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 1,75 %. Der er en stigning på 30 elever pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 1,50 %. Der er en stigning på 36 elever pr. 30. juni 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 1,80 %. Der er et fald på 6 elever pr. 30. september 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 0,29 %. 3

4 Børne- og Kulturudvalget Udvalgsnotat til budgetopfølgning pr. 30. september 2016 Tillægsbevillinger Dækningsgrad skolefritidsordninger Budget januar 31. marts 30. juni 30. september ,95 % 81,54 % 80,89 % 79,62 % 81,83 % 89,54 % 88,68 % 88,06 % 86,83 % Andel af kommunens 6-10 årige, som er indskrevet i skolefritidsordninger. Dækningsgraden pr. 31. januar 2016 samt pr. 31. marts 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. januar Dækningsgraden pr. 30. juni 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. april Dækningsgraden pr. 30. september 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. juli Pr. 31. januar 2016 er der et fald i dækningsgraden for skolefritidsordning fra 2015 til Pr. 31. marts 2016 er der en stigning i dækningsgraden for skolefritidsordning fra 2015 til Pr. 30. juni 2016 er der et fald i dækningsgraden for skolefritidsordning fra 2015 til Pr. 30. september 2016 er der et fald i dækningsgraden for skolefritidsordning fra 2015 til Antal børn i skolefritidsordninger Budget januar 31. marts 30. juni 30. september Der er en stigning på 15 børn i skolefritidsordning pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 1,73 %. Der er en stigning på 27 børn i skolefritidsordning pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 3,15 %. Der er en stigning på 37 børn i skolefritidsordning pr. 30. juni 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 3,89 %. Der er en stigning på 26 børn i skolefritidsordning pr. 30. september 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 2,75 %. Dækningsgrad - juniorklub Budget januar 31. marts 30. juni 30. september ,91 % 31,25 % 39,62 % 29,68 % 39,35 % 53,88 % 65,43 % 46,63 % 46,93 % Andel af kommunens årige, som er indskrevet i juniorklub. Dækningsgraden pr. 31. januar 2016 samt pr. 31. marts 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. januar Dækningsgraden pr. 30. juni 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. april Dækningsgraden pr. 30. september 2016 er beregnet med udgangspunkt i Statistikbankens befolkningstal pr. 1. juli Pr. 31. januar 2016 er der en stigning i dækningsgraden for juniorklub fra 2015 til Pr. 31. marts 2016 er der en stigning i dækningsgraden for juniorklub fra 2015 til Pr. 30. juni 2016 er der en stigning i dækningsgraden for juniorklub fra 2015 til Pr. 30. september 2016 er der en stigning i dækningsgraden for juniorklub fra 2015 til Antal børn i juniorklub Budget januar 31. marts 30. juni 30. september Der er en stigning på 27 børn i juniorklub pr. 31. januar 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 22,50 %. Der er en stigning på 32 børn i juniorklub pr. 31. marts 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 28,07 %. Der er en stigning på 40 børn i juniorklub pr. 30. juni 2016 i forhold til 2015, svarende til en stigning på 19,23 %. Der er et fald på 4 børn i juniorklub pr. 30. september 2016 i forhold til 2015, svarende til et fald på 2,22 %. 4

5 Børne- og Kulturudvalget Udvalgsnotat til budgetopfølgning pr. 30. september 2016 Tillægsbevillinger Deltema 1.3 Børn og Unge med særlige behov. 0 kr.: Aktivitetstal Specialklasser Antal købte helårspladser (kommunale, regionale og private) Årlig gennemsnitspris pr. købt helårsplads Antal solgte helårspladser (egne) Årlig gennemsnitspris pr. solgt helårsplads Antal helårspersoner i STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse) Årlig gennemsnitspris pr. STU helårsplads 31. januar 31. marts 30. juni 30. september ,7 68,3 76,3 77, ,6 13,7 13,3 12, ,8 23,2 21,6 21, *Note: Der er ikke angivet oplysninger for 2015, da disse aktivitetstal først er udarbejdet fra og med budgetopfølgningen pr. 31. januar Deltema 2.1 Idræt og fritid. Merudgift kr.: Der overføres kr. til Ridecentrets driftsbudget på deltema 2.1 Idræt og Fritid til etablering af ridehusbunde fra anlægsprojekt Uvildig kapacitetsundersøgelse under deltema 8.3 Kommunale Ejendomme under Teknik- og Miljøudvalget. Kapacitetsundersøgelsen er udført indenfor administrationens driftsramme. Deltema 2.3 Vallensbæk Kultur- og Borgerhus. Mindreudgift kr.: Udgifterne til revisionshonorar i forbindelse med regres på sygedagpenge, forventes at blive kr. mindre end budgetlagt. 5

