NOTAT ØDC Økonomistyring 11-04-2015 1. Ældre- og Sundhedsudvalget 2016-2019 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Ældreudgifter Regionale sundhedsudgifter Kommunale plejeboliger Ældreudgifter Kerneydelserne på politikområdet omfatter praktisk hjælp (f.eks. rengøring, indkøb, tøjvask og madservice), personlig pleje, sygepleje, træningstilbud (i form af genoptræning og vedligeholdende træning), hjælpemidler, omsorgstandpleje samt sociale aktiviteter. Området omfatter også opgaver i forhold til social- og sundhedsuddannelserne, en visiterende bevillingsenhed, kommunens forebyggelseskonsulenter, demensindsatsen og dagtilbud på plejecentrene i form af daghjem og aktivitet. Endelig omfatter området aktiviteter, der finansieres af pulje til varigt løft af ældreområdet (finanslovspuljen 2014), som i 2014 og 2015 udmøntes efter ansøgning fra kommunerne. Regionale sundhedsudgifter Området omfatter den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsudgifter efter lov om regionernes finansiering. Endvidere omfatter det den ambulante genoptræning på hospital. Kommunale plejeboliger Politikområdet omfatter udgifter og indtægter til ældreboligerne på plejecentrene. Området administreres af DAB. For området gælder, at der skal være balance mellem huslejeindtægter og driftsudgifter samt afdrag og renter. tet er ekskl. afdrag og lån, og den største del af budgettet består af lejeindtægter fra plejehjemsbeboerne. Økonomisk oversigt Tabel 1: Økonomisk oversigt for Ældre- og Sundhedsudvalget Politikområder Opr. budget (Netto mio. kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Ældrepleje- og omsorg 333,0 344,4 339,9 343,0 345,0 Regionale Sundhedsudgifter 178,3 177,9 177,9 177,9 177,9 Kommunale plejeboliger -3,1-5,7-6,9-6,7-6,6 I alt 508,2 516,6 510,9 514,3 516,3 Heraf Serviceudgifter 343,2 354,1 349,2 352,7 354,8 Aktivitetsbestemt medfinansiering 176,7 176,3 176,3 176,3 176,3 Ældreboliger -11,7-13,8-14,6-14,8-14,8 Anm.: 2015 er angivet i 2015-priser og budget 2016-2019 er angivet i 2016-prisniveau. Udvalgets økonomi er nærmere beskrevet under hvert politikområde. Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LeneStr 135029/15 15/95
2. Politikområde Ældreudgifter Udfordringer og aktuelle problemstillinger Den demografiske udvikling I Høje-Taastrup Kommune forventes en markant stigning i antallet af 80+årige frem mod 2027 og gruppen ændres fra at udgøre 3,1 pct. af befolkningen i 2015 til at udgøre 5,1 pct. af befolkningen i 2027. Dertil kommer en mindre stigning i antallet af 65-79årige. Samtidig forventes andelen af borgere i den erhvervsaktive alder stort set uændret fra 2015 til 2027, og der bliver således flere ældre pr. erhvervsaktiv borger frem mod 2027. Den demografiske udvikling bidrager til øgede udgifter inden for ældreområdet, men som følge af forskellige igangsatte tiltag, som blandt andet hverdags- og døgnrehabilitering samt tidlig opsporing gøres borgerne mere selvhjulpne. Disse indsatser forventes at medføre en mere dæmpet fremtidig udgiftsstigning. Livskraft - et fælles ansvar Ældre- og Sundhedsudvalget har fokus på hverdagsrehabilitering og en mere selvhjulpen ældrebefolkning fordi livskraft er et fælles ansvar. Hverdagsrehabilitering Det er vigtigt, at arbejde systematisk med hverdagsrehabilitering både for at sikre og styrke den enkelte borgers livskvalitet og for at imødekomme det fremtidige behov for hjælp og pleje. Ved at give borgeren hverdagsrehabilitering