Pædagogiske læreplaner



Relaterede dokumenter
Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Pædagogiske læreplaner.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Alsidige personlige kompetencer

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Bøgely

Læreplaner. Vores mål :

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

Pædagogisk Læreplan

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Læreplaner - Højer Danske Børnehave LÆREPLANSTEMA- Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Læreplan for de 3 til 6 årige børn.

Forord. Indholdsfortegnelse

Pædagogiske læreplaner

Børnehavens lærerplaner 2016

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Smørhullet. Skolevej 5, Frørup Tlf Velkommen til Smørhullet:

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Pædagogiske læreplaner

Der kan være aktiviteter, hvor der er tilmelding (kan være bindende) og andre aktiviteter, hvor man bare kan deltage, når man har lyst.

Læreplan for Abildgård børnehave

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Handleplaner for 2. årgang.

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Pædagogiske læreplaner i praksis

Farverne er taget fra læreplansplakater, der er udviklet af Dorthe Filtenborg Sørensen.

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng Ribe Tlf Mail: takas@esbjergkommune.dk

Landsbyordning ved Hou Skole Nørregade 9, Hou 9370 Hals Tlf: Mobil:

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Vi vil gennem positive oplevelser give børnene lyst til at søge nye udfordringer

Pædagogisk læreplan. Alsidig personlig udvikling

SKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

PÆDAGOGISK LÆREPLAN DAGPLEJEN KUNDBY BØRNEHUS

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

Det pædagogiske arbejde i Vuggestuen Børnehuset Tumlehøjen

Børnehuset Himmelblås fokusområde : Udeliv

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

7100 Vejle 7100 Vejle

Børnehaven Rådyrvej. Læreplaner. Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være

SKOLEFRITIDSORDNINGEN RESEN SKOLE Furvej Skive Tlf

Pædagogiske læreplaner for Børnehaven Uglebo Områdeinstitution Glamsbjerg-Flemløse.

Børnehaven Brumbassen

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer:

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

ÅRSTIDS-DAGPLEJER NINNA SCHMIDT

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

Velkommen til Hals skoles DUS

Velkommen til. SFO Sødalskolen

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

VELKOMMEN til. Mini-SFO SOLSTRÅLEN

Personlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.

Præsentation af Nordlyset. Personalet. Mål for Personalet

Den pædagogiske læreplan for. Villa Berthe i Gentofte Kommune

Musik og digital læring Indsatsområde

September Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag

Egebjerg Friskole Egebjergvej 4, 5771 Stenstrup,Tlf:

HØNG SKOLES SFO TREKLØVEREN består p.t. af 3 teams/huse:

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Læringsmål og indikatorer

Læreplaner Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD.

Eftermiddagsklubben i Lem

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Velkommen til Gadekæret

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Evaluering af læreplaner 2013

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner handler om, hvordan vi som voksne handler overfor børn, og hvordan vi lære børn færdigheder.

Præsentation af D.I.I Hasselhuset. D.I.I Hasselhuset. Hasselhusets Værdier. Kærgårdsvej 4A 8355 Solbjerg Tlf: Respekt.

Nyhedsbrev Oktober 2015

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Barnets alsidige personlige udvikling

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER

Sundhed i. Daginstituitonen Skovhuset Vintersbølle Strand 4760 Vordingborg Tlf

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Børnehuset Møllegades læreplan

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

Transkript:

Pædagogiske læreplaner Melbyvej 134 3370 Melby Institution Adresse Melbyvej 134 Postnummer By 3370 Melby Land Senest gennemgået: Næste gennemgang: Indhold: Handleplan godkendt Side 1 af 10

