Afsluttende evaluering i folkeskolen Dansk 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen
Indholdsfortegnelse: Overordnet, generel konklusion Prøven Færdighedsprøve b) Prøveresultater Den skriftlige del b) Prøveresultater Mundtlig prøve b) Prøveresultater Vejledning og idéer til undervisning Anbefalet undervisningsmateriale Overordnet, generel konklusion Afsluttende evaluering i folkeskolen, Dansk 2017 er udarbejdet ud fra censorindberetningerne. Samlet set bliver oplægget til skriftlig fremstilling vurderet som godt og varieret med et flot layout og med emner, som appellerer til både drenge og piger - og til svage og dygtige elever. Igen i år gøres der opmærksom på, at alt tyder på, at eleven har en fordel ved at anvende computer til besvarelsen, hvorfor skolerne opfordres til at sikre mulighed for anvendelse af computer ved prøveafholdelsen. Dansk færdighedsprøve 2017 betegnes som velfungerende og stemmer godt overens med danskfagets faglige mål. Grundlaget for den mundtlige prøve i dansk er tekstopgivelserne. Generelt er censorerne meget tilfredse med tekstopgivelserne. Det samme er gældende for prøveoplæggene, som er passende og velegnede. Det er blevet bemærket, at mange prøveoplæg havde et flot layout. Både for skriftlig fremstilling, færdighedsprøve og mundtlig prøve gælder det, at eleverne har stor spredning i deres faglige kunnen. For alle tre prøver i dansk er der en overvægt af karaktererne i den dårlige ende af skalaen (E-F). Dog har mange elever klaret sig meget flot i mundtlig dansk, hvoraf mere end en fjerdedel har opnået en topkarakter (A-B). Censorerne gør opmærksom på nødvendigheden af fagligt dygtige sproglærere herunder dansklærere. Det anbefales, at skolerne arbejder målrettet med ægte kommunikation for at styrke det mundtlige. Endvidere er der specifikke anbefalinger til indsatsområder inden for hver af de tre danskdiscipliner jf. nedenstående. Evalueringsrapport dansk 2017, side 1
Prøven Den skriftlige del Dansk færdighedsprøve 2017 Færdighedsprøven består af i alt 100 opgaver herunder to retstavningsopgaver. Prøven dækker alsidigt mange områder inden for grammatik og sprogbrug. Generelt set, så er prøven som helhed meget velfungerende og stemmer godt overens med de faglige mål. Og der er fra censorers side enighed om, at mængden af opgaver er passende, og der er udfordringer for både de stærke og de svage elever. Dog har en enkelt censor bemærket, at opgavesættet ser ud til at være lidt svær, hvorfor mange elever ikke har klaret besvarelsen tilfredsstillende. Ligesom en enkelt censor har bemærket, at hæftet er meget omfangsrigt, måske også for meget, så det kan tage modet fra den lidt svage elev. Opgavesættets layout bliver vurderet som fint og let og overskueligt med tydelig opdeling og afstand mellem de forskellige elementer. Mht. fejltyper i elevbesvarelserne kan der fra censorindberetningerne ikke konkluderes noget entydig, hvilket kunne tyde på, at opgavesættet netop er alsidigt. Elevens karakter gives efter en fastsat pointfordeling. Også her er der generel enighed fra censorernes side, at pointfordelingen er passende. De elevopgaver, jeg har rettet, har en stor spredning. Men det er deres kundskaber inden for dansk også. Rettevejledningen bliver af censorerne vurderet som let forståelig og informativ. Der er en logisk opbygning i måden, der skal rettes på. Der er fra en censors side gjort opmærksom på, at der var en del problemer af teknisk karakter, som ikke var i orden, da retteprogrammet blev sendt ud. Ligeledes efterlyses en hotline, hvor censorerne kan få hjælp i weekenderne og uden for normal arbejdstid. b) prøveresultater Karakterfordelingen for færdighedsprøven i dansk 2017- ud fra de fremsendte censorrapporter A B C D E Fx F 8 % 13 % 24 % 22 % 22 % 11 % 0 % Jf. censorindberetningerne er der stor spredning på elevernes kunnen inden for færdigheder i dansk, hvilket afspejles i karakterfordelingen. Flest elever opnår karakteren C - knapt en fjerdedel. Lidt flere end en tiendedel af alle elever får karakteren Fx. Det vil sige, disse elever har ikke kunnet opfylde minimumskravene for prøven. Evalueringsrapport dansk 2017, side 2
Flere censorer peger på, at eleverne enten ikke bruger eller ikke bruger ordbøger korrekt. Noget tyder på, at eleverne ikke ved, hvordan man bedst udnytter en sådan. Dette kommer blandt andet frem ved opgaver som læs og forstå. De elever, der ikke magter at indholdslæse og forstå en tekst, har heller ikke de faglige kompetencer til at svare rigtigt på opgavesættets grammatiske områder. Bøjning af verber, anvendelse af præpositioner og ortografi er områder, som eleverne bør trænes mere i. Endelig viser prøven generelt, at eleverne mangler viden om korrekt tegnsætning og ordstilling. For at tilgodese dette bør undervisningen indeholde aktiviteter med inddragelse af grammatik. Undervisning i dansk og i sprog generelt består ikke af løsrevne enkeltdele, men som en samlet helhed. Dansk skriftlig fremstilling 2017 Prøven i skriftlig fremstilling forløber over 4 timer, hvoraf den første time foregår som en samtale i en gruppe af max 4 elever. Under samtalen har eleverne til opgave at drøfte alle fem opgaver i prøvesættet. De tre efterfølgende timer er til elevernes individuelle besvarelse af én af de stillede opgaver: Emne 1 Gerningsstedet Emne 2 Jeg drømmer om at Emne 3 To mennesker Emne 4 Det sted jeg voksede op Emne 5 - Isbjørnen Dansk skriftlig fremstilling 2017 - fordeling af elever på emnerne Emne 1 Emne 2 Emne 3 Emne 4 Emne 5 Intet emne valgt 7 % 31 % 14 % 27 % 19 % 1 % Generelt er emnerne af censorerne vurderet til at være gode oplæg, som appellerer til eleverne. Emne 2 og 4 er de mest foretrukne. Videre anfører en censor, at de centralt stillede opgaver er velegnede og giver et udmærket grundlag for at vurdere elevernes skriftsproglige kompetencer. Læringsmålene er tilgodeset i opgavesættet med en passende sværhedsgrad og mulighed for appel til både drengene og pigerne. På trods af en god vejledning til samtalerunden, er der dog intet, der tyder på, at eleverne har benyttet sig af denne påmindelse i samtalerunden. Opgavesættet er opbygget med et dobbeltopslag for hvert af de fem emner. Det virker godt, for der er plads til både tekst, opgaveformulering, diverse illustrationer med forskellig opsætning. Evalueringsrapport dansk 2017, side 3
Bagest i opgavesættet findes opgaveformuleringer og krav til emnerne på grønlandsk. Det er vigtigt i en andetsprogssammenhæng, idet alle elever hermed gives mulighed for at forstå kravene til de enkelte opgaver. Emne 1 Eleverne kunne vælge mellem to genrer: artikel eller dagbog med mulighed for en personlig stil. Kun få elever har valgt dette emne, og flere har ikke klaret krav om artikelgenren. Emne 2 Et oplæg med forskelligt indhold til inspiration for eleverne. Den visuelle side af dette opslag er indbydende. Og oplægget giver muligheder for både svage og stærke elever. Det er favoritemnet blandt besvarelserne. En censor bemærker, at der er meget tekst! Emne 3 En meget åben opgave, hvor der er formuleret elleve spørgsmål, som er med til at sætte en stemning for eleven, og tydeliggøre for eleven, at et billede som dette rummer en masse forskellige muligheder. Emnevalg som kærlighed og venskab er populært blandt denne aldersgruppe. Emne 4 Opslaget indeholder et foto, som giver mange elever mulighed for at relatere til situationen, og på den måde gøre det muligt at associere til det sted, de selv er opvokset. Emnet bliver vurderet som både aktuelt og relevant for denne elevgruppe, og mange elever har valgt dette emne. Den er lige til højrebenet, man kan skrive om sig selv. En censor bemærker, at det kan blive en barsk historie, og rippe op i mange svære ting. Emne 5 Opgaveopslaget bliver generelt vurderet som meget flot og en yderst velfungerende opgave, som giver eleven mulighed for at skrive videre på den spænding, der er lagt op til. Selvom eleverne ikke selv har oplevet samme situation, er det garanteret noget, de har hørt om. Og med lidt erfaring fra diverse ture i fjeldet med overnatning, kan mange skrive en spændende situation frem, hvis de altså har de sproglige evner til det. Besvarelserne Der er stadig elever, og klasser som besvarer prøven med hånden. Også inden for samme kommune har skoler forskellig praksis. Censorerne gør opmærksom på, at besvarelser skrevet på computer er længere i forhold til de elever, som skriver i hånden. Ved brug af computer er der oplagt mulighed for at bruge forskellige virkemidler, bl.a. i forbindelse med genreskrivning fx en artikel. En censor skriver jeg vil vove den påstand, at med mindre eleven aldring har haft en computer i hænderne, så vil det altid være en fordel at bruge computer. Evalueringsrapport dansk 2017, side 4
b) Prøveresultater Karakterfordelingen for skriftlig fremstilling i dansk 2017 - ud fra de fremsendte censorrapporter A B C D E Fx F 5 % 9 % 14 % 22 % 24 % 23 % 2 % Generelt ligger karaktererne lavt. Godt en fjerdedel af eleverne opnår en karakter i den bedste eller gode ende af karakterskalaen (A-B-C). En fjerdedel af eleverne klarer ikke prøvens mindstekrav (Fx-F). Jf. censorindberetningerne ser det ud til, at meget stor spredning blandt elevernes præstationer. Nogle klarer opgaven godt og tilfredsstillende. Men der er langt imellem de gode skriftsproglige opgaver. De manglende skriftsproglige kompetencer er mangfoldige og mange af de sproglige fejl, der laves, er basale. Årets resultater i skriftlig dansk viser, at der ikke er stillet krav til eleverne i undervisningen. Og generelt magter eleverne ikke dette sproglige område. Generelt skal der i de enkelte kommuner sættes ind fore for fagligheden inden for faget. Der bør arbejdes mere med at forbedre kollokation, bindeord, ordvalg, syntaks og ledsætninger. Endvidere skal skolerne arbejde med bøjning af ordklasser og at give tekst indhold. Det er ligeledes vigtigt, at eleverne løbende bliver trænet i at skrive frit, søge oplysninger og benytte ordbøger, samt at de får lov at skrive løs Mundtlig prøve Eleverne kan selv vælge om, de vil gå til mundtlig prøve i dansk individuelt eller i en gruppe af max. tre elever. Kravene er ens, hvad enten det er som individuel prøve eller gruppeprøve. Til prøven skal eleverne vise, at de kan anvende det danske sprog i en alsidig og meningsfuld kommunikation omkring et prøveoplæg, som de har forberedelsestid til at sætte sig ind i. De skal hermed vise kompetence i at forstå, hvad andre siger, gøre sig forståelig mundtligt, kunne indgå konstruktivt i en samtale med turtagning og kunne reflektere og perspektivere på baggrund af fx kulturel og danskfaglig viden. Tekstopgivelsen Grundlaget for den mundtlige prøve er udpluk fra eller hele årets arbejde i danskfaget, som beskrives gennem tekstopgivelsen forfattet af læreren til information for elever og censor. Evalueringsrapport dansk 2017, side 5
