*Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ $ Forside$til$projektrapport$ $2.$semester,$BP2:$ $ $ År:$2014$ $ Semester:$2.$Semester$$ $ Hus:$20.1$$ $ Projekttitel:$Det$levende$rum$ $En$social$hjørnesten$i$København.$$ $ Projektvejleder:$Nicole$Thualagant$$ $ Gruppenr.:$16$$ $ Studerende)(fulde)navn)og)studienr.):)) $ Anne$Sofie$Amalie$Routhe$Hasselgaard,$53060$$ Julie$Anna$Weng,$51985$ Emil$Mennan$Lund$Serefoglu,$51957$ Oscar$Hannibal$Højsteen,$52418$$ Simon$Oxbøll,$52941$$ $ $ $ $ $ Der$skal$angives,$hvor$mange$antal$anslag,$der$er$i$opgaven.$Anslag$er$eksklusiv$ bilag.$$$ $ $ $ Sideomfanget$af$projektrapporten,$afhænger$af$gruppestørrelsen$og$skal$være:$$ 40Z60$sider$ $hvis$der$er$2z3$medlemmer$i$gruppen,$50z70$sider$ $hvis$der$4z5$medlemmer$i$gruppen,$$ 60Z80$sider$ $hvis$der$er$6z7medlemmer$i$gruppen$og$70z90$sider$ $hvis$der$er$8$medlemmer$i$gruppen.$$ Fraviger$projektrapporten$overstående$sideomfang$afvises$den$fra$bedømmelsen,$hvilket$betyder$ at$de(n)$studerende$ikke$kan$deltage$i$prøven.$bilag$indgår$ikke$i$sideomfanget.$siderne$ er$normalsider,$med$2400$anslag$pr.$side.$ 1 *Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

2

Abstract The premise for this paper is the urban redevelopment, carried out on Vesterbro, initially in the 90 s and onwards to the Copenhagen Municipal plans for a redevelopment of the local district from 2011. These plans have brought forth a thorough gentrification, which has created a mixed distributions of residents on Vesterbro. Through David Harvey s interpretation of The Right to The City, we have looked upon the urban redevelopment and gentrification. The mixed distribution of residents in the former worker s district is visible in the urban space to this day, where the contrasts between the poor and the rich segments of the residents have become obvious. The meeting between these segments have created a variety of problems, some of which we will be discuss in our case study of the urban space adjacent to Mændenes Hjem. In an effort to answer the problem of this paper in a meaningful manner, we have performed a range of concealed observations as hidden observers. Our observations were carried through by observing the meeting of the various socio- economic groups occupying the urban space. In addition to our observations, we carried out short structured interviews with the passer- bys, who gave an account of the passer- bys narrative of the urban space and the other groups. This gave us an empirical baseline, which we could connect to the theories regarding Sociology and PRR. By analysing the narratives and movement patterns of the groups in the city we have concluded that an urban space is constructed. In this space a range of problems central to the understanding of the territorial boundaries appear. The territorial boundaries are created by the passer- bys narrative and movements, which will evolve into a discourse, that further underlines the narrative. Additionally, through our analysis we have concluded, that an us and them - paradigm has appeared among the passer- bys in the construction of the urban space. Meaning it would be possible to identify a differentiation between the groups in the urban space. 3

