Simple udtryk og ligninger

Relaterede dokumenter
Bogstavregning. for gymnasiet og hf Karsten Juul. a a

Bogstavregning. for gymnasiet og hf (2012) Karsten Juul

Eksponentielle Sammenhænge

Bogstavregning. En indledning for stx og hf 2. del Karsten Juul

Regneregler for brøker og potenser

Potens- sammenhænge. inkl. proportionale og omvendt proportionale variable Karsten Juul

Matematikkens sprog INTRO

Lektion 6 Bogstavregning

TAL OG BOGSTAVREGNING

Projekt 7.8 To ligninger med to ubekendte

Regneregler. 1. Simple regler for regning med tal.

Simple udtryk og ligninger

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

Integralregning. 2. del Karsten Juul

Lektion 7s Funktioner - supplerende eksempler

Grundlæggende funktioner

Kort om Potenssammenhænge

TAL OG REGNEREGLER. Vi ser nu på opbygningen af et legeme og noterer os samtidig, at de reelle tal velkendte regneoperationer + og er et legeme.

ALGEBRA. symbolbehandling). Der arbejdes med hjælpemiddelkompetencen,

Diverse. Ib Michelsen

Formelsamling Matematik C Indhold

GrundlÄggende funktioner

Trigonometri. Matematik A niveau

Trigonometri. Trigonometri. Sinus og cosinus... 2 Tangens... 6 Opgaver Side 1

Bogstavregning. En indledning for stx og hf Karsten Juul

Formelsamling Mat. C & B

Hvad ved du om mobning?

Taldiktat. Talhus. Tal. Format 5. Nr. 1. Enere 1. Tiere 10. Hundreder 100. Tusinder Titusinder Hundredetusinder

Mere end blot lektiehjælp. Få topkarakter i din SRP. 12: Hovedafsnittene i din SRP (Redegørelse, analyse, diskussion)

Ny Sigma 9, s Andengradsfunktioner med regneforskrift af typen y = ax + bx + c, hvor a 0.

Kort om. Potenssammenhænge Karsten Juul

Formelsamling Matematik C Indhold

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C POTENS-SAMMENHÆNG

Mat. B (Sådan huskes fomlerne) Formler, som skal kunnes til prøven uden hjælpemidler

Algebra, ligninger og uligheder

MATEMATIK-KOMPENDIUM TIL KOMMENDE ELEVER PÅ DE GYMNASIALE UNGDOMSUDDANNELSER I SILKEBORG (HF, HHX, HTX & STX)

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2-3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

b > 0 og x > 0, vil vi kalde en potensfunktion Potensfunktioner

Elementær Matematik. Algebra Analytisk geometri Trigonometri Funktioner

Ligninger. 1 a 3 b 2 c 8 d 9 e 42 f 6 g 70 h 9 i 2 eller 2 j 13 k 8 l 9 eller 9

Algebra, ligninger og uligheder

3. Vilkårlige trekanter

Formelsamling Mat. C & B

Oprids over grundforløbet i matematik

Erik Vestergaard Erik Vestergaard, 2009.

Mattip om. Vinkler 2. Tilhørende kopier: Vinkler 2 og 3. Du skal lære om: Polygoner. Ligesidede trekanter. Gradtal og vinkelsum

1,0. sin(60º) 1,0 cos(60º) I stedet for cosinus til 60º og sinus til 60º skriver man cos(60º) og sin(60º).

Vektorer. koordinatgeometri

Integrationsteknikker

Integralregning. Version juni Mike Vandal Auerbach

Matematik B-A. Trigonometri og Geometri. Niels Junge

Kompendium. Matematik HF C niveau. Frederiksberg HF Kursus. Lars Bronée 2014

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Integrationsprincippet og Keplers tønderegel

Integration ved substitution og delvis (partiel) integration

Lektion 6 Bogstavregning

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17

4. Elementær brøkregning - En introduktion med opgaver (og facitliste) - En brøk er to tal (eller bogstavudtryk), som adskilles af en brøkstreg.

