Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010

Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4 Uheld i perioden 2004-2008...5 1.5 Færdselssikkerhedskommissionens anbefalede indsatsområder...9 1.6 Dødsulykker i Lejre Kommune 2004-2008...13 2 Sorte pletter... 14 2.1 Holbækvej-Hovedgaden...18 2.2 Landevejen...21 2.3 Lindenborgvej...23 2.4 Lindenborgvej (Gevninge)...25 2.5 Bygaden (Kirke Hyllinge)...28 Side 2

1 Uheldsstatistik Konsekvenserne kan være store for implicerede i trafikuheld, men også for familier og nære venner er alvorlige uheld med dødsfald en tragedie. Samtidigt kan det få alvorlige psykiske konsekvenser for alle implicerede i ulykkerne. Udover de tragiske personlige forhold er der samtidigt store samfundsmæssige konsekvenser knyttet til trafikulykker. Det er derfor uomtvisteligt nødvendigt at kommuner og stat til stadighed arbejder hen imod færre og mindre alvorlige ulykker. Denne uheldsanalyse er et led i Lejre Kommunes samlede trafiksikkerhedsplan. 1.1 Datagrundlag For at skabe et overblik over, hvor i Lejre Kommune der er størst problemer med uheld, er der gennemført en uheldsanalyse. Analysen er baseret på de uheld, som er registreret af politiet i perioden 1986-2008. Reelt forekommer der flere uheld, end politiet registrerer, idet fx solouheld uden betydelig personskade kun i begrænset omfang rapporteres til politiet. Det vurderes, at alle dødsuheld, ca. 60-90 % af uheld med alvorligt tilskadekomne og ca. 15-20 % af alle personskadeuheld registreres af politiet. Især solouheld og uheld med cyklister bliver i mindre grad registreret af politiet. Generelt vurderes det, at ca. 10-12 % af alle uheld registreres af politiet. For at klarlægge årsagerne til uheldene er der gennemført en yderligere analyse af uheldene i den 5-årige periode fra 2004-2008. Ved at analysere uheldene over en 5-årig periode tages højde for den naturlige variation i uheldsantallet fra år til år. I analysen er anvendt følgende definitioner for tilskadekomne: Dræbt: Person, der som følge af et trafikuheld mister livet inden for 30 dage efter uheldet. Alvorligt tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig knoglebrud, læsioner eller hjernerystelse. Lettere tilskadekommen: Person, der som følge af et trafikuheld pådrager sig anden skade, der kræver lægelig behandling. Ofre, der ikke umiddelbart kræver lægelig behandling, betragtes ikke som tilskadekomne. Uheldene kategoriseres i personskadeuheld, materielskadeuheld og ekstrauheld. Side 3

Et ekstrauheld er defineret som et uheld, hvor omfanget af den materielle skade på et motorkøretøj skønnes at være mindre end 10.000 kr. eller omfanget af anden skade skønnes at være mindre end 1.000 kr. Ekstrauheld bliver i mindre grad indberettet til politiet og derfor indgår disse uheld sporadisk. På denne baggrund benyttes ekstrauheld ikke ved udpegning af sorte pletter, men hvis der er registreret en sortplet, hvor der er ekstrauheld analyseres uheldstypen for ekstrauheld ligeledes. 1.2 Uheldsfaktorer Trafikanten er ofte en medvirkende faktor i langt størstedelen af de trafikuheld, som registreres (over 90% af alle registrerede uheld). Dog er det ofte et samspil af flere faktorer, der ligger til grund for ulykken. Derfor vil forbedring af vejen og omgivelserne ofte kunne reducere risikoen for at der sker et trafikuheld. Figuren herunder viser hvordan de afgørende faktorer ofte er et samspil mellem trafikanten, vejen og omgivelserne samt køretøjet. Figur 1: Årsagen til uheld er ofte et samspil mellem trafikanten, vej og omgivelser samt køretøj som afgørende faktorer. Illustration fra Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan fra 2007. 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008 Siden 1986 er mere end 2500 (2646) trafikuheld registreret af politiet i Lejre Kommune. Over 4000 (4360) personer har været involveret i uheldene og 850 (866) personer er kommet til skade heraf er mere end halvdelen alvorligt tilskadekomne. 72 personer er blevet dræbt i trafikken siden 1986. Det svarer til mere end 3 personer der mister livet i trafikken om året i Lejre Kommune. I den seneste fem-årige periode fra 2004-2008 er der registreret 11 dræbte svarende til lidt mere end 2 om året der mister livet i trafikken. Heraf er der fem dræbte på kommunevejnettet, svarende til at en person mister livet hvert år i trafikken i Lejre Kommune på det kommunale vejnet. Side 4

