Beretning 2013-14 Skriftlig beretning for Pharmadanmark 2014-15 Pharmadanmarks omverden Pharmadanmark kunne i sidste års årsberetning konstatere, at der var tegn på, at Danmark var på vej ud af den økonomiske recession, bl.a. var ledigheden generelt faldende på arbejdsmarkedet, og i særdeleshed på lægemiddelområdet. Disse positive takter er fortsat i det forløbne år, og for Pharmadanmarks vedkommende har ledigheden lagt sig på et fast, meget lavt niveau. Apotekersektorens fremtid blev endelig afklaret efter næsten 10 års spekulation og debat om, hvorvidt sektoren i større eller mindre grad skulle liberaliseres. Det endte med en cementering af sektorens tilknytning til sundhedssektoren og en overskuelig justering af den hidtidige lovgivning. Og så fik Danmark ny regering, som i dens regeringsgrundlag nævnte konkrete indsatser, som skal understøtte den danske life science industri, men som efterfølgende har varslet bekymrende besparelser på uddannelsesområdet. I regeringsgrundlaget nævnes på det sundhedspolitiske område en ambition om at forbedre ældres og kronikeres medicinering. Medlemsudviklingen i Pharmadanmark Pharmadanmark fortsætter sin positive medlemsudvikling og har nu 4.758 aktive medlemmer. Væksten i antal medlemmer gør sig også gældende, hvis man ser på antallet af studentermedlemmer, idet foreningen nu har 2.000 studentermedlemmer. Blandt de erhvervsaktive medlemmer har mellem hver fjerde og hver femte nu en anden uddannelse end farmaceutuddannelsen. De erhvervsaktive kommer både fra de nye uddannelser, der retter sig mod lægemiddelområdet, men i stort omfang også fra andre universitetsuddannelser, der ikke er rettet mod lægemiddelområdet, men hvor de pågældende er beskæftiget der. Arbejdsmarkedet generelt Ledigheden har i adskillige år været en stor bekymring for Pharmadanmark, idet den har ligget betydeligt højere, end man har været vant til. Den generelle ledighed er dog nu meget lav de seneste tal fra Akademikerne viser en generel ledighed på 2,0 procent. Særligt dimittendledigheden har de senere år bekymret, men også de nyuddannedes ledighed har en klar faldende tendens. Den ligger på 14,8 procent, men har ellers i perioder ligget på mellem 35 og 45 procent. Det er dog endnu for tidligt at erklære problemet med ledighed blandt nyuddannede for løst, og Pharmadanmark har fortsat fokus på udviklingen i denne gruppes ledighed og har afholdt jobsøgningskurser og karrierearrangementer for dimittender på dansk og engelsk. Den meget lave generelle ledighed blandt Pharmadanmarks medlemmer betyder, at der nu er en reel risiko for, at der opstår mangel på lægemiddelakademikere. Derfor er der også behov for at drøfte, hvordan Danmark kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Især inden for QA/ RA området har der det seneste halve år været et stort antal ledige stillinger. Pharmadanmarks Arbejdsløshedskasse PDA har i de senere år udbetalt mere støtte end tidligere, hvilket både skyldes højere ledighed og flere medlemmer. I august 2015 blev der udbetalt støtte til 66 medlemmer. PDA udbetalte knapt 5,6 millioner kroner i 2014 og 5,2 millioner kroner i 2013. Centralorganisationen Akademikerne gennemførte tidligere på året en stor arbejdsmiljøundersøgelse, og Pharmadanmark udsendte i den forbindelse et spørgeskema til alle foreningens erhvervsaktive medlemmer. Rapporten Pharmadanmark-medlemmernes psykiske arbejdsmiljø viser, at 38 procent af medlemmerne mener, at deres arbejdsmængde på jobbet er for stor. Rapporten konkluderer, at det moderne arbejdsliv har konsekvenser for Pharmadanmarks medlemmer og for andre akademikere. Grænseløshed, selvledelse, konkurrence- og præstationskultur og til tider dårlig ledelse skaber mange ud- 32 pharma oktober 2015