Pædagogiske læreplaner Handleplan godkendt 5. februar 2009 1. Personlige kompetencer: Hvordan sikrer vi at børnene oplever at være selvstændige? Vi skal lære børnene at tage tøj på selv og binde snørebånd. Vi skal lære børnene selv at tage nogle valg i forbindelse med dagligdagen på SFO''en. Dvs.: Børnene skal selv kryse sig ind efter skoletid og flytte deres brik, til den aktivitet eller værksted de selv vælger. Disse værksteder kan bestå af: Træværksted i sløjdlokalet, perleværksted, filtning, bål på legeplads, rollespil m.v. På værkstederne tager børnene selv et valg om hvad de gerne e vil lave på de forskellige værksteder. Det være sig; Selv finde ud af hvilke former man har lyst til at tegne eller filte osv. Er børnene i tvivl om deres valg, hjælper og vejleder vi dem, så de derved får en følelse af medbestemmelse og selvstændighed. Vi skal give børnene mulighed for fordybelse og engagement på de forskellige værksteder. Det gør vi bl.a. ved at lade værkstederne køre i forholdsvis lang tid, eller at lukke værkstederne, hvis vi kan mærke på børnene, at de ikke har interesse for samme. Vi evaluerer dagligt på vores 12-møder og personalemøder. Vi evaluerer på selve værkstedet. Der finder vi hurtigt ud af om tingene går som de skal. Vi tager jævnligt billeder af de forskellige værksteder. Vi har arbejdet med, at lære børnene at krydse sig selv ind efter skoletid og flytte deres brik. Dette mål betragter vi som. Der har igennem hele perioden at disse læreplaner stod på været et bredt udvalg af forskellige lige værksteder, så også dette mål betragter vi som. Aktiviteterne har været en god blanding af værksteder som har været bestemt af børnene selv og andre voksne bestemt. Vi skal i fremtiden forsat arbejde med, at blive bedre til løbende at evalurere værkstederne. Vores mål om at lave løbende evalueringer på 12-møderne er ikke lykkes. På personalemøderne skal vi forsat arbejde på løbende, at sprede de forskellige evalueringer, så der bliver samlet op på hvert enkelt personalemøde. 2. Sociale kompetencer: Hvordan sikre vi at alle børn har venner? Vi vil observere børnenes leg og være opmærksom på om der børn der ikke indgår i en leg. Hvis der er et barn der ikke deltager vil vi undersøge hvilke styrker og interesser barnet har og forsøge at lave voksen iscenesatte lege som kan involvere det/de børn som er udenfor. Interviewe børnene om venskab og hvem de leger med samt oprette et portfolio i BH-Klasse. Skal opfølges hvert år eventuelt to gange. Vi skal have udarbejdet en strategi på hvordan dette bliver evalueret, så der kommer handling på. Der er blevet oprettet portfolie med børnehaveklasse børnene, så dette er blevet. Endvidere er det blevet Side 2 af 10

besluttet, at disse skal følges op i 1. klasse, dette er på nuværende tidspunkt ikke sket. 2. Sociale kompetencer: Hvordan sikrer vi at børnene respekterer hinanden? På gruppemøderne vil vi lære børnene at lytte og vente til det er deres tur. I hallen og på boldbanen hvor vi dyrker holdsport og lærer børnene at overholde spilleregler. Rollespil giver dem ansvar og respekt for hinanden og lære at overholde og udvikle spilleregler Vi lærer børnene på gruppedagene, at tale pænt til hinanden og give plads til forskelligheder. Vi lærer børnene at hjælpe hinanden. I hverdagene har vi bl.a computerregler, hvor store og små lærer at hjælpe og respektere hinanden. SFO har karantæneordninger, hvis reglerne ikke overholdes. Vi indrager mobiltelefoner og gameboy, hvis reglerne ikke overholdes. Er der konflikter, løser vi dem sammen med børnene, evt. med kontoret. Ved gameboy og brætspil, hvor flere børn er involveret, lærer de at respektere hinanden. Ved overnatning lærer vi børnene at respektere og acceptere hinandens forskelligheder. Vi opretter børnemapper, hvor vi løbende skriver ind, til vores evaluering og dok. Målet med at lære børnene at overholde spilleregler er blevet. Der har mindst to gange om ugen gennem hele perioden været enten hal eller boldbane. Dette sigter vi forsat på, skal være en fast aktivitet et par gange om ugen på. Målet omkring rollespil er ligeledes blevet og har været en stor succes blandt både børnene på D og G gangen. Computerregler, regler om mobiltelefoner og Gameboy er også blevet. Det kan tilføjes, at der på nuværende tidspunkt ikke længere er meget Gameboy i SFOen. Målet omkring konflikter er blevet, dog uden indblandelse fra kontoret og det ser vi som noget positivt. Ligeledes er målet omkring at få skabt respekt og accept af hinanden i børnegruppen lykkes i forbindelse med overnatningerne som der igennem året har været på SFOen. 2. Sociale kompetencer: Hvordan skaber vi et hyggeligt og roligt miljø i forbindelse med eftermiddags cafeen? Side 3 af 10

