1: Oversigt over effektmål

Relaterede dokumenter
Politisk udvalg/ opfølgningsredegørelse. Børn- og Ungeudvalget

SKOLEPOLITIK

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

Regnskab 2011 og Budget april 2012

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi

Sammen om De Yngste - SYNG

Opfølgningsanalyse 2016 for Børn- og Ungeudvalget

Opfølgningsanalyse 2017 for Børn- og Ungeudvalget

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Psykiatri- og misbrugspolitik

Kvalitetsrapporteringfor Børn og Unge 2013 Forberedelse af hovedrapport og byrådsindstilling

Sammen om sundhed

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Udskoling og ungdomsuddannelse

Alle børn og unge er en del af fællesskabet

Visionen for strategien er, at den skal:

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Forord. Læsevejledning

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Kvalitetsmodel for socialtilsyn

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

- et tilbud til svært overvægtige børn og unge

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN

Regnskab 2011 og Budget Udvalgsmøde 21. marts 2012

Sundhedspolitik

Lær det er din fremtid

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

Sundhedstilstanden i Fredericia Kommune og det brede sundhedsbegreb. Idéudviklingsdagen

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Integrationspolitik Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Ungdomspolitikken. Rudersdal Kommune

KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Sundhedspolitik

Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik

Implementeringsplan til frikommuneforsøg

Temadrøftelse: Unge uden for uddannelse og job

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

Ungepolitik

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0

Unges valg og gennemførelse af ungdomsuddannelse

Integrationspolitik

Jernbanegade Nakskov Postbox 35 kontor: lærerværelse: Fax:

Skolerapporten beskriver kort de nationale og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet med tilhørende

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Forslag til en ungdomspolitik for Rudersdal Kommune

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Udgave 26. februar Indledning

Folkeskolereform 2014

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Norddjurs Kommunes Ungdomspolitik

Aftale mellem Varde Byråd og Dagplejen 2016

Politikområdemål 2018

Mål for udvikling af undervisningsmål på skolerne Succeskriterier/tegn på en positiv udvikling. Skolens handleplaner for målopfyldelsen

Mødesagsfremstilling

Kvalitetsrapport Skole og Familie

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole

Status på børns liv og læring Børne- og ungeområdet Bestyrelser på skole og dagtilbud

Kvalitetsrapport 2013

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

I Assens Kommune lykkes alle børn

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

INPUT TIL TEMADRØFTELSE

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

BAGGRUNDSMATERIALE TIL BØRN OG UNGE-UDVALGETS TEMADRØFTELSE OM SUNDHED OG TRIVSEL

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Hvornår og hvordan lykkes inklusion 0-18 år? Fælles udvalgsmøde d. 22/ Børn og Unge-udvalget og Socialudvalget

Børne- og Ungepolitik

Motivation og mestring

ODENSE KOMMUNES EFFEKTREGNSKAB 2015 En del af årsberetningen

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Sundhedspolitik

Transkript:

1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere kompetente Flere kommer i uddannelse og job Flere borgere trives og er sunde Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Kerneområde Sundhed Deltagelse i fællesskaber 2: Beskrivelse af mål Målet om, Udvikling og læring, understøtter det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Børn lærer mere og er mere kompetente. Målet understøtter også det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Flere kommer i uddannelse og job da effektmålet er et udtryk for et øget fokus på gennemførslen af ungdomsuddannelser for andelen af ungdomsårgange. Sundhed og trivsel Målet om, Sundhed og trivsel, understøtter det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Flere borgere trives og er sunde. Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Målet om, Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber, understøtter det fælles mål for Ny virkelighed Ny velfærd: Flere borger er betydningsfulde deltagere i fælleskaber. 1