Til danskprøven 2017 var censorkorpset generelt tilfreds med tekstopgivelserne, som opfylder kravet om variation og inddragelse af forskellige genrer: prosa, lyrik, sagprosa, andre udtryksformer samt to større værker. Klasserne har generelt arbejdet ud fra emner, der er relevante og vedkommende for eleverne. Arbejdet ud fra emner, hvor genrerne bliver inddraget, giver eleverne en bredere mulighed for relatering til (andre) læste tekster. Flere af emnerne går igen på de forskellige skoler, som fx ungdom og kærlighed. Generelt var tekstopgivelserne fælles for hele klassen. Prøveoplæg Prøveoplæggene for den mundtlige prøve 2017 bliver generelt beskrevet som dækkende i forhold til de emner der er opgivet, og giver eleverne god mulighed for at referere til tekster, der er arbejdet med i klassen. Sværhedsgraden for prøveoplæggene er passende og velegnet til en samtale og gav mulighed for både at vise bredde og dybde. Det er fra censorside bemærket, at flere af årets prøveoplæg var meget fine i både trykkvalitet og i overskuelighed. b) prøveresultater Karakterfordelingen for den mundtlige prøve i dansk 2017 - ud fra de fremsendte censorrapporter A B C D E Fx F 13 % 14 % 12 % 18 % 19 % 19 % 4 % Karakterfordelingen bekræfter censorernes bemærkninger om de store faglige forskelle på elevernes danskkundskaber. Mere end en femtedel af eleverne klarer ikke mindstekravene til prøven. Til gengæld klarer mere end en fjerdedel sig rigtigt fint med topkarakterer. De fleste censorer beretter om, at eleverne har valgt at gå til individuel prøve. Men der er også eksempel på gruppeprøve. Den store forskel på elevernes faglige danskkundskaber kræver, at lærerne er gode til at differentiere undervisningen. Elevernes tilgang til prøven afspejler den daglige undervisning, og noget kunne tyde på, at der ikke lægges nok vægt på notatskrivning og forberedelse af fremlæggelser. - kun enkelte elever anvendte egen notater. Næsten halvdelen af eleverne opnår karakterer, som kun giver dem ringe mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor bør fagligheden i danskundervisningen styrkes, og der skal lægges vægt på ægte kommunikation. Evalueringsrapport dansk 2017, side 6
Vejledning og ideer til undervisning Manglende tegnsætning herunder kommatering er et af de områder, som hyppigt er nævnt i censorindberetningerne. Øvelser og information omkring kommatering kan findes under emu.dk, hvor blandt andet disse basisregler for kommatering også kan findes: 1. Komma ved ledsætninger - Valgfrit om man vil bruge startkomma eller ej, dvs. henholdsvis efter ledsætninger eller omkring ledsætninger. 2. Komma mellem helsætninger - Komma mellem helsætninger, som er forbundet med en konjunktion (bindeord). 3. Komma ved opremsninger - Komma hvor der kan sættes og, eller eller men ind i stedet. 4. Komma ved selvstændige sætningsdele - Komma omkring forklarende og præciserende tilføjelser, og parentetiske ledsætninger. Igen i år nævnes, i censorindberetningerne, elevernes manglende kommunikative kompetence, ligesom der er gjort opmærksom på nødvendigheden af undervisningsdifferentiering. Derfor henvises til artikler fra sidste års Afsluttende evaluering i folkeskolen. Dansk 2016, hvor Udvikling af kommunikativ kompetence med fokus på ordforrådstilegnelse samt Undervisningsdifferentiering i praksis i sprogundervisning behandles. Anbefalet undervisningsmateriale For at støtte og løfte elevernes faglige færdigheder inden for skriftsproglig forståelse for, hvordan fx en beskrivende tekst, en personlig berettende tekst, en fortællende teksttype udformes, kan nedenstående materialer anbefales: Blogren B., Nielsen L., Pedersen L. H. & Vaabengaard H. (2012). Aktiv læsning og skrivning i overbygningen. Dansk Psykologisk Forlag. Viborg Blomgren B., Nielsen L. H. & Vaabengaard H. (2012). Aktiv læsning og skrivning i mellemtrinnet. Dansk Psykologisk Forlag. Viborg Johansson B. & ring S. A. (2015). Lad sproget børe genrepædagogik i praksis. Akademisk Forlag. Blomgren og Nielsens bøger vil i den grad også være egnede til grønlandskundervisningen, for at styrke elevernes genrebevidsthed. Endvidere anbefales materialet Quist A. (2013). Cooperative Learning i dansk, Stavning på mellemtrinnet. Alinea. Evalueringsrapport dansk 2017, side 7