fordringer for den enkelte ansattes psykiske arbejdsmiljø. Det kan bl.a. være stress og manglende balance mellem privatliv og arbejdsliv. Samlet set oplever over halvdelen af alle medlemmer (54 procent), at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, 37 procent har i nogen grad et godt psykisk arbejdsmiljø, mens 9 procent ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Undersøgelsen viser i den forbindelse i øvrigt, at de privatansatte har et bedre arbejdsmiljø end de offentligt ansatte, og at der kun er en lille forskel mellem kønnene, idet over halvdelen af både mænd og kvinder giver udtryk for, at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. Medlemsrådgivning Juridisk rådgivning om løn- og ansættelsesretlige spørgsmål er fortsat en vigtig og efterspurgt service, som Pharmadanmark tilbyder medlemmerne. Pharmadanmarks jurister har i det forløbne år bl.a. bistået medlemmerne i forbindelse med afskedigelsessager, herunder forhandling af fritstilling, godtgørelse og outplacementforløb. Mange medlemmer benytter sig også af tilbuddet om at få lavet en gennemgang af deres ansættelseskontrakt, når de skifter job. Derudover omhandler rådgivningen ofte almindelige ansættelsesretlige spørgsmål, bl.a. ferie og barsel. Pharmadanmarks jurister rykker også ud i forbindelse med masseafskedigelser, senest på Lundbeck i august i år. Her var Pharmadanmark efter aftale med Lundbecks ledelse til stede på virksomheden hele dagen, og afskedigede medlemmer havde mulighed for at få juridisk rådgivning. Dagen efter afskedigelsesrunden holdt Pharmadanmark også åbent hus for berørte medlemmer i foreningens egne lokaler. Her kunne man uden forudgående aftale søge rådgivning hos Pharmadanmarks jurister og/eller PDA-sagsbehandler. Rådgivningen omfattede bl.a. opsigelsesvarsler, fratrædelsesgodtgørelser, bonusordninger, aktieoptioner, fritstilling, løn og sygdom. Apoteksområdet Folketinget vedtog i april i år den nye apotekerlov (L 35, Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed), som er fundamentet for moderniseringen af apotekssektoren. Alle Folketingets partier stemte for lovforslaget undtagen Liberal Alliance. Loven indebærer, at apotekernes eneret på at sælge receptmedicin bevares. Farmaceutejerskabet til apotek bevares også. Målet med den nye lovgivning er bl.a. at øge konkurrencen imellem apotekerne. Dette sker ved, at apotekere nemmere kan oprette nye apoteksenheder, bl.a. apoteksfilialer og såkaldte shop-i-shopenheder i andre butikker. En opgørelse fra Danmarks Apotekerforening viser, at der inden årets udgang vil være oprettet mindst 53 nye filialer. Godt to tredjedele af de nye filialer er opgraderinger af tidligere apoteksudsalg, så de nu kan ekspedere recepter med det samme. Loven indebærer, at der fremover kun blive ydet økonomisk tilskud til apoteksfilialer i områder, hvor forsyningssikkerheden ellers ikke kan sikres. Vagtordningen for apoteker beskæres også. Døgnvagt, der i dag findes på 11 apoteker landet over, afskaffes. Og 16-18 byer især i provinsen står umiddelbart til at miste deres vagtapotek, når loven reducerer antallet af byer med vagtapotek i nærheden af de regionale akutklinikker fra 50 til 34. Pharmadanmark glæder sig over, at sektoren nu med den nye lov endelig får arbejdsro efter adskillige års usikkerhed om rammerne for dens virke. Det er også positivt, at det er et så bredt flertal i folketinget, som står bag lovgivningen. Det styrker dens holdbarhed, at der nu er så klar politisk enighed om, hvilken apotekssektor man fra politisk side ønsker, og hvad den skal kunne. På positivsiden er også, at loven understreger apotekssektorens tilknytning til sundhedssektoren ved at give apote- pharma oktober 2015 33
Boksord kerne flere sundhedsfaglige opgaver. Fremover skal apotekerne således tilbyde nydiagnosticerede kronikere såkaldte medicinsamtaler, som skal udføres af farmaceuter. Kronikere behandles ofte med mange forskellige slags medicin og kan miste overblikket over deres behandling. Derfor skal de nu kunne tale med en specialist om deres medicin. Det vil givetvis både øge kvaliteten og sikkerheden i deres behandling, mener Pharmadanmark. Den nye lov indebærer også, at der skal startes et projekt for at finde den rigtige model for at implementere egentlige medicingennemgange bredt. Ved medicingennemgang laver farmaceuten en systematisk og kritisk vurdering af den enkeltes lægemiddelbehandling, fx en gang om året. Der er betydelige problemer med fx plejehjemsbeboernes medicinering, og medicingennemgange vil utvivlsomt gøre en stor forskel. Pharmadanmark er derfor tilfreds med, at man nu erkender behovet