Vi skal lære børnene at de skal blive i cafeen og spise. Børnene skal blive siddende, til de er færdige. Forældrene må være venlige, at acceptere disse regler. De skal lære at respektere at andre skal have plads til at spise færdigt. De skal rejse sig og gå, så der er plads til andre. Busbørnene skal spise først hvilket de andre børn skal lære at have forståelse for. Vi vil snakke med børnene om cafeens regler/normer og hvorfor de er der. Indrette cafeen så det giver ro. Vi sætter lys på det enkelte bord og dæmper det store lys. Have klare voksne roller og alle voksne er enige om reglerne. Foto af cafeen før og efter. Lave brugerundersøgelser. Vi har siden vores pædagogiske læreplaner blev lavet ændret på målet omkring, at børnene skal blive siddende og spise færdig selvom deres forældre kom og hentede dem. Det gav simpelthen for mange unødvendige konflikter med personalet i SFOen, da det skabte en del uro blandt forældrene. Tidspunktet for hvornår der serveres mad i caféen er ligeledes blevet ændret siden de pædagogiske læreplaner blev lavet. Nu starter café tiden kl. 14.00 og det giver en helt anden ro og mulighed for busbørnene at nå at spise inden de skal afsted. Dog kan der være enkelte tilfælde hvor et barn glemmer at spise før lige i sidste øjeblik. I caféen er der sket et par ændringer: Vi har fået opsat små lamper over hver bord, så man kan have dem tændt fremfor de store lamper i loftet. Caféreglerne skal præciseres så alle ved hvad vi gør, så der ikke bliver skabt unødig forvirrig for børnene. Vi fotograferede caféen i forbindelse med at vi ændrede den. Målet om at lave brugerundersøgelse af caféen er ikke blevet. Caféen er blevet ændret, så det nu er blevet et mere roligt og hyggeligt sted. 02-05-2007 Prioritet: A 2. Sociale kompetencer: Hvordan sikre vi at børnene udviser ansvarlighed i forbindelse med indkrydsning? Ændring af de fysiske rammer og mindskning af støjen. Det gør vi ved at Bh. kl.+1. kl. indkrydses i klasserne. Vi lærer børnene ansvarlighed, ved at vi går ind i den lille gruppe. Børnene får en tættere kontakt med pædagogen, som hermed får mulighed for en roligere start på sfo dagen. Børnene får lettere ere ved at forstå indkrydsningen og får overblik over dagens aktivitets muligheder. Fra 1. maj begynder 1.kl. at indkrydse sig ude på gangen så de blir`parate til at starte på den store gang, hvor 2.-3. kl. er og hvor indkrydsningen foregår på gangen. Gruppe pæd. skal have ansvar for børnenes forståelse, læring og ansvar for indkrydsning og briksystem. Pædagogen tager løbende en test af briktavlerne og holder øje med hvilke børn, der har brug for ekstra hjælp. Dette tages løbende op på afdelingsmøderne. Det evalueres juni 2008. Målet om at krydse børnehaveklasserne og 1. klasserne ind inde i klasserne er blevet opfyldt. G-gangen skal være opmærksom på, at de har et mål om at 01. klasserne fra 01. maj selv skal krydse sig ind på gangen, som et led i Side 4 af 10

brobygningen til at skulle op og gå på D-gangen. Samme mål blev opfyldt. Der holdes øje med briktavlerne, men det bliver ikke taget op på teammøderne. 3. Sprog: Hvordan lærer vi børnene at forklare en konflikt? Vi vil øve børnene i at lytte og forstå hvad den anden siger. Det vil vi gøre igennem "trin for trin", hvor vi vil tage konkrete eksempler op som opstår i dagligdagen. Vi skal hjælpe børnene med at formulere deres oplevelser og følelser. Udvide deres ordforråd og nuancer af sproget. Det vil vi gøre igennem "girafsprog". Første punkt er blevet. Vi har ikke arbejdet med "Trin for trin" og dette mål er derfor ikke blevet opfyldt. Målet med at hjælpe børnene med at formulere deres oplevelser og følelser er heller ikke blevet opfyldt. Der er heller ikke blevet arbejdet med Girafsprog. 3. Sprog: Hvordan støtter vi børnene i deres sprogudvikling I cafeen vil der være højtlæsning, rim og remser. Vi vil visuelisere børnenes verden, ved at sætte ord på ting. Når vi laver billedecollager skriver børnene teksterne til billederne. Målet omkring højt læsning i caféen er ikke blevet opfyldt. Vi har arbejdet med at visuelisere børnenes verden. Det er blevet påbegyndt at arbejde med at børnene selv skriver tekst til billeder. Endvidere er der netop påbegyndt arbejde på hver af afdelingerne med at skabe en bog med billeder og beskrivelser af børnenes hverdag. 3. Sprog: Side 5 af 10

