LANDSBYKATALOG 2001/2002

LANDSBYKATALOG 2001/2002 IDÉKATALOG FOR BÅSTRUP

INDHOLD Baggrund og formål...1 Status og udfordringer...2 Hidtidig planlægning...3 Båstrup i fremtiden...4 Handlingsplan/projekter...6 Organisation og støttemuligheder...inderside bagside Landsbykataloget er udarbejdet af Sven Allan Jensen as i samarbejde med borgere i Båstrup og Hedensted Kommune Medarbejder fra Sven Allan Jensen as: Niels Hurup Medarbejdere fra Hedensted Kommune: Anne Schmidt Andersen, Anders Reuss og Anders Kousgaard

Baggrund og formål Formålet med projektet Der er stigende fokus på landdistrikterne i disse år. Den forrige regering udarbejdede en landdistriktredegørelse 2001, der følger op på det arbejde der allerede er gjort i amter og kommuner landet over. Vejle Amts landdistrikter har oplevet en markant øget vækst og udvikling i perioden fra 1990 til 1998. På en række områder har væksten i amtets landkommuner endog været relativt større end i bykommunerne. Det er hovedkonklusionen i en ny redegørelse, som belyser udviklingen i landdistrikterne i Vejle Amt i perioden 1990 til 1998. Redegørelsen er udarbejdet af Vejle Amts afdeling for Udvikling og Erhverv. Formålet med landsbykatalogerne er at engagere beboerne i landsbyerne i udarbejdelsen af planer for deres egen landsby. Landsbykatalogerne er et idéoplæg og kan bruges af landsbyerne de næste mange år. Der udarbejdes landsbykataloger for 15 landsbyer i Hedensted Kommune. Strategien kan indeholde målsætninger for: styrkelse af bosætningsmuligheder, udnyttelse af IT, foreningsliv og netværk, mødesteder og forsamlingshuse, forbedring af trafiksikkerhed, forskønnelse og beplantning, synliggørelse af områdets historie, det kommunale servicetilbud mv. udvikling af samarbejdet mellem landdistrikterne og kommunen i form af fx et landdistriktsråd med deltagelse af repræsentanter fra de enkelte landsbyer i kommunen indførelse af et årlig landdistriktstemamøde mellem landsbyrådet og byrådet, indførelse af en årlig redegørelse for udviklingen i landdistrikterne (indbyggertal, ændringer i servicetilbud mv.) udpegning af en landsby-kontaktperson i kommunens forvaltning. Landsbyplanernes indhold skal vokse op nedefra med landsbyerne som udfarende kraft og med Hedensted Kommune i en konsulentrolle. Indholdet i landsbykatalogerne vil blive individuelt for de enkelte landsbyer og være styret af det, som borgerne lægger vægt på. Landsbykatalogerne kan fx indeholde projektforslag om renovering af forsamlingshus, indretning af aktivitetssted for ældre, anlæg af et torv, indpasning af nye huse i gadebilledet, udlæg af jordbrugsparceller, beplantning, sti til naturområde, oprensning af gadekær, indførelse af affaldssortering osv. Konkrete forslag til udvikling af samarbejdet mellem områdets foreninger og organisationer vil også være et gennemgående emne i landsbyplanerne. Der kan fx for de enkelte landdistrikter være forslag om nedsættelse af landsbyråd, der fungerer som paraplyorganisation for områdets mange foreninger og organisationer, og de enkelte landsbyer kan få deres egen hjemmeside på internettet med informationer om området, aktivitetskalender, sportsresultater osv. Det idylliske billede af landsbyerne, som disse fotos illustrerer, er ikke længere virkeligheden. Landsbyerne har udviklet sig i forskellige retninger og har idag hver deres kvaliteter og forudsætninger. 1

