Udviklingsplan for skoleområdet THISTED KOMMUNE
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1 Bæredygtige skoler... 2 1.2 Læsevejledning i forhold til Udviklingsplanen.... 2 2. Økonomisk analyse... 3 2.1 Demografi regulering... 3 2.2 Pulje til omstilling... 5 2.3 Konklusion... 5 3. Efterspørgsel og behov... 6 3.1 Analysens forudsætninger.... 6 3.2 Udvikling i elevtal og skolestørrelser... 6 3.3 Udvikling i antal skoleindskrivninger... 8 3.4 Udviklingen i gennemsnitlige skolestørrelser.... 9 3.5 Konklusion... 10 4. Faglig kvalitet... 11 4.1 Forskning... 11 4.2 Faglig bæredygtighed... 11 4.3 Inklusion... 13 4.4 Viden og kompetencer... 13 4.5 Skoleledelse... 14 4.6 Afgangsprøver... 15 4.7 Nationale test... 16 4.8 Konklusion... 16 5. Bæredygtige skoler... 18 5.1 Model 1... 18 5.1.1 Øvrige konsekvenser ved model 1:... 19 5.2 Model 2... 20 5.2.1 Øvrige konsekvenser ved model 2:... 22 5.3 Model 3... 22 5.3.1 Øvrige konsekvenser ved model 3:... 23 6. Opmærksomhedspunkter... 25
1. Indledning I forbindelse med budgetvedtagelsen 2014 for Thisted Kommune blev det besluttet, at der udarbejdes udviklingsplaner inden for ældre-, dagtilbuds- og skoleområdet. Denne rapport er resultatet af analysearbejdet for skoleområdet, der er gennemført på baggrund af Børne- og Familieudvalgets godkendelse (den 14. januar 2014) af kommissoriet for arbejdet. Analysen tager udgangspunkt i, at der skal skabes bæredygtige skoler i et perspektiv, der rækker frem mod skoleår 2020-2021. Bæredygtige skoler defineres som enheder, der er bæredygtige i forhold til faglig kvalitet, økonomi og efterspørgsel. Se nedenstående, hvor analysetrekanten er illustreret. Faglig kvalitet Bæredygtige skoler Økonomi Efterspørgsel og Behov Udviklingsplanen skal danne fundamentet for at Børne- og Familieudvalget og Kommunalbestyrelsen kan sende forslag til modeller for fremtidig skolestruktur i høring med henblik på en politisk beslutning ultimo november 2014. Udviklingsplanen består af en sammenfattende analyse med udgangspunkt i ovenstående analysetrekant efterfulgt af 3 modeller for fremtidig skolestruktur i Thisted Kommune. 3 modeller som jf. analysen er bæredygtige i tidsperspektivet skoleår 2020-2021. Bag analysen og forslagene til de 3 modeller ligger et omfattende datamateriale, som knytter an til faglig kvalitet, økonomi og efterspørgsel. Dette materiale er vedhæftet rapporten som bilag, hvilket giver mulighed for at få indgående indblik i det samlede datamateriale, der er fundamentet for udviklingsplanens konklusioner. Processen for det videre arbejde med udviklingsplanen er skitseret nedenfor: Politisk 1. behandling 1. udgave af udviklingsplanen sendes i høring: 13. august 2014, Børne- og Familieudvalget 26. august 2014, Kommunalbestyrelsen Høringsfase: 27. august 2014 til 21. oktober 2014. Jf. folkeskoleloven skal der være 8 ugers høringsfase. Sagsbehandling af høringssvar og tilretning af endelig udviklingsplan: 22. oktober 2014 til 4. november 2014 Politisk 2. behandling endelig beslutning af udviklingsplanen: 11. november 2014, Børne- og Familieudvalget 25. november 2014, Kommunalbestyrelsen Udviklingsplanen side 1
1.1 Bæredygtige skoler Denne udviklingsplan forholder sig fagligt til folkeskolens kerneydelse: At alle børn skal blive så dygtige de kan, samtidig med at de trives i skolen. Argumentationen drejer sig derfor udelukkende om, hvordan der i Thisted Kommune skabes bæredygtige skoler set i lyset af de økonomiske og demografiske udfordringer, der findes lokalt. Analysen forholder sig derfor ikke til evt. afledte konsekvenser af fremtidige strukturændringer, såsom lokale konsekvenser for f.eks. foreningslivet og idrætsfaciliteter, udviklingen af huspriser, betydningen for forretningsog erhvervsliv og landsbyudvikling generelt. 1.2 Læsevejledning i forhold til Udviklingsplanen. Denne udviklingsplan er bygget op omkring ovenstående analysetrekant, og inden for hvert område indeholder planen en kortere analyse og konklusion. Derefter beskrives på baggrund af analysen 3 modeller for fremtidig struktur for skolevæsnet i Thisted Kommune. Bag analysen findes et omfattende datamateriale. Dette er placeret i rapportens bilagsdel. Her er der mulighed for at læse mere om f.eks. nuværende og fremtidig rammebetingelser for hver enkelt skole, samt konsekvensberegninger i forhold til de foreslåede modeller. Bilagsmaterialet er derfor tænkt som et opslagsmateriale, der for læseren kan uddybe og begrunde rapportens analyser og konklusioner. Udviklingsplanen side 2