for medicingennemgange, og foreningen har forståelse for, at man ønsker at få flere praktiske erfaringer, før man ruller ordningen ud på landsplan. Pharmadanmark mener i øvrigt, at medicingennemgange ikke nødvendigvis behøver at finde sted i regi af de lokale apoteker de kan også foretages i regi af kommunen. Der ligger også i vedtagelsen af loven, at Sundhedsstyrelsen skal se nærmere på, om der kan opstilles en ramme for farmaceuters og farmakonomers udlevering af lægemidler uden en gyldig recept, fx i forhold til visse grupper af receptpligtige lægemidler, hvor det kan ske uden at give køb på patientsikkerheden. Som led heri vil der bl.a. blive indhentet erfaringer fra udlandet. Pharmadanmark mener, at der i den nye lov er nogle uhensigtsmæssigheder, ikke mindst at der fortsat ikke vil være krav om farmaceuttilstedeværelse på apoteksfilialerne. Det mangler der desværre politisk forståelse for værdien af. Det er uheldigt, fordi fagligheden på disse apoteksenheder vil være svagere end på moderapotekerne. Det er særligt uheldigt, fordi loven vil betyde etablering af flere filialer. Pharmadanmark har i forbindelse med den politiske behandling af loven været i kontakt med flere af folketingets sundhedsordførere og bl.a. fokuseret på spørgsmålet om farmaceutbemanding på filialer. Ved udgangen af december 2014 var der 221 apoteker, 17 supplerende enheder (som ejes af eksisterende apotekere), 74 apoteksfilialer, 116 apoteksudsalg, cirka 600 håndkøbsudsalg og cirka 250 medicinudleveringssteder, der alle er tilknyttet et af apotekerne. De senest tilgængelige tal viser, at der omregnet til fuldtidsansatte var ansat 513 farmaceuter på apotekerne. Til sammenligning er der 2.408 farmakonomer. Den nye apotekerlov trådte i kraft 1. juli. Industri Lægemiddel-, medico- og biotekindustriens samfundsøkonomiske betydning fortsætter med at stige i Danmark. Life science-industrien har nu 40.000 medarbejdere og ansvaret for 11 procent af Danmarks samlede vareeksport. Privatansatte i life science-branchen betaler hele 76 procent mere i skat end den gennemsnitlige lønmodtager. Via indkomstskatten henter den danske stat knap ni milliarder kroner fra branchens ansatte, og gennem selskabsskatten bliver hele 5,6 milliarder inddrevet til den danske statskasse. Tager man de afledte effekter med i regnskabet, bidrager dansk life science hvert år med 41,3 milliarder kroner til den danske samfundsøkonomi. Novo Nordisk er gået i gang med at opføre en ny fabrik på 7.500 kvadratmeter til 1,5 milliarder kroner. Fabrikken skal producere lægemidler til bløderbehandling. Investeringen vurderes at ville skabe 100 nye produktions- og ingeniørjob i Kalundborg, hvor Novo Nordisk i forvejen beskæftiger over 2.800 medarbejdere. Novo Nordisk investerer også i bygningen af en ny færdigvarefabrik i Måløv i Danmark. Samtidig investerer Novo Nordisk i et nyt produktionsanlæg i USA. Investeringen i de to fabrikker er på 13,1 milliarder kroner de næste fem år. Også Leo Pharma ansætter mange nye medarbejdere. Det sker i forbindelse med virksomhedens ambitiøse vækststrategi Helping Sarah, som indebærer et stratetisk mål om, at lægemiddelvirksomheden i 2020 skal nå ud til 70 millioner patienter. I 2014 nåede den ud til 48 millioner. Leo Pharma meddelte tidligere i år, at den udvider produktionen i Danmark. Frem for selskabets produktionsfaciliteter i Irland, Frankrig og Australien er valget faldet på hovedkvarteret i Ballerup. Forklaringen er, at Leo Pharma mener, det er afgørende, at der er nærhed mellem produktionen og forskning og udvikling. Konkret drejer det sig om produktionen af et device mod akne, som selskabet sidste år købte rettighederne til at producere og markedsføre fra en canadisk biotekvirksomhed. 34 pharma oktober 2015