Nedenstående figur viser udviklingen af uheld og personskader fra år til år i perioden 1986-2008. Figur 2 Udviklingen i antal uheld og personskader i Lejre Kommune siden 1986 Det fremgår af ovenstående figur at antallet af alle registrerede uheld i Lejre Kommune varierer fra år til år. Der er en lille tendens til at det samlede antal uheld er faldet marginalt de seneste 20 år, dog er der en større tendens til, at antallet af personskader er faldende (alvorlige uheld). 1.4 Uheld i perioden 2004-2008 Gennem de seneste 20 år er der ændret på forskellige trafikale forhold herunder vejtekniske forbedringer, øget bevidsthed omkring trafiksikkerhed, ændrede fartgrænser og andre tiltag. For at vurdere, hvilke forhold der gør sig gældende for uheldene i dag, analyseres uheldene mere indgående for perioden fra 2004 2008 (begge år inklusiv). For den femårige periode 2004-2008 er der i Lejre Kommune registreret 519 trafikuheld. Heraf er 258 trafikuheld, 53 personskadeuheld og 5 trafikdræbte registreret på de kommunale veje. Det svarer til, at der årligt registreres mere end 50 trafikuheld, mere end 10 personskadeuheld og 1 trafikdræbt hvert år på de kommunale veje. Personskadeuheld Personskader Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Dræbte Uheld i alt 53 61 36 20 5 258 Tabel 3. Personskadeuheld i Lejre Kommune fra 2004-2008 Side 5

Figur 4. Registrerede uheld på kommunale veje i Lejre Kommune fra 2004-2008. Trafikuheld på statsveje er ikke medtaget, da Vejdirektoratet er vejbestyrelse for statsvejnettet. Side 6

1.4.1 Fordeling af uheld 146 uheld er registreret i byområder. Det svarer til, at over halvdelen af uheldene på kommunevejene registreres i byområde (56 %). Herunder er en tabel med de byer i Lejre, hvor der er registreret mindst 3 uheld i alt eller 1 personskadeuheld. Listen viser hvor der er registreret flest uheld, men antallet af personskadeuheld, kan give en indikation af hvor de mere alvorlige uheld registreres. By Uheld i alt Personskadeuheld /Trafikdræbte Materielskadeuheld Ekstrauheld Kirke Hvalsø 24 7/2 9 8 Lejre 15 3 3 9 Osted 14 5 1 8 Gevninge 12 3 7 2 Kirke Hyllinge 9 3 5 1 Kirke Såby 9 3 5 1 Lyndby 7 2/1 2 3 Sæby 7 1 4 2 Ejby 7 1/1 1 5 Rye 4 1 1 2 Osager 4 1/1 0 3 Nørre Hvalsø 4 0 3 1 Lindenborg 4 0 2 2 Særløse 3 2 1 0 Uglestrup 3 2 0 1 Kirke Sonnerup 3 1 2 0 Åhuse 2 1 0 1 Side 7

1.4.2 Årstid Fordelingen af antallet af uheld på årstid er vist på figuren herunder og viser at der er en overvægt af uheld i august og september. Dette er særligt måneder, hvor det går fra tørt føre til mere fugtigt vejr og mørkere tider. Hvis der iværksættes kampagner eller tiltag der målrettes borgere i kommunen, kan det være hensigtsmæssigt at kampagnerne udføres på disse tidspunkter af året. Figur 5: Fordeling af registrerede uheld på årets måneder. Selvom de fleste uheld registreres i august og september måned er langt de fleste uheld sket i dagslys og tørt føre. 65 % af de registrerede uheld er sket i tørt føre, mens 35 % af uheldene er registreret i vådt føre eller sne. Ligeledes er 65 % af uheldene registreret i dagslys mens 35 % er registreret i tusmørke/mørke. Side 8

1.5 Færdselssikkerhedskommissionens anbefalede indsatsområder Færdselssikkerhedskommissionen har til formål at foreslå målsætninger og initiativer til nedbringelse af uheldsantallet. Foruden et forslag til en målsætning har kommissionen også foreslået fem centrale indsatsområder. Igennem disse er det vurderet, at kommunerne vil kunne nedbringe deres uheldsantal. For at vurdere indsatsområdernes relevans i Lejre Kommune er uheldene derfor analyseret i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens anbefalede indsatsområder. Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan fra 2007 peger på følgende indsatsområder for at nedbringe risikoen for uheld: For høj fart Spritkørsel Manglende selebrug Ulykker med cyklister Ulykker med unge trafikanter Tidligere var også krydsuheld et centralt fokusområde og vurderes ligeledes i forhold til Lejre Kommune. Endeligt vurderes antallet af motorcykelulykker i Lejre. Side 9

