Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring



Relaterede dokumenter
Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

ALKOHOL Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Gode råd om at drikke lidt mindre

Pædagogisk værktøjskasse

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG


788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Forberedelse - Husk inden:

Faglig læsning i matematik

Juni Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Undervisningsvejledning klasse

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Krageungen af Bodil Bredsdorff

Lærervejledningen til Pumpefabrikken

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

RYGNING, ALKOHOL, STOFFER OG SEX. Få hjælp til at sætte unges livsstil på skemaet bestil et besøg i din klasse

Kapitel 1. Kort og godt

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

MINDRE DRUK. MERE FEST

1.0 Baggrund. 2.0 Formål

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

INSPIRATION TIL LÆRERE

Livsstilsundersøgelse klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2011

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Drejebog LO - overenskomstmøder

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

Tag dig tid til at læse hvert enkelt spørgsmål omhyggeligt og svar så godt du kan. Husk at vi er interesseret i din egen mening.

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

6. klasse. Børnearbejde

Tro og etik. Ærlighed

Kirstinebjergskolen. Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Krydset med: Årgang. Hvor gammel er du? - sæt ét kryds Krydset med: Årgang

MasseEksperiment 2015

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Sign of safety SOS. Pædagogisk dag 26. marts 2013

Det der giver os energi

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

Samtaleteknik. At spørge sig frem

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Resultater i antal og procent

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Referat af Forældreforeningens arrangement Unge og misbrug tirsdag d. 2. november 2010

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

kommunalbestyrelse et forsikringsselskab medlemsblade

Aalborg Katedralskole HF

Arbejdsark i Du bestemmer

Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys.

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Det Blå Gymnasium HHX

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Undervisningsmiljøvurdering på Glamsbjerg Efterskole i skoleåret 2010/2011. Elevbesvarelser

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Selvevaluering 2010/2011

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Personlig stof- og alkoholpolitik

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Forebyggelse og Social pejling

Bilag 6 c rapporten Idræt i udsatte boligområder

Middelfart Gymnasium og HF STX. Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Forløbet er designet til klassetrin og der arbejdes med kompetenceområderne Alsidig idrætsudøvelse og Idrætskultur og relationer.

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Undervisningsmiljøvurdering

Digital mobning og chikane

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse klasse

Det svære liv i en sportstaske

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Aalborg Katedralskole STX

Transkript:

Indledende niveau -

ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk

Vores klasse Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: 45 minutter. Kopiér et klassesæt af elevarket. Formålet med øvelsen er, at eleverne får kendskab til flertalsmisforståelsen. Arbejdsmetode: Individuelt. Udfyldelse af skemaer. INDLEDNING En af de væsentligste faktorer, når det drejer sig om unges alkoholforbrug, er deres opfattelse af, hvor meget alkohol, de tror, vennerne drikker. Det kaldes også for flertalsmisforståelsen. Unge tror ofte, at alle andre har større erfaring. Typiske misforståelser er: Alle andre drikker meget til fester. Alle andre synes, at alkohol er ok. Alle andre må være sent ude. Alle andre har erfaringer med kærester. Alle andres forældre køber alkohol til fester. Alle andre må sove hos venner. Alle andre må gå til forældrefri fester. For at komme disse misforståelser til livs, skal eleverne udfylde et skema for at få et billede af, hvordan den enkelte elev ser på sin egen og andres indtagelse af alkohol. Resultaterne samles ind, sammenfattes og diskuteres. GENNEMFØRELSE A. Start øvelsen med at forklare, at eleverne anonymt skal udfylde et skema for at finde ud af, hvordan klassens festvaner og alkoholforbrug ser ud. Fortæl ikke noget om begrebet flertalsmisforståelse, før de har udfyldt spørgeskemaet, så eleverne ikke er forudindtagede. B. Bed eleverne om at udfylde skemaerne i elevarket hver for sig. Understreg, at det ikke er tilladt at se hinandens svar. C. Når alle er færdige, indsamler du skemaerne og udarbejder resultatet, så det kan præsenteres som fx et søjlediagram eller et skema. D. Diskutér resultatet i klassen og brug det som grundlag for de følgende timer. Præsentér eleverne for flertalsmisforståelsen og bed dem komme med bud på, om de ud fra det samlede resultat kan se tegn på flertalsmisforståelse. Indledende niveau Alkoholdialog.dk 20

GÅ VIDERE Perspektivér med en opsamling på de spørgsmål, eleverne har udfyldt på det sidste elevark: Hvorfor drikker I/drikker I ikke? Hvorfor tror I, at de andre i klassen drikker/ikke drikker? Hvad kan I gøre for, at både dem, der drikker, og dem, der ikke drikker, føler sig som en del af fællesskabet? Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet undervisningsmaterialet Alle de andre gør det!, der er målrettet til mellemtrinet. (6.kl.) lavet på baggrund af Ringstedforsøget. Materialet kan ses på www.dkr.dk/børn og unge. FLERTALSMISFORSTÅELSEN En undersøgelse blandt unge i Ringsted viste, at unge generelt har en overdrevet forestilling om, hvor meget andre unge drikker og ryger. Faktisk tror de, at andre unge drikker op til tre gange så meget, som de selv gør. 25 % af de 11-24-årige i undersøgelsen i Ringsted drak sig fulde mindst en gang om måneden. Samtidig troede de, at 38 % af deres venner drak sig fulde, og at det tilsvarende tal for jævnaldrene i København var 59 %. Det vil sige, at de unge ofte tror, at andre drikker meget mere, end de egentlig gør. Ifølge Ringstedprojektet vil unge i stor udstrækning prøve at være som andre unge eller som de tror, at andre unge er. De føler, at de skal leve op til nogle forventninger, som slet ikke findes i virkeligheden. Ringstedprojektet viste også, at hvis man kan rydde nogle af misforståelserne af vejen, er det et forbløffende stærkt redskab i arbejdet med en holdningsændring hos de unge. Alene opmærksomheden på fænomenet har en effekt. Se ringstedprojektet.dk og socialnorms.org Indledende niveau Alkoholdialog.dk 21

ELEVARK 1 Vores klasse Hvordan ser alkoholforbruget ud i din klasse? Du skal udfylde skemaet alene. A. Du skal først gætte, hvor mange i klassen, der er i de forskellige grupper. Det gør du ved at skrive et tal i hvert af felterne i den venstre kolonne. Derefter sætter du et kryds i højre kolonne ud for den gruppe, du selv tilhører. B. Når du lægger tallene i den venstre kolonne sammen, skal tallet være det samme som antallet af elever i klassen inklusiv dig selv. Du er selvfølgelig anonym. DE ANDRE I KLASSEN MIG SELV 1. Drikker slet ikke alkohol 2. Tager en slurk en gang imellem 3. Har drukket til fester, men har ikke været fuld 4. Har prøvet at være fuld én gang 5. Har været fuld flere gange Antal i klassen inklusiv mig selv: Hvor længe må du selv og de andre i klassen være ude om aftenen? A. Først skal du gætte, hvornår du tror, de andre skal være hjemme ved at angive, hvor mange fra klassen, du tror, må komme hjem på de forskellige tidspunkter. Det markerer du ved at skrive antal elever i venstre kolonne. B. Sæt derefter kryds ud for det tidspunkt, du selv skal være hjemme på i weekenden, i højre kolonne. DE ANDRE I KLASSEN MIG SELV Kl. 22.00 Kl. 23.00 Kl. 24.00 Andet Antal i klassen inklusiv mig selv: Indledende niveau Alkoholdialog.dk 22

ELEVARK 1 Hvorfor tror du, at dine klassekammerater ikke drikker/drikker? Hvorfor drikker du ikke/hvorfor drikker du? Indledende niveau Alkoholdialog.dk 23

Festen Tidsforbrug: Materiale og forberedelse: Formål: 45 minutter. Kopiér elevarket, så der er nok til et antal mindre grupper. Øvelsens formål er at give eleverne indsigt i de faktorer, der kan påvirke en fest i positiv eller negativ retning. Indirekte bliver det en debat om elevernes holdning til at feste og drikke alkohol. Arbejdsmetode: Gruppearbejde. Gruppediskussion. Mundtlig præsentation. INDLEDNING Hvilke faktorer har betydning for, om en fest bliver mislykket eller vellykket? Og hvilken rolle spiller alkohol for elevernes fester? I grupper skal eleverne fortælle om både en mislykket og en vellykket fest. Ved at analysere elevernes forskellige erfaringer, når I frem til deres opskrift på en god fest. Det undersøges, hvilken rolle alkohol spiller for elevernes opfattelse af vellykkede og mislykkede fester. GENNEMFØRELSE A. Inddel eleverne i grupper på 3-4 elever og bed dem beskrive, hvordan henholdsvis en vellykket og en mislykket fest kan være. De skal sammen finde frem til, hvad der gør festerne henholdsvis gode og dårlige ud fra de spørgsmål, de står på elevarket. B. Bed derefter eleverne præsentere det, de har fundet frem til i plenum. Alle forslagene skrives op på tavlen eller en flip-over under overskrifterne God fest og Dårlig fest. C. Afslut lektionen med at diskutere følgende spørgsmål: Hvad siger I til denne opskrift på en vellykket fest? Hvordan kan I bruge dette, når I skal holde fest? Hvilken konsekvens har det for dem, der ikke drikker? D. Renskriv klassens spilleregler for en god fest og del dem ud til eleverne. Indledende niveau Alkoholdialog.dk 24

GÅ VIDERE Når du har gennemført denne øvelse, bliver det nemmere at tilpasse undervisningen til elevernes erfaringer og livssituation. Det vil sige, at du nu kan vælge blandt de lektioner i Alkoholdialog, som passer til det niveau af, som eleverne har. De tre forskellige niveauer er beskrevet nærmere på side 12. FESTEN Festen kan foregå overalt. Det kan være, når en gruppe venner samles hjemme, eller det kan være en større og organiseret fest. Hovedaktiviteten er selvfølgelig at more sig og være sammen med det andet køn. En vellykket fest består ofte af en blanding af kendte og ukendte personer. Alkohol spiller også en væsentlig rolle, men den er sekundær i forhold til det at feste sammen med andre. En fest er i høj grad styret af forventninger om, hvad der kan ske. Alligevel er der nu og da et spring mellem det, man forventer, vil ske, det man ønsker skal ske, og det som rent faktisk sker. Det uventede er ofte noget af det, som er vigtigt for en vellykket aften. Men det er ikke altid, det uventede er positivt. Drengene kan fx blive involveret i slagsmål, og pigerne kan blive presset til sex, som de fortryder. En del af pointen med denne øvelse er, at ting ikke bare sker, der er nogen eller noget, som sætter dem i gang. Derfor skal diskussionen være realistisk, og den skal styres i en konstruktiv retning fx ved at give ordet til elever, som har en mening om at drikke begrænset eller slet ikke, og som ønsker at have kontrol over situationen. Danske teenagere i 15-16-års alderen kan inddeles i tre grupper: Mainstreamgruppen, der består af to tredjedel af de unge, og som deltager i fester af og til. En mindre gruppe (16 %), der sjældent går til fest og sjældent drikker alkohol, og en tilsvarende mindre gruppe (21 %), der går til fest en gang om ugen eller oftere. Det er denne sidste gruppe, der har haft tidlig alkoholdebut som 12- eller 13-årige, og hvor det samtidig er mest sandsynligt at finde de unge, der ryger, og hvor en tredjedel af dem har eksperimenteret med hash. I løbet af 90 erne begyndte denne gruppe at danne norm for andre unges rusmiddelforbrug på trods af, at det drejer sig om en mindre gruppe unge. Unge, fester og alkohol (2006) Indledende niveau Alkoholdialog.dk 25

ELEVARK 2 Festen Hvad består en god fest af? Tænk tilbage på fester, I selv har holdt eller været med til. Forsøg at finde frem til en vellykket og en mislykket fest. Beskriv festerne for hinanden ud fra spørgsmålene nedenfor. Skriv jeres svar ned. EN GOD FEST SOM MAN HUSKER ELLER GERNE VIL OPLEVE IGEN! Hvordan forberedte I jer til festen? Hvad skete der? Hvad lavede I til festen? Hvorfor blev den en succes? Hvad er vigtigt for, at en fest bliver vellykket? EN DÅRLIG FEST HVOR ALT GIK SKÆVT! Hvordan forberedte I jer til festen? Hvad skete der? Hvad lavede I til festen? Hvilke ting gik godt? Hvilke ting gik dårligt? Hvad skal man tænke på før festen, for at festen ikke skal blive mislykket? Hvad kan man gøre under festen, så den ikke udvikler sig dårligt? SPILLEREGLER Skriv en liste over, hvordan man kan få en god fest Indledende niveau Alkoholdialog.dk 26