Medicinalvirksomheden Lundbeck varslede i august i år en omfattende spareplan, der skal fjerne tre milliarder kroner af selskabets omkostninger og nedlægge i alt omkring 1.000 stillinger. Omkring en tredjedel af stillingsnedlæggelserne faldt i Danmark. Pharmadanmark havde forventet, at Lundbecks nye topchef, Kåre Schultz, på et tidspunkt ville have behov for at se på Lundbecks strategi og udgifter og lave en organisationsændring. Men Pharmadanmark beklager, at omfanget af afskedigelser blev så stort. Foreningen trøster sig dog med, at ledigheden er så lav på lægemiddelområdet, at der er håb om, at de afskedigede relativt hurtigt kommer i job igen. Det har man set i forbindelse med andre masseafskedigelser, senest hos Takeda Pharma. Medicovirksomheden Coloplast meldte i september ud, at den planlægger at skære samlet 300 stillinger væk til foråret. Fyringerne rammer på Coloplasts afdelinger i henholdsvis Thisted og i Mørdrup i Nordsjælland. I dag er der samlet 700 medarbejdere de to steder. Lægemiddelvirksomheden Actavis har gennemført en større fyringsrunde i Danmark. Fyringerne skyldes planlagte omstruktureringer i den globale koncern, som Actavis Danmark er en del af. Pharmadanmark bistod medlemmer blandt medarbejderne i forhandlingerne om fratrædelsesvilkårene Myndigheder Efter at have været en del af Sundhedsstyrelsen (SST) i godt fire år bliver Lægemiddelstyrelsen igen en selvstændig styrelse. Regeringen besluttede nemlig i august i år at udskille de afdelinger i den nuværende Sundhedsstyrelse, som bl.a. godkender kliniske lægemiddelforsøg og markedsføring af ny medicin i Danmark. Pharmadanmark er meget tilfreds med beslutningen, fordi foreningen har kunnet konstatere, at lægemiddelområdet ikke har fået det nødvendige fokus i den fusionerede styrelse. Det skyldes ikke mindst, at SST har mange andre vigtige ansvarsområder end lægemidler. Problemerne har vist sig ved, at styrelsens sagsbehandling ifølge lægemiddelvirksomhederne er blevet dårligere og langsommere, og ved at styrelsens ellers stærke netværk i den fælles europæiske lægemiddelmyndighed EMA er blevet svækket. Den danske indflydelse på beslutninger omkring retningen på lægemiddelområdet i Europa er derfor blevet mindre, hvilket er uhensigtsmæssigt for et land som Danmark med en så stor og vigtig lægmiddelindustri. Pharmadanmark argumenterede derfor senest i et brev til den nye sundhedsminister før sommerferien for, at lægemiddelområdet burde have en selvstændig styrelse eller i det mindste være en selvstændig enhed i SST. Pharmadanmark sendte også tidligere på året en henvendelse sammen med Lægemiddelindustriforeningen (Lif) til sundhedsministeren og Folketingets sundhedsudvalg for at gøre opmærksom på problemerne og på behovet for organisatoriske ændringer i SST. Pharmadanmark mener, at det nu er afgørende, at den nye styrelse får de nødvendige økonomiske-, personalemæssige og it-mæssige ressourcer til at løse opgaverne. Organisationsændringen i SST indebærer også, at der etableres en styrelse for patientsikkerhed og en styrelse med ansvar for sundhedsdata. Den nye Lægemiddelstyrelse bliver en realitet ved årsskiftet 2015/2016. Regeringen vil i de kommende år flytte cirka 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire andre regioner. For den nye Styrelse for Patientsikkerhed betyder det, at 100 ud af styrelsens cirka 300 medarbejdere flyttes til Aarhus. Ingen medlemmer af Pharmadanmark bliver berørt af dette. Sygehuse Sygehusenes stærkt stigende udgifter til lægemidler har været i centrum, fordi de ifølge Danske Regioner bl.a. vil betyde personalenedskæringer. Udgifterne til sygehusmedicin beløb sig i 2007 til fire mia. kroner, men var sidste år steget til 7,2 mia. kroner. Regionerne estimerer, at de årlige medicinudgifter i 2020 vil været steget til 13,2 milliarder kroner et tal, som der dog sættes spørgsmålstegn ved fra flere sider. Stigningen drives ikke mindst af nye dyre biologiske lægemidler. Regionerne ønsker mulighed for at prioritere i lægemidlerne, men der er ikke noget, der tyder på, at de får lov til at fravælge medicin pga. prisen. Lande som England og Tyskland har taget konsekvensen af de stigende medicinudgifter og indført prioriteringsinstitutter. Ens for dem alle er, at de må tage økonomi med i overvejelserne, når de ser på nye lægemidler. I Danmark har vi RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) og KRIS (Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin), som begge ikke inddrager økonomi i deres vurderinger af, om et lægemiddel skal tages i brug. Pharmadanmark mener, at man bør sætte spørgsmålet om et prioriteringsinstitut på den politiske dagsorden, men at pharma oktober 2015 35
