Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold



Relaterede dokumenter
Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Dragør vest ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Birkerødruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Damhusruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Dragør øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Bilag 2, Frederikssundsruten

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Frederikssund-Farum-Hørsholmruten

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev

Ring 3 ruten SUPERCYKELSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET RUTEBESKRIVELSE EFTERÅR 2014

Cykelstiplan Indledning

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni juni 2010/NIHE

KONCEPTFORSLAG FORELØBIG VERSION. Januar 2011, revideret oktober 2012

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte. øbenhavn. cykelsuperstier Økonomi kr og potentiale kr kr kr kr

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

KONCEPTFORSLAG. Januar Version 07 Udgivelsesdato 3. januar 2014 Projektsekretariatet i samarbejde med COWI, Grontmij og Rambøll

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012

FEBRUAR 2016 HØRINGSUDGAVE

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

r r r r r

Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Ny klassificering af vejnettet - faser og trin i processen

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

Skolerunde Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november TSP

Supercykelstier den korte version

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Bilag 1, Helsingørruten, København Januar 2013

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

15.1 Fremtidens buskoncepter

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Indhold Side 1 Indledning 3

Dato: 15. juni qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

Sagsnr Dokumentnr

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

ITS til prioritering af cyklister

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg

Visning af resttid for cyklister i signalanlæg - og andre tiltag langs de nye cykelsuperstier

Intern Q&A dansk 2015

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Håndbog om supercykelstier

TRAFIKSIKKERHEDSFOR BEDRINGER PÅ. Hvidovre Kommune. Beskrivelse af skitseprojekt. Oktober 2014 AVEDØRE TVÆRVEJ

H CYKELSTI VED KARLSKOV. LODSEJERMØDE D. 12. SEPEMBER 2012

Trafikstrategi for Nr. Herlev

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober Henrik Grell og Lárus Ágústsson TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Sagsnr

cykelsuperstier i hovedstadsregionen

Bilag 1 Farumrutens forlængelse til Allerød - Furesø Kommune

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

SUPERCYKELSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - JANUAR 2015

Sagsnr

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Ishøjruten. NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

Køretider for letbane til Lufthavnen A036209, Køretider for letbane til Lufthavnen

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Kvalitetssikring for cyklister. Odense Kommunes retningslinjer for vejprojekter

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

ALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania

Cykelsti langs Stumpedyssevej

UDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde

Søruten, etape 2 Tiltag gennemført i forbindelse med drift og vedligehold. 1) kan udføres i forbindelse med drift og vedligehold eller


Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

UDBUD FORUNDERSØGELSE AF RUTE 15 LØGTEN-ÅRHUS LUFTHAVN PROJEKTERING

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/ Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Desuden var der enkelte separate stier, bl.a. en længere strækning på en nedlagt jernbane omkring Hadsund.

Transkript:

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre Kommune syd for Gammel Køge Landevej Vestvold øst ruten forbinder Hvidovre, København og Tårnby kommuner, se figur 1 Figur 1 Vestvold østruten vist med orange streg er en af ringruterne i det samlede forslag til et net af cykelsuperstier i hovedstadsområdet vist med grå streg