Resumé I dette projekt har vi taget udgangspunkt i den byfornyelse, der er gennemført på Vesterbro, i første omgang gennem 90 erne frem til planen fra Københavns Kommune om kvarterløft fra 2011. Disse planer har medført en gennemgående gentrificering, der har skabt en blandet beboersammensætning på Vesterbro. Byfornyelsen og gentrificeringen har vi kigget på ud fra David Harveys udlægning af teorien Retten til byen. Den blandede gruppe af borgere i det tidligere arbejderkvarter, kan i dag ses i byrummet, hvor kontrasterne mellem det fattigste og rigeste segment af borgergruppen er meget tydelig. Dette møde i byrummet har skabt en række problematikker, hvor vi i dette projekt har valgt at arbejde med byrummet omkring Mændenes Hjem som et casestudy. Her har vi arbejdet ud fra en problemstilling om hvordan et byrum bliver konstrueret, når det bliver skabt ud fra de forbipasserendes narrativer og bevægelsesmønstre, i mødet med en lavere socio- økonomisk klasse. Denne konstruktion af byrummet har i vores projekt har sit teoretiske udgangspunkt i Kirsten Simonsens begreber den kropslige by og narrative by. I vores projekt har vi for at svare fyldestgørende på problemformuleringen, lavede vi en række skjult observationer som usynlige observatører. Vores observationer er blevet gennemført ved at observere de forskellige socio- økonomiske gruppers møde i byrummet omkring Mændenes Hjem. Supplerende til vores observationer, lavede vi også korte og strukturerede interviews med de forbipasserende i byrummet, der skulle redegøre for de forbipasserendes narrativer omkring byrummet og mødet med andre grupper. Dette gav os et empirisk udgangspunkt, som vi kunne koble sammen med teorier indenfor Sociologi og PRR. Vi har konkluderet i projektet, at der gennem narrativerne og bevægelsesmøntrene i byen bliver konstrueret et byrum, hvor en række problematikker er centrale for forståelsen af de territoriale grænser der viser sig. De territoriale grænser skabes gennem netop gennem de forbipasserendes narrativitet og bevægelser, der videre udvikler sig til en diskurs, der igen er med til at understrege narrativerne. 4

Yderligere har vi kunnet konkludere ud fra vores analyse, at der gennem konstruktionen af byrummet er opstået en tydelig os og dem - paradigme hos de forbipasserende. Det vil sige det var muligt at identificere en gennemgående diffentiering mellem grupperne i byrummet. 5

Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Resumé... 4 Forkortelses- og henvisningsliste... 9 1.0 Begrebsafklaring... 10 2.0 Introduktion... 11 2.1 Motivation for projektet... 11 2.2 Problemfelt... 11 2.3 Problemformulering... 15 2.4 Arbejdsspørgsmål... 15 2.5 Afgrænsning... 15 3.0 Metodeafsnit... 17 3.1 Casestudy... 17 3.2 Tværfaglighed... 18 3.3 Fordomme... 18 3.4 Metodiske overvejelser over empiri... 19 3.4.1 Kvalitativ metode... 19 3.5 Indsamling og produktion af empiri... 20 3.5.1 Feltstudie... 20 3.5.2 Observationer... 21 3.5.3 Observatørrolle og skjult observation... 22 3.5.4 Interview... 24 3.5.5 Faktorer med betydning for observationer og interviews... 26 3.6 Etiske overvejelser... 27 3.7 Dokumentanalyse... 28 3.7.1 Anvendelse af dokumentanalyse... 30 3.8 Bearbejdelsen af empirien... 31 3.8.1 Feltdagbog... 31 3.8.2 Transskription af interviews... 31 3.9 Analysestrategi for primær empiri... 32 3.9.1 Kodning... 32 6

3.9.1.1 Begrundelse for kodning... 32 3.9.2 Meningskondensering... 33 3.9.2.1 Begrundelse for valg af meningskondensering... 33 3.9.3 Meningsfortolkning... 34 3.9.3.1 Begrundelse for meningsfortolkning... 34 3.10 Kvalitetsvurdering... 35 3.10.1 Feltundersøgelser... 36 3.10.2 Interviews... 36 4.0 Historisk baggrund... 38 4.1 Den historiske udvikling på Vesterbro... 38 4.1.1 Historien inden fornyelsen af Vesterbro... 38 4.1.2 Fornyelse Indre Vesterbro... 38 4.1.3 Kvarterplan områdefornyelsen centrale Vesterbro 2011 2017... 40 4.2 Om Mændenes Hjem... 41 5.0 Teori... 44 5.1 Dualistisk konstruktion af byen... 44 5.1.1 Certeaus dualistiske netværk... 44 5.1.2 Den kropslige by... 44 5.1.3 Den Narrative By... 46 5.1.4 Gruppenarrativer... 46 5.1.5 Usynlige grænser i det offentlige rum... 47 5.1.6 Vores brug og fortolkning af Kirsten Simonsen... 48 5.1.7 Kritik af Kirsten Simonsen... 48 5.2 Retten til byen... 48 5.2.1 Vores brug og fortolkning af Retten til byen... 50 5.2.2 Kritik af Retten til byen og David Harvey... 50 6.0 Analyse... 51 6.1 Analyse af borgergrupperne på Vesterbro... 51 6.1.1 Urbanisering og Vesterbros opståen... 51 6.1.2 Danmarks største byfornyelse... 51 6.1.3 Udskiftning i borgergrupperne... 53 6.1.4 Borgerinddragelse... 53 6.1.5 Delkonklusion... 56 7