Potens regression med TI-Nspire

GrundlÄggende variabelsammenhänge

Projekt 10.3 Terningens fordobling

GrundlÄggende. Bogstavregning. for stx og hf Karsten Juul

Tal 2, 3, 5, 7, 11, 13, 17 19, 23, 29, 31, 37, 41, 43, 47. Talsyste Brøk Decimalt Procent. Primtal eller sammensat tal

Elementær Matematik. Analytisk geometri

gudmandsen.net y = b x a Illustration 1: potensfunktioner i 5 forskellige grupper

Elementær Matematik. Trigonometri

Spil- og beslutningsteori

Mat C HF basisforløb-intro side 1. Kapitel 1. Fortegnsregler og udregningsrækkefølger

Formelsamling Mat. C LINEÆR VÆKST EKSPONENTIEL VÆKST POTENS-VÆKST... 11

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C FORMLER OG LIGNINGER

Beregning af bestemt integrale ved partiel integration og integration ved substitution:

Analysens Fundamentalsætning

Integralregning. for A-niveau i stx, udgave Karsten Juul

Andengradsligninger. Frank Nasser. 11. juli 2011

Geometriske egenskaber & sammenhæng - Fase 3

Andengradsligninger. Frank Nasser. 12. april 2011

Matematik - introduktion. Martin Lauesen February 23, 2011

Eksamensopgave august 2009

Løsning af simple Ligninger

Transkript:

Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf 0 Krsten Juul

Indhold Rækkefølge f + og... Smle led f smme type... Gnge ind i prentes. del... Rækkefølge f og smt f + og... Gnge ind i prentes. del... Hæve prentes... Fortegn. del... 6 Brøk division. del... 6 Fortegn. del... 8 Regler om ligevægt... 9 Isolere...... Brøk. del... Gnge to prenteser... 6,, osv.... 6 Kvdrtsætninger... 7 Det udvidede potensegre... 8 To ligninger med to uekendte... 8 Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf 0 Krsten Juul /-0 Dette hæfte kn downlodes fr www.mt.dk Hæftet må enyttes i undervisningen hvis læreren med det smme sender en e-mil til kj@mt.dk som oplyser t dette hæfte enyttes, og oplyser om hold, niveu, lærer og skole.

Rækkefølge f + og Teori Udtryk i prentes skl vi regne ud først. Når et tl står mellem + og så skl vi udregne gnge før plus. Når et tl står mellem to +'er, så kn vi selv vælge hvilket f de to tegn vi vil udregne først. Dette etyder: Vi kn omskrive til 8 Vi kn ikke omskrive til Vi kn ikke omskrive Vi kn ikke omskrive Vi kn omskrive til til til 7 Hvis + skl udregnes før, så skl vi skrive en prentes: Vi kn omskrive til Dette hr mn estemt. Så skl mn ikke skrive så mnge prenteser. Her skl læseren forestille sig t der står gngetegn. Her skl udregnes først, så vi kn ikke udregne noget før vi kender tllet. Smle led f smme type Teori 6 I udtrykket Sådn kn vi smle led f smme type. hr vi først en gng og derefter tre gnge, dvs. vi hr fire gnge, så. Ved t ruge smme tnkegng får vi 7 6 7 0. Der er underforstået et gngetegn mellem og i, så. Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 0 Krsten Juul

Gnge ind i prentes. del Teori 9 I en skole er der smme ntl piger i lle klsser og smme ntl drenge i lle klsser. k = ntl klsser p = ntl piger i en klsse d = ntl drenge i en klsse ntl elever i en klsse = ntl piger i en klsse plus ntl drenge i en klsse = p d ntl elever på skolen = ntl klsser gnge ntl elever i en klsse = k p d ntl piger på skolen = ntl klsser gnge ntl piger i en klsse = k p ntl drenge på skolen = ntl klsser gnge ntl drenge i en klsse = k d ntl elever på skolen = ntl piger på skolen plus ntl drenge på skolen = k p k d Der gælder k p d k p k d d egge ligningens sider er ntl elever på skolen. Ligningen er et eksempel på reglen for t gnge ind i en prentes se Teori 0. Teori 0 Reglen for t gnge ind i prentes. Reglen for t gnge ind i en prentes: Advrsel: Et udtryk med flere led kn vi gnge med et tl k ved t gnge hvert led i udtrykket med k, dvs. k k k k Det er + og der skiller led, så Dette etyder: k k Vi kn omskrive til 8 Vi kn ikke omskrive til 8 Vi kn ikke omskrive til 8 Vi kn omskrive til 8 Vi kn ofte reduere et udtryk sådn: indeholder kun ét led: 6 Først gnger vi ind i prentesen. 6 7 Så smler vi led f smme type. Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 0 Krsten Juul