Hvordan støtter vi børnene til bedre ordforråd? Der skal være mulighed for at børnene kan fordybe sig i at læse bøger og få læst højt af andre børn eller voksne. Vi vil skabe en hygge-læsekrog i cafeen, hvor der er ro. Vi vil bruge biblioteket til lån af bøger. Vi har fået bøger i caféen og vi har fået skabt en hyggekrog. Biblioteket har vi ikke brugt, som ellers var vores mål. Dette mål vil vi forsat arbejde på at opfylde. 3. Sprog: Hvordan kan vi fremme udviklingen af børnenes kropssprog? Vi vil udfordre børnene gennem MGP, dans, sang, musik og teater. Det vil vi blandt andet gøre ved vores lokal MGP samt ved det fælles kommunale MGP. Børnene har mulighed for i hverdagen at synge, danse til musik og lave teater. Der er blevet afoholdt lokalt MGP for og dette punkt er derfor. I Halsnæs kommune er det fælles MGP for alle kommunens SFOer blevet droppet pet og derfor har det ikke været muligt at opfylde dette mål. Fra 2009 ændres MGP til "Kom og vis hvad du kan", dette giver mulighed for, at endnu flere børn kan deltage i projektet. 5. Naturen og naturfænomener: Hvordan lærer vi børnene at benytte naturen? Når vejret er til det gør vi følgende: kælke og lave sneboldkamp flyve med drager vi selv laver udflugter til skov og strand bål og madlavning plukker hyldeblomster og laver saft snitte i grene visse indendørsaktiviteter flyttes udenfor Vi tager billeder af aktiviteterne, ved evaluering af årshjulet. Der er 3 af delmålene som ikke er blevet opfyldt og det er: Bål og madlavning, plukke hyldeblomster og lave saft samt billededokumentationen. Der har især været udflugter til skov og strand i ferierne. Side 6 af 10

I sommerperioden har visse indendørs aktiviteter været flyttet udendørs. 5. Naturen og naturfænomener: Hvordan lærer vi børnene om naturfænomener? Det gør vi bl.a igennem vores ude-uger, uger, og ligeledes når vi er på ture i det fri. Vi fortæller løbende børnene om de forskellige naturfænomener, dvs. orkan, storm, regn sol og vind, når vi er på ture og på legepladsen. Vi kan bl.a lære børnene om vind og vand med vores vandrutjsebane. Vi kan blæse sæbebobler med børnene. Når vi laver bål med børnene på bålpladsen, lærer vi børnene om. Som dokumentation, tager vi billeder sammen med børnene og laver sammen med dem plancher. Evaluering ved afslutningen af årshjulet. hvordan man omgås ild og respekterer den. Tænde op og slukke ilden. Eneste mål i denne gruppe som kan beskrives som er målet at børnene skulle lære at omgås bål og få gode bålvaner. Resten af målene er desværre ikke blevet opfyldt. Målet omkring dokumentation er ej heller opfyldt. 4. Krop og bevægelse: Hvordan giver vi børnene mulighed for at bevæge sig hver dag? Vi har altid mindst en af følgende steder åben hver dag: legepladsen, Hallen, cykelbanen eller boldbanen. Legepladsen er udfordrende og udviklende for børnenes motorik. Hallen: der arbejdes med forskellige bløde redskaber, som de kan løbe og springe på. Der er forskellige former for boldspil, fri leg og opvarmning. De børn der spiller Game boy og computer skal på legepladsen mindst en halv time, før de spiller. Derudover tilbydes børnene at deltage i rollespil i skoven. Vi evaluere 2 gange årligt ved at tjekke postmøde referaterne. Første gang juni 2007. Målet om at der mindst altid vil være en fysisk aktivitet på programmet i SFOen om dagen er blevet. Endvidere er det blevet indført, at der også mindst skal være ét udendørs tilbud om dagen. Legepladsen er forsat udfordrende og udviklende for børnenes motorik. Side 7 af 10