6.2 Analyse af bevægelsesmønstre & narrativer... 58 6.2.1 Bevægelsesmønstre... 58 6.2.2 Narrativer... 59 6.2.3 Gruppenarrativer... 61 6.2.4 Delkonklusion... 62 6.3 Analyse af sammenhæng mellem bevægelsesmønstre & narrativer... 63 6.3.1 Sammenhæng mellem narrativ og bevægelsesmønster... 63 6.3.2 Delkonklusion... 66 6.4 Analyse af grænser i det offentlige rum... 67 6.4.1 Grænsedragning gennem praksis og mening... 67 6.4.2 Grænsedragning gennem diskurs... 68 6.4.3 Delkonklusion... 71 8.0 Perspektivering... 74 8.1 Den tredje gruppe i byrummet... 74 9.0 Litteraturliste... 76 9.1 Artikler... 76 9.2 Bøger... 76 9.3 Netkilder... 77 9.4 Rapporter/planer... 79 8

Forkortelses- og henvisningsliste Jævnfør er i opgaven forkortet til jf. Litteraturhenvisninger i rapporten er angelsaksiske For eksempel: xxxx xx: xx (Simonsen 2005: 115). Internetsider kildehenvises efter kildenummerering For eksempel: xxxxx (netkilde 1). Kilderne kan findes bagerst i rapporten under litteraturlisten. Henvisninger til bilag bliver henvist efter bilagsnummerering. For eksempel: xxxx xx: xx (bilag 2: 3) Citater bliver opstillet i kursiv med citationstegn. 9

1.0 Begrebsafklaring Brugere: En af os defineret gruppe, der dækker over de personer, der opholder sig i rummet foran Mændenes Hjem. Tilknytning til Mændenes Hjem er ikke en nødvendig, da det er byrummet der menes. Gentrificering: Vi har i vores projekt taget udgangspunkt i følgende definition: Betegnelsen for et byområdes sociale skift gennem byfornyelse og værdistigning. Et skift, der betyder, at mindrebemidlede må flytte fra et område på grund af generelt stigende levepriser, blandt andet stigende huslejer (netkilde 2). Ikke- brugere: En af os defineret gruppe, der dækker over de personer, der er forbipasserende i byrummet. Det vil sige personer, der ikke opholder sig i byrummet. Narrativ: Kan defineres som en fortælling. I projektet tager vi udgangspunkt i narrativet som en fortælling om et bestemt sted i byen. Narrativet virker som praksis- og meningsskabende for individer og deres handlingsmønstre (Simonsen 2005: 79). Stofsælgere: En af os defineret gruppe der fremstår involveret i stofsalg. Urbanisering: Med urbanisering menes der den proces, hvorved en stigende andel af befolkningen bosætter sig i byer (netkilde 1). 10