1.5.1 Eneulykker (høj hastighed og sprit) I uheldssituationer med eneulykker, dvs. uheld, hvor en fører er forulykket uden andre implicerede parter, er den høje hastighed i forhold til vejen og omgivelserne ofte årsag til ulykken. En anden meget væsentlig årsag er spritkørsel. Figur 6. Fordelingen af uheldstyper Over en tredjedel af alle uheld i kommunen er eneulykker (42 %). Samtidigt er der i alt registreret 85 uheld hvor alkohol er involveret, hvilket svarer til 33 % af alle uheld. En indsats for at nedbringe hastigheden og sprituheld i Lejre vil derfor kunne påvirke antallet af eneulykker og dermed 42 % af alle uheld. Side 10

1.5.2 Bløde trafikanter (cyklistulykker) Færdselssikkerhedskommissionen har foreslået uheld med cyklister som et af de centrale indsatsområder. De bløde trafikanter er betegnelse for trafikanter på knallert, cykel eller fodgængere. Fordelingen af de bløde trafikanter er vist på figuren herunder. Figur 7. Fordelingen af de bløde trafikanter 42 % af de bløde trafikanter involveret i uheld kører på knallert30, knallert45 (scooter) eller ombygget knallert. Ca. en tredjedel er cyklister og hver fjerde er fodgænger. Uheld mellem bilister og bløde trafikanter medfører ofte alvorlige uheld og kan medføre dræbte. I de fem ulykker, hvor der har været trafikdræbte i perioden 2004-2008 er der to cyklister. I forhold til færdselssikkerhedskommissionens anbefalede indsatsområde med cyklistulykker anbefales det, at Lejre kommune fokuserer på alle trafikantgrupperne med bløde trafikanter, da knallertulykker, cyklistulykker og fodgængerulykker alle er forholdsvist ligeligt repræsenteret. 1.5.3 Selebrug En opgørelse af de personer der har været involveret i færdselsuheld i Lejre Kommune viser, at 10 % ikke anvender sele. Over halvdelen (57%) af dem der var i trafikuheld og ikke anvendte sele kom til skade i ulykken, mens kun en fjerdedel (24%) af dem der anvendte sele kom til skade. Side 11

7% af dem der var involveret i trafikuheld og ikke anvendte sele i trafikken er omkommet som følge af trafikulykken. Under 2% af dem der anvendte sele og var i trafikuheld omkom som følge af ulykken. 1.5.4 Krydsulykker Færdselssikkerhedskommissionen har tidligere foreslået krydsuheld som et centralt indsatsområde. Det kan derfor være relevant at fokusere på de kryds, hvor de største uheldskoncentrationer forekommer. En stor andel af uheldene er ligeledes registreret i kryds svarende til lidt under en tredjedel. På landsplan er næsten halvdelen af alle uheld registreret i kryds. I Lejre Kommune er der ikke registreret 5 uheld eller flere i et enkelt kryds. Der er i de udpegede sorte plettet og grå strækninger dog flere kryds som indgår i selve strækningen, hvor der er registreret uheld. 1.5.5 Motorcykelulykker Der er registreret 8 motorcykelulykker på kommunevejnettet i Lejre Kommune i perioden fra 2004-2008, hvor 4 personer er kommet alvorligt til skade. Uheldene fordeler sig på følgende typer: Tre højre/venstresvingsulykker ud foran modkørende i kryds (610, 660) To venstresvingsulykker foran medkørende (322) Et eneuheld i venstresvingende kurve (022) En overhalingsulykke på lige strækning (111) En ulykke, hvor MC ramte et dådyr (910) Side 12

1.6 Dødsulykker i Lejre Kommune 2004-2008 Der er registreret 5 ulykker med dødsfald i trafikken i Lejre Kommune fra 2004-2008 på det kommunale vejnet. 2 af ulykkerne var med cyklister. En blev påkørt mens en anden væltede i en eneulykke. Alle dødsulykkerne er sket i byzone eller ved grænsen til byzone. Trafikdræbte på kommunevejene i Lejre Kommune i 2004-2008. Trafikdræbte på statsveje er ikke medtaget, da Vejdirektoratet er vejbestyrelse for statsvejnettet. Side 13