Boksord det er væsentligt, at det ikke ender med et institut, som har et ensidigt fokus på økonomien og ikke har tilstrækkeligt fokus på faglighed og kvalitet i brugen af lægemidler. I den nye økonomiaftale mellem Danske Regioner og regeringen fra august i år fik regionerne halvanden milliard kroner ekstra til hospitaler og sygehuse. Det er en halv milliard mindre, end regionerne havde håbet på. Den ene milliard skal bl.a. gå til stigende medicinudgifter og øget kapacitet på sygehusene. Lønudvikling, overenskomster m.v. Pharmadanmarks lønstatistik for 2014 viste, at de privatansatte medlemmer i gennemsnit opnåede en lønstigning på 3,2 procent i 2014. Det er mere end året før, hvor den gennemsnitlige stigning var 2,8 procent, og det er pænt over prisudviklingen. Lønniveauet og lønudviklingen på privatområdet er fortsat blandt de førende sammenlignet med andre faggrupper. Det skyldes utvivlsomt bl.a., at ledigheden blandt Pharmadanmarks medlemmer er meget lav. Den gennemsnitlige løn for en privatansat ligger på 57.109 kroner, inkl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag samt værdien af benefits, men ekskl. overtidsbetaling og bonus. Gennemsnitslønnen for privatansatte betyder, at denne gruppe fortsat er lønførende blandt Pharmadanmarks medlemmer, endda med en solid margin. Gennemsnitslønnen på apotek er således 49.615 kroner om måneden og 46.943 kroner for offentligt ansatte. Stigningstaksten er også lavere for de to andre områder. De apoteksansatte formåede i 2014 at hente en lønstigning på 2,2 procent året før var det 1,6 procent. De offentligt ansatte fik 1,6 procent i 2013 1,1 procent. Pharmadanmark og Danmarks Apotekerforening måtte i Forligsinstitutionen, før det 2. juni lykkedes at nå frem til en ny overenskomst for de cirka 600 farmaceuter ansat på privat apotek. Der blev tale om en vedligeholdelsesoverenskomst, hvor lønnen bliver reguleret. Stigningerne over tre år svarer til 4,5 procent af lønsummen. Derudover bliver vagthonoreringen tilpasset den nye vagtordning, som forventes at blive gennemført i januar 2017 med den nye lov om modernisering af apotekssektoren. Overenskomsten fastholder vilkårene på en lang række vigtige områder, bl.a.: Ingen ændringer i reglen om sygdomsbeskyttelse. Beskyttelsen mod, at farmaceuter ansættes tidsbegrænset uden begrundelse, består. Der sker ingen ændring af forskudttidstillægget mellem kl. 19 og 20. Den betalte spisepause, som apoteksfarmaceuter har ret til, når der arbejdes efter kl. 19, består. Der sker hverken forbedring eller skærpelse af reglerne for barns sygedag. I en urafstemning stemte Pharmadanmarks apoteksansatte medlemmer ja til den nye overenskomst. Pharmadanmark forhandlede også ny overenskomst for medlemmerne på Takeda Pharma. Her var udfordringen, at Takeda ønskede en fælles overenskomst for alle virksomhedens ansatte. Pharmadanmark skulle derfor mødes med de andre faglige organisationer og nå til enighed om, hvilke krav der skulle stilles. Den nye overenskomst indeholder bl.a. en økonomisk ramme på 4,2 procent over to år. Overenskomsten indeholder også forbedringer på de bløde områder, bl.a. er der skrevet mere tryghed ind i overenskomsten. Det indebærer bl.a. godtgørelse og outplacementforløb ved afskedigelse, hvis afskedigelsen skyldes Takedas forhold. Det er også skrevet ind i overenskomsten, at der fortsat skal arbejdes med tiltag, som kan fremme et sundt psykisk arbejdsmiljø på Takeda, herunder fokus på medarbejdernes arbejdspres. Medlemmerne på Takeda stemte ja til overenskomstresultatet i en urafstemning. I juni i år blev der også indgået aftale om en tre-årig overenskomst med virkning fra 1. maj 2015 for farmaceuter på forsknings- og uddannelsesinstitutionen Pharmakon i Hillerød. Aftalen indeholder bl.a. en lønramme over tre år, svarende til 4,5 procent af lønsummen. Det svarer til overenskomsten på apotek. Som noget nyt indføres der et nyt tidsbegrænset tillæg, som kan tildeles den enkelte efter ledelsens vurdering. Tillægget finansieres af midler fra frigjorte kvalifikationstillæg. Medlemmerne på Pharmakon stemte ja til overenskomstresultatet i en urafstemning. Uddannelse/efteruddannelse Regeringen har bebudet, at der skal spares miilarder af kroner på uddannelse over de kommende år. En stor del af pengene skal findes på uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens område. 36 pharma oktober 2015