2.0 Introduktion 2.1 Motivation for projektet Udgangspunktet for vores arbejde med dette projekt var en fælles interesse for konstruktionen af byrum. Vi var fra starten enige om at arbejde ud fra et sociologisk perspektiv, idet vi følte os inspirerede til at arbejde praktisk i form af feltarbejde, hvor vi ikke lagde vægt på de overliggende politologiske aspekter. Af denne årsag var vi fra begyndelsen af projektarbejdet enige om den metodiske fremgang, hvorved vi skulle indsamle vores empiri. Vi mente, at der var belæg for, at observationer og interviews kunne danne et grundlag for en analyse af det interessante samspil, der måtte være i en bys befolkning. Vi blev i fællesskab enige om at se på Vesterbro, idet området har haft en betydelig udvikling gennem årene. Derfor følte vi, at det ville være relevant at se på de personer, der har deres daglige gang der. På Vesterbro er der en lang række forskellige områder, der rummer sociale problemstillinger, hvilket vi var interesserede i at undersøge. Derfor havde vi i udvælgelsen af case overvejelser om at lave feltundersøgelser af Maria Kirkeplads og Enghave Plads. Da Maria Kirkeplads var under ombygning og metrobyggeriet på Enghave Plads optog hele pladsen, var disse dog ikke mulige som cases. Interessen for Mændenes Hjem blev blandt andet skabt ud fra et blogindlæg skrevet af journalist og socialrådgiver Puk Sabber (netkilde 3). I indlægget udtrykte hun en kritisk holdning til brugerne og deres opførsel i byrummet. Det blev hurtigt klart, at hvis man så på dette byrum og på den generelle diskurs omkring byrummet og brugerne, kunne undersøgelser af dette danne udgangspunktet for et spændende indblik i samspillet mellem befolkningsgrupperne på Vesterbro. 2.2 Problemfelt Vesterbro er en bydel, der er præget af en stor diversitet i beboersammensætningen. Det er blevet tydeligere de senere årtier, da Vesterbro har gennemgået en gentrificering, og derfor er der nu en endnu større og meget synlig kontrast mellem de borgergrupper, der er i bydelen. Her er alt fra børnefamilier og velhavende, ressourcestærke borgere til hjemløse, socialt 11

udsatte og stofbrugere, dog er Vesterbro statistisk set en af de pæneste bydele i København (jf. Historisk baggrund). Derfor valgte vi at se nærmere på det møde, der udspiller sig mellem disse borgergrupper; kan der være plads til alle grupper, eller findes der nogle territoriale grænser i det offentlige rum? Vi valgte at dykke ned i denne problematik ved at lave et casestudy, der kunne fungere som et repræsentativt udsnit af kontrasten mellem de beboergrupper, der er på Vesterbro. Vi valgte fortovet udenfor Mændenes Hjem som case; det stykke der strækker sig langs med Mændenes Hjem både på Istedgade og Lille Istedgade (bilag 1). Vi valgte at betragte dette stykke fortov som et byrum, da der opholder sig mennesker på alle tider af døgnet. Stedet er interessant, da brugerne er udsatte borgere, der skiller sig ud fra den nye ressourcestærke beboergruppe på Vesterbro. Konflikten omkring byrummet ved Mændenes Hjem er sammenkædet med den store mængde stofindtagelse, der er i området, da stofbrugere er en stor del af den brugergruppe, der er ved Mændenes Hjem (netkilde 4). I artiklen Det absurde totalteater fortsætter beskriver Robert Olsen, hvordan der udspiller sig et skuespil i København, hvor Vesterbro er kulissen, stofbrugerne aktører mens politi, beboere, turister og andre borgere på Vesterbro er tilskuere. Artiklen er skrevet tilbage i 2010, dengang Robert Olsen var forstander for Mændenes Hjem. Der tages åbenlyst stoffer på gaden på Vesterbro, og det er en kompliceret problematik at løse. Robert Olsen var én blandt flere, der derfor anbefalede, at man indførte stofindtagelsesrum på Vesterbro (netkilde 4). Mændenes Hjem driver i dag to stofindtagelsesrum (i daglig tale fixerum) i København; Skyen der ligger i samme bygning som Mændenes Hjem, samt stofindtagelsesrummet der ligger på Halmtorvet. Skyen er det nyest oprettede fra august 2013, hvor rummet på Halmtorvet er fra 2012. Der har længe været debat forbundet med disse stofindtagelsesrum omkring alt fra selve spørgsmålet om, hvorvidt de skulle oprettes, men også omkring hvor de skulle ligge. Vesterbro er en alsidig bydel, der rummer både børnefamilier og stofbrugere, og derfor skulle placeringen af et stofindtagelsesrum tage hensyn til begge grupper. Michael Lodborg, som er den tidligere leder af Cafe Dugnad på Vesterbro, fortæller, at han flere gange har måttet ringe til en ambulance, da der har ligget stofbrugere med en overdosis i hans opgang (netkilde 5). Det har været en stemme i debatten omkring behovet for et stofindtagelsesrum på Vesterbro, da borgerne for oprettelsen mente, at det var problematisk for alle de borgergrupper, der er 12