2 / 14 Hvidovre Kommune, 3,2 km Ruten mellem Gammel Køge Landevej i Hvidovre og kommunegrænsen til Tårnby øst for Kalvebodløbet går som separat sti Ruten går i forlængelse af Vestvolden i et grønt område nord for Amagermotorvejen og fortsætter derefter over Kalvebodløbet tæt på Amagermotorvejen med frit kig ud over Vestamager og Kalvebodløbet Tårnby Kommune, 9,7 km Den vestlige del af ruten i Tårnby Kommune går mellem Kalvebodløbet, hvor ruten møder Vestamagerruten, og kommunegrænsen til København ved Otto Baches Allé og Vestamager metrostation, hvor den møder Ørestadsruten Strækningen krydser Vestamager gennem det grønne fredede område med græsningsarealer Den østlige del af ruten i Tårnby Kommune går mellem kommunegrænsen til København ved Kongelundsvej og Amager Landevej Ruten går på enkeltrettede stier langs trafikvejen Løjtegårdsvej i et ret åbent gaderum På en kort strækning går ruten på Amager Landevej på enkeltrettede stier indtil mødet med Amagerbrogaderuten nord for Amagermotorvejen Undervejs krydser ruten Dragør vest ruten Øst for Amager Landevej fortsætter ruten nord for Amagermotorvejen på delstrækninger med separate stier og på lokalveje frem til mødet med Dragør øst ruten Strækningen rummer flere vinkelrette knæk og går i blandet åben bebyggelse Københavns Kommune, 0,9 km Ruten i Københavns Kommune går på enkeltrettede stier langs Otto Baches Allé I begge ender støder strækningen op til Tårnby Kommune Gaderummet er åbent med lav boligbebyggelse på begge sider og et smalt grønt bælte med en kanal langs med vejen Rutens tilgængelighed og potentiale Vestvold øst ruten er en ringrute i nettet af cykelsuperstier og bidrager især til at give cyklister på radialruterne tilgængelighed til resten af hovedstadsområdet Imidlertid giver ruten også en direkte forbindelse mellem byområder på hver side af Kalvebodløbet Endelig bidrager ruten sammen med de øvrige cykelsuperstier til at give en dækning med maskevidde på en til to km Ruten forbinder i sig selv byområderne dele af Brøndby Strand, Avedøre, dele af Tårnby og dele af Kastrup Ruten passerer tæt på Vestamager og Kastrup metrostationer samt knudepunktsstationen Københavns Lufthavn med mulighed for at kombinere rejser med tog og cykel I projektet er det potentielle opland for tiltrækning af cyklister vurderet for hver af ruterne ud fra principperne vist i figur 2

3 / 14 Figur 2 Principskitse, der viser hvordan hver rutes opland er defineret som grundlag for vurdering af antal potentielle cykelpendlere langs ruten Københavns Kommune har tidligere fået udarbejdet en vurdering af potentialet for pendlere, der vil foretage en længere pendlertur på cykel i hovedstadsområdet Her indgår en generel vurderingaf potentialet for, hvad man kan forestille sig cykeltrafikkens andel i forhold til andre transportmidler kan blive på ture af forskellig længde til og fra København Det største potentiale med en cykelandel på 38 procent blev vurderet for ture på 4-7 km For ture op til 10 km var vurderingen 25 procent og for ture op til 12 km var tallet 13 procent Tallet falder frem til 20 km's afstand, som var den længste afstand i vurderingen 1 I cykelsuperstiprojektet er det antaget, at ovennævnte vurdering af potentialer kan benyttes som et bud på en teoretisk potentiel fremtidig cykelandel blandt pendlere langs Vestvold øst ruten Potentialet er derefter sammenholdt med data om pendleres nuværende cykelandele mellem OTM trafikmodellens 2 zoner inden for oplandet langs Vestvold øst ruten Forskellen mellem de nuværende cykelandele i OTM modellen og det ovenfor beskrevne potentiale udgør dermed et groft bud på en potentiel overflytning OTM modellen viser, at der i alt er ca 3200 pendlere, heraf ca 500 cykelpendlere, inden for rutens opland med pendlerafstande på 4-20 km Det teoretiske potentiale er herefter beregnet ud fra ovenstående grove skøn for potentiale, som Københavns Kommune tidligere har fået foretaget Resultatet er et skøn på en flytning af ca 260 pendlere fra andre transportmidler til cykel Det vil svare til en vækst på ca 53 procent flere cykelpendlere Forbedringer af ruten til en cykelsupersti Ruten kan bringes til at opfylde konceptet for cykelsuperstier ved anlægstiltag og løft af standarden for drift og vedligehold Tabel 2 viser en opsummering af anlægsoverslag for at nå henholdsvis en basis model og en ideel model for en cykelsupersti I konceptet for cykelsuperstier 3 er fastlagt følgende principper for disse to modeller: 1 "Cykeltrafik i København Vurdering af potentialet for længere pendlerture på cykel", notat udarbejdet af Tetraplan for Københavns Kommune, 27 januar 2009 2 OTM modellen er en overordnet trafikmodel for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik, der dækker hovedstadsområdet og benyttes til en lang række vurderinger af større infrastrukturprojekter Modellen administreres af DTU Transport 3 Koncept for cykelsuperstier er udarbejdet som et fælles dokument blandt parterne i projektet Dokumentet forventes opdateret efterhånden som erfaringer opnås fra realisering af de første ruter