fremmes borgerens funktionsniveau, og dermed borgerens livskvalitet, hvorved fremtidig behov for hjælp kan udskydes eller begrænses. I tråd hermed er det som noget nyt i Servicelovens 83a vedtaget, at en borger skal motiveres til rehabilitering før end borgeren kan modtage varig hjælp. Ved at rehabilitere borgeren til et forbedret funktionsniveau får borgeren styrepinden i eget liv. Kommunen er med den nye 83a i Serviceloven, således forpligtet til at gennemgå alle borgere med henblik på at vurdere, om borgerne har et rehabiliteringspotentiale eller ikke. Hvis borgerne har et rehabiliteringspotentiale, skal de tilbydes et rehabiliteringsforløb. Efterfølgende bliver det vurderet, om og i givet fald hvilken hjemmehjælp, også med fokus på hverdagsrehabilitering, borgeren er berettiget til. Plejeboligkapacitet Høje-Taastrup Kommune har pt. den rette kapacitet af plejeboliger, idet kommunen sidste år overholdt plejeboliggarantien. Der er opmærksomhed på plejeboligkapaciteten, hvilket dels skyldes, at opfattelsen af at være ældre ændre sig og flere ældre tager ansvar for eget liv og derfor ikke i samme omfang efterspørger plejeboligpladser. Årsagen formodes at være bedre tilbud til ældre borgere i eget hjem. Derudover ses det, at både salg og køb af pladser er aftaget, som et udtryk for at de fleste kommuner har tilstrækkelig plejeboligkapacitet. Døgnrehabilitering I 2015 blev der igangsat etablering af i alt 14 døgnrehabiliteringsplader på Torstorp Plejecenter. Med en målrettet og systematisk indsats kan døgnrehabiliteringspladser, udover at hjemtage færdigbehandlede patienter fra hospitalerne, desuden hjælpe borgere til at genvinde tabte funktioner eller mindske funktionstab i forbindelse med sygdom og svækkelse. Dette mindsker behovet for hjemmehjælp samtidig med, at det øger borgernes generelle livskvalitet. Det forventes, at døgnrehabiliteringsindsatsen i 2016 vil medføre en samlet reduktion i udgifterne til færdigbehandlede pladser, sundhedsudgifter og hjemmehjælp på i alt 11,6 mio. kr. stigende til 15,9 mio. kr. i 2018 hvor indsatsen har fuld effekt. Rekruttering af kvalificerede medarbejdere For at imødekomme behovet for hverdagsrehabilitering, pleje og hjælp til den stigende ældrebefolkning er det nødvendigt, at ansætte yderligere medarbejdere i ældreplejen frem til 2027. For at være i stand til at rekruttere kvalificerede medarbejdere skal der fortsat fokuseres på at uddanne personale til social og sundhedsområdet, samt på at fastholde og forbedre borgernes 2
funktionsniveau og effektivisere arbejdsprocesser, arbejdsgange, kompetenceudvikling og medarbejdertrivsel. Med udgangspunkt i den demografiske udvikling og effekten af de nuværende indsatser forventes der i 2027 at skulle ansættes yderligere omkring 50 personer for at imødekomme, at befolkningen i Høje-Taastrup Kommune bliver ældre og mere plejekrævende. Medarbejderne skal have de rette kompetencer til at kunne arbejde med den hverdagsrehabiliterende arbejdsmetode for at omstillingen kan lykkes. Implementering af udbud Ved begrænsningen i antallet af leverandører af hjemmeplejeydelser til 2 private leverandører samt den kommunale leverandør og for at sikre implementering af den hverdagsrehabiliterende arbejdsmetode skal der indledes et nyt og tættere udviklingssamarbejde mellem leverandørerne. Dette skal sikre kvalitetsudvikling, ensartethed og maksimal effekt. Mål Seniorpolitikken har opstillet følgende strategiske målsætninger som