på Vesterbro; både børnefamilierne, der ikke bør konfronteres med stofindtag, samt stofbrugerne der fortjener værdighed og sanitære forhold (netkilde 5). Anders Moesgaard, der ejede nogle tomme kælderlokaler, besluttede derfor at udlåne dem til Michael Lodborgs initiativ om at oprette et privat stofindtagelsesrum. De modtog dog et brev fra overborgmester Frank Jensen, som bad dem afvente kommunens initiativ i sagen. I 2012 blev der så oprettet et stofindtagelsesrum på Halmtorvet 9D, som Mændenes Hjem skulle være ansvarlig for at drive. Formålet med oprettelsen var blandt andet at mindske stofindtagelsen i det offentlige rum for på den måde at gøre stofindtagelsen mere sikker for brugerne samt at mindske de sociale problemer, der er i byrummet, når stofindtagelsen sker i det offentlige rum (netkilde 6). Det er anerkendt, at den nedre del af Vesterbro især omkring Istedgade stadig har et hårdere miljø end andre dele af København. Dog er vurderingen af stofindtagelsesrummes succes forskellig, alt efter hvem der spørges (netkilde 7, Hagensen, P. 2013). Især brugerne mener, at det har haft en stor positiv effekt for dem selv og nærområdet. Nogle utilfredse beboere mener dog ikke, at dette har skabt en synlig forandring i gadebilledet, som, de stadig mener, er et dårligt miljø for de andre beboergrupper på Vesterbro på grund af kanyler og blodpletter på gaden i området omkring Mændenes Hjem. Denne diskussion er udtryk for en interessant problematik og kan rejse spørgsmål omkring, hvem der har retten til byrummet. At nogle borgergrupper oplever det ubehageligt at opholde sig i byrummet kan være udtryk for nogle territoriale grænser. I vores projekt ønsker vi netop at undersøge, om disse eksisterer, og hvordan de kunne komme til udtryk. Det offentlige rum er for alle, men alligevel udspiller der sig en konflikt omkring, hvem der har retten til at opholde sig her. Kan et byrum betragtes som velfungerende uden at inkludere alle borgergrupper? Børn skal naturligvis ikke lege mellem kanyler og stofbrugere, der ligger besvimede i deres opgang, men tages Vesterbros historie i betragtning kan man stille spørgsmålstegn ved, hvem der var der først. Vesterbro er netop kendt for den blandede beboersammensætning. Det er almindelig kendt, at der er en stor koncentration af prostitution, stofsalg og anden kriminalitet. Dette kontrastfyldte miljø og den blandede beboersammensætning er netop noget, der kendetegner Vesterbro og endda tiltrækker visse beboere. Når man læser artikler og blogindlæg fra utilfredse vesterbroborgere, kan man derfor spore en tendens til holdningen not in my backyard; jeg har sympati med dem, og de skal have et sted men ikke i min baghave (netkilde 3, netkilde 7). 13

Det kunne derfor være interessant at undersøge, hvad den generelle holdning blandt de borgere, der færdes på Vesterbro er; med andre ord, hvad borgernes narrativer er om dette byrum, samt hvilke konsekvenser der viser sig ved disse narrativer. De narrativer, et byrum har, kan forstås som folks oplevelser og fortolkninger af stedet og dermed de fortællinger, de lader gå videre. Når flere mennesker deler de samme narrativer, bliver dette til gruppenarrativer, der så kan udvikle sig til en diskurs, som er en mere alment accepteret forståelse og syn på byrummet. Derfor er det interessant at undersøge, om der reelt er en ændring i folks bevægelsesmønstre, når de nærmer sig dette byrum, og om denne ændring kan være udtryk for de narrativer, der er opstået omkring den nedre del af Vesterbro, og som senere har udviklet sig til en diskurs. Denne diskurs kan blandt andet opstå og forstærkes ud fra mediernes udlægning og afdækning af de episoder og problematikker, der udspiller sig i området. Vi vil derfor klargøre, hvilke artikler der i medierne er skrevet om byrummet, og dermed hvilken diskurs der skabes. Hænger denne diskurs sammen med de forbipasserendes holdninger til og deres narrativer om byrummet? Foto: Byrummet foran Mændenes Hjem. 14

