STATUS PÅ LÆSEFORSKNINGEN MIKKEL STOVGAARD, PROFESSIONSLØFTPROJEKTET 4:10 DIALOGSEMINAR, ODENSE D. 5. DECEMBER 2011

Relaterede dokumenter
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler

PRÆSENTATION AF CENTRET

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Læsevejleder Netværkskursus - marts 210. Materialer Faglig læsning og skrivning

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn

Læse- skrivepolitik Mariagerfjord Kommune

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC

Danish Science Factory

Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle

Læsevejlederen som ressourceperson

Mål, undervisningsdifferentiering og evaluering

Uddannelsesplan for Tjørnegårdsskolen

Læseplan for sprog og læsning

Udvikling af faglærerteam

Strukturplan for STC-undervisningen på Hastrupskolen Tidlig indsats

Læsevejlederkonference 2014

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

UDDANNELSESPLAN. 1. Skolen som uddannelsessted

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Indsatsområde matematik budget udvidelsesforslag

Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen

Klart på vej - til en bedre læsning

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom

Beskrivelse af ressourcecenteret for skoleåret 2015/16

Faglig læsningsprojekt for HF- historielærere.

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Skelgårdsskolens læseplan

Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Uddannelsesplan for praktikken på. -og kvalitetskrav til de konkrete praktikniveauer

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Skivehus Skole

Uddannelsesplan pa de enkelte praktikskoler:

Modul 4: Masterprojekt (15 ECTS)

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.

Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?

UDDANNELSESPLAN for praktikken pa

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

MANGOEN. Et undervisningsforløb

Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Uddannelsesplan Ferslev Skole

Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?

Kvalitetsanalyse 2015

Udskoling og ungdomsuddannelse

Læsepolitik for Snedsted Skole

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Praksislæring på erhvervsskole og produktionsskole en bro, som får unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse

Engelsk og tysk fra klasse Krogerup Højskole

Family Literacy. Literacy hvad?

Skovsgård Tranum Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole

C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

Fagårsplan 10/11 Fag: Engelsk Klasse: 4.a Lærer: HK Fagområde/ emne

LÆS OG LÆR IT - TWEENS kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning

Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?

Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Forord. Læsevejledning

Timring Læringscenter

ʺIKT i de klassiske fagʺ

Koncept for. idrætsskoler. i klasse. Svendborg projektet

Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven

Uddannelsesplan - Lindehøjskolen et liv i læring

Læs & Lær. Faglig læsning og skrivning

AP-Møller projekt: Læring, der ses. Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen. Julie Aarø-Hansen Fagligt Center

Delprojekt i edidaktik

Kære Studerende. Kultur og særkende som uddannelsessted Historie og organisation

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Beretning til generalforsamlingen 2013 gældende for 2012

Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen?

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

Visible Learning plus. Når lærerne ser læring gennem elevernes øjne og eleverne ser sig selv som sine egne lærere

Kvalitetsrapport 2012

Børne og Ungeforvaltningen På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal,

Zippys Venner. Information om Zippys Venner. et forsknings- og evidensbaseret internationalt undervisningssystem indenfor social emotionel læring

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015

RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...

Projektkatalog for SMIL(E) projekter

Læsevejlederens funktioner

Elevforudsætninger og faglig progression

Uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC

Legen får det røde kort

Materiale til Pædagogisk Forum. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. den 28. april Ny organisationsstruktur

Sammen om De Yngste - SYNG

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen

Ansøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole

Bilag 3: Praktik. Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle

Læringsmå l i pråksis

Transkript:

STATUS PÅ LÆSEFORSKNINGEN MIKKEL STOVGAARD, PROFESSIONSLØFTPROJEKTET 4:10 DIALOGSEMINAR, ODENSE D. 5. DECEMBER 2011 1

INDSAMLING AF DATA Resultater fra undersøgelserne: Whats Hot and Whats Not? 2011 og Hot 2011 Hvad er hot, og hvad burde være hot på læseområdet? (Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne og Dansklærerforeningen) Interviews: DPU: Elisabeth Arnbak & Jan Mejding VIA: Line Møller Daugaard & Mette Maria Rydén UCC: Lene Herholdt Metropol: Elsebeth Otzen & Monique Vitgen Screening af de to fagtidsskrifter: Viden om Læsning og Læsepædagogen (1991, 2001, 2011). 2