er relevante for politikområdet Ældreudgifter: Den enkelte borger bliver understøttet i at klare sig selv eller med hjælp fra sit netværk så længe som muligt. Alle borgere kan, så længe de ønsker det, være aktive og ydende i lokalsamfundet. Kommunen arbejder sundhedsfremmende og forebyggende, og det sunde valg skal være det nemme valg. Alle borgere mødes med venlighed, respekt og værdighed, og med udgangspunkt i den enkeltes livssituation og formåen. I mødet med kommunen oplever alle borgere og pårørende helhed og tryghed og pleje- /omsorgsydelser af høj kvalitet. Der arbejdes ud fra en tankegang om, at hjælpen skal understøtte at borgeren bliver selvhjulpen så hurtigt som muligt, og pårørende inddrages, hvor det er muligt. Alle borgere har krav på en værdig livsafslutning, og livskvalitet i livets sidste fase er uafhængigt af, om man bor i eget hjem eller på plejecenter. Der anvendes velfærdsteknologi, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Der tilstræbes mangfoldighed i kommunens tilbud, seniorerne er en målgruppe for kulturog foreningslivet og de involveres i kommunens tilbud omkring kultur, sport og motion. Seniorer med anden etnisk baggrund end dansk oplever, at blive behandlet ud fra en helhedstilgang. Iværksættelse af tiltag for at skabe sociale netværk og inkludere flere seniorer med anden etnisk baggrund end dansk i kultur-, sports- og anden foreningsaktivitet. Etablering af plejeenheder, hvor der gives mulighed for at afprøve nye former for sammensætning af beboere og medarbejdere. Økonomisk oversigt 2016-19 på politikområde Ældreudgifter er dannet med udgangspunkt i det oprindelige budget 2015 tillagt pris- og lønudviklingen. Dertil kommer ændringer som er tekniske korrektioner, demografikorrektioner, ny lovgivning og politiske beslutninger. 3
Tabel 2: Økonomisk oversigt for politikområde Ældreudgifter Aktivitetsområde (Netto mio. kr.) Opr. budget 2015 2016 2017 2018 2019 Plejecentre 92,1 125,5 125,5 125,5 125,5 Hjemmeplejen og sygeplejen 83,3 75,0 71,2 72,3 73,7 Træningsområdet 16,0 16,2 16,6 16,8 17,1 Private leverandører 26,5 27,4 26,2 26,3 26,2 Mellemkommunalt køb og salg af plejehjemspladser og hjemmehjælp 6,6 8,0 8,0 8,0 8,0 Hjælpemiddelområdet 34,9 35,3 35,8 36,5 37,2 Sundhedselevområdet 9,1 9,2 8,8 8,8 8,8 Ikke fordelt kapacitetspulje -1,4 0,1 0,2 0,2 0,1 Øvrig pleje og aktiviteter til ældre 66,0 47,6 47,6 48,5 48,5 I alt 333,0 344,4 339,9 343,0 345,0 Heraf Serviceudgifter 331,9 343,3 338,9 341,9 343,9 Ældreboliger 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 Anm.: 2015 er angivet i 2015-priser og budget 2016-2019 er angivet i 2016-prisniveau. Plejecentre Området Plejecentre indeholder budgettet til kommunens 5 plejecenter (Baldersbo, Sengeløse, Henriksdal, Torstorp og Birkehøj). Årsagen til stigningen i budgettet fra 2015 til 2016 skyldes, at der i det oprindleige budget for 2015 ikke var indlagt budget til Birkehøj Plejecenter. Dette budget var placeret på området Øvrig pleje og aktiviteter til ældre. Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget på 136,7 mio. kr. og et indtægtsbudget på 11,2 mio. kr., jf. tabel 4. Hjemmeplejen Aktivitetsområdet indeholder budget til hjemmeplejen og sygeplejens levering af personlig pleje, praktisk hjælp og sygepleje til hjemmeboende borgere. Der er indarbejdet et fald i budgettet i de kommende år. Dette fald skyldes indsatserne i forbindelse med tidlig opsporing og døgnrehabilitering, som forventes at gøre borgerne mere selvhjulpne og dermed mindske behovet for hjemmehjælp. Træningsområdet Aktiviteten indeholder genoptræning og vedligeholdende træning på træningscentret Espens Vænge. Stigningen i budgettet skyldes den demografiske udvikling. Private leverandører Aktivitetsområdet omfatter udgifter til de private leverandører af ydelser til følgende områder: Personlig pleje og praktisk hjælp Indkøbsordningen Madservice for hjemmeboende Tøjvaskeordningen for hjemmeboende Mellemkommunalt køb og salg af plejehjemspladser og hjemmehjælp Området omfatter køb af plejehjemspladser og hjemmehjælp til borgere fra Høje-Taastrup Kommune, der er bosiddende i andre kommuner. Nettobudgettet omfatter et udgiftsbudget på 18,5 mio. kr. og et indtægtsbudget på -10,5 mio. kr. tet er i 2016-2019 tilpasset til det forventede antal købte og solgte plejehjemspladser. Hjælpemiddelområdet Aktivitetsområdet omfatter tekniske og kropsbårne hjælpemidler til borgere. Endvidere indeholder området støtte til bil, boligindretning og støtte til individuel befordring. Stigningen i budgettet i årene fremover skyldes den demografiske udvikling. 4
Nettobudgettet på området omfatter et udgiftsbudget på 37,9 mio. kr. og et indtægtsbudget på 2,5 mio. kr., jf. tabel 4. Sundhedselevområdet Området indeholder Høje-Taastrup Kommunes samlede udgifter til uddannelse af SOSUhjælperelever og SOSU-assistentelever. Øvrige aktiviteter til ældre Øvrige aktiviteter til ældre indeholder de resterende budgetter inden for politikområde som f.eks. tilskud til personlig hjælp og pleje, som borgeren selv modtager ( 95), ergoterapeuter, forebyggende hjemmebesøg og vederlagsfri fysioterapi samt projekt- og puljemidler inden for sundhedsområdet. Årsagen til faldet i budgettet fra 2015 til 2016 og fremover skyldes, at der i det oprindelige budget for 2015 på dette område var placeret budget for Birkehøj Plejecenter. Mængder og forudsætninger Tabel 3: Mængder og forudsætninger Mængde/forudsætning Opr. 2015 2016 2017 2018 2019 Pleje og hjælp til plejecenterbeboere (timer) 155.127 149.607 149.607 149.607 149.607 Pleje og hjælp til hjemmeboende (timer) 194.323 173.948 177.084 181.248 185.470 Geoptræning- og vedligeholdende træning (timer) 24.919 26.947 27.433 28.078 28.732 Pleje og hjælp til ældre fra private leverandører (timer) 42.454 38.592 39.288 40.211 41.148 Madserviceordningen (antal borgere) 270 292 297 304 311 Indkøbsordningen (antal borgere) 285 290 295 302 309 Vaskeordningen (antal borgere) 385 346 352 360 369 Køb af plejehjemspladser i andre kommuner 27 23 23 23 23 Salg af pladser til borgere i andre kommuner 24 15 15 15 15 (antal borgere) Sundhedselever (gns. antal elever) 64 64 64 64 64 Pleje og hjælp til plejecenterbeboerne (timer) Indeholder de forventede timer der forudsættes leveret til visiterede plejecenterbeboere på de somatiske pladser. Timerne er udregnet på baggrund af det nuværende serviceniveau, kvalitetsstandarderne og borgernes funktionsniveau. Udregningen foretages i ældreområdets budgetmodel. Årsagen til faldet i timer fra 2016 skyldes konvertering af pladser til døgnrehabilitering. Pleje og hjælp til hjemmeboende (timer) Indeholder de forventede timer, der forudsættes leveret til visiterede hjemmeboende borgere i Høje-Taastrup Kommune. Timerne leveres af kommunens hjemmepleje. Timerne er udregnet på baggrund af det nuværende serviceniveau og borgernes funktionsniveau. Udregningen foretages i ældreområdets budgetmodel. Antallet af