3: Beskrivelse af kerneområder Det overordnede mål for kerneområdet udvikling og læring er uddannelsesparathed. Paratheden til at gennemføre en ungdomsuddannelse er en sigende indikator for det samlede arbejde på børn- og ungeområdet. Der er således ikke kun tale om elevens faglige præstationer, men også elevens evne til at organisere sin tilværelse sammen med andre, arbejde målrettet og udvikle sin motivation. Når unge opgiver at uddanne sig, skyldes det langt fra udelukkende mangel på faglige kundskaber, men i høj grad manglen på motivation, sociale kompetencer, et meningsfuldt perspektiv og en organiseret hverdag. Skal man løfte uddannelsesniveauet, må man derfor arbejde med blik for hele dette kompleks af faktorer. Det anbefales derfor, at dette effektmål justeres, sådan at det peger i retning af effektmålet for Flere kommer i uddannelse og job. Dette anbefales, fordi har en sammenhæng med en længere sigtet målsætning om, at alle børn og unge får sig en uddannelse og et job. Sundhed og trivsel: Et vigtigt element i arbejdet med børn og unge, er at sikre sundhed og trivsel. Dette kerneområde er derfor igen udvalgt til budget 2013. Såvel sundhed som trivsel, er brede begreber, der omfatter både fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Målet er at sikre børn og unge en sund opvækst, samt mindske den stigende ulighed i sundhed som er under udvikling. Trivsel er tilsvarende afgørende for børn og unges udvikling. Børn og unges trivsel er fundamentet for at de udvikler sig personligt og fagligt. Dertil kommer at såvel sundhed som trivsel i lighed med Udvikling og læring er forudsætningen for børn og unges deltagelse i fællesskaber og samfundsliv, hvilket er det udvalgte kerneområde for budget 2013. Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber Børn og unge skal lære være ansvarlige, deltagende og demokratiske medborgere. Det kræver at de føler sig ligeværdige og har tillid til såvel egen som fællesskabets muligheder og udfordringer. Demokratiforståelse og medbestemmelse er centrale elementer i udviklingen af børn og unges evner til at bliver aktive medborgere i samfundslivet. Det er afgørende at børn og unge kan indgå i forpligtende fællesskaber, da de herigennem udvikler evnen til at indgå i sociale sammenhænge. Odense Kommune har man en politisk målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Bag målet ligger en forudsætning om, at eleverne forlader folkeskolen motiverede og rustede til at fortsætte et uddannelsesforløb. Der er dog langt fra tale om et snævert skole fokus, men snarere et fælles slutmål for hele arbejdet med børn og unge. 2

4: Beskrivelse af indikatorer Oversigt over udvalgets politiske indikatorer på kerneområder Mindst 80 % af eleverne i folkeskolen skal være gode til at læse og regne i de nationale tests Karaktergennemsnit i skolerne Progression i børn- og ungegruppers udvikling, læring og trivsel Sundhed og trivsel Andel af børn og unge, som dyrker motion. Børn og unges kostvaner i dagligdagen Børn og unges mentale sundhed Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Børn der oplever sig selv som betydningsfulde deltagere i fællesskaber Børn og unge i 2. 5. og 7.- 9. klasse og deres oplevelse af deltagelse i fællesskaber Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. Oversigt over administrative indikatorer på kerneområder Udsatte unges uddannelsesfrekvens på ungdomsuddannelser Andel af ungdomsårgange, der har gennemført en ungdomsuddannelse Frafald fra ungdomsuddannelse Sundhed og trivsel Glæde ved skolegang i 2., 5., 7.-10. klasse Børn og unges fravær i skolen Børn og unges rygevaner Elevernes alkoholforbrug Udsatte børn og unge, der er glade for at gå i skole Udsatte børn og unge, der har venner at tale med Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Elever i 5. og 7.-9. klasses oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen Børns oplevelse af medbestemmelse i dagtilbud Deltagelse i fritidsliv Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fritidsaktiviteter. 3