Status og udfordringer Båstrup Båstrup er beliggende vest for motorvejen ca. 1 km. syd for Øster Snede. Bebyggelsen er koncentreret omkring krydset Båstrupvej/Bredalvej, hvor der fortrinsvist ligger parcelhuse. Mod vest ligger en række større landbrug samlet. Båstrup har ikke nogen bymæssig identitet, men som i alle landsbyer i Hedensted er der mange markante træer. Byen ligger på en øst-vestgående bakkekam og mod syd er der en storslået udsigt ned mod mosen og Gl. Sole. Mosen er beskyttet af naturfredningslovens 3. Båstrup har 149 indbyggere (i oplandet er der 17 indbyggere), se befolkningsfordelingen i faktaboksen. Det er et stort ønske sammen med Gl. Sole at få etableret et samlingssted/kulturhus/borgerhus, som også kan bruges af de unge. I Båstrup er der kun bygget ganske få nye huse. Der en enkelt stor virksomhed, KFK, som på visse tidspunkter af året skaber en del tung trafik. Der findes stadig flere aktive landbrug. Inden for de nærmeste år er der mulighed for at flere af disse ejendomme går ud af drift og efterlader nogle nye muligheder. Det væsentligste problem i byen er trafikken på Bredalvej (ca. 1.600 biler i døgnet). Der køres for stærkt, og det giver utryghed, især i krydset ved Båstrupvej, hvor oversigtsforholdene ikke er gode. Der ligger et par huse på nordsiden af krydset, som forhindrer oversigten. Det er utrygt for forældrene at sende børnene på cykel til skole ad Bredalvej. En udvidelse af kørebanen på Bredalvej og opstribning af cykelbaner har i mange år været på kommunens budget, men er hidtil blevet udskudt. Det største ønske er en cykelsti til Øster Snede. Der er ikke de senere år ikke registreret trafikuheld med personskade hverken i Gl. Sole eller Båstrup. Der er også enighed blandt beboerne om, at der køres for stærkt på Båstrupvej, og at der er for megen tung trafik. Bump ville være en god idé, og byskiltene bør flyttes længere mod vest. Der mangler gadebelysning på i den vestlige ende af Båstrupvej/på strækningen fra gårdene i vest til krydset i øst. Båstrup er desuden påvirket af støj fra motorvejen, men en effektiv afskærmning vil være meget bekostelig og nok ikke realistisk før om mange, mange år. Der er behov for lidt flere boliger i Båstrup, men der er nogen uenighed om, hvor de skal ligge, syd eller nord for Fakta om Båstrup Pr. 1.10.01 Indbyggertal: ialt 149 0-6 år: 23 7-16 år: 22 17-25 år: 12 25-59 år: 65 60 - : 16 Erhverv: KFK Vinduesfabrik Vognfabrik Landbrug med dyrehold Svin Kyllinger Høns Butikker: Ingen butikker Service: Privat legeplads Forsyning og miljø: Varmeforsyning: naturgas Båstrup ligger i område for særlige drikkevandsinteresser (OSD) Foreninger:? 2

EKSISTERENDE FORHOLD OG UDFORDRINGER I BÅSTRUP Landbrug/svin Vinduesfabrikken Høj hastighed Mangler gadebelysning Dårlige oversigtsforhold Landbrug/svin Nedlagt landbrug Vognfabrik Landbrug/mink og kyllinger Landbrug/høns Landbrug/svin Landbrug/kyllinger Landbrug/svin Legeplads Stopskilte er svære at se? KFK Støj fra motorvejen!! Landbrug/svin Landbrug/høns og svin Mulig sti 0 250 m 500 m Båstrupvej. Nord for vejen kunne der etableres jordbrugsparceller. Der mangler visse steder beplantning, som kunne supplere den eksisterende beplantning og være med til at give landsbyen mere karakter. Hidtidig planlægning Kommuneplanen Båstrup er i kommuneplanen udlagt som kompetenceområde, hvilket vil sige at kommunen er zonemyndighed og skal behandle byggesager m.m. Båstrup er i kommuneplanen desuden omfattet af rammeområdet 3.L.2. Rammeområdet har samme afgrænsning som kompetenceområdet. Båstrup skal fastholdes i landzone også ved evt. udarbejdelse af lokalplan. Kommuneplan Boligformål Centerformål Erhvervsformål Landbrug Landsby Offentlige formål Rekreative formål 3.L.2 Gl. Sole Båstrup 3.B.4 Lokalplaner Der er ikke udarbejdet lokalplaner for Båstrup. 3