Pharmadanmark mener, at besparelserne er ukloge, og er bekymret for, at de vil gå ud over uddannelsen af arbejdsmarkedets næste generation. Besparelserne risikerer direkte at blive en hæmsko for virksomhedernes vækstmuligheder. Ikke mindst på lægemiddelområdet afhænger væksten af virksomhedernes muligheder for rekruttere højtuddannede medarbejdere. Pharmadanmark indrykkede i september på initiativ af Danske Studerendes Fællesråd, og sammen med en lang række faglige organisationer, en fælles annonce, som advarede imod nedskæringerne. Pharmadanmark har tilsvarende kritiseret regeringens planer om nedskæringer inden for den offentlige forskning. Studiefremdriftsreformen fra 2013, som skal få de studerende til at afslutte deres studie hurtigere, skaber fortsat bekymring. En stor undersøgelse af konsekvenserne af studiefremdriftsreformen, som Pharmadanmark, Dansk Magisterforening, Djøf og IDA stod bag, viser, at de universitetsstuderende forventer mere stress, mindre glæde ved studiet og dårligere muligheder for at arbejde ved siden af studiet på grund af fremdriftsreformen. Pharmadanmark er bekymret for, at studiefremdriftsreformen vil forringe de studerendes faglighed, bl.a. fordi de mister den meget vigtige forståelse for sammenhængen i deres studie. En anden problemstilling ved reformen er, at den kan have negative konsekvenser for forskningsår/skolarprojekter. Forskningstalenter har hidtil kunnet søge orlov for at lave disse projekter og på den måde bl.a. kunnet dygtiggøre sig i videnskabelig metode. Men da universiteterne skal opfylde kravene om reducering af den gennemsnitlige studietid, kan man nu frygte, at de laver deres orlovsregler sådan, at muligheden for at holde orlov til et skolarprojekt fjernes. Det finder Pharmadanmark meget uheldigt og mener også, at dette direkte strider imod den nye Venstreregerings annoncerede målsætning om at styrke eliten på universiteterne en målsætning, som Pharmadanmark bakker op om, forudsat at det ikke betyder, at bredden nedprioriteres. Pharmadanmark sendte i august i år sammen med studieledere fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet en fælles henvendelse til Folketingets forskningsordførere for at få dem til at ændre denne meget uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekvens af fremdriftsreformen. I brevet fastslår Pharmadanmark og de andre afsendere, at studiefremdriftsreformen naturligvis ikke bør have som konsekvens, at ambitiøse, talentfulde unge forskerspirer forhindres i at dygtiggøre sig. Derfor bør et skolarstipendium ikke indgå i beregningen af studietiden. Flere af forskningsordførerne har kvitteret for inputtene og sagt, at de vil blive taget med, når forhandlingerne om en justering af fremdriftsreformen genoptages. Esben Lunde Larsen har svaret, at han er opmærksom på problemstillingen, og at han er meget optaget af at understøtte talentfulde studerende. Pharmadanmark indledte sidste år et samarbejde med tænketanken DEA og Lægemiddelindustriforeningen med henblik på at undersøge kvaliteten af ph.d.er. Baggrunden er det store antal ph.d.er, som i disse år uddannes fra universiteterne. Pharmadanmark stillede i den forbindelse en række spørgsmål til færdige ph.d.er blandt foreningens medlemmer, fx hvordan de oplever, at deres kompetencer matcher det, som arbejdsgiverne efterspørger. Ph.d.erne peger i undersøgelsen på, at publiceringspres og arbejdspres er to af de væsentligste barrierer for at øge kvaliteten af deres uddannelse. De nævner også for meget tidsforbrug på andet end forskning, manglende finansiering og uklare karriereperspektiver. Til gengæld mener ph.d.erne, at de modtager kompetent og god vejledning på universiteterne. Mangelfuld vejledning, har de ældre ph.d.er ellers ment, var den største udfordring. Sammen med DEA og Lif arrangerede Pharmadanmark i februar en såkaldt Vidensalon, hvor kvaliteten på ph.d.