4 / 14 Den ideelle model er løsninger, som på højt niveau sikrer de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv, og dermed lever op til alle kvalitetsmålene Basis modellen er løsninger, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv Stadig under hensyntagen til kvalitetsmålene for cykelsuperstier Med disse to modeller skabes en fleksibilitet i udformningen, som gør planen for hele nettet realistisk og realiserbar Der vil altid være enkelte kryds eller delstrækninger, hvor principperne må fraviges Intentionen er imidlertid at minimere omfanget af fravigelser Udformningen kan desuden ændre sig over tid, således at man kontinuerligt kommer tættere på fuldt ud at leve op til de beskrevne principper Tabel 2 Det samlede anlægsoverslag for forbedringer pr kommune til en basis eller ideel løsning Kommune Længde Anlægsoverslag basis løsning* Anlægsoverslag ideel løsning* Hvidovre** 3,2 km kr 3820000 kr 14490000 Tårnby** 9,7 km kr 8460000 kr 29470000 København 0,9 km kr 750000 kr 1670000 Total 11,1 km kr 13030000 kr 45630000 *Anlægsoverslaget er baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr tiltag, inkl et tillæg på 15 % for projektering og er ekskl miljø- og ekspropriationsomkostninger (2010 priser) ** Stien langs Amagermotorvejen på broen over Kalveboderne (ca 500m i hver af de to kommuner) tilhører Vejdirektoratet Det viste anlægsoverslag inkluderer for denne brostrækning en gennemsnitspris for sideudvidelse, adskillelse af cyklister og fodgængere samt ny belysning på ca 2,2 mio kr pr kommune Afklaring af omkostninger fordelt på kommuner og Vejdirektoratet skal ske efterfølgende Bagerst i notatet (tabel 4) beskrives hvert af de tiltag, som indgår i de samlede forslag i hhv basis og ideel løsning I Hvidovre Kommune er den største del af udgifterne i basis løsningen til at etablere ny belysning langs stien Stien går i parker og naturområder, og der forventes undersøgt alternative måder at skabe belysning på, som eventuelt er billigere end den her forudsatte traditionelle løsning og samtidig bedre tilpasset naturområdet I den ideelle løsning udgør en stor del af omkostningerne udvidelse af broen (i dag 2,5 m bred sti) over Kalvebodløbet, hvilket kræver særlig anlægsteknik, som ikke afspejles af den anvendte gennemsnitlige enhedspris Desuden omfatter den ideelle løsning yderligere forbedringer for fremkommelighed, sikkerhed og tryghed i form af sideudvidelser af stier på flere delstrækninger samt en adskillelse mellem cyklister og fodgængere I Tårnby Kommune er den største del af udgifterne i basis løsningen på den vestlige del henover Vestamager til at etablere ny belysning langs stien Stien går gennem et fredet naturområde og ny belysning skal drøftes i forhold til de særlige beskyttelseskrav, der gælder for belysning her, jf også beskrivelsen under Hvidovre Kommune Den ideelle løsning omfatter yderligere forbedringer for fremkommelighed, sikkerhed og tryghed i form af sideudvidelser på flere delstrækninger samt en adskillelse mellem cyklister og fodgængere I den østlige af Tårnby Kommune er udgifterne på trafikvejsstrækningerne til at forbedre fremkommeligheden i signalkryds og ved busstoppesteder På strækningerne øst for Amager Landevej er udgifterne

5 / 14 til at sikre en lav hastighed på lokalveje og forbedre krydsninger mellem stier og veje Den ideelle løsning omfatter yderligere forbedringer i signalkryds og ved busstoppesteder til gavn for fremkommeligheden I Københavns Kommune omfatter udgifterne i basis løsningen forbedringer i signalkryds og ved busstoppesteder I den ideelle løsning indgår yderligere forbedringer disse steder Forbedret drift og vedligehold Flere af de foreslåede forbedringstiltag vil medføre en ekstra årlig omkostning til drift og vedligehold Det gælder feks for signalkryds og nye cykelstier En vurdering af disse omkostninger er vist i tabel 3 Konceptet for cykelsuperstier indeholder desuden et generelt løft i drift- og vedligeholdelsesstandard Ruterne skal generelt prioriteres på linje med øvrige højt prioriterede færdselsarealer Den ideelle situation er, at politikken for og gennemførelsen af drift og vedligehold har højeste prioritet og foregår ensartet ud fra besluttede fælles kvalitetsstandarder i konceptet Konceptet indeholder standarder, der kan betragtes som en fælles målsætning som der arbejdes mod at nå De ekstra omkostninger ved et generelt løft i standarden for den enkelte kommune kan først vurderes, når ruten skal realiseres Omkostningerne indgår derfor ikke i dette notat Tabel 3 Foreløbige skønnede ekstra årlige omkostninger til drift og vedligehold forårsaget af forbedringstiltagene Kommune Længde Drift og vedligehold basis løsning* Drift og vedligehold ideel løsning* Hvidovre 3,2 km kr 210000 kr 1330000 Tårnby 9,7 km kr 520000 kr 2110000 København 0,9 km kr 70000 kr 70000 Total 11,1 km kr 800000 kr 3510000 * Ved realisering af en samlet løsning for ruten Vurdering af forbedringernes effekt i forhold til de opstillede kvalitetsmål Forbedringerne er opstillet som en samlet pakke af tiltag og foreløbig beskrevet og defineret som "type"tiltag uden en egentlig konkretisering Det er på den baggrund ikke muligt at kvantificere effekten af hvert tiltag eller pr kommune Det vil først kunne ske i en senere projekteringsfase Nedenstående vurdering er baseret på at give et overblik for hele ruten, ofte på tværs af kommuner Tilgængelighed Den planlagte vejvisning i form af skiltning og afmærkning samt brugen af information og markedsføring via blandt andet cykelsuperstiers hjemmeside skal øge potentielle brugeres bevidsthed om ruten og dermed øge den reelle oplevelse af tilgængelighed Fremkommelighed I Hvidovre Kommune og i den vestlige del af Tårnby Kommune på Vestamager medfører basisløsningen kun mindre ændringer i fremkommeligheden, som i forvejen er god Supplerende tiltag i den ideelle

6 / 14 løsning vil kunne øge fremkommeligheden, især hvis der færdes både fodgængere og cyklister samtidig Den korte delstrækning i Københavns Kommune har i dag god fremkommelighed og forbedringerne vil ske i de to kryds for enderne af Otto Baches Allé I den østlige del af Tårnby Kommune vil forbedringerne især ske i kryds og ved busstoppesteder på trafikvejsstrækningen, hvor der kan sikres en mere glidende kørsel gennem signalkryds (nedtællingssignaler eller detektering af cyklister) og ved at mindske antal konflikter med ventende buspassagerer ved en række busstop En kvantificering af den forbedrede rejsetid kan først gennemføres, når et egentligt projekt er udarbejdet Foreløbig kan blot pointeres, at et fjernet stop ved et signal vil betyde en reduceret rejsetid på ca 40 sekunder for en cyklist, hvilket igen svarer til, at cyklisten kan køre 2-400 m længere på samme tid Komfort Komforten langs hele ruten forbedres ved målrettet udbedring af huller og lunker samt ved en øget standard for drift og vedligehold Ruten vurderes generelt til at have en rimelig jævnhed i dag, men der er store variationer på den separate sti i Hvidovre Kommune Endvidere er ruteforløbet i den østligste del af Tårnby Kommune på en blanding af lokalveje og stier Her vil forbedringer af belægninger give en mere ensartet oplevelse af ruten Den nye belysning på den separate sti i Hvidovre og i den vestlige del af Tårnby Kommune vil være nødvendig for at kunne se og følge ruten samt opdage vandpytter, blade mv i de mørke timer Stien giver allerede i dag en oplevelse i fredelige omgivelser med et grønt præg Strækningen har samtidig lav støjbelastning og lav koncentration af luftforurening fra biltrafik Delstrækningen over Kalvebod Løbet har dog en høj støjbelastning på grund af motorvejen Supplerende tiltag i form af servicefunktioner som pumper mv vil øge den oplevede komfort Funktionerne kan naturligt placeres tæt på de metrostationer, der passeres samt ved krydsning af de øvrige cykelsuperstier Sikkerhed og tryghed I Hvidovre Kommune og i den vestlige del af Tårnby Kommune er sikkerheden allerede i dag høj, da ruten går på separate stier Ny belysning vil øge både den trafikale og sociale tryghed Størstedelen af ruten går på separate stier adskilt fra biltrafik For delstrækninger i Tårnby Kommune langs trafikveje foreligger ikke ulykkestal Det må forventes, at de foreslåede tiltag kun i mindre grad vil mindske ulykkesrisikoen, men det vil kræve nærmere analyser og projektforslag Forbedring af busstoppesteder kan medføre forbedret trafikal tryghed både for cyklister og buspassagerer