2. Økonomisk analyse Økonomi Folkeskoleafdelingen i Thisted Kommune har i 2014 et samlet budget på 378,5 mio. kr. Budgettet er fordelt på følgende måde: 17 Folkeskoler 294,3 mio. kr. SFO 32,0 mio. kr. Forvaltningen 20,2 mio. kr. Tilskud til Friskoler 17,5 mio. kr. Tilskud til Efterskoler 14,5 mio. kr. Folkeskolernes økonomi er sammensat af et lønbudget (87,8 %) og et driftsbudget (12,2 %). Økonomien er decentral, og det er den enkelte skoleleder, der har ansvaret for sin skoles budget. Hvert år opgøres elevtallet den 5. september. Denne opgørelse danner grundlag for de budgetter skolerne tildeles for det igangværende skoleår. Budgetterne tildeles for et skoleår, skolerne har således én tildeling for de første 7 måneder af et budgetår og en anden tildeling for de sidste 5 måneder af et budgetår. Elevtalsopgørelsen den 5. september, bliver også brugt til at afregne tilskud til Fri- og Efterskoler med staten. 2.1 Demografi regulering Til budgetlægning for 2011 blev der udarbejdet en demografimodel for bevillingsgrupperne; Skoler og Uddannelse Dagtilbud Pleje og omsorg for ældre. Ved budgetlægning de følgende år er der blevet foretaget en genberegning af områderne, hvor der har været nye prognosetal. På skole- og uddannelsesområdet er der hvert år sket en regulering i forhold til prognosetal og de tal som ligger til grund for budgettet i de enkelte år. Hvert år i midten af februar melder Folkeskoleafdelingen de forventede elevtal til Økonomikontoret og budgettet for de følgende år tilrettes efter dette. Demografireguleringen betyder, at for hver elev, der bliver mindre i skolevæsenet, reduceres området med 70.355 kr. pr. elev. I skolevæsnet kan udgifterne deles i to grupper. De variable udgifter, er de udgifter, der tildeles pr. elev. Disse udgifter sparer skolevæsnet hver gang der bliver en elev færre. De faste udgifter, er de udgifter skolevæsnet bruger på bygninger, rengøring, el, varme m.m. Disse udgifter forbliver de samme, selvom der bliver færre elever i skolevæsnet. Udgifterne bliver kun reduceret ved, at skolestrukturen tilpasses og bygninger lukkes. Udgifterne fordeler sig således: Variable udgifter udgør kr. 55.355 Faste udgifter udgør kr. 15.000 Udviklingsplanen side 3
Variable udgifter: Elevtildeling, inklusion, ledelse, sekretær. Faste udgifter: El, varme, rengøring, pedel, vedligehold, UU, ungdomsskoler, PPR. Elevtallet inkl. friskoler og efterskoler forventes, at være følgende for de kommende år: Elevtalsforudsætninger 2014 2015 2016 2017 Budgetgrundlag i budget 2014 5.803 5.757 5.665 5.627 Elevtalsprognose 5.632 5.532 5.478 Elevtalskorrektion -125-133 -149 Dette betyder, at skoleområdet skal reduceres følgende over de næste år: 2015 2016 2017 I alt Variable udgifter 9,4 mio. 5,5 mio. 2,9 mio. 17,8 mio. Faste udgifter 2,7 mio. 1,4 mio. 1,0 mio. 5,1 mio. Besparelse i alt 12,1 mio. 6,9 mio. 3,9 mio. 22,9 mio. Skolevæsnets udfordring er, at de faste udgifter, der hvert år skal spares for at imødekomme demografireguleringen kun kan findes ved, at spare ekstra på normeringen til undervisning eller ved at reducere bygningsmassen. De faste udgifter på skolerne dækker over følgende: Teknisk serviceleder, rengøring og rengøringsmaterialer, bygningsforsikring, renovation og vand, el, varme, transport til svømning m.m. De faste udgifter til skolerne er p.t. følgende: Faste udgifter I alt Kr. pr. elev Bedsted 1.919.474 11.291 Hanstholm 2.553.815 8.961 Hannæs 2.227.334 9.684 Hillerslev 870.049 8.530 Hurup 1.750.768 3.195 Koldby 1.385.713 10.498 Nors 1.045.418 6.375 Rolighed (Incl. Østermølle) 2.120.294 5.609 Sennels 823.664 7.698 Sjørring 2.284.864 5.241 Snedsted (Incl. Trombaken) 2.603.939 5.459 Tilsted 1.144.761 6.980 Tingstrup 2.454.723 3.748 Vestervig 1.357.478 10.442 Vorupør 520.136 20.005 Østerild 1.085.828 10.148 Østre 3.705.345 7.934 I alt/gennemsnit 29.853.603 6.442 Udviklingsplanen side 4
2.2 Pulje til omstilling I aftalen om kommunernes økonomi for 2014 blev kommunernes bloktilskud løftet ekstraordinært med 300 mio. kr. i 2014 og med 600 mio. kr. i 2015-2016, samt med 300 mio. kr. i 2017. Pengene blev givet til de omstillingsudfordringer, som kommunerne står overfor lokalