DEN GODE HISTORIE Sofie Aggerbo Johansen dimitterede i 2017 fra AAU med en kandidat i Socialt Arbejde. I dag arbejder hun som konsulent hos Als Research. Vi taler med Sofie om, hvilke kompetencer kandidaten i Socialt Arbejde giver, hvorfor det er vigtigt at kunne sin metode, og om tilfældighedernes spil, når det kommer til at finde arbejde. Journalist: Victor Lange // viln@adm.aau.dk IND TIL BENET KONSULENTARBEJDE OM UDSATTE GRUPPER D et lille område mellem Slotsholmen og H. C. Andersens Boulevard har altid haft helt sin egen stemning. De smalle fortove, de gamle lygter, og udsigten til Ridebanen på Christiansborg, Thorvaldsens Museum og Københavns Kanal tager en tilbage til en anden tid. Sofie Aggerbo Johansen arbejder her hos Als Research. Vi skal tale med hende om hendes tid på AAU, og hvad der sket siden da. Vil du ikke starte med kort at skitsere din uddannelsesbaggrund, Sofie? Jo, jeg har en kandidat i Socialt Arbejde fra AAU og havde før det en bachelor som socialrådgiver fra VIA University College i Århus. Jeg dimitterede fra AAU i 2017. Havde du nogle bestemte forventninger til dine kandidatstudier på AAU, inden du startede? Min umiddelbare forventning og ambition med at tage kandidatuddannelsen var i bund og grund, at jeg bare gerne ville være klogere på socialt arbejde. Selvom jeg havde læst tre og et halvt år på social- rådgiverstudiet, så synes jeg, at der var meget, som jeg ikke vidste endnu, i forhold til at beskæftige mig med socialt arbejde ude i virkeligheden. Desuden tænkte jeg også, at jeg var ung som socialrådgiver skal man jo i nogle situationer varetage meget betydelig aspekter af borgeres liv, og da jeg kun var toogtyve på det tidspunkt, virkede det som en meget ung alder at skulle gøre dette i. Af den grund tænkte jeg, at det ikke kunne skade at blive klogere på mit felt. Synes du så, at kandidaten bidrog til, at du blev klogere på dit felt? Ja, det synes jeg helt bestemt. Kandidaten gav mig mulighed for at fordybe mig i nogle bestemte problematikker generelt var der også en helt anden kultur på AAU omkring det at studere end på mit bachelorstudie. Jeg synes, at jeg blev meget klogere i løbet af min kandidatuddannelse også på områder som jeg ikke havde forventet. Mit helhedsindtryk af tiden på AAU er rigtig godt.
Selvom du havde et godt forløb på AAU, er der så noget, som du ville gøre anderledes, hvis du skulle tage din kandidatuddannelse forfra? Jeg tror ikke direkte, at jeg ville have gjort noget anderledes, men der er et par ting, som jeg ville ønske, at jeg havde haft muligheden for at gøre. Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde er bygget sådan op, at du på tredje semester kan vælge, om du vil i praktik eller have valgfag. Der valgte jeg praktik. Jeg havde før været i praktikforløb og synes, at det gav et godt kendskab til, hvad man kunne komme til at lave efter sin uddannelse desuden gav det muligheden for at skabe et netværk. Rent faktisk var jeg i praktik netop her i Als Research, så mit forløb havde jo et fantastisk udfald. Men jeg ville ønske, at jeg også havde haft muligheden for at fordybe mig i nogle valgfag. Kandidaten på Socialt Arbejde indeholdte, da jeg studerede, ikke nogle fag i kvantitativ metode. Meget af det arbejde og de analyser, som jeg sidder med i dag, bruger kvantitativ data, så jeg ville gerne have haft en baggrund i det fra universitetet. Så det er specifikt den kvantitative metode, som du gerne ville have et dybere kendskab til? Ja. Jeg tror også, at det er blevet diskuteret på uddannelsen, om der skulle været et fag i kvantitativ metode. Dog lykkes det stadigvæk for mig i mit daglige arbejde at arbejde med kvantitativ data, selvom jeg ikke har en baggrund i det fra universitetet. Hvis jeg ikke havde fået tilbudt job her i Als Research, så er jeg ikke i tvivl om, at det havde været en kæmpe fordel, hvis jeg havde haft erfaring i kvantitativ metode, i forhold til at søge arbejde andre steder. Kandidaten i Socialt Arbejde er nok på nogle måder et lidt flyvsk studie i forhold til andre uddannelser; da jeg selv fortalte mine forældre, at jeg ville læse den kandidat, så spurgte de hvad bliver du så? Når man som studerende står på tredje semester på kandidatuddannelsen og skal vælge mellem praktik og valgfag, hvad er det så, de forløb hver især kan tilbyde en? I forhold til min egen kandidatuddannelse i Socialt Arbejde, så havde den en slags basisprofil. Med andre ord ved jeg lidt om mange forskellige ting inden for socialt arbejde; selvfølgelig var der specialiseringsmoduler undervejs, hvor jeg selv specialiserede mig inden for børne- og ungeområdet, men ellers var der ret meget fokus på basale elementer inden for feltet. I forbindelse med det her generelle fokus kan valgfagene give dig en mulighed for at foretage en specialisering og give din profil et særligt præg. Udbuddet af valgfag er jo ret bredt: Nogle af mine studiekammerater tog fag om etniske minoriteter mens andre tog kurser om projektledelse. Sådanne fag giver dig mulighed for at skille dig ud. Omvendt kan praktikken give dig kendskab til og erfaring med at arbejde i en rigtig organisation. Kandidaten i Socialt Arbejde er nok på nogle måder et lidt flyvsk studie i forhold til andre uddannelser; da jeg selv fortalte mine forældre, at jeg ville læse den kandidat, så spurgte de hvad bliver du så?. Det var heller ikke helt klart for mig selv, da jeg gik på studiet, hvad jeg skulle arbejde med på baggrund af min kandidat. I den sammenhæng er praktikken bare en helt unik chance for at stifte bekendtskab med, hvad man egentligt kan med en kandidat i Socialt Arbejde man kan virkelig få et godt indblik i ens muligheder. Det kan sagtens være, at man finder ud af, at ens praktiksted ikke er der, hvor man fremtidigt har lyst til at arbejde, men så har man i det mindste afsøgt terrænet. At få et indblik i ens karrieremuligheder og se, hvordan ens uddannelsesbaggrund passer ind i erhvervslivet og i forskellige typer af organisationer, kan være virkelig værdifuldt. Kan du huske, hvorfor du selv valgte at tage i praktik hos Als Research? Egentligt var det en smule tilfældigt i starten. Jeg kan huske, at jeg læste en del praktikrapporter fra tidligere studerende og så der, at der var nogle studerende, der havde været hos Als Research. Da jeg slog organisationen op, fremstod deres profil som virkelig spændende; på mange måder var og er organisationens arbejde jo forsknings- og undersøgelsesbaseret, hvilket passede mig rigtig godt. De rapporter, som Als leverer, ligner universitetsarbejde dog med undtagelse af lange videnskabsteoretiske afsnit i de rapporter. I sidste ende fandt jeg også de problematikker som Als arbejder med for utrolig interessante. Inden min praktik havde jeg beskæftiget mig med børn- og ungeområdet, og særligt i forhold til anbringelse Als havde to projekter lige nøjagtigt inden for dette område. Specialet og overgangen Hvad skrev du speciale om? Jeg skrev speciale om uledsagede flygtningebørn, der bliver anbragt på døgninstitutioner. Undersøgelsen havde et integrationsperspektiv; den stillede spørgsmålstegn ved det forhold, at man anbringer
børnene på forholdsvis isolerede institutioner for derefter at håbe på en succesfuld integration. Jeg skrev specialet med to veninder, så emneområdet var nok et udfald af en forhandling mellem os en forhandling om at blive enige om et fokus. Dog faldt emneområdet under mine hovedinteresserer, som var og stadigvæk er orienteret omkring udsatte børn og unge og anbringelse i familiepleje og døgninstitutioner. Det lykkedes rigtig godt i specialet at kombinere et integrationsperspektiv med spørgsmål om anbringelse. AAU er jo kendt for at prioritere gruppearbejde højt på uddannelserne. Har du et godt råd til, hvad man skal gøre for at skabe en god gruppe for eksempel hvordan man lander på et godt emne? Personligt har jeg altid prioriteret emnet over selve gruppen altså hvem der indgik i gruppen. Selvfølgelig skal man stadigvæk, uafhængigt af emnet, være i en gruppe, der fungerer, og hvor der er en god dynamik. Jeg skiftede selv i mellem mange forskellige studiegrupper under min kandidat, fordi jeg ofte valgte efter emne og ikke personer hvilket virkede rigtig godt for mig. I forhold til at lande på et godt emne så tror jeg, at det netop gik godt for os, fordi vi inden selve forløbet allerede havde forventningsafstemt omkring hvilket emne, vi ville skrive om, så diskussionen og forhandlingen var allerede rammesat. Så forventningsafstemningsfasen er afgørende? Ja, det synes jeg. For mig var det i hvert fald virkelig vigtigt, at jeg skrev speciale om noget, som jeg synes var virkelig interessant mere vigtigt end om jeg skrev med nogle bestemte personer. Helt generelt havde jeg også den indstilling, at selvom jeg ikke fik job hos Als og ville gå arbejdsløs i en periode, så ville jeg søge jobs, der muligvis ikke var drømmejobbet, men som alligevel ville give mig erfaring Hvad skete der efter specialet? Hvordan var overgangen til dit arbejdsliv? Allerede under specialet var jeg juniorkonsulent hos Als Research. Efter jeg havde afleveret og forsvaret mit speciale, skulle jeg som en del af mit studenterjob hos Als afholde en række kurser i løbet af et par uger og derefter slutte hos organisationen. Jeg havde talt med min chef og fortalt, at jeg var meget interesseret i at forsætte men der var ikke på daværende tidspunkt mulighed for det. Så efter at kurserne var afholdt, sluttede jeg og gik på dagpenge. Der endte dog med kun at gå fem dage, før min chef ringede og spurgte, om jeg ikke ville komme tilbage og lave noget freelancearbejde. Der gik en måned, hvor jeg lavede noget freelancearbejde ad hoc-opgaver hos Als; derefter blev jeg ansat på tredive timer. Ret kort tid efter kom jeg op på fuld tid. Så for at skære dit forløb helt ud i pap: Du var i praktik hos Als på tredje semester, herefter blev du ansat som juniorkonsulent, mens du studerede; derefter afleverede du speciale, var på dagpenge, arbejdede så freelance hos Als, og fik til slut ansættelse. Ja, det er rigtigt. Så egentligt var der kun fem dage, hvor jeg ikke anede, hvad min plan var. Var du nervøs hen imod slutningen af dit uddannelsesforløb i forhold til at skulle ud på arbejdsmarkedet, eller var du tryg på baggrund af din relation to Als? Det gav selvfølgelig en tryghed, at jeg havde en relation til Als. Desuden var jeg rigtig glad for, at jeg havde arbejde hos Als på mit CV. Det er jo en kæmpe fordel, at man har siddet i en rigtig virksomhed og foretaget den type arbejde, som man typisk kommer til at lave i arbejdslivet. Faktisk er det netop af de grunde, at jeg vil anbefale studerende at tage praktik: Et praktikophold resulterer måske i en god kontakt i form af for eksempel et studiejob, og selv hvis det ikke gør, så har du erfaring med at være i en organisation, hvilket bare er et kæmpe plus. Men jeg var ikke bekymret i den periode. Helt generelt havde jeg også den indstilling, at selvom jeg ikke fik job hos Als og ville gå arbejdsløs i en periode, så ville jeg søge jobs, der muligvis ikke var mine drømmejob, men som alligevel ville give mig erfaring. Så jeg havde helt klart den indstilling, at det nok skulle gå. Desuden vidste jeg også, at jeg havde opbygget et godt netværk hos Als, og at min chef for eksempel havde utrolig mange kontakter og gerne ville hjælpe mig på vej i arbejdslivet. Så både erfaring med praktik og studiejob samt netværket hos Als gav mig et godt udgangspunkt. Jeg synes, at de jobs, jeg har haft gennem tiden, har været utrolig spændende Du nævnte, at hvis ikke du havde fået job hos Als, så var du klar til at søge jobs, som ellers ikke var din førsteprioritet. Kan du uddybe det?
Jeg tror, at det er en generel tilgang, jeg har til det at søge jobs ofte har jeg tænkt, at det bare er med at prøve. Jeg synes, at de jobs, jeg har haft gennem tiden, har været utrolig spændende; ofte har jeg faktisk tænkt, at jeg slet ikke var kvalificeret til de jobs, men gennem tilfældigheder, kontakter og hårdt arbejde er jeg alligevel endt i dem. Generelt er jeg også bare meget åben for forskellige typer arbejde: Jeg vil hellere lave noget, end ikke at lave noget. Det lyder som en god indstilling at have over for det at søge arbejde. Jeg tror i hvert fald, at det kan gøre tingene lidt nemmere. Men jeg kunne godt mærke, da jeg var på dagpenge og kiggede på stillingsopslag, uden at nogen af opslagene fangede mig, at jeg blev lidt nervøs men jeg blev aldrig decideret bekymret. Selvom det er let at sige fra den anden side, når man har fået et job, så synes jeg ikke, at man skal være nervøs som studerende i forhold til at finde arbejde; jeg synes, studerende skal tro på sig selv og vide, at tingene ofte kommer hen ad vejen ved en masse tilfælde. Jeg fik jobbet hos Als Research, fordi jeg havde været i praktik her; og jeg tror, at jeg fik praktikpladsen her, fordi jeg havde mit studiejob hos AAU. Da jeg læste kriterierne for, hvilke færdigheder jeg skulle have for at få jobbet hos AAU, tænkte jeg, at der kun var tre ud af mange, som jeg kunne opfylde. Ikke desto mindre søgte jeg og fik pladsen. På mange måder tror jeg, at jeg fik tilbuddet, fordi jeg på min bachelor havde lavet noget arbejde med anbragte børn i Canada, og derfor havde et lidt anderledes perspektiv på tingene derudover nævnte de til samtalen, at de havde lagt mærke til, at der ikke var en eneste kommafejl i min ansøgning. Alt i alt var det en masse små ting, der gjorde udfaldet. Konsulentarbejde - metode og formidling Vil du ikke ridse op, hvad dit arbejde som konsulent hos Als Research består i? Som konsulent er jeg tilknyttet en del forskellige projekter. Mine arbejdsopgaver kan have meget forskellig karakter alt efter hvilket projekt, jeg er tilknyttet. For eksempel har vi lige lavet en undersøgelse for SIRI, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der omhandler, hvordan unge oplever negativ social kontrol. I den forbindelse har min arbejdsopgaver indeholdt at udarbejde spørgeskemaer omkring det her emnefelt, test af spørgeskemaener, interview med en masse forskellige mennesker, analyser af både det kvantitative og kvalitative data og i sammenhæng hermed udarbejdelse af en rapport. Generelt er det mere ind til benet i konsulentarbejdet: Du skal fortælle folk, hvad de skal forholde sig til, når de skal træffe en beslutning Det er det også på mange måder. Dog adskiller visse elementer sig meget. I sammenhæng med det konsulentarbejde, jeg laver, er formidlingen mere praksisrettet. Når vi udarbejder en rapport for en styrelse, så skal den i sidste ende indgå i en beslutning i andre tilfælde sker udarbejdelsen, fordi der er nogle praktikere ude i felten, som skal blive klogere på området. Udover det indgår der mange metodiske overvejelser i vores arbejde, fordi det har indflydelse på de resultater, vi finder frem til, men vi har ikke nogle videnskabsteoretiske afsnit i rapporten ligesom på universitetet. Generelt er det mere ind til benet i konsulentarbejdet: Du skal fortælle folk, hvad de skal forholde sig til, når de skal træffe en beslutning. Følte du dig godt forberedt til konsulentarbejdet og dets formidlingsaspekt? Det var helt klart en kæmpe fordel, at jeg havde været i praktik; i den sammenhæng havde jeg læst en del rapporter og været med undervejs. Men jeg syntes, at det var svært: Det var helt klart anderledes, end at skrive en universitetsopgave. I forlængelse heraf: Hvilke aspekter af konsulentarbejdet var du så bedst forberedt til på baggrund af din universitetsuddannelse, og hvilke aspekter var mest udfordrende? Min uddannelse har helt klart givet mig et godt metodiske fundament for konsulentarbejdet her hos Als Research også selvom der ikke var fag i kvantitativ metode. Både den kvalitative metode og den kritiske refleksion blev helt klart videregivet på kandidaten i Socialt Arbejde hvilket er ting, som vi bruger herinde. Derudover gav uddannelsen et bredt kendskab til sociale problemer og udsatte målgrupper. I forhold til aspekter, hvor jeg har følt mig knap så godt forberedt, så angår det kvantitativt arbejde og formidling. Formidler du både til folk, der har en akademisk baggrund, og folk der ikke har en akademisk baggrund? Det lyder meget lig det arbejde, man laver på universitetet.
Det er en balance mellem, at rapporten både skal være interessant i et akademisk perspektiv og samtidig også tilgængelig for journalister og praktikere Ja, det gør jeg. Det kan også godt være en udfordring: Rapporterne er ofte både til embedsmænd, der typisk har en akademisk baggrund, til praktikkerne, og måske også til journalisterne. Det er en balance mellem, at rapporten både skal være interessant i et akademisk perspektiv og samtidig også tilgængelig for journalister og praktikere. Her til sidst. Hvis der er AAU-studerende, der læser med og synes, at en virksomhed som Als Research kunne være interessant at arbejde i, hvilke kompetencer er så de vigtigste i forhold til at gøre sig attraktiv? Helt overordnet skal man have et kendskab til udsatte grupper hvilket man har, hvis man kommer fra kandidaten i Socialt Arbejde. Derudover er det metodiske aspekt virkelig afgørende herinde. Den kritiske sans er i den grad vigtig: Man skal kunne stille spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå konklusioner bliver draget. Ud over det vil jeg også anbefale, at folk tager i praktik. Selv havde jeg et rigtig hårdt semester, fordi det også krævede, at jeg tog fag ved siden af, men på mange måder var det virkelig givende. Det semester stillede mig både bedre til at finde arbejde og gjorde mig klogere på, hvad jeg ville. Book en karrieresamtale Er du blevet inspireret af Sofies fortælling, eller har du generelt spørgsmål vedrørende dit eget fremtidige arbejdsliv, så tøv ikke med at kontakte karrierevejledningen på AAU. København: AAU Karriere CPH karriere@cph.aau.dk Aalborg: AAU Karriere karriere@aau.dk Karrierevejlederens perspektiv Vi spørger Mikkel Sigurdsson, specialkonsulent og karrierevejleder på AAU CPH, hvad han synes er allermest interessant i interviewet med Sofie. Hvad skal nuværende AAU-studerende tage med fra interviewet med Sofie? For det første fremhæver Sofie, at praktikforløbet er en mulighed for at smage på en branche. Jeg er helt enig: Praktikforløbet er en oplagt mulighed for at udvide sin erfaringshorisont. Ens universitetstid er et potentielt experimentarium; du får ikke samme mulighed for at eksperimentere, når du kommer ud på arbejdsmarkedet. I det experimentarium er praktikforløbet en afgørende chance for at prøve sig selv af, afmystificere en del af arbejdsmarkedet og finde ud af, om du trives i en given branche. Praktikforløbet skal nemlig ikke altid kun måles på, om du får aktiveret din viden eller bygget konkrete kompetencer op. Det er selvfølgelig rigtig godt, hvis det er tilfældet, men selve den erfaring, du får ved at være ude af universitetet, er i sig selv afgørende viden at kunne konstatere, at en branche, en type arbejdsopgave eller en organisation ikke tiltaler en, det er en ekstrem værdifuld afklaring. For det andet nævner Sofie, at ens netværk kan hjælpe en videre i arbejdslivet uden nødvendigvis direkte at kunne give en jobbet. Ens netværk består af de mennesker, som man har eller har haft en relation til. Eftersom folk måske arbejdsmæssigt bevæger sig hvert tredje eller fjerde år enten internt i en organisation eller ved at skifte til en anden så kan du via dit netværk i den grad hente viden ind om forskellige forhold i arbejdslivet. Bare kig tilbage på din gymnasieklasse; de folk, du gik med der, er formentligt havnet i vidt forskellige positioner. Til slut nævner Sofie, at hun til praktiksamtalen hos Als Research helt eksplicit fik at vide, at det var en meget positiv ting, at hendes ansøgning ikke indeholdt nogen kommafejl. Den historie understreger, hvor vigtigt det er, at man lever op til en række kvalitetskrav, når man sender en ansøgning. Så få en ven til at læse korrektur på din ansøgning og kvalitetstjek den selv. Som Sofies historie beretter, kan det være enormt afgørende for det videre forløb.