Rækkefølge f og smt f + og Teori Når der før et tl står + og efter står + eller, så kn vi selv vælge hvilket f de to tegn vi vil udregne først. Når der før et tl står og efter står + eller, så er det minusset før vi skl udregne først. Når et tl står mellem og, så skl vi udregne gnge før minus. Dette etyder: Vi kn omskrive 7 til Vi kn omskrive 7 til 7 Vi kn omskrive 7 til Vi kn ikke omskrive 7 til 7 8 Vi kn ikke omskrive Vi kn ikke omskrive til 0 til Hvis skl udregnes før, så skl vi skrive en prentes: Vi kn omskrive til Teori 8 = ntl frø i en pose I en krukke er 6 frø og poser, dvs. ntl frø i krukken er 6 Vi lægger 7 frø i krukken, dvs. ntl frø i krukken er 6 7 Vi fjerner poser fr krukken, dvs. ntl frø i krukken er 6 7 Antl frø i krukken er 6 7 Denne omskrivning er et eksempel på reglen om t smle led f smme type. Teori 0 I udtrykket 8 7 Sådn kn vi smle led f smme type. hr vi først otte gnge, og derefter fjerner vi syv gnge, dvs. vi hr én gng tilge, så 8 7. Ved t ruge smme tnkegng får vi 6 8 7. Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 0 Krsten Juul

Gnge ind i prentes. del Teori Reglen for t gnge ind i prentes. Et udtryk med flere led kn vi gnge med et tl k ved t gnge hvert led i udtrykket med k, dvs. k k k k Det er + og der skiller led, så Dette etyder: k k Vi kn omskrive til 8 Vi kn ikke omskrive til 8 Vi kn ikke omskrive til 8 Vi kn omskrive til 8 Vi kn ofte reduere et udtryk sådn: indeholder kun ét led: 6 Først gnger vi ind i prentesen. Så smler vi led f smme type. Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 0 Krsten Juul

Hæve prentes Teori 8 Sådn kn vi hæve prenteser. Når der forn prentesen er, og efter prentesen er +, eller ingenting så kn vi fjerne prentesen og minusset forn hvis vi smtidig ændrer fortegnet for hvert led i prentesen. Når vi gør dette, siger vi t vi hæver minusprentesen. Når der forn prentesen er +, og efter prentesen er +, eller ingenting så kn vi fjerne prentesen og plusset forn. Når vi gør dette, siger vi t vi hæver plusprentesen. Eksempler: y y 8 8 8 Disse tegn skl fjernes. Disse tegn skl ændres. Denne linje skriver vi normlt ikke. d e d e d e Denne linje skriver vi normlt ikke. Teori 9 Ved t hæve minusprentesen får vi Prentesen og minusset forn hr vi fjernet, og fortegnet i prentesen hr vi ændret til plus. er det smme som Ved t hæve plusprentesen får vi Prentesen og plusset forn hr vi fjernet. Fortegnet i prentesen skl vi ikke ændre d det er en plusprentes vi hr hævet. Følgende prentes er ikke en minusprentes: Det skyldes t der ikke står minus forn prentesen. Når der ikke er skrevet noget forn prentesen, kn vi skrive + uden t ændre etydningen: Vi kn omskrive sådn: k k k k k Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 0 Krsten Juul

Teori Vi kn ofte reduere et udtryk sådn: 6 Først gnger vi ind i prentesen. 6 Så hæver vi minusprentesen. 8 Så smler vi led f smme type. Fortegn. del Teori Minus gnge minus giver plus Her skl tllene ikke gnges, så vi kn ikke ruge reglen om minus gnge minus. I stedet hæver vi prenteserne Teori 8. Brøk division. del Teori 7 Vi vil skrive division som en røk. At divideret med er skriver vi sådn. Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 6 0 Krsten Juul

Teori 8 Hlvdelen f 6 er dvs. 6 D der står mellem 6 og, må vi dividere op i 6. Teori 9 Hlvdelen f er ikke 6 dvs. 6 kn vi ikke omskrive til. D der står + mellem 6 og, må vi ikke dividere op i 6. Hvis der står minus må vi heller ikke dividere op i 6: 6 Der gælder ltså: 8 7 0 kn vi ikke omskrive til. kn vi ikke omskrive til 8 kn vi ikke omskrive til 7. Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 7 0 Krsten Juul

Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 8 0 Krsten Juul Teori Der gælder: og og og og kn vi ikke omskrive til kn vi ikke omskrive til kn vi ikke omskrive til Fortegn. del Teori Disse eksempler viser tilldte omskrivninger: Minus divideret med minus giver plus.