6 Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige Vallensbæk Kommunes skoler skal være blandt de bedste i Danmark Vallensbæk Kommunes unge skal uddannes til at få en plads på arbejdsmarkedet 1.1 Tværgående pædagogiske strategier. 1. Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring. Alle børn og unge skal udfordres, motiveres og udvikles med udgangspunkt i, hvor de er, så de bliver så dygtige, de kan. Der skal fokus på at sikre de bedste resultater for det enkelte barn, og det er vigtigt, at læring er det styrende for dagens tilrettelæggelse og indhold. Vi skal udvikle småbørns sproglige færdigheder ved at gøre brug af babytegn. Progression i barnets læringskurve med ambition om at være blandt de 25 % bedste i landet målt på afgangskarakterer. Delvis opfyldt Implementering af faglige spor på tværs af dagtilbud og skoler, der understøtter helhed i børns læring og trivsel. Der er oprettet en tværgående arbejdsgruppe, og der afprøves forskellige former for arbejde med faglige spor på tværs af dagtilbud og skoler i distrikterne. Tæt samarbejde mellem skoler, Ungdomsskole, UU og CBU med erfaringsudveksling og udvikling, der bidrager til nye læringsforløb i udskolingen for elever med henblik på at realisere fagligt potentiale samt fokus på sociale kompetencer. Nye valgfag udviklet i samarbejde mellem skolerne og Ungdomsskolen, der understøtter talentfulde unge. Ved afgangsprøverne i sommeren 2015 var det samlede karaktergennemsnit 7,6, landsgennemsnittet var 7,0. Dermed er vi blandt de 25% bedste i landet. 6

7 1.2 Kompetenceudvikling. Udvikle teamsamarbejde og en øget professionalisering af pædagogisk fællesskab. Delvis opfyldt Igangværende efteruddannelsesforløb Tæt på læringseffekten. Alle lærere er blevet undervist i læringsmål, synlig læring og elevfeedback/evaluering. Der er etableret fællesforberedende team på skolerne, hvor lærerne sparrer og udvikler læringsforløb i de større fag i fællesskab. Nogle lærere på hver skole er uddannet til særlige vejledere, som støtter teams i udvikling af deres praksis. Efteruddannelse af ledere og forvaltning med fokus på understøttelse af professionelle fællesskaber. 7

8 2. Tidlig og forebyggende indsats. 2.1 Tidlig opsporing. For at sikre alle børn ens vilkår skal vi have Andelen af underretninger falder i Delvis opfyldt Ny model for det tværfaglige samarbejde er fokus på tidlig og forebyggende indsats. Et overgange i barnets liv. Mønsteret for iværksat. Samarbejdet inddrager og går på tæt samarbejde mellem fagprofessionelle underretningerne skal ændres således, tværs af skoler og dagtilbud. Viden og skal sikre, at der tages vare om alle børn, og at de liggere tidligere og der er færre ved indsatser udveksles og iværksættes på at børn med behov for en særlig indsats overgange. tværs. Ressourcelærere bidrager i modtager denne så tidligt i livet som muligt. daginstitutioner, ledere fra begge områder sparrer og videndeler på møder. Lokalefællesskab for ressourcelærere, psykologer, tale/høre-konsulenter og sagsbehandlere er ved at blive etableret. 2.2 SSP. Nedbringer antallet af unge i alderen år, der begår kriminalitet. Delvis opfyldt Implementering af SSP-strategi, herunder styrkelse af det tværfaglige samarbejde med deltagelse af politi, UU, skoler m.fl., fokus på misbrugstruede unge, tidlig forebyggende indsats og uddannelse i hashafvænningsprogram for frontmedarbejdere. 8