2 Sorte pletter De steder på vejnettet, hvor der er sket flere uheld, end der umiddelbart kunne forventes, betegnes sorte pletter. De relativt store koncentrationer af uheld indikerer, at vejtekniske forhold er medvirkende til uheldene. Gennem vejtekniske forbedringer på de sorte pletter er der således størst sandsynlighed for at reducere antallet af uheld. I forbindelse med denne trafiksikkerhedsplan er sorte pletter defineret som lokaliteter, hvor der er registreret mindst 5 uheld personskadeuheld og/eller materielskadeuheld i analyseperioden 2004-2008. Lokaliteterne kan enten være kryds eller strækninger på højst 500 meters længde. Baggrunden for denne definition er vejdirektoratets metoder til systematisk ulykkesbekæmpelse. Steder, hvor der er registreret mere end fem uheld inklusive ekstra uheld er i denne trafiksikkerhedsplan defineret som grå strækninger (dog minimum 2 person eller materielskadeuheld). Grå strækninger kan betegnes som steder, hvor der er tendens til at mange uheld registreres, men hvor uheldene er mindre alvorlige. Stederne er rangeret efter uheldstætheden, som viser antallet af uheld i forhold til den uheldsbelastede stræknings længde pr. år. Herudover er også vist antallet af personskader i forhold til den uheldsbelastede strækning, som kan indikere alvorlighedsgraden af de ulykker der er registreret på strækningen. Side 14

Nr. Sorte pletter 1 Holbækvej-Hovedgaden (Kirke Hvalsø) 2 Landevejen (Ved Hvalsøvej) 3 Lindenborgvej (Ved Hornsherredvej) 4 Lindenborgvej (Gevninge) 5 Bygaden (Kirke Hyllinge) Nr. Grå strækninger 6 Munkholmvej (Ved Uglestrup) 7 Hornsheredvej (Ved Lyndby) 8 Hornsherredvej (Nord for Lyndby) 9 Bregnetvedvej (syd for Osted) 10 Hornsherredvej (Ved Holbækmotorvejen) 11 Flædevadsvej-Højbyvej ( Lejre) Antal Uheld (- ekstra uheld) Personskadeuheld Personskader Ekstra uheld 9 2 2 0 Uheldstæthed Uheld/Km/År (Alle uheld) 5,8 5 2 2 1 3,3 6 1 1 1 2,8 7 2 2 1 1,8 6 1 1 1 1,6 Antal Uheld (- ekstra uheld) Personskadeuheld Personskader Ekstra uheld Uheldstæthed Uheld/Km/År (Alle uheld) 3 3 4 3 3,3 3 1 1 2 2,9 4 1 1 2 2,6 2 0 0 3 2,5 4 0 0 1 2,4 2 0 0 5 1,8 Tabel 8: De sorte pletter er i kryds rangeret efter uheldstætheden. Det skal bemærkes, at selv om der ikke er udpeget kryds som sorte pletter, så indgår der i analysen kryds, idet disse er indeholdt i strækningerne. På nedenstående kort fremgår de sorte pletter og grå strækninger. Side 15

5 8 7 6 2 10 3 4 11 1 9 Tabel 9: Sorte pletter og grå strækninger i Lejre Kommune 2004-2008 I alt er der udpeget 5 sorte pletter og 6 grå strækninger. 3 af de sorte pletter er registreret på Lindenborgvej-Landevejen. Udover de tre sorte pletter på Lindenborgvej-Landevejen er der registreret 14 uheld på strækningen. Heraf 4 uheld syd for Lindenborg og 4 uheld nord for Kornerup. Side 16

5 af disse 8 uheld er ekstra uheld. Der er i øvrigt kun registreret et personskadeuheld i krydset. I alt udgør disse 11 sorte pletter og grå vejstrækninger 71 uheld på kommunens vejnet. Vejstrækningerne udgør blot 1 % af det samlede vejnet i kommunen, mens antallet af uheld på disse steder således udgør mere en 25 % af alle uheldene på kommunevejnettet. Der kan derfor fås en stor trafiksikkerhedsmæssig effekt ved at have fokus på disse 11 lokaliteter. Side 17