7 / 14 Vestvold øst rutens forløb vist på kort Rutens forløb i Hvidovre Kommune mellem Vestvolden og kommunegrænsen til Tårnby på Amager

8 / 14 Rutens forløb i Tårnby Kommune mellem Kalvebodløbet og Vestamager Station

9 / 14 Rutens forløb i Københavns Kommune og del af Tårnby Kommune mellem Vestamager Station og Englandsvej

10 / 14 Rutens forløb i Tårnby Kommune øst for Englandsvej

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Beskrivelse af de enkelte forbedringstiltag Hver kommune har screenet sine strækninger med hensyn til geometriske elementer (bla stitype og -bredde, busstoppesteder og krydsforhold), belægningsstandard samt igangværende eller planlagte projekter På baggrund af screeningen er ruterne gennemgået for at udpege forbedringstiltag, der kan bringe ruten op på et niveau, der svarer til konceptet for cykelsuperstier Hvert af forslagene og de tilhørende anlægsoverslag er vist i tabel 4 Forslagene er opstillet ud fra konceptet for cykelsuperstier Et ideelt tiltag er tiltag, som på højt niveau bidrager til at sikre de optimale forhold for cykelpendlerne på cykelsuperstierne uden skelen til økonomi, andre trafikanter, byrummet osv Et basis tiltag er tiltag, der i højere grad tilpasser de løsninger, der sikrer gode forhold for cykelpendlerne, til øvrige hensyn, feks andre trafikanter, økonomi, visuelle forhold, arealforbrug mv De konkrete forbedringstiltag er baseret på et katalog med ca 30 tiltagstyper For hver af disse tiltagstyper er beregnet en gennemsnitlig enhedspris pr løbende m (feks ved sideudvidelse af separat sti) eller pr stk (feks ved fremrykket stoppested) De gennemsnitlige enhedspriser er kun vejledende ligesom mængdeangivelserne er relativt grove på dette planlægningsniveau Først i en senere projekteringsfase kan mere præcise vurderinger gennemføres Priserne for en bestemt type tiltag vil variere afhængig af helt lokale forhold som feks nuværende afvanding, belægningers befæstelse, signalanlægs alder og teknologi og omfanget af nødvendige følgeforanstaltninger På dette planlægningsstade er det desuden ikke muligt at vurdere eventuelle udgifter til ekspropriation og miljøudgifter Anlægsoverslagene er derfor primært til at få et overblik for ruten og de enkelte kommuner som helhed Tabel 4, Oversigt med foreslåede tiltag inkl anlægsoverslag (2010 tal) baseret på gennemsnitlige enhedspriser pr stk eller m Overslagene er inkl et tillæg på 15 % for projektering, men ekskl miljøudgifter og omkostninger til ekspropriation Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Hvidovre Vestvolden Sydende - Kanalbro i Mågeparken 600 Hele strækningen i dag ca 3 m bred Sideudvidelse separat sti 600 1380000 Kanalbro i Mågeparken - Tårnfalkevej-krydsning 200 Hele strækningen Adskil cyklister og fodgængere ved niveauforskel 600 621000 Hele strækningen Ny belysning 600 690000 Hele strækningen i dag ca 3,7 m bred Sideudvidelse separat sti 200 460000 Hele strækningen Ny belysning 200 230000