2.3 Problemformulering Hvilke sammenhænge er der mellem bevægelsesmønstre og narrativer i konstruktionsprocessen omkring et byrum, og hvordan er disse sammenhænge med til at skabe grænser og territorier i det offentlige rum? 2.4 Arbejdsspørgsmål - Hvilken opdeling er der i borgergrupperne på Vesterbro? - Hvilke bevægelsesmønstre og narrativer er der i byrummet? - Hvilke forbindelser kan der identificeres mellem bevægelsesmønstrene og narrativerne? - Hvordan skaber sammenhængene mellem bevægelsesmønstrene og narrativerne usynlige grænser i det offentlige rum? 2.5 Afgrænsning I vores projekt beskæftiger vi os med et tværfagligt felt, der er muligt at dykke ned i fra flere vinkler. I overvejelserne omkring, hvilken indgangsvinkel vi ville have til dette projekt, valgte vi at inddrage de to fag sociologi og planlægning, rum og ressourcer. Når man beskæftiger sig med Mændenes Hjem, udsatte borgere samt gentrificering af en bydel, er det oplagt at inddrage et fag som politologi og gennem dette fag sætte fokus på lovgivning og handlingsplaner for området. Dog har vi valgt at afgrænse vores felt, så dette ikke er i fokus, da interessen fra vores side drejer sig om at analysere, hvordan et byrum kan konstrueres ud fra de sociale betingelser og dynamikker i højere grad end de fysiske rammer. Yderligere har vi valgt ikke at se på vores problemstillinger ud fra et økonomisk perspektiv, da det lå for langt fra vores problemformulering og derfor ikke ville være relevant. Siden vi i projektet undersøger, hvordan narrativer skaber bestemte samspil mellem befolkningsgrupper, kunne det have været relevant at undersøge brugernes narrativer. Vi har reflekteret over og undersøgt, hvordan det kunne lade sig gøre. Vores umiddelbare indtryk var, at nogle af brugerne muligvis ville have svært ved at udtrykke et pålideligt narrativ, fordi 15

de fremstod stofpåvirkede. I denne forbindelse overvejede vi at tage fat i en person, som kunne repræsentere brugerne. Dog var det ikke muligt at få et interview med en fagperson, og vi vurderede, at en skriftlig udlægning såsom avisartikler ikke repræsenterede brugernes narrativer i høj nok grad til, at vi betragtede dette som et solidt grundlag. 16

3.0 Metodeafsnit 3.1 Casestudy Som en del af vores metodiske overvejelser i projektet har vi valgt at arbejde ud fra et casestudy. Ifølge Eckstein er casestudiet ideelt til at afprøve hypoteser (Flyvbjerg 2010: 473), hvilket vi netop har gjort i vores projekt. Vi arbejdede ud fra en idé om, at vores case var generaliserbar på den måde, at vores resultater ville kunne findes i andre lignende cases. Vi valgte fortovet omkring Mændenes Hjem som vores case. Casen blev valgt ud fra en informationsbaseret udvælgelse, hvilket i vores tilfælde helt konkret vil sige en aktiv informationssøgning i området; vi brugte et par dage på Vesterbro, før vi udvalgte case, og derudover undersøgte vi skrevne artikler (Flyvbjerg 2010: 475). Byrummet og de interaktioner, der sker i byrummet, skal ses som et eksempel på de møder, der sker på Vesterbro, der er kendt for sin mangfoldighed af socio- økonomiske klasser. En mangfoldighed, der til dels er skabt af den gennemgående gentrificering i de senere årtier (jf. Historisk baggrund). Dette møde ses tydeligt, når brugerne af Mændenes Hjem står på gaden og bruger det som opholdssted, mens børnefamilier og andre ikke- brugere går forbi. Det kan til en vis grad siges, at vores case er en kritisk case, hvor det kan udledes, at hvis hypotesen ikke gælder for denne case, så gælder det for ingen, eftersom at Vesterbro sandsynligvis er den bydel i Danmark, hvor vores problematik kommer tydeligst til udtryk (jf. Historisk afsnit). Dog kan man med udgangspunkt i Flyvbjergs (2010) erfaringer fra hans disputats om Aalborg diskutere, hvorvidt vores case er generaliserbar i hele Danmark eller bare på Vesterbro, eftersom Vesterbro netop har en historie, der skiller sig ud fra andre byer og bydele og derfor vil lægge sig mere op ad en ekstrem/atypisk case (Flyvbjerg 2010: 475f). Vi har med vores valg af case forsøgt at belyse den narrative og fysiske konstruktion, der sker i en bydel som Vesterbro, der som sagt er kendt for sin diversitet i beboersammensætningen (jf. Historisk afsnit). 17