2.1 Holbækvej-Hovedgaden 2.1.1 Beskrivelse Den uheldsbelastede vejstrækning ligger inde i byen Kirke Hvalsø. Der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og randbebyggelse langs vejen. Cirka midt på strækningen er der en rundkørsel, og umiddelbart syd for rundkørslen føres vejen under en jernbanebro. Der er mange sideveje og overkørsler til private grunde. Der er ingen cykelfaciliteter på vejstrækningen. I rundkørslen er der dog cykelbane med cykelsymboler samt fodgængerfelter i alle rundkørslens ben. Tv.: Rundkørsel i krydset Holbækvej/Hovedgaden/Tølløsevej/Bentsensvej. Th.: Holbækvej i Kirke Hvalsø. 2.1.2 Borgerhenvendelser En borger har henvendt sig til kommunen angående utryghed ved at færdes på denne vejstrækning. Problematikkerne der peges på er: hurtig, gennemkørende trafik ulovlig og uhensigtsmæssig parkering farligt og utrygt at krydse vejen for børn i morgen- og eftermiddagstimerne. Borgeren har foreslået, at der etableres fartdæmpende foranstaltninger, flere parkeringspladser og fodgængerfelter med lyssignaler. 2.1.3 Skolevejsundersøgelse 25 elever peger på, at denne vejstrækning er utryg. Eleverne angiver, at årsagerne er: Bilerne kører stærkt Der er mange biler Det er utrygt i rundkørslen Side 18

Svært at krydse vejen, bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Skolebestyrelsen påpeger endvidere, at vejstrækningen er kaotisk morgen og eftermiddag med meget trafik. Især tung trafik fra Bentsensvej i rundkørslen er utrygt for eleverne på cykel. Tunnelen under jernbanen er meget smal for de mange gående og cyklende elever, der passerer her særligt om morgenen. 2.1.4 Tidligere trafikplaner Rundkørslen i krydset Holbækvej/Hovedgaden/Tølløsevej/Bentsensvej er medtaget som projekt i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Hvalsø Kommune. Det beskrives, at der sker mange uheld med bløde trafikanter i hjørnet mellem Tølløsevej og Hovedgaden. Rundkørslen er desuden den mest udpegede i den skolevejsundersøgelse, der blev foretaget på det tidspunkt. Det foreslås, at der udføres en mere tydelig markering af cyklistarealet i rundkørslen. Endvidere at der etableres en klar anvisning for cyklister mod viadukten. 2.1.5 Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 9/2 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 2/7 Antal uheld i vådt/glat føre: 4 Antal uheld i mørke/tusmørke: 4 Bløde trafikanter involveret i uheld: To uheld med knallerter, to uheld med cyklister, to uheld med fodgængere. Tre af uheldene er sket i rundkørslen. Uheldssituationer: Tre uheld i forbindelse med ind- og udkørsel i rundkørslen. Fire eneuheld, hvoraf tre er biluheld. Side 19

Kollisionsdiagram (principskitse): Holbækvej-Hovedgaden (Kirke Hvalsø). 2.1.6 Uheldshypoteser 2.1.7 Løsningsforslag Der køres med for høj fart på strækningen, hvilket de mange eneuheld og uheldene med de bløde trafikanter i rundkørslen indikerer. Dårlige oversigtsforhold. Generelt kan rundkørsler medføre en øget risiko for at bløde trafikanter overses af bilisterne. Strækningen trafiksaneres med hævede flader i krydsene ved Vestergade, Nørregade og Søvej. I rundkørslen bør cyklistarealet markeres mere tydeligt, fx med en farvet overfladebehandling på asfalten (rødt areal eller blåt cykelfelt). Kørebanearealet i rundkørslen virker umiddelbart bredt, og det kan derfor være en mulighed at udvide midterøen, så der ikke kan køres med for høj fart igennem. Det skal dog vurderes i forhold til, at tung trafik skal kunne passere igennem. De bløde trafikanter skal igennem viadukten ad en fælles sti. I rundkørslen, hvor de bløde trafikanter bliver ledt ud fra denne fælles sti, er det nødvendigt at vurdere oversigtsforholdene ved fodgængerfeltet og eventuelt gøre de bløde trafikanters krydsningsmulighed tydeligere. Side 20