7 UDFORDRINGER Danmark er et lille sprogområde, og der udgives ikke mange tidsskrifter og fagbøger om nye forskningsbaserede resultater af relevans for læse- og skriveundervisning. Der har heller ikke været tradition for en akademisering af lærerstanden, med fx krav om læsning af faglitteratur på engelsk. Det har som konsekvens, at nye forskningsresultater og ny viden om læse- og skrivedidaktik er længe om at sive ned i systemet og nå de fagfolk, der til daglig beskæftiger sig med elevernes læseundervisning. Arnbak & Klint Petersen, 2011 + Evaluering - Tests Formidling af international forskning Empiriske (effekt)undersøgelser Læsevejlederens rolle Læseforståelse/ faglig læsning Sprogforståelse Faldende læseerfaring (og læsemotivation) 3

NEDSLAG: LÆSEPÆDAGOGEN OVER 20 ÅR Læsepædagogen 1991 Læsepædagogen 2001 30% 0% 5% 11% 6% 17% 35% 28% 5% 22% 5% 20% 11% 6% Læsepædagogen 2011 18% 0% Læsevejlederen Læseforståelse Faglig læsning 12% 6% 47% Sprogforståelse Læseomfang/-erfaring Læsetest /-evaluering 12% 6% Særlige læsevanskeligheder 4

NEDSLAG: VIDEN OM LÆSNING 2011 (10 TEMAUDGIVELSER) Læsevejlederen 23% 2% 15% Læseforståelse Faglig læsning 13% Sprogforståelse 12% Læseerfaring 17% 0% 17% Læsetest /- evaluering Særlige læsevanskeligheder (IT og læsning) 5

TRE MULIGE UDVIKLINGSOMRÅDER 1: Læsevejlederen som medpraktiker 2: Elevernes faldende læseerfaringer 3: Evaluering af læsning 6

1: LÆSEVEJLEDEREN SOM MEDPRAKTIKER Det handler ikke kun om ressourcer men også om funktionsbeskrivelse (en synlig ressourceperson for faglærerne) Samarbejdet: Læsevejledere bør ikke kun tage sig af testning men også af at coache, motivere og støtte fag- herunder dansklærere (udbredt model i f.eks. USA) bl.a. med henblik på en mere eksplicit undervisning i læseforståelse Dansklærere Læsevejleder Faglærere Interessen for faglig læsning udvikler sig i øjeblikket fra fokus på kursusvirksomhed ifm. faglærernes opgaver til et tværfagligt projekt, hvor hele skolestrukturen er i spil. Man bliver nødt til at ændre på den måde, man tænker fag på, hvis eleverne skal blive bedre til at læse... Hvordan hjælper vi læsevejlederen til også at varetage det at motivere og støtte professionsudvikling hos faglærerne? Arnbak 7

2: ELEVERNES FALDENDE LÆSEERFARING To veje: 1. Hvordan får vi eleverne til at læse mere? 2. Hvor lidt læseerfaring kan eleverne klare sig med (tærskelværdier)? Udvikling af en didaktik som kompenserer for faldende læseaktivitet? (f.eks. læsebånd) Vi kan ikke længere tage for givet, at elever har automatiseret deres læsning har fået læst nok. Der er andre tilbud i fritiden, som trækker interessen fra læsningen, og det betyder, at der er rigtig mange normallæsere, som ikke har den hurtige adgang til ordenes lyd og betydning med sig. Arnbak 8

3: EVALUERING AF LÆSNING Evaluering som en fortløbende proces Målrettet og individualiseret undervisning Running record som evalueringsværktøj Systematisk observation af elevens læseadfærd eller problemløsningsstrategier ved højtlæsning Viden af elevens læseprocesser Jeg synes, at test-området har været helt overfokuseret. Test kan nogle ting, men kan ikke fange, hvad det er for nogle strategier, børn anvender, når de læser. Hvad er det, der får kæden til at hoppe af? Det er der nogle andre evalueringsmetoder, som er rigtig gode til. Herholdt 9

3 SPØRGSMÅL FOR UDVIKLING AF PRAKSIS OG FORSKNING Spørgsmål 1: Hvad kan der gøres for at udnytte læsevejlederes ressourcer optimalt? Hvordan kan et samarbejde mellem skolens læsevejleder(e), dansklærere og faglærere herunder opgavefordelingen organiseres mhp. at udvikle elevernes faglige læsning på tværs af fagene? Spørgsmål 2: Hvordan kan vi (didaktisk) kompensere for elevernes faldende læseerfaring? Herunder hvordan får vi mellemtrinnet og udskolingen med på vognen? Spørgsmål 3: Hvordan evaluerer vi elevernes læsning, således at vi faktisk får anvendt evalueringen til at kvalificere den enkelte elevs læsekompetencer? 10

NOTER 11

NOTER 12