12 / 14 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Hele strækningen 200 Adskil cyklister og fodgængere ved niveauforskel 200 207000 Stikrydsning Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej 1 23000 Tårnfalkevej-krydsning - Avedøre Havnevej-tunnel 400 Hele strækningen i dag ca 3 m bred Sideudvidelse separat sti 400 920000 Avedøre Havnevej-tunnel 100 Hele strækningen Adskil cyklister og fodgængere ved niveauforskel 400 414000 Hele strækningen Ny belysning 400 460000 Hele strækningen i dag ca 3 m bred Sideudvidelse separat sti 100 230000 Avedøre Havnevej-tunnel - Tårnby kommunegrænse 1900 Hele strækningen Adskil cyklister og fodgængere ved niveauforskel 100 103500 Hele strækningen i dag ca 2,5 m bred De østligste ca 500 m er på bro langs motorvejen og tilhører Vejdirektoratet Sideudvidelse separat sti 1900 4370000 Hele strækningen Adskil cyklister og fodgængere ved niveauforskel 1900 1966500 Hele strækningen Ny belysning 1900 2185000 Tårnby Hele ruten i Hvidovre Kommune Kommunegrænse v Amagermotorvejen - Otto Baches Allé/kommunegrænse 4330 Stikrydsning Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej 3 69000 Skilte og afmærkning langs ruten 3200 160000 Hele strækningen i dag ca 2,5 m bred De vestligste ca 500 m er på bro langs motorvejen og tilhører Vejdirektoratet Sideudvidelse separat sti 4330 9959000

13 / 14 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel København Otto Baches Allé/kommunegrænse - kommunegrænse ved Løjtegårdsvej Hele strækningen Adskil cyklister og fodgængere ved niveauforskel 4330 4481550 Hele strækningen Ny belysning 4330 4979500 900 Stikrydsning Otto Baches Alle Prioritering af cykelsti ved krydsning af vej 3 69000 Nyt signal ved stikrydsning af vej 1 230000 2 ud af 2 busstop Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 3 Fremrykket busstoppested 3 345000 1207500 Hele ruten i Københavns Kommune Kongelundsvej Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 1 Detektering af cyklister i signalanlæg 1 57500 115000 Skilte og afmærkning langs ruten 900 45000 Tårnby Kommunegrænse v Løjtegårdsvej - Løjtegårdsvej/Amager Landevej 2130 14 ud af 14 busstop Børkop Alle, Snoghøj Alle, Jacob Appels Alle, Vestbirk Alle, Gyldenvang Alle, Viby Alle, Lyrens Alle, Arkturus Alle, Bjørnbaksvej, Egnsesvej, Dronningborgvej Oliefabriksvej (cykelsti føres frem til kryds i begge retninger) Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 14 Fremrykket busstoppested 14 1610000 5635000 Ingen niveauforskel ved sidevej 120 234600 Ny enkelrettet cykelsti (kompliceret) 30 172500

14 / 14 Strækningsbeskrivelse Forbedringstiltag Anlægsoverslag i kr Kommune Delstrækning Længde, m Sted for tiltag Basis tiltag Stk/m Ideelt tiltag Stk/m Basis Ideel Oliefabriksvej, Præstefælledvej, Englandsvej, Hindholm Alle Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 4 Detektering af cyklister i signalanlæg 4 230000 460000 Løjtegårdsvej/Amager Landevej - Amager Landevej/Lufthavnsboulevarden Gl Kirkevej 950 4 ud af 4 busstop Amager Landevej/Løjtegårdsvej, Lufthavnsboulevarden 192 Gl Kirkevej Busstop, mindre ændringer (indsnævring af cykelbredde, smal perron, aktiv skiltning ellign) 4 Fremrykket busstoppested 4 460000 1610000 Cykelsignal, nedtælling for cyklister ellign 2 Detektering af cyklister i signalanlæg 2 115000 230000 Nyt signal ved stikrydsning af vej 1 230000 Gl Kirkevej Hastdæmp foranstalt 190 Ny dobbeltrettet separat sti 190 65550 874000 Gl Kirkevej ad Nyhøj Allé - Harald Jastraus Allé 1200 Gl Kirkevej Hastdæmp foranstalt 135 46575 Harald Jastraus Allé - Kastruplundgade 245 Harald Jastraus Alle Hastdæmp foranstalt 200 69000 Kastruplundgade - TH Philipsensvej 340 Ingen tiltag Th Philipsensvej - Crille Tønnesens Allé Hele ruten i Tårnby Kommune 310 Ingen tiltag Skilte og afmærkning langs ruten 9700 485000