2.2 Landevejen 2.2.1 Beskrivelse Den uheldsbelastede vejstrækning ligger i landzone, hvor hastighedsbegrænsningen er 80 km/t. Strækningen omfatter det firbenede, signalregulerede kryds Hvalsøvej/Dyvelslystvej/Landevejen. I tilfarterne på Landevejen er krydset udført med kanalisering, og stopstreger er trukket tilbage. Der er desuden udført afmærkning i form af slips mellem ligeud- og venstresvingsbanerne. På Landevejen er der cykelsti i begge vejsider adskilt fra kørebanen med en rabat. Omkring krydset er der en tankstation, et busstop og enkelte husstande, hvoraf nogle få har udkørsel til Landevejen. 2.2.2 Borgerhenvendelser Der er ingen borgerhenvendelser angående dette sted. 2.2.3 Skolevejsundersøgelse Stedet er ikke udpeget som utrygt i skolevejsundersøgelsen. 2.2.4 Tidligere trafikplaner 2.2.5 Uheld Stedet er ikke med i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Hvalsø Kommune. Landevejen var tidligere en amtsvej. Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 6/2 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 2/3 Antal uheld i vådt/glat føre: 4 Antal uheld i mørke/tusmørke: 3 Ingen bløde trafikanter har været involveret i uheldene. Uheldssituationer: Tre uheld i forbindelse med svingmanøvre i krydset, heraf to 410-uheld og et 510-uheld. Side 21

Kollisionsdiagram (principskitse): Landevejen (ved Hvalsøvej/Dyvelslystvej). 2.2.7 Uheldshypoteser 2.2.8 Løsningsforslag Uheldene med de venstresvingende i krydset kan skyldes, at der er dårlig oversigt, eller at de ligeudkørende fra sekundærvejen kommer med høj hastighed igennem krydset. 510-uheldet er sket ved rødkørsel, hvilket kan tyde på, at signalet ses for sent, og/eller der køres for stærkt på Landevejen. De øvrige uheld er svære at forklare og snarere et udtryk for tilfældigheder. Signalet gennemgås i forhold til placeringen af signalstanderne, synligheden af lanternerne samt signalets programindstillinger og detektering. I forhold til de venstresvingende fra sekundærvejen skal det sikres, at oversigtsforholdene til de ligeudkørende udbedres, hvis de ikke er tilstrækkeligt gode. På Hvalsøvej er der en hastighedsbegrænsning på 70 km/t på grund af tilslutningen til motorvejen. Skiltningen med 70 km/t er placeret i frafarten ved krydset. Det vil være hensigtsmæssigt at inddrage hele krydset i de 70 km/t, hvilket også er et krav ifølge Vejreglerne for nye signalanlæg. Idet en betydelig del af uheldene er sket i vådt/glat føre og mørke, kan der desuden være behov for at opfriske afmærkningen. Alternativt løsningsforslag: Et alternativt løsningsforslag er at ombygge krydset til en rundkørsel, hvilket vil give en fartdæmpende effekt og fjerne venstresvingsuheldene og tværkollisioner. En rundkørsel skal dog vurderes i forhold til de aktuelle trafikmængder. Side 22

2.3 Lindenborgvej 2.3.1 Beskrivelse Den uheldsbelastede vejstrækning ligger i landzone, hvor hastighedsbegrænsningen er 80 km/t. Der er tæt bevoksning på begge sider af vejstrækningen. På strækningen er der en forholdsvis skarp kurve og umiddelbart øst for denne er en til- og frakørsel til Holbækmotorvejen samt efterfølgende det trebenede vigepligtskryds Lindenborgvej/Hornsherredvej. Krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej er udført med kanalisering i alle ben, og en bred spærreflade på midten af vejen er optegnet på hele vejstrækningen, også igennem kurven. På Lindenborgvej er der desuden brede kantbaner, og cykelsymboler er optegnet i krydset ved Hornsherredvej. 2.3.2 Borgerhenvendelser En borger har henvendt sig til kommunen og påpeger, at krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej er utrygt og meget trafikfarligt. Borgeren har foreslået, at der etableres fuldt stop, en lavere fartgrænse på Hornsherredvej samt to til tre bump på Hornsherredvej. 2.3.3 Skolevejsundersøgelse En enkelt elev peger på, at krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej er utrygt. Eleven angiver, at årsagen er, at det er svært at se bilerne. 2.3.4 Tidligere trafikplaner 2.3.5 Uheld Stedet er ikke med i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Lejre Kommune. Lindenborgvej var tidligere en amtsvej. Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 7/1 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 1/5 Antal uheld i vådt/glat føre: 3 Antal uheld i mørke/tusmørke: 4 Ingen bløde trafikanter har været involveret i uheldene. Uheldssituationer: Tre uheld med samme svingmanøvre (660-uheld) i krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej. To eneuheld er sket i svinget vest for motorvejens til- og frakørsel, og et uheld er sket umiddelbart efter dette sving, hvor en bilist har påkørt et køretøj, der var kørt i grøften. Side 23