Vedr. målet om hallen er et enkelt punkt ikke blevet opfyldt og det er at der ikke hver gang er opvarmning før aktiviteterne. Reglerne vedr. Gameboy og computer er blevet ændret, så der nu er fære af disse aktiviteter om ugen. Vi har gennemgået referaterne fra postmøderne og de viser at målet med evaluering er blevet. I uge 41 arrangerede vi en Kost og motions uge. Der var 1, 3 og 5 km løb. Sund kost til eftermiddags mad. Der var værksteder hvor vi fokuserede på kost via plancher og malerier. Kost og motions ugen gik rigtig godt. God planlægning hvor alle voksne vidste hvad de skulle lave og hvor de skulle være. Der blev tilgodeset alle børns behov. I sommerferien 2008 deltog en flok børn og voksne i Liselejeløbet. Til sidst skal det nævnes, at der er blevet indført faste gå og løbe ture i lokalområdet. 04-01-2008 4. Krop og bevægelse: Hvordan hjælper / lærer vi børnene med at få sunde kostvaner? Ved at servere sund og nærende morgenmad og begrænse sukkermængden, bl. a. i te, havregryn, corn flakes o.lign. Eftermiddagsmaden er ligeledes sund og nærende. På gruppemøderne med børnene opfordres de til at komme med ideer til eftermiddagsmåltidet. Her snakkes også med børnene om hvad der er sundt, dyrt o.lign. Evaluere en gang i kvartalet på teammøderne. Der har igennem hele perioden været fokus på at servere sund og nærende morgenmad og dette mål er blevet. Vi har hele tiden fokus på sundhed i den mad som bliver serveret for børnene. Vi har løbende evalueret på dette, så målet med evaluering er blevet opfyldt. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier: Hvordan fremmer vi børnenes kunstneriske udtryksformer? Vi vil lave et kunstprojekt på SFOen, som skal munde ud i en fælles fernisering for hele huset. Side 8 af 10

For at udfordre børnenes kunstneriske udtryksformer vil vi på forhånd forberede nogle forskellige værksteder som børnene kan melde sig på. Børnene har i dagligdagen mulighed for at bruge forskellige materialer såsom: maling, filtning, tegning, klippe og klistre, træsløjd, tekstiler, læder og ler. Kunstprojektet blev som planlagt med stor succes og glæde blandt børnene. Målet om at børnene kommer i berøring med forskellige materialer er opfyldt, dette sker igennem et SFO år. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier: Hvordan støtter og udfordre vi børnenes musiske udtryksformer Vi giver mulighed for, at børnene kan danse, synge og spille teater. Hvert år afholder kommunens SFOer et fælles MGP. Her på har vi valgt at starte med, at afholde et lokalt MGP fordi tidligere års erfaring viser, at der er mange børn som gerne vil deltage og dette har tidligere ikke kunne lade sig gøre da der kun har skulle bruges 2 hold, og dermed er der mange børn som er blevet valgt fra. Til det lokale MGP har alle børn haft mulighed for at melde sig. Børnenes udtryksformer støtter vi ved at lade dem skabe deres egen dans og valg af tøj. Musisk er det ikke børnenes egne numre de synger, men er nogle kendte sange som de tilfører deres egen karakteristika igennem deres virkelighedsopfattelse. Som tidligere beskrevet er der ikke længere et fælles MGP i Halsnæs kommune, dette er derfor ikke længere et mål i vores pædagogiske læreplaner. Samme er gældende med vores lokale MGP her på, det hedder nu som tidligere nævnt "Kom og vis hvad du kan" og løber af staben første gang i april 2009. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier: Hvordan udvikler vi børnenes litterære læselyst? Vi vil indrette en læsekrog i caféen, hvor vi vil have bøger med skiftende temaer. Vi vil i samarbejde med børnene og biblioteket finde de relevante bøger. Som tidligere nævnt er der blevet oprettet en hyggekrog i caféen. Side 9 af 10

Der vil nu blive udvalgt en fra personalet som skal stå for samarbejdet med bibliotektet, som skal være ansvarlig for at skabe forskellige teamer i caféen. 6. Kulturelle udtryksformer og værdier: Hvordan videregiver vi viden til børnene omkring højtider og traditioner Her i SFO''en vil vi fejre og fortælle om de forskellige højtider og traditioner såsom jul, fastelavn, påske, halloween m.m. Gennemført. Side 10 af 10