-uddannelserne inden for sundhedsvidenskab, naturvidenskab og teknisk videnskab blev diskuteret. Hensigten med mødet var at komme med svar på, om ph.d.er er i risiko for at blive udvandet, og om der reelt set skabes værdi for aftagerne. Nicolaj Strøyer Christophersen, medlem af Pharmadanmarks Hovedbestyrelse, gav et oplæg på vidensalonen. Her fastslog han, at det er relevant at reflektere over ph.d.-uddannelsens kvalitet og samfundsmæssige merværdi, når eksempelvis hver fjerde universitetskandidat i naturvidenskab og sundhedsvidenskab optages på ph.d.-studiet. Han understregede, at det er de dygtigste med et særligt drive og talent for at forske, der skal rekrutteres. Samtidig repræsenterer de ph.d.-studerende en stor investering, og det er derfor vigtigt, at de studerende og samfundet får det optimale ud af uddannelsesforløbene. pharma oktober 2015 37
Boksord Nyt fra foreningen Pharmadanmarks bestyrelse igangsatte sidste år et generationsskifte i foreningens ledelse. På den baggrund tiltrådte Niels Fugmann 15. november som adm. direktør for Pharmadanmark. Han kom fra en stilling som ressourcecenterchef i trafikselskabet Movia, hvor han også var medlem af direktionen. Niels Fugmann er 46 år, cand.polit., og har bred erfaring fra centraladministrationen. Under sin ansættelse i Erhvervsog Vækstministeriet havde han i en årrække ansvaret for medicoområdet og var bl.a. involveret i etableringen af Copenhagen Bio Science Park (COBIS). Rikke Løvig Simonsen er ny næstformand for Pharmadanmark. Hun afløste Christina Grønlund Jensen på posten. Rikke Løvig Simonsen har meddelt, at hun er kandidat til formandsposten. En ny formand skal vælges i forbindelse med Repræsentantskabsmødet 2015 i november, idet Antje Marquardsen ifølge vedtægterne ikke kan genvælges. På Repræsentantskabsmøde 2014 lagde Hovedbestyrelsen op til en diskussion af medlemmernes vurdering af foreningen og dens service over for medlemmerne. Diskussionen tog udgangspunkt i en gennemgang af den seneste medlemstilfredshedsundersøgelse (MSI). Pharmadanmark fik i undersøgelsen topkarakterer på alle parametre, men der var også resultater, der peger på områder, som foreningen skal være særligt opmærksomme på fremover. Hovedbestyrelsen har således igangsat en strategiproces, som skal munde ud i en strategiplan 2016-2020. Planen præsenteres på et udvidet repræsentantskabsmøde i november i år. Pharmadanmark anmodede sidste år sundhedsministeren om, at farmaceuter underlægges samme autorisationslovgivning som andre sundhedspersoner i Danmark. Henvendelsen blev udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter for universiteterne og Danmarks Farmaceutiske Selskab og med støtte fra EAHP (European Association of Hospital Pharmacists). Men i oktober 2014 afviste Sundhedsstyrelsen, at der er behov for autorisation af farmaceuter. Pharmadanmark var meget skuffet over holdningen, men noterede sig dog, at styrelsen i svaret faktisk anerkender, at der eksisterer et hul i lovgivningen, som resulterer i manglende sanktionsmuligheder over for farmaceuter, der ikke er ansat på apotek. Ligeledes skrev styrelsen, at den jævnligt får henvendelser fra farmaceuter, som ønsker at arbejde i udlandet og har brug for et certifikat. Det er netop to af Pharmadanmarks argumenter for at skulle indgå i autorisationsordningen, og af den grund mener foreningen, at der er grund til at tro, at foreningen vil kunne komme igennem med sit ønske på et senere tidspunkt. I forbindelse med regeringsskiftet henvendte Pharmadanmark sig direkte til tre nye ministre, nemlig sundhedsministeren, erhvervsministeren og uddannelsesog forskningsministeren. I brevene redegjorde Pharmadanmark for, hvor foreningen mener, at der på de pågældende ministres ressortområder er særlige problemstillinger, som skal løses. For sundhedsministerens vedkommende er det bl.a. et spørgsmål om at få løst problemerne med dårlig kvalitet i ældres og kronikeres medicinering. Mens erhvervsministeren og uddannelses- og forskningsministeren bør prioritere det højt, at den danske life science industri har adgang til tilstrækkeligt mange højtuddannede. Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen skrev i et svar til Pharmadanmark, at han også prioriterer de problemstillinger, som Pharmadanmark påpeger i brevet, højt. Han skrev også, at han sætter stor pris på, at organisationer som Pharmadanmark stiller deres viden til rådighed for ministeriet, og at han ser frem til et godt samarbejde. Pharmadanmark henvendte sig i september til Kommunernes Landsforening (KL). Det skete på baggrund af et indlæg fra Erik Nielsen, KL s næstformand, hvori han fastslog, at de nære sundhedstilbud skal op i gear. I den forbindelse skrev han, at der er behov for samarbejde imellem kommunerne og en række andre både offentlige og private aktører. Pharmadanmark inviterede derfor KL til et uformelt møde om, hvordan foreningens medlemmer kan medvirke til at styrke det nære sundhedsvæsen, fx ved at kommunerne ansætter farmaceuter til en forstærket indsats over ældre medicinske patienter. KL accepterede hurtigt invitationen, og mødet er under planlægning. Andre foreningsaktiviteter Pharmadanmark afholdt i november for femte gang netværksarrangementet Pharma på Tværs. Arrangementet fokuserede på udviklingen inden for stamcelleterapi, herunder hvad denne nye teknologi vil komme til at betyde for sygdomsbehandling og brugen af medicin. Megadata og forfalsket medicin var også på dagsordenen. Hovedbestyrelsen har eva- 38 pharma oktober 2015
lueret årets arrangement og deltagelse og har besluttet, at Pharma på Tværs fremover kun afholdes hvert anden år. Næste Pharma på Tværs afholdes altså i 2016. Pharmadanmark deltog på årets folkemøde på Bornholm, bl.a. med deltagelse af formand og næstformand samt direktør. Udover at tale med relevante aktører og samarbejdspartnere deltog direktør Niels Fugmann i en debat med bl.a. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance. HB har besluttet, at Pharmadanmark i 2016 skal være en aktiv spiller på folkemødet. Faglige netværk er fortsat en vigtig del af Pharmadanmarks strategi, og foreningen tilbyder derfor netværksaktiviteter inden for en bred vifte af faglige områder. Pr. 1. juli er der 988 medlemmer, som er medlem af et eller flere faglige netværk. I efteråret 2014 er blevet afholdt 11 netværksmøder, i foråret 2015 er der afholdt 9 netværksmøder. Ifølge evalueringer er de primære grunde til, at Pharmadanmarks medlemmer deltager i faglige netværk, at de ønsker at holde sig fagligt opdateret og få fagligt input/ny viden i forhold til deres nuværende job, samt at styrke deres egne faglige netværk og møde nye samarbejdspartere. Netværksmøderne vurderes altovervejende positivt af medlemmerne, idet 96 procent af deltagerne er tilfredse eller meget tilfredse med de møder, de har deltaget i. Pharmadanmarks mentorordning kørte igen i år denne gang med 25 mentorpar. Ordningen blev startet i 2009 og giver mulighed for sparring mellem den erfarne mentor og den yngre mentee, som har brug for input til, hvordan han eller hun kommer videre i karrieren eller får bedre balance i sit arbejds-/familieliv. En ny årgang er startet med 28 mentorpar. Pharmadanmark har lige som sidste år været meget aktiv i forbindelse med studiestart på flere forskellige lægemiddelfaglige studier. Foreningen er til stede på de mest relevante studier og tilbyder de studerende medlemskab af foreningen. Erfaringen er, at de studerende som hovedregel bliver i foreningen, når de er færdiguddannet. Indsatsen over for studerende omfatter også mange arrangementer i løbet af året i år har det særligt været karrierearrangementer. Det lykkedes også at arrangere et karrierearrangement i Aarhus, hvor bl.a. kommende kandidater i molekylær medicin, molekylærbiologi eller medicinalkemi kunne blive klogere på deres muligheder på lægemiddelområdet. Dertil kommer usædvanligt mange virksomhedsbesøg, bl.a. på Novo Nordisk og ALK Abelló. Pharmadanmark har også holdt arrangementer om studieteknik og præsentationsteknik og støttet et populært arrangement om hurtiglæsning på Aarhus Universitet afholdt af Molekylærmedicinsk Forening (MMF). Pharmadanmark lancerede sidste år et særligt elektronisk nyhedsbrev, PharmaStudent, til foreningens studerende medlemmer. Konceptet for dette nyhedsbrev er blevet evalueret og vil fremover blive udsendt månedsvis. pharma oktober 2015 39