Kollisionsdiagram (principskitse): Lindenborgvej (ved Hornsherredvej). 2.3.6 Uheldshypoteser 2.3.7 Løsningsforslag De tre uheld i krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej indikerer, at der køres med for høj fart på Lindenborgvej, idet bilisterne på Lindenborgvej ikke har nået at bremse, mens bilisterne fra Hornsherredvej kan have fejlbedømt afstanden. Krydset kan også opfattes uoverskueligt og med dårlig oversigt, idet det ligger umiddelbart efter en forholdsvis skarp kurve og tæt op ad motorvejens til- og frakørsel. De to eneuheld i svinget tyder også på, at der køres med høj fart på Lindenborgvej. Bilisterne der er kørt i grøften kan også indikere, at der er høj kant langs vejen, da tre bilister er kørt i grøften (en har ramt kanten og har styret kontra over i modsatte side). Signalregulering af krydset Lindenborgvej/Hornsherredvej samt hastighedsbegrænsning på 70 km/t omkring det signalregulerede kryds. Der er dog risiko for, at en signalregulering vil reducere kapaciteten i krydset. Dette kan påvirke trafikafviklingen, særligt i perioden hvor vejen skal aflaste motorvejen under ombygning. Fræsede kantlinier skal etableres på strækningen. Det bør vurderes nærmere, om der yderligere kan etableres refleksstriber og/eller baggrundsafmærkning i kurven. Side 24

2.4 Lindenborgvej (Gevninge) 2.4.1 Beskrivelse Den uheldsbelastede vejstrækning ligger i byzonen ved Gevninge By. Der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t. Strækningen omfatter et firbenet og to trebenede vigepligtsregulerede kryds. Disse kryds er udført med kanalisering på Lindenborgvej. Der er desuden flere overkørsler til husstande langs Lindenborgvej. På Lindenborgvej er der cykelsti i begge vejsider adskilt fra kørebanen med en rabat. 2.4.2 Borgerhenvendelser En borger har henvendt sig til kommunen angående utryghed ved at færdes på denne vejstrækning. Problematikkerne der peges på er: Meget trafik Høj fart Svært og utrygt at krydse vejen Meget støj. Borgeren har foreslået, at der anlægges en rundkørsel i krydset ved Abbetvedvej, og at hastighedsgrænsen sættes ned igennem Gevninge By. 2.4.3 Skolevejsundersøgelse 15 elever peger på, at denne vejstrækning er utryg. Eleverne angiver, at årsagerne er: Bilerne kører stærkt Der er mange biler og lastbiler Svært at krydse vejen, bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti De fleste peger på, at krydsene ved henholdsvis Abbetvedvej og Gevninge Bygade er farlige. Nogle af eleverne foreslår, at hastighedsgrænsen nedsættes på Lindenborgvej, og at der etableres et fodgængerfelt. Skolebestyrelsen påpeger endvidere, at vejstrækningen er meget trafikeret, og der køres stærkt. Den er svær og farlig at krydse for eleverne. 2.4.4 Tidligere trafikplaner Stedet er ikke med i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Lejre Kommune. Lindenborgvej var tidligere en amtsvej. Side 25

2.4.5 Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 8/2 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 2/5 Antal uheld i vådt/glat føre: 1 Antal uheld i mørke/tusmørke: 3 Bløde trafikanter involveret i uheld: Et eneuheld med en knallert, og et uheld med harmonikasammenstød med to biler og en varebil, hvor en svingende knallert var grunden til uheldet. Uheldssituationer: To uheld med samme svingmanøvre (510-uheld) i krydset Lindenborgvej/Abbetvedvej, hvor bilisten fra Abbetvedvej kørte over for ubetinget vigepligt. Et uheld (660-uheld) i krydset Lindenborgvej/Orehøjvej, hvor bilisten fra Orehøjvej ikke har kunnet se bilen på Lindenborgvej med retning mod øst for en højresvingende varebil. To uheld ved henholdsvis ulovlig uvending og ulovlig overhaling over de dobbeltoptrukne midterlinier. Kollisionsdiagram (principskitse): Lindenborgvej (Gevninge). 2.4.6 Uheldshypoteser 2.4.7 Løsningsforslag De tre uheld med svingmanøvrer i krydsene (510-uheldene og 660-uheld) indikerer, at der køres med for høj fart på Lindenborgvej, idet bilisterne på Lindenborgvej ikke har nået at bremse, mens bilisterne fra sidevejene kan have fejlbedømt afstanden. Uheldene kan ligeledes indikere, at der er dårlig oversigt fra sidevejene. De øvrige uheld er svære at forklare og snarere et udtryk for tilfældigheder. Ombygning af krydset Lindenborgvej/Abbetvedvej til en rundkørsel. I de øvrige vigepligtsregulerede kryds skal det sikres, at oversigtsforholdene fra sidevejene udbedres, hvis de ikke er tilstrækkeligt gode. Side 26