3.2 Tværfaglighed Vi har valgt, at vi i vores projekt benytter fagene sociologi og planlægning, rum og ressourcer til at belyse vores problemstilling. Det er anvendelsen af disse to fag, der gør projektet tværfagligt, og begge fag indgår både i anvendelsen af vores teori og empiri. Vi baserer vores projekt på primær empiri og teorien Retten til byen med fokus på David Harveys udlægning samt Kirsten Simonsens begreber den kropslige by, den narrative by og usynlige grænser i det offentlige rum. Simonsens begreber den kropslige by og den narrative by har et sociologisk aspekt, som vi vil anvende i analysen af vores observationer. Derudover beskæftiger vi os netop med skabelsen og funktionen af et byrum, der henvender sig til nogle borgere og samtidig risikerer en ekskludering af andre borgere, hvilket hører under den del af planlægning, rum og ressourcer, der drejer sig om rum. Retten til byen bliver i vores projekt brugt til at skabe en ramme om og forklaring på opdelingen af borgergrupperne på Vesterbro, og hvilken betydning dette kan have for mødet mellem borgergrupperne. Vores projekt er tværfagligt, eftersom de teorier, vi anvender, både inddrager sociologiske elementer såvel som elementer, der indgår i planlægning, rum og ressourcer. I projektet beskæftiger vi os med, hvorledes et byrum kan konstrueres ud fra andet end planlagte fysiske rammer. Vi vil ved hjælp af Simonsens begreber den kropslige samt den narrative by undersøge, hvorledes borgere, ud fra de kropslige handlinger samt de narrativer der tillægges et sted, kan konstruere et byrum, der ikke nødvendigvis var planlagt. 3.3 Fordomme Undervejs i diskussionerne vedrørende projektet er vi stødt på forskellige fordomme omkring vores felt både internt i gruppen samt fra personer udenfor gruppen. Ifølge Brinkmann (2010) er det en vigtig del af forskerrollen, at man er opmærksom på egne værdimæssige holdninger og fordomme. Vi er i dette projekt ikke uafhængige af vores felt, eftersom vi alle har stærke værdimæssige holdninger til problematikken (Brinkmann 2010: 444). Dette har vi dog fokus på ved at have mange diskussioner omkring validitet og reliabilitet i projektet på baggrund af de retningslinjer, der er indenfor den kvalitative forskning (Tangaard & Brinkmann 2010: 491ff). Eksempel på dette er, at vi flere gange undervejs i projektet har diskuteret blandt andet italesættelsen af problematikker, hvordan vi gruppeopdeler de 18