timer falder fra 2015 til 2016 med 10 pct. hvilket skyldes de nye indsatser vedr. tidlig opsporing, døgnrehabilitering og støttestrømper. Disse indsatser forventes samlet set at gøre borgerne mere selvhjulpne og mindske behovet for pleje og hjælp. Herudover stiger antallet af timer på grund af den demografiske udvikling. Genoptræning- og vedligeholdende træning (timer) Indeholder de forventede timer, der forudsættes leveret til visiterede borgere til genoptræning og vedligeholdende træning på træningscentret Espens vænge. Timerne er udregnet på baggrund af det nuværende serviceniveau, kvalitetsstandarderne og borgernes funktionsniveau. Udregningen foretages i ældreområdets budgetmodel. Stigningen i det forventede antal timer skyldes den demografiske udvikling og det øget behov for genoptræning på grund af øget fokus på rehabilitering af borgere og genoptræningsplaner fra sygehusene. Pleje og hjælp til ældre leveret af private leverandører (timer) Indeholder forudsætninger om antallet af timer, der forventes leveret af de private frit valg leverandører af personlig pleje og praktisk hjælp til visiterede hjemmeboende borgere. Som følge af 5
de nye indsatser vedr. specielt døgnrehabilitering og tidlig opsporing forventes antallet af timer til de private leverandører at falde i de kommende år, for derefter at stige som følge af demografi. Indkøbsordningen (antal borgere) Forudsætningen indeholder antallet af hjemmeboende borgere, som forventes at være visiteret til kommunens indkøbsordning. Ydelsen leveres af private leverandører. Stigningen i antallet af modtager skyldes den demografiske udvikling. Tøjvaskeordningen (antal borgere) Forudsætningen indeholder antallet af hjemmeboende borgere, som forventes at være visiteret til kommunens tøjvaskeordning. Ydelsen leveres af private leverandører. Stigningen i antallet af modtager skyldes den demografiske udvikling. Madserviceordningen (antal borger) Forudsætningen indeholder antallet af hjemmeboende borgere, som forventes at være visiteret til kommunens madordning. Ydelsen leveres af private leverandører. Stigningen i antallet af modtager skyldes den demografiske udvikling. Køb af plejehjemspladser i andre kommuner (antal borgere) Angiver det forventede antal plejehjemspladser som forudsættes købt i andre kommuner til borgere fra Høje-Taastrup Kommune. Antallet af købte pladser forventes at falde i 2016 og fremover på grund af bortgang af borgere. Salg af plejehjemspladser til borgere fra andre kommuner (antal borgere) Indeholder de forventede antal plejehjemspladser, som forudsættes solgt til borgere fra andre kommuner. Antallet af solgte plejehjemsplader falder fra 2015 til 2016 hvilket primært skyldes, at der sælgers færre pladser på Birkehøj Plejecenter end forudsat. Sundhedselever (gns. antal elever) Forudsætningen indeholder antallet af SOSU-hjælperelever og SOSU-assistentelever, som forventes at blive uddannet i Høje-Taastrup Kommune. Økonomisk oversigt fordelt på udgift og indtægt Tabel 4: Økonomisk oversigt for politikområde Ældreudgifter Aktivitetsområde 2016 2016 2016 (Netto) (Udgift) (Indtægt) (Mio. kr.) Plejecentre 125,5 136,7-11,2 Serviceudgifter 125,5 136,7-11,2 Hjemmeplejen og sygeplejen 75,0 74,9 0,1 Serviceudgifter 75,0 74,9 0,1 Træningsområdet 16,2 16,3-0,0 Serviceudgifter 16,2 16,3-0,0 Private leverandører 27,4 27,4 - Serviceudgifter 27,4 27,4 - Mellemkommunalt køb og salg af plejehjemspladser og hjemmehjælp 8,0 18,5-10,5 Serviceudgifter - - - Hjælpemiddelområdet 35,3 37,9-2,5 Serviceudgifter 35,3 37,9-2,5 Sundhedselevområdet 9,2 9,2-0,0 6
Aktivitetsområde 2016 (Netto) 2016 (Udgift) 2016 (Indtægt) (Mio. kr.) Serviceudgifter 9,2 9,2-0,0 Ikke fordelt kapacitetspulje 0,1 0,1 - Serviceudgifter 0,1 0,1 - Øvrig pleje og aktiviteter til ældre 47,6 56,9-9,3 Serviceudgifter 46,5 55,8-9,3 Ældreboliger 1,1 1,1 - I alt på politikområdet 344,4 377,8-33,4 Serviceudgifter 335,3 358,2-22,9 Ældreboliger 1,1 1,1-7
3. Politikområde Regionale sundhedsudgifter Udfordringer og aktuelle problemstillinger Tidlig opsporing Høje-Taastrup Kommune har de seneste år haft fokus på tidlig opsporing for at blive bedre til at opfylde de sundhedsmæssige kommunale forpligtelser, der blandt andet beskrives i Rammepapiret for somatik og som er aftalt i oplægget om det nære sundhedsvæsen. Det drejer sig f.eks. om forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser, undgå færdigbehandlede på hospitalerne og en koordineret indsats for de borgere, der skal håndteres på tværs af sektorovergange. Administrationen arbejder i den forbindelse med faglig optimering ved at få sikret de rette faglige kompetencer og ansvar mellem hjemmesygeplejen og leverandørerne af hjemmehjælp. Effekten heraf forventes at være en mere sammenhængende organisering og med tydelige snitflader mellem aktører i det nære sundhedsvæsen. Yderligere skal der udarbejdes, ledelsesinformation, som skal benyttes til monitorering og kvalitetssikring. Sundhedscenter Ulighed i sundhed er identificeret i sundhedsprofilerne og tydeliggør behovet for at styrke forebyggelsesindsatsen i Høje-Taastrup Kommune. Borgerne i Høje-Taastrup Kommune har i højere grad end gennemsnittet for resten af regionen en uhensigtsmæssig livsstil og dermed udsigt til både en kortere middellevetid og langt større risiko for 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme. I tråd hermed har Byrådet besluttet at etablere et sundhedscenter for at skabe en organisatorisk ramme, der sikrer gode betingelser for udførelsen af de helhedsorienterede borger- og patientrettede sundhedstilbud. Det forventes, at sundhedscentret kan åbne i efteråret 2016. Arbejdet med at styrke forebyggelsesindsatsen er allerede igangsat. Indsatserne planlægges udfra erfaringer fra projekt Sundhed i Gadehavegård, og det nye sundhedscenter vil fokusere på fremskudte indsatser med tværgående forankring. Akutteamet Akutteamet i Høje-Taastrup Kommune blev oprettet i forbindelse med frigivelse af midler fra Finanslovspuljen til løft af ældreområdet. Akutteamet skal i borgernes eget hjem udøve en indsats, der hindrer uhensigtsmæssige indlæggelser gennem et tæt samarbejde med hjemmeplejen og det nære sundhedsvæsen i øvrigt. Indlæggelser er dyre i kommunal medfinansiering og har stor negativ påvirkning af borgernes funktionsevne og livskvalitet i øvrigt. Derfor er det relevant at søge at hindre disse indlæggelser og håndtere udfordringerne så tidligt, at de kan håndteres i kommunalt regi. Mål Et aktivt liv er et af temaerne i kommunens udviklingsstrategi, hvor visionen er, at Høje- Taastrup Kommune skaber rammerne for, at borgerne forbliver sunde og raske længst muligt, og kan bevare deres livskvalitet og engagement. Dette sker ved, at det sunde valg bliver det lette valg. Visionen for den kommende sundhedspolitik, som netop er blevet politisk godkendt i juni 2015, er at fremme sundheden og øge ligheden i sundhed for borgerne i Høje-Taastrup Kommune. Visionen i politikken nås ved, at kommunen arbejder med følgende principper:. Tæt på og sammen med borgerne Udsatte borgere prioriteres Sundhedsfremmende rammer En opsøgende tilgang baseret på samarbejde. Økonomisk oversigt 2016-19 på politikområde Regionale sundhedsudgifter dannes, hvad angår den kommunale medfinansiering af sundhedsudgifter, etårigt på baggrund af kommuneaftalen. tet til 8
ambulant genoptræning på hospital er et rammebudget, som fremskrives med pris- og lønudviklingen. Tabel 5: Økonomisk oversigt for politikområde Regionale Sundhedsudgifter Funktion 3.niveau Opr. budget 2015 2016 2017 2018 2019 (Netto mio. kr.) Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 176,7 176,3 176,3 176,3 176,3 I alt 178,3 177,9 177,9 177,9 177,9 Heraf Serviceudgifter 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 Aktivitetsbestemt medfinansiering 176,7 176,3 176,3 176,3 176,3 Anm.: 2015 er angivet i 2015-priser og budget 2016-2019 er angivet i 2016-prisniveau. Ambulant genoptræning på hospital Dette område vedrører udgifter til specialiseret, ambulant genoptræning på et regionalt sygehus efter sundhedslovens 140. Kommunen medfinansierer genoptræningsudgiften, mens hospitalet visiterer til ydelsen. Kommunen kan ikke påvirke udgifterne på kort sigt. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunerne har siden kommunalreformen medfinansieret det regionale sundhedsvæsen med ca. 20 pct. af de regionale sundhedsudgifter. Formålet hermed er, at give kommunerne et incitament til at arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme og herigennem reducere omfanget af indlæggelser på hospital. Den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsudgifter indgår som en aftalebestemt del af regionernes finansiering og afspejler således den mellem regionerne og staten aftalte forventede aktivitet. Såfremt kommunernes udgift til kommunal medfinansiering under ét overstiger det aftalte niveau, tilbagebetales beløbet til kommunerne iht. bloktilskudsnøglen, ifbm. efterreguleringen af bloktilskuddet i 4. kvartal det efterfølgende år. Udgifterne til medfinansiering siger med 9,3 mio. kr. fra 2015 til 2016 hvilket skyldes, at udgifterne til det regionale sundhedsvæsen har været stigende i 2014, hvilket få indflydelse på udgiftsniveauet i 2016. Kommunerne kompenseres for udgiftsstigningen. Mængder og forudsætninger Tabel 6: Mængder og forudsætninger i budget 2016-2019 Kommunal medfinansiering (Mio. kr.) Antal (Udskrivninger/besøg) Aktivitet 2012 2013 2014 2012 2013 2014 Stationær somatik (udskrivninger) 87,0 90,2 92,8 11.540 11.778 12.272 Ambulant somatik (udskrivninger) 62,2 65,3 67,7 111.956 114.543 126.474 Stationær psykiatri (udskrivninger) 2,9 3,2 2,9 10.126 10.977 12.105 Ambulant psykiatri (besøg) 5,1 5,6 6,4 600 641 610 Sygesikring 17,0 17,0 16,6 I alt 174,3 181,4 186,4 134.222 137.939 151.461 Stationær somatik På det somatiske behandlingsområde er medfinansieringen bygget op omkring regionernes takstsystem. For stationære indlæggelser beregnes den kommunale medfinansiering som 34 pct. af DRG- taksten dog maksimalt knap 14.000 kr. pr. indlæggelse. Somatiske indlæggelser udgør politikområdets mest udgiftstunge område med 92,8 mio. kr. i 2014. Antallet af stationære indlæggelser er steget med 6 pct. fra 2012 2014. Ambulant somatik For ambulante besøg på somatisk hospital betales maksimalt 1.400 kr. pr. besøg. Udgiften til ambulant somatik var i 2014 67,7 mio. kr. Antallet af ambulante besøg på hospital er steget med 13 pct. fra 2012-2014. 9
Stationær psykiatri Inden for psykiatrien betales 60 pct. af sengedagstaksten - dog maksimalt knap 8.000 kr. pr. indlæggelse. Der har mellem 2012 2014 været en stigning i antallet af indlæggelser på psykiske hospitaler på 20 pct. Ambulant psykiatri For ambulante besøg i psykiatrien betales 30 pct. af den ambulante besøgstakst - dog maksimalt ca. 500 kr. pr. besøg. Antallet af ambulante behandlinger i psykiatrien er steget med 2 pct. fra 2012-2014. Sygesikring (Praksisområdet almen og speciallæge) På praksisområdet betales generelt 10 pct. af honoraret med undtagelse af speciallægeområdet, hvor der betales 34 pct. af honoraret dog maksimalt 1.400 kr. pr. besøg. Økonomisk oversigt fordelt på udgift og indtægt Tabel 7: Økonomisk oversigt for politikområde Regionale Sundhedsudgifter Funktion 3. niveau 2016 2016 (Netto) (Udgift) 2016 (Indtægt) (Mio. kr.) Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 1,6 1,6 - Heraf Serviceudgifter 1,6 1,6 - Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Heraf 176,3 176,3 - Aktivitetsbestemt medfinansiering 176,3 176,3 - I alt 177,9 177,9 - Heraf Serviceudgifter 1,6 1,6 - Aktivitetsbestemt medfinansiering 176,3 176,3-10
4. Politikområde Kommunale plejeboliger Mål Seniorpolitikken har opstillet følgende strategiske målsætninger: Boliger til seniorer skal understøtte det selvstændige og gode liv. Udbuddet af boliger til seniorer skal være varieret, og indrettes med fleksibilitet og variation for øje. Boliger til seniorer integreres i den eksisterende boligmasse, men indrettes med hensyn til de specielle behov seniorer kan have. Økonomisk oversigt 2016-19 på politikområde kommunale plejeboliger er dannet med udgangspunkt i det oprindelige budget 2015 tillagt pris- og lønudviklingen. Dertil kommer tekniske korrektioner, ny lovgivning og politiske beslutninger. Tabel 8: Økonomisk oversigt for politikområde Kommunale plejeboliger Funktion 3.niveau Oprindeligt (Netto mio. kr.) 2015 2016 2017 2018 2019 Ældreboliger -12,8-14,9-15,7-15,9-15,9 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 9,7 9,2 8,7 9,2 9,3 I alt -3,1-5,7-6,9-6,7-6,6 Serviceudgifter 9,7 9,2 8,7 9,2 9,3 Ældreboliger -12,8-14,9-15,7-15,9-15,9 Anm.: 2015 er angivet i løbende priser og 2016-2019 er angivet i budgetårets priser. Ældreboliger Området indeholder udgifter og indtægter fra plejeboligerne på de 5 plejecentre i kommunen. tet er ekskl. renter og afdrag på lån. Pleje om omsorg m.v. af ældre og handicappede Aktiviteten indeholder Høje-Taastrup Kommunes udgifter og indtægter til servicearealerne på kommunens 5 plejecenter Mængder og forudsætninger Tabel 9: Mængder og forudsætninger i budget 2016-2019 Område Sted Almindelige Aflastning Skærmet Skærmet I alt boliger boliger aflastning Hedehusene Plejecentret Baldersbo 36 27 2 65 Høje-Taastrup Torstorp Plejecenter 34 34 Sengeløse Sengeløse Plejecenter 54 54 Taastrup By Plejecenter Henriksdal 41 41 Taastrup By Birkehøj plejecenter 32 28 60 Hele kommunen 197 0 55 2 254 11
Økonomisk oversigt fordelt på udgift og indtægt Tabel 10: Økonomisk oversigt for politikområde Kommunale plejeboliger Funktion 3. niveau 2016 2016 (Netto) (Udgift) 2016 (Indtægt) (Mio. kr.) Ældreboliger -14,9 10,2-25,1 Ældreboliger -14,9 10,2-25,1 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 9,2 9,2 - Serviceudgifter 9,2 9,2 - I alt -5,7 19,4-25,1 Serviceudgifter 9,2 9,2 - Ældreboliger -14,9 10,2-25,1 12