Regler om ligevægt Teori 6 De fire vigtigste f reglerne om ligevægt er føgende Regler om ligevægt vedrørende +,, og : Vi må lægge det smme tl til egge sider f lighedstegnet. Vi må trække det smme tl fr egge sider f lighedstegnet. Vi må gnge egge sider f lighedstegnet med det smme tl hvis det tl vi gnger med, ikke er nul. Vi må dividere egge sider f lighedstegnet med det smme tl hvis det tl vi dividerer med, ikke er nul. Reglerne ovenfor er skrevet meget kort. I de følgende rmmer forklrer vi grundigt hvd reglerne om ligevægt går ud på. Vi kn træne reglerne om ligevægt ved t ruge dem til t løse ligninger. Så nytter det ikke t du løser ligningerne ved hjælp f ndre regler, d det er reglerne om ligevægt der er formålet med øvelserne. Reglerne om ligevægt er en vigtig del f pensum. Teori 7 Tænk på en vægt når du løser ligninger. står for et tl. På hver pkke står hvor mnge lodder den indeholder. Vi hr nrgt nogle pkker på hver f vægtens skåle: Vi trækker fr egge ligningens sider, dvs. fjerner fr egge vægtskåle. Der må stdig være ligevægt: Vi dividerer egge ligningens sider med. På hver f vægtskålene er der nu en tredjedel f det der vr før. Der må stdig være ligevægt: : Pkken med lodder vejer det smme som fire lodder, dvs.. Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 9 0 Krsten Juul

Teori 8 Det er en FEJL t omskrive til fordi det kun er en del f venstre side der er gnget med. Mn skl gnge hele siden med : Her hr vi gnget egge sider med. 6 6 Her hr vi trukket fr egge sider. Ovenstående gælder ikke kun gnge. For lle regler om ligevægt gælder t lt det der står på én side f lighedstegnet, skl vi tænke på som ét tl vi skl udføre en udregning med. Teori 9 Hvis vi i ligningen trækker fr egge sider, får vi Hvis vi i ligningen dividerer egge sider med, får vi Ved t reduere de to sider får vi ADVARSEL: Hvis vi i ligningen dividerer egge sider med, får vi Strt med t trække fr egge sider. d ADVARSEL: Hvis vi i ligningen dividerer egge sider med, får vi IKKE Strt med t trække fr egge sider. e Hvis vi i ligningen gnger egge sider med, får vi f Hvis vi i ligningen lægger til egge sider, så får vi Vi gnger egge sider med : Ved t reduere de to sider får vi 0 kn ikke forkortes væk d der står + mellem og Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 0 0 Krsten Juul

Teori Vi strter med et tilfældigt tl: 7 Vi lægger til tllet og får: Vi trækker fr dette resultt og får: 7 Vi fik det vi strtede med, fordi træk fr er den omvendte udregning til læg til. På venstre side står udregningen læg til : Med egge sider lver vi den omvendte udregning, dvs. træk fr, og får: 7. Den omvendte udregning til træk fr er læg til. Denne omvendte udregning lver vi med egge sider i ligningen og får 6. Den omvendte udregning til gng med 6 er divider med 6. Denne omvendte udregning lver vi med egge sider i ligningen 6 og får 6 dvs. 6 6 Den omvendte udregning til divider med er gng med. Denne omvendte udregning lver vi med egge sider i ligningen og får dvs 6. Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 0 Krsten Juul

Isolere Teori 6 Sådn kn vi isolere en vriel. I en opgve står t vi skl isolere m i ligningen n m. Dette etyder: Vi skl omforme ligningen til formen plds står et udtryk der ikke indeholder m. m hvor der på prikkernes For t isolere m strter vi med t lægge til egge ligningens sider. Så får vi n m. Nu dividerer vi egge ligningens sider med : n m. Ved t forkorte røken på højre side får vi ligningen n m hvor m er isoleret. Resulttet på opgven er m n For t isolere z i ligningen dividerer vi egge sider med m og får Vi forkorter røken på venstre side og får zm zm m z p p m p m For t isolere i ligningen y dividerer vi egge sider med y og får Vi forkorter røken på venstre side og får y y y y Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 0 Krsten Juul