Effektmål: - understøtter byrådets mål om Børn lærer mere og er mere kompetente samt Flere kommer i uddannelse og job Tema Progressionsmål for indikator Faktisk måling Indhold Mindst 80 % af eleverne i folkeskolen skal være gode til at læse og regne i de nationale tests De nationale tests inddrages med særligt fokus på testene i dansk og matematik. Det undersøges hvordan eleverne scorer på udvalgte parametre i testene. Mindst 80% af eleverne skal score minimum 3 i de nationale test i dansk og matematik Testresultater fra de nationale test i dansk og matematik Hvert forår Der foreligger ikke nogen nuværende måling, da indikatoren er ny. Progressionsmål for indikator Karaktergennemsnit i skolerne Afgangsprøvekarakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse Baseline: 6,13 - Skal ligge på niveau med landsgennemsnittet Karaktergennemsnit fra afgangsprøverne Hvert år i juni Faktisk måling 6.6 Progression i børn- og ungegruppers udvikling, læring og trivsel Indikator for progressionen i børn- og ungegruppers udvikling, læring og trivsel. (Undersøges for 1-5- årige) 4

Progressionsmål for indikator Baseline: 52,6 % 2013: 52% 2014: 52 % 2015: - % Faktisk måling 52,6 % Frafald fra ungdomsuddannelse Unge i Odense Kommune der afbryder et uddannelsesforløb inden for de første 4 måneder efter deres tilmelding den 15. marts det indeværende år. Indikatoren indgår som en administrativ indikator på frafaldet af studerende på ungdomsuddannelser på uddannelsesområdet Progressionsmål for indikator Baseline: 4,3 % 2013: 3.3 % 2014: - 2015: - Profilmålinger fra UUO Hvert år Faktisk måling 2,8 % Udsatte unges uddannelsesfrekvens på ungdomsuddannelser Indikatoren er en administrativ indikator for uddannelsesfrekvensen af udsatte unge på ungdomsuddannelser. Progressionsmål for indikator Baseline: 39 % 2013: 45 % 2014: - 2015: - Faktisk måling Profilmålinger fra UUO Hvert år Afventer tal 5

Andel af ungdomsårgange, der har gennemført en ungdomsuddannelse Indikatoren er en administrativ indikator der udtrykker gennemførselsgraden af ungdomsuddannelser af ungdomsårgange Progressionsmål for indikator Baseline: 85 % 2013: 86 % 2014: 87 % 2015: 88 % Profilmålinger fra UUO Hvert år Faktisk måling 87,6 % Effektmål: Sundhed og trivsel - understøtter byrådets mål Flere borgere er sunde og trives Tema Indhold Andel af børn og unge, som dyrker motion. Indikatoren er en justeret indikator, som beskriver andelen af børn og unges motionsvaner, og det undersøges i 5., 7-10. klasse. Progressionsmål for indikator Baseline: 12,8% 2013: 7 % 2014: - 2015: - Faktisk måling 7 % Børn og unges kostvaner i dagligdagen Indikator for børn og unges kostvaner i dagligdagen, hvor der spørges ind til forskellige ting igennem skolesundhedsprofilen. Progressionsmål for indikator Baseline: 73% 2013: 75 % 2014: 77 % 2015: - 6

Faktisk måling 75 % Mål for indikator: Elever der er glade for at gå i skole Elever der har venner at tale med Børn og unges mentale sundhed En aggregeret indikator for børn og unges mentale sundhed i skolen, som udtrykker forskellige områder af børns mentale sundhed. (Undersøges i 2. 5., 7.-9. klasse) Baseline: 76 % 2013: 80 % 2014: 85 % 2015 % Baseline: 95 % 2013: 95 % 2014: 95 % 2015: 95 % Faktisk måling Elever der er glade for at gå i skole: Elever der har venner at tale med: 78 % 95 % Glæde ved skolegang i 2., 5., 7.-10. klasse En administrativ indikator for glæden ved skolegang i 2, 5 og 7-10 klasse. Progressionsmål for indikator Baseline: 67 % 2013: 80 2014: 85 % 2015: - Faktisk måling 78 % 7