Etablering af en større midterhelle med forsætning af kørespor som byport i den østlige ende af byen. På strækningen igennem byen kan køresporene indsnævres, og det overskydende areal kan bruges til at anlægge punktvise midterheller. Idet et par af uheldene er sket ved ulovlige handlinger, kan der være et behov for ny vejafmærkning, så spærreflader og dobbeltoptrukne midterlinier fremgår tydeligt, også i mørke og vådt føre. Side 27

2.5 Bygaden (Kirke Hyllinge) 2.5.1 Beskrivelse Den uheldsbelastede vejstrækning ligger inde i byen Kirke Hyllinge. Der er en hastighedsbegrænsning på 50 km/t, og randbebyggelse langs vejen. Nordligst er strækningen saneret med en stor hævet flade, der omfatter flere sideveje. Umiddelabrt syd for den hævede flade er der skråparkering i den østlige vejside. Der er mange sideveje og overkørsler til private grunde. Der er ingen cykelfaciliteter på vejstrækningen, først i den sydligste ende lige nord for Ammershøjvej begynder en cykelsti i begge vejsider ud af byen adskilt fra vejen med rabat. Der er fortov i begge sider af vejen. 2.5.2 Borgerhenvendelser Der er ingen borgerhenvendelser angående dette sted. 2.5.3 Skolevejsundersøgelse Omkring 30 elever peger på, at denne vejstrækning er utryg. Eleverne angiver, at årsagerne er: Bilerne kører stærkt ind til byen fra Karlebyvej Der er mange biler og lastbiler Svært at krydse vejen, bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti De fleste peger på, at krydsene ved henholdsvis Kirkevej og Sæbyvej er farlige. 2.5.4 Tidligere trafikplaner Bygaden i Kirke Hyllinge er medtaget som projekt i den tidligere trafiksikkerhedsplan for Bramsnæs Kommune. Det beskrives, at der er registreret en del uheld, og at flere borgere føler sig utrygge på grund af høj hastighed, meget trafik og vanskeligheder ved at krydse vejen. Det foreslås, at Bygaden udformes som en fartdæmpet trafikvej med 40 km/t og cykelsti/cykelbane. I krydset ved Stationsvej foreslås en rundkørsel, og i krydsene ved Kirkevej og Lillegade foreslås hævede flader. I krydset ved Præstemarksvej foreslås en sikret stikrydsning. I krydset ved Ammershøjvej foreslås en opstramning af krydset i form af kanalisering eller afmærkning. 2.5.5 Uheld Uheldsdata: Antal uheld/tilskadekomne: 7/1 Antal personskadeuheld/materielskadeuheld: 1/5 Antal uheld i vådt/glat føre: 2 Antal uheld i mørke/tusmørke: 3 Side 28

Bløde trafikanter involveret i uheld: I alt tre uheld med en blød trafikant involveret. Et højresvingsuheld med en cyklist ved Ammershøjvej. Et uheld med en fodgænger i forbindelse med en bilists bakkkemanøvre ved parkering. En fodgænger ramt af sidespejl på bus. Uheldssituationer: Fire uheld i forbindelse med parkering på Bygaden. Et uheld i krydset ved Hyllingeparken, hvor en bilist overså sin ubetingede vigepligt. Et højresvingsuheld ved Ammershøjvej, hvor bilisten overså cyklisten på cykelstien. Kollisionsdiagram (principskitse): Bygaden (Kirke Hyllinge). 2.5.6 Uheldshypoteser 2.5.7 Løsningsforslag I de to sydligste kryds er uheld sket ved manglende overholdelse af vigepligten. Det kan tyde på, at vigepligtsforholdene ikke er tydelige nok, eller oversigten fra sidevejene ikke er tilstrækkelig. Det kan også skyldes, at der køres med for høj fart på Bygaden. På Bygaden sker der endvidere adskillige uheld i forbindelse med parkeringsmanøvrer. Det kan skyldes, at vejen er for smal til, at parkering er hensigtsmæssig. Det kan overvejes at fjerne skråparkeringen langs Bygaden og etablere alternative parkeringsmuligheder. I krydset ved Ammershøjvej optegnes blåt cykelfelt eller alternativt cykelsymboler. I krydset ved Hyllingeparken anlægges en hævet flade. Side 29