involverede samt hvordan vi håndterer opståede etiske dilemmaer. Blandt andet er dette årsag til, at vi gruppeopdeler de observerede ud fra nogle fysiske betingelser, såsom hvem der tydeligt opholder sig i byrummet, og hvem der er forbipasserende. Vi har valgt at opdele disse personer i to grupper: brugere og ikke- brugere. På denne måde lader vi ikke vores fordomme spille ind omkring, hvilke relationer de observerede har til hinanden, og hvordan dette skaber opdelinger. Derudover har vi været opmærksomme på, at vores problemfelt er genstand for mange fordomme fra andre personer, og derfor har vi måttet være ekstra kildekritiske især i forhold til vores interviews samt analysen af vores artikler (jf. Dokumentanalyse). Vi har gennem vores arbejde med projektet forsøgt at være meget opmærksomme på ikke at drage nogle usikre konklusioner og at diskutere os frem til de forudindtagede holdninger, vi havde til vores problemfelt. 3.4 Metodiske overvejelser over empiri 3.4.1 Kvalitativ metode På dette semester har vi haft et kursus i kvalitativ samfundsvidenskabelig metode, og det er derfor nødvendigt, at vi lever op til kravene om, at kvalitativ metode skal indgå tydeligt i vores projekt. Det har i projektet været oplagt for os at anvende kvalitativ metode i vores analyse, eftersom vi søger at finde en sammenhæng mellem bevægelsesmønstre og narrativer. Vi har vurderet, at den bedste måde at finde svar på dette er ved at lave observationer, interviews og dokumentanalyse. For at sikre et højt videnskabeligt gyldighedsniveau har vi blandt andet anvendt litteratur fra pensum i forbindelse med både metodisk planlægning, udførelse og bearbejdning af vores data. Det har været en fordel med primær empiri grundet den problematik, vi vil undersøge og de metoder, vi har valgt at anvende i undersøgelserne. Fra vi valgte vores problemfelt, har vi haft en ambition om, at feltarbejde skulle danne ramme for empirien, eftersom at vi mener, at de situationer og konflikter, der udspiller sig på gaden, ikke altid er noget, man kan læse sig til. Ifølge Raudaskoski (2010) er det også en klar fordel, at de analyserende forskere selv indsamler empirien for at have en god føling med undersøgelserne. En anden årsag til, at vi selv indsamler empiri, er, at vores empiriske undersøgelser bør afspejle den aktuelle situation i byrummet, og derfor har vi selv ønsket at lave helt aktuelle observationer og interviews i byrummet. 19

Derudover anvender vi teorier omkring konstruktion af byrum, og det kunne derfor være interessant at observere hvorledes, disse teorier passer med vores egne empiriske undersøgelser. Ifølge Tanggaard & Brinkmann (2010) er det vigtigt at have tanke på den endelige rapport i sin forskning. Vi har arbejdet ud fra de fem trin i formidlingsprocessen under arbejdet med vores projekt, men vi har valgt at betragte skriveprocessen som en del af vores forskning, eftersom der undervejs er kommet nye perspektiver under bearbejdelsen af teksten (Tanggaard & Brinkmann 2010: 508). Vi anvender også kvantitative data i projektet, men dette er primært under Historisk baggrund, da vi vil forsøge at klargøre den forandring, der har været på Vesterbro. I analysen finder vi det mest relevant at anvende kvalitative data. I de følgende afsnit beskriver vi hvordan, vi vil anvende de forskellige metoder, og hvorfor netop disse er relevante for vores projekt. Vi har valgt at nedskrive hver enkelt trin i overvejelserne og udførelsen af projektets metoder udførligt, eftersom dette er nødvendigt for, at vi selv og læseren kan vurdere kvaliteten af rapporten og de resultater, vi kommer frem til (Tanggaard & Brinkmann 2010: 508). 3.5 Indsamling og produktion af empiri 3.5.1 Feltstudie Hastrup (2010) beskriver feltarbejdet som en (...) metode til opnåelse af en særlig slags viden om mennesker og samfundsliv., og det er netop et ønske om denne viden, der er årsag til vores brug af feltstudier. Vores feltundersøgelser består af observationer af vores genstandsfelt samt interviews med de observerede. Vi har grebet feltstudiet an således, at vi opholdt os i felten flere gange, før vi påbegyndte de egentlige feltundersøgelser. På denne måde fik vi et indtryk af stemningen i området, og hvad der var både muligt og interessant at fokusere på. Som det beskrives af Hastrup (2010) kan feltarbejdet være svært at definere en opskrift på, eftersom det er en metode, der konstant må omfortolkes i forhold til den tidligere viden, og dette er baggrunden for vores fremgangsmåde i feltundersøgelserne. 20