Udsatte børn og unge, der er glade for at gå i skole En administrativ indikator for udsatte børn og unges glæde ved skolegang Progressionsmål for indikator Baseline: 60 % 2013: 65 % 2014: 70 % 2015: - Faktisk måling 67 % Børn og unges rygevaner En administrativ indikator for børn og unges rygevaner. Hashrygning er her fjernet, til fordel for at give et generelt udtryk for rygning hos børn og unge. (Undersøges i 7-10. klasse.) Progressionsmål for indikator Baseline: 9.7 % 2013: 3 % 2014: 3 % 2015: - Faktisk måling 4 % Børn og unges alkoholvaner En administrativ indikator for børn og unges alkoholvaner. Det giver et generelt udtryk for rygning hos børn og unge. (Undersøges i 7-10. klasse) Progressionsmål for indikator Baseline: 37,4 2013: 15% 2014: 15 % 2015: - 8

% Faktisk måling 15 % Udsatte børn og unge, der har venner at tale med En administrativ indikator for om udsatte børn og unge har venner at tale. Progressionsmål for indikator Baseline: 90 % 2013: 95 % 2014: 95 % 2015: 95 % Faktisk måling 95 % Børn og unges fravær i skolen Elevernes ulovlige fravær følges som en administrativ indikator, hvor det ulovlige fravær forventes at falde fra år til år på skolerne. Progressionsmål for indikator Baseline: 1.5 dage 2013: 0.9 dage 2014: - 2015: - Faktisk måling Elevernes indrapporterede fravær udtrækkes fra administrationssystem Ved hvert skoleårs afslutning 1.1 dage 9

Effektmål: Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber - understøtter byrådets mål Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber Tema Indhold Børn der oplever sig selv som betydningsfulde deltagere i fællesskaber Børns oplevelse af at være betydningsfulde deltagere i fælleskaber. (Undersøges blandt de 1-5 årige) Progressionsmål for indikator Baseline: 85 % 2013: 85 % 2014: - 86-87 % 2015 - Spørgeskemavurderinger hos børn og forældre Løbende igennem året Faktisk måling 85 % Børn og unge i 2. 5. og 7.-9. klasse og deres oplevelse af deltagelse i fællesskaber En administrativ indikator for børn og unge i skoleklasser og deres oplevelse af at deltage i fælleskaber Progressionsmål for indikator Baseline: 91 % 2013: 92-97 % 2014: 93-97 % 2015: 94-97 % Faktisk måling 91 % 10

Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. En indikator for børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter. (Undersøges blandt 0.- 2., 5. 7.-10. klasser) Progressionsmål for indikator Baseline: 77 % 2013: 78-83 % 2014: 78-83 % 2015: 78-83 % Faktisk måling 76 % Børns oplevelse af medbestemmelse i dagtilbud Administrativ indikator vedrørende børns oplevelse af medbestemmelse i dagtilbud Mål for indikator Baseline: 44 % 2013: 44-50 % 2014: 50-55 % 2015: 55-60 % Igennem spørgeskemaer på dagtilbud hos forældre og børn 1 gange årligt Faktisk måling 44 % Elever i 5. og 7.-9. klasses oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen Administrativ indikator som fokuserer på elevernes medbestemmelse i undervisningen Progressionsmål for indikator Baseline: 54 % 2013: 55-60 % 2014: 56-60 % 2015: 57-60 % 11

Faktisk måling 57 % Deltagelse i fritidsliv Administrativ indikator for deltagelse i fritidsliv Progressionsmål for indikator Baseline: 48,978 % 2013: 50,447 % 2014: - 2015: - Spørgeskemaer og undersøgelser omkring deltagelse i fritidsliv Årligt Faktisk måling 50 % Børn og unge i udsatte positioners deltagelse i fritidsaktiviteter. (Undersøges blandt 5. og 7.-9. klasser. Administrativ indikator fritidsaktivitet for børn og unge i udsatte positioner. Mål for indikator Baseline: 63 % 2013: 64-66 % 2014: 64-70 % 2015: 64-70 % Faktisk måling 61 % 12