Båstrup i fremtiden Mål Båstrup skal bevares som en landzonelandsby med blandet anvendelse og fortsat mulighed for landbrug. Den meget åbne grønne struktur skal bevares. Afgrænsningen af kompetenceområdet, hvor kommunen er zonemyndighed skal revurderes. Byens virksomheder skal søges fastholdt bl.a. ved at sikre udvidelsesmuligheder. De dårlige oversigtsforhold i krydset Bredalvej/Båstrupvej skal så vidt muligt forbedres. Muligheden for placering af jordbrugsparceller skal vurderes nærmere. Retningslinier Nye boliger må kun placeres som huludfyldning så landsbyens struktur bevares. Landsbyen skal udvikles under hensyntagen til, at en del af Båstrup er beliggende i område for særlige drikkevandsinteresser. Der er på planen vist 2 mulige udstykninger. Syd for Båstrupvej kan der ustykkes ca. 7 parcelhusgrunde, som skal være en afrunding af landsbyen mod syd. Nord for Båstrupvej kunne der udstykkes ca. 6 jordbrugsparceller. Der skal sammen med borgerne i Gl. Sole arbejdes for, at der etableres et fælleshus på idrætspladsen i Gl. Sole. Der skabes en sti langs eksisterende markvej øst om mosen mellem Gl. Sole og Båstrup - som trampet sti. Samt en sti mod syd fra en eventuelt ny udstykning syd for Båstrupvej. De foreslåede stier forbindes med en gangsti rundt om mosen. Der etableres gadebelysning på Båstrupvejs vestlige del. Det er Hedensted Kommunes politik, at alle landsbyer kan få gadebelysning. Landsbyerne skal selv betale for indkøb og opstilling af lamper, hvorefter kommunen overtager driften. Stopskilte på Båstrupvej flyttes og/eller tydeliggøres. Bredalvej gennem Båstrup bør hastighedsdæmpes. Der kan etableres en hævet flade i krydset Bredalvej/Båstrupvej og hastighedsdæmpere ved byskiltene (bump eller byporte med midterheller). Båstrupvej bør også hastighedsdæmpes med bump, som vist på tegningen. Der var ønske fra Båstrup om etablering af en beplantet støjvold langs motorvejen. Men det er nok en meget urealistisk løsning. Mange andre er meget hårdere ramt af trafikstøj, og en løsning af deres problemer vil blive højere prioriteret. Legepladsen ved Båstrupvej Her kunne der skabes adgang til en mindre parcelhusudstykning. Udfordringer i Båstrup Ved workshoppen den 1. aften blev der stemt om hvilke udfordringer, det er vigtigst at få løst. Stemmetal er angivet til højre. 1. Bevaring af virksomheder ved ikke at lægge hindringer i vejen 20 2. Der køres stærkt gennem Båstrup 16 3. Manglende cykelsti til Øster Snede 15 4. Dårlig oversigt i kryds 9 5. Der mangler et samlingssted/kulturhus/borgerhus også for de unge 8 6. Fra vest ad Båstrupvej er der dårlig skiltning af kryds 4 7. Der mangler en rekreativ sti rundt om mosen 4 8. Der mangler byggegrunde i Båstrup 4 9. Tung trafik og høj hastighed på Båstrupvej 4 10. Der mangler gadelys i Båstrup 4 11. Byskilt i Båstrup placeret forkert 3 12. Støj fra motorvejen 2 13. Meget trafik til KFK, man kan ikke komme igennem Bredalvej i perioder 0 14. Der er mangel på busforbindelser - særligt om aftenen 0 4

Skitseforslag udarbejdet på baggrund af borgernes egne ønsker for Båstrup Den ledige grund syd for Båstrupvej, hvor der kan være nye parcelhusgrunde. 5

Projektoversigt De nævnte projekter er fremkommet på baggrund af de udfordringer, der blev drøftet med borgerne i Båstrup på workshoppen og borgermødet. Projekterne er ikke prioriteret, men skal ses som ét samlet idékatalog. Projekt 1 Etablering af 6 jordbrugsparceller nord for Båstrupvej. Byggemodning. Projekt 2 Udstykning af 7 parcelhusgrunde syd for Båstrupvej. Byggemodning. Byudvikling Byudvikling Art Formål At skabe en begrænset vækst. At skabe en begrænset vækst. Projekt 3 Etablering af gadebelysning langs Båstrupvej. 9 parklamper. Vej- og bygningsvedligeholdelse At skabe tryghed på vejen om aftenen. Projekt 4 Anlæg af 3 bump på Båstrupvej vest for Bredalvej. Projekt 5 Etablering af hævet flade i krydset Bredalvej/Båstrupvej. Projekt 6 Byporte ved byskiltene på Bredalvej ved indkørslen til byen. Vej- og bygningsvedligeholdelse Vej- og bygningsvedligeholdelse Vej- og bygningsvedligeholdelse At sænke hastigheden og øge trafiksikkerheden. At sænke hastigheden og øge trafiksikkerheden. At sænke hastigheden og øge trafiksikkerheden. Projekt 7 Etablering af stier til mosen. Projekt 8 Sti rundt om mosen og søen. Projekt 9 Etablering af cykelsti til Øster Snede Veje og stier Veje og stier Vej- og bygningsvedligeholdelse Forbedring af adgangen til de rekreative områder. Forbedring af adgangen til de rekreative områder. At øge trafiksikkerheden på skolevejen 6

ORGANISATION OG STØTTEMULIGHEDER ORGANISATION Konkrete forslag til udvikling af samarbejdet mellem områdets foreninger og organisationer vil også være et gennemgående emne i landsbykatalogerne. Der kan fx for de enkelte landdistrikter være forslag om nedsættelse af landsbyråd, der fungerer som paraplyorganisation for områdets mange foreninger og organisationer, og de enkelte landsbyer kan få deres egen hjemmeside på internettet med informationer om området, aktivitetskalender, sportsresultater osv. Organisationsplanen er et eksempel på, hvordan samarbejdet kunne organiseres. STØTTEMULIGHEDER Projektlisten i landsbykataloget indeholder projekter, som det ikke vil være muligt for Hedensted Kommune at finansiere de kommende år. Nogle af opgaverne vil kommunen kunne løse, men mange af opgaverne skal løses med andre midler og/eller frivilligt arbejde fra landsbyens beboere. Landdistrikterne vil også i de kommende år være højt prioriteret regionalt, nationalt og i EU. Der vil derfor være gode muligheder for at kunne finansiere projekter i landsbyerne med tilskud fra fonde og programmer, der søsættes af regeringen eller EU. Allerede idag er der forskellige mulligheder, hvoraf nogle er beskrevet i det følgende. LANDDISTRIKTSPULJEN Indenrigsministeriet støtter via landdistriktspuljen forsøgsaktiviteter, forskning og information, der kan fremme en økonomisk, social, kulturel og miljømæssig bæredygtig udvikling på landet. www.im.dk www.cfu-land.dk BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALG Efter lov om byfornyelse kan kommunerne nedsætte bygningsforbedringsudvalg, som kan yde støtte til udvendig istandsættelse af beboelsesbygninger samt forsamlingshuse og lign. i landdistrikterne. www.bm.dk HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE HEDENSTED KOMMUNE LANDSBYFÆLLESRÅD LANDSBYRÅD FOR HVER LANDSBY DE ENKELTE FORENINGER Efter byfornyelsesloven kan der gennemføres helhedsorienteret byfornyelse - også i mindre byer og landsbyer, hvor der er behov for det. www.efs.dk LOKALE- OG ANLÆGSFONDEN Kulturministeriet yder støtte til spændende byggeri og anlæg indenfor kultur- og fritidsområdet. www.loa-fonden.dk ADMINISTRATIV ERHVERVSSERVICE Regeringen har lanceret et initiativ som gør det muligt for virksomheder at overlade deres administrative arbejde til private serviceleverendører. Der er knyttet en tilskudsordning til erhvervsservice, så små virksomheder kan få hjælp til IT-investeringer. www.startguiden.dk www.virksomhedsguiden.dk STØTTE FRA PRIVATE FONDE Der er mulighed for at søge støtte hos private fonde, men svært at skabe overblik over hvilke fonde og legater der er til rådighed. Flere oplysninger kan findes i fx Kraks Fonds og legatvejviser og Vejviser til legater og fonde, som begge kan lånes på biblioteket.

HVAD ER DER SKET OG HVAD VIL DER SKE? Formålet med landsbykataloget er, at engagere beboerne i landsbyerne i udarbejdelse af planer for deres egen landsby. Landsbykataloget lægger rammerne for landsbyernes udvikling de næste mange år. Landsbykataloget bliver ikke en officiel plan på samme måde som fx kommuneplanen, som byrådet er forpligtet til at arbejde for at realisere. Landsbykataloget er et inspirationskatalog, der i årene fremover kan påvirke byrådets arbejde med landsbyerne og øve indflydelse på de kommende kommuneplaner. Det er desuden byrådets ønske, at landsbykataloget kan virke som igangsætter af lokale initiativer, og at kataloget kan forbedre chancerne for, at beboerne kan hente finansiel støtte til diverse projekter fra fonde mv. Landsbykataloget er primært udarbejdet over to dage, den 31. oktober og den 1. november 2001. Udarbejdelsen startede med med et møde i landsbyen, hvor repræsentanter fra landsbyen sammen med kommunens planlæggere og en rådgiver gennemgik problemer og udfordringer i Båstrup. Herefter gik vi en tur i byen og registrerede forholdene på stedet. Midt på eftermiddagen gik planlæggerne hjem på rådhuset og sammenfattede dagens informationer, dels på et kort med registrering af de eksisterende forhold og problemer og udfordinger. Problemer og udfordringer blev også nedfældet på en liste, som på en workshop for en større kreds af borgere samme aften blev suppleret og prioriteret, inden der blev snakket løsninger. På baggrund af workshoppen beskrev planlæggerne dagen efter forudsætninger, mål, retningslinier og forslag til projektliste samt tegnede en skitse af, hvordan Båstrup kan komme til at se ud i fremtiden, hvis alle løsningerne bliver realiseret. Mål og planskitse blev så præsenteret om aftenen på et borgermøde, hvor alle Båstrups beboere var inviteret. Her var der livlig debat. Indtryk fra mødet er refereret i kataloget. I foråret 2002 blev katalogerne for alle landsbyerne lavet færdige. Herefter behandles de i byrådet, inden de sendes ud i en offentlig høring. Her får alle borgere i landsbyene mulighed for at kommentere katalogerne og komme med ændringsforslag. På baggrund af debatten laves en indstilling til byrådet, som får mulighed for at supplere katalogerne og komme med bemærkninger, inden katalogerne gøres færdige, lægges på kommunens hjemmeside, trykkes og sendes ud til interesserede og andre involverede i hver enkelt landsby.