Teori 7 Udtrykket læses i nden og etyder gnget med sig selv dvs. 6. For lle tl er. På lommeregneren kn vi udregne t, I udtryk som,,96, skl vi opløfte til nden før vi ruger, + og, så der gælder 9 9 Teori 7 Vi lder k stå for et positivt tl. Udtrykket k læses kvdrtroden f k og er den positive løsning til ligningen k. Når vi kun ser på positive tl, så gælder t ligningen 6 hr løsningen 6. Vi udregner kvdrtroden på lommeregner og får 7,87 Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 0 Krsten Juul

Teori 76 Vi vil finde det positive tl som er løsning til ligningen 0. Først isolerer vi : 0 7 7 7 Af reglen fr teori 70 får vi 7 Vi udregner kvdrtroden på lommeregner og får,8 dvs., 8 er det positive tl som er løsning til 0. Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 0 Krsten Juul

Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 0 Krsten Juul Brøk. del Teori 8 Brøkregler. Vi ændrer ikke en røks tlværdi når vi forlænger dvs. gnger tæller og nævner med smme tl eller forkorter dvs. dividerer tæller og nævner med smme tl: k k Vi kn gnge to røker ved t gnge tæller med tæller og nævner med nævner: d d Vi kn gnge en røk med et tl ved t gnge røkens tæller med tllet: d Vi kn dividere en røk med et tl ved t gnge nævneren med tllet: : e Vi kn dividere med en røk ved t gnge med den omvendte røk: : f Hvis røkerne hr smme nævner, kn vi sætte på fælles røkstreg sådn: Ellers må vi først forlænge røkerne så de får smme nævner se Teori 8. Teori 8 Sådn kn vi sætte på fælles røkstreg. Her er to eksempler på hvordn vi kn sætte på fælles røkstreg ved først t forlænge så røkerne får smme nævner: 6 6 6 6 6 6 6 Advrsel: Der gælder Vi kn ikke omskrive til k k

Gnge to prenteser Teori 89 Reglen for t gnge to prenteser: Vi kn gnge to prenteser ved t gnge hvert led i den ene med hvert led i den nden. Forklring på hvordn reglen skl forstås: I udtrykket k indeholder første prentes de to led og nden prentes de tre led k Ved t gnge første led i første prentes med hvert f leddene i nden prentes får vi de tre led: 6 k Ved t gnge ndet led i første prentes med hvert f leddene i nden prentes får vi: k De seks led vi hr eregnet, lægger vi smmen og får: k 6 k k Advrsel: Der gælder t 6 Vi kn ikke omskrive til 6,, osv. Teori 98 Hvd etyder,, osv.? osv. Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 6 0 Krsten Juul

Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 7 0 Krsten Juul Teori 99 Når du fleverer opgver, skl du medtge en mellemregning som den i 8, men de ndre mellemregninger ehøver du ikke medtge. 6 6 6 7 8 Kvdrtsætninger Teori Kvdrtsætninger Kvdrtet på en sum: Kvdrtet på en differens: To tls sum gnge smme tls differens: kvdrtet på et tl = tllet opløftet til nden. kvdrtet på = 6 og kvdrtet på = 9. Kvdrtet på en sum: 0 9 Kvdrtet på en differens: 0 9 To tls sum gnge smme tls differens: 9

Det udvidede potensegre Teori 0 Potens hvor eksponent kn være negtiv, nul eller en røk 0 r r f.eks. r r r f.eks. s s r To ligninger med to uekendte Teori Løsning f ligningssystem ved sustitution Opgve Besvrelse Løs ligningssystemet y y I: y II: y Af I får vi: III: y Dette indsætter vi i II: 0 0 7 7 Dette indsætter vi i III: y y Løsning: og y Ordet sustituere etyder udskifte. I esvrelsen udskifter vi y i ligning II med. Vi strter med t isolere eller y i en f ligningerne. Vi hr her vlgt t isolere y i den første ligning d det ser ud til t være nemmest. Fit ville live det smme selv om vi hvde vlgt en f de tre ndre muligheder. Vi indsætter i ligning II fordi vi isolerede i ligning I. Hvis vi isolerer i ligning II, så skl vi indsætte i ligning I. Vi kn kontrollere fit ved t indsætte og for og y i ligningerne I og II: Vi ser t egge ligninger psser. Simple udtryk og ligninger for gymnsiet og hf Side 8 0 Krsten Juul