9 3.1 Formaliseret og strukturel ramme for samarbejdet. 3. Fokus på overgange for børn og unge. Det er vigtigt, at alle involverede fagprofessionelle samarbejder målrettet om overgange i børn og unges liv. Det gælder både overgange mellem institutioner, men også videre til ungdomsuddannelse og i forhold til aktiv inddragelse af andre parter - ikke mindst forældre - men også fx kultur- og fritidsaktiviteter. Sammenhæng i barnets liv. Delvis opfyldt Den igangværende arbejdsgruppe fremlægger resultaterne af deres arbejde til strategisk ledelsesteam i november med henblik på udvikling af en overordnet model for sammenhængende overgange i børns liv. 3.2 Udvikle børneprofiler og arbejde med elevplaner. Meebook er implementeret i folkeskolen til arbejdet med elevplaner og årsplanlægning. I forhold til dagtilbud er der lavet et udviklingsprojekt med pilotprojekt i 2 daginstitutioner. Dette pilotprojekt understøtter en fremtidig implementerings succes da Meebook ikke har været prøvet af på dagtilbudsområdet før. De fagprofessionelle har kendskab til barnet ved overgange. Opfyldt De fagprofessionelle har kendskab til det enkelte barn ved overgang. Den tværfaglige model styrker fælles viden om det enkelte barn i overgangene mellem dagtilbud, SFO, skole og Ungdomsskole. 9

10 4.1 Vejledning om uddannelse og jobmuligheder. 4. Fokus på uddannelsesvejledning. Der skal sættes fokus på, at uddannelsesvejledningen har en kvalitet og et indhold, der styrker den unge til både at komme videre i uddannelseslivet og så vidt muligt vælger rigtig første gang. Vejledningen skal tilrettelægges sådan, at vi er i stand til at sætte tidligt ind og hjælpe dem, der har behov for ekstra hjælp og støtte. Implementering af fælles procedure for uddannelsesparathed på skolerne. Fokus på vejledning af alle elever, og ikke kun de 20 % svageste elever. Fælles sprog og procedure vedrørende uddannelsesparathed etableres bl.a. via fælles workshops for udskolingslærere, leder, vejledere og CBU på alle tre skoler. Kvalificeret uddannelsesvalg. Opfyldt Vedvarende fælles fokus på området blandt andet i udskolingsnetværk. Fortsat fokus på obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse i samarbejde mellem CBU og UU, der arbejdes på opbygning af samarbejde med praktikvirksomheder, samt løbende opmærksomhed på praktik i samtaler mellem UU og eleverne 10

11 4.2 Håndholdt vejledning. Det tætte samarbejde om vejledning, uddannelsesparathed og valg mellem skoler og UU er opbygget. Tæt opfølgning mellem begge aktører ved samtaler, forældremøder og støtteforanstaltninger. Dette understøtter, at eleverne vælger rigtigt første gang. Relevant uddannelse med henblik på, at 80 % af de unge vælger rigtigt første gang. Delvis opfyldt Den nye organisering og struktur, herunder det brede og tætte samarbejde på tværs skal understøtte, at de unge vælger rigtigt første gang. Relevante aktører inddrages blandt på uddannelses- og jobdage på skolerne, herunder ungdomsuddannelser og erhvervsliv. Disse dage planlagt i fællesskab mellem lærere og vejledere. Ledere og CBU understøtter og bidrager løbende. Herved styrkes de unges viden og opmærksomhed på uddannelsesvalg og karrieremuligheder. 4.3 Information til forældre om deres børns uddannelse og jobmuligheder. UU-deltagelse på forældremøder og skolehjemsamtaler flere gange i udskolingen. Herudover løbende skriftlig information. 11

12 Relevant valg af uddannelse herunder erhvervsuddannelse. Delvis opfyldt Samarbejde med ungdomsuddannelse i elevernes afklaringsproces, herunder elevbesøg på ungdomsuddannelser, samt deltagelse fra uddannelserne ifm uddannelsesdage på skolerne. 12

13 4.4 Etablere samarbejde med ungdomsuddannelser, erhvervsliv og Jobcenter Tæt samarbejde mellem UU og jobcenter på formaliserede møder samt ad-hoc. Inddragelse af erhvervsliv og ungdomsuddannelser på uddannelses- og jobdage, blandt andet i uge 45 ved Uddannelse- og Job-uge i udskolingen. Virksomhedsoplæg på skoler. CBU deltagelse i kommunens erhvervskoordinationsgruppe med tværgående samarbejde og fokus på samarbejde med erhvervsliv. CBU har deltaget i virksomhedernes dag. Synliggørelse af muligheder i uddannelses- og jobperspektiv. Delvis opfyldt Særligt fokus på faget uddannelse og job på skolerne m.m. Se ovenfor. 13

14 Politiske målsætninger for nye samarbejdsformer Vallensbæk Kommunes vil udvikle og etablere nye samarbejdsformer med henblik på bedre samarbejde med erhvervslivet, foreningslivet og borgere. 1.1 Antallet af samarbejdsaftaler skal stige, og de allerede eksisterende samarbejder skal styrkes. Opfyldt 1. Samarbejdsparter og relationer Vi skal opdyrke nye samarbejdspartere, men også arbejde med og udfordre de roller, vi traditionelt har. Kommunen skal styrke fokus på erhvervslivet og grundejerforeningerne, og skabe relationer og samarbejde med parter, der ikke allerede er typiske som samarbejdspartere Vi skal fastholde og udvide anvendelsen af den erfaring vi allerede har både i forhold til eksisterende samarbejdsparter og i forhold til nye. 1.2 Der eksperimenteres med parternes rolle i de konkrete samarbejder, når det er relevant. Opfyldt Styrkelse af samarbejdsaftaler: Festlig Fredag er arrangeret og afholdt af kommunen i samarbejde med de frivillige foreninger. Samarbejde på tværs af centre og aktører ifm. Vestegnens Kulturuge, herunder særligt Festlig Fredag og børnekulturugen (f.eks. "Frivillighed på Skoleskemaet") er igangsat. Samarbejdsaftale med Microsoft er under forberedelse. Hackathon 2016 i samarbejde med to Vallenbæk virksomheder Ricoh og Capgemini Sogeti. 1.3 Der skal opleves større ejerskab Delvis opfyldt og/eller en større tilfredshed blandt samarbejdsparter og brugere i forhold til de opgaver samarbejdet vedrører. Oplevelse af større ejerskab / tilfredshed: Der er igangsat et pilotprojekt med "Børnehavetanter og onkler" i samarbejde med Ældre Sagen. Der er igangsat et samarbejde med Ældre Sagen omkring etablering af projektet "Havevenner".

15 2.1 Gennem pilotprojekter skal der sættes fokus på at udbrede samarbejdsmodeller. Opfyldt 2. Samarbejdsmodeller Kommunen skal i fællesskab med andre aktører og parter udvikle nye veje til at løse opgaver til større glæde og gavn for borgere, foreninger og erhverv. Kommunen skal styrke anvendelsen af samarbejdsmodeller, der hvor de allerede bruges. Pilotprojekter: Frivilligbørs afprøves som pilotprojekt med fokus på at invitere borgere, foreninger, kommunale aktører og lokalt erhvervsliv til at indgå i tværgående samarbejder og styrke det aktive medborgerskab; børsen blev slået an på Festlig Fredag i Vestegnens Kulturuge og afvikles 9. november Vallensbæk Kommune har i samarbejde med it virksomheden Capgemini Sogeti, igangsat Drone walk som en del af et pilotprojekt. Målet er at blive klogere på, om dronen kan være en motiverende faktor for motionister, og om den måske en dag kan afløse en instruktør og føre en gruppe sikkert af sted på tur. 2.2 Udvide omfanget af samarbejdspartere. Opfyldt Udvide omfanget af samarbejdspartere: På Festlig Fredag under Vestegnens Kulturuge blev samarbejdet udvidet til DIAS og det nye indkøbscenter. 3. Bedre rammer for samarbejde. Kommunen skal skabe bedre rammer for samarbejder. Det skal være let for borgere, foreninger, erhverv at være aktive i kommunens udvikling. 3.1 Kommunen skal være lydhøre overfor de ideer og behov som borgere, foreninger og erhverv har. Opfyldt Vallensbæk Tech Lab arbejder med ideer, behov fra både virksomheder og borgere mhp at omsætte disse til smartcity løsninger til gavn for både borgere og erhverv.

16 3.2 Etablering af foreningsguide bedre adgang til lokaler styrkelse af kommunikationsplatforme. Delvis opfyldt Etablering af foreningsguide: Ikke igangsat endnu. Bedre adgang til lokaler: Nyt bookingssystem, adgangskontrol og kapacitets analyse implementeres i løbet af 2016/2017 og skal give borgere lettere adgang til kommunens faciliteter. Kommunikationsplatforme: Der er etableret et foreningsnetværk for alle foreninger og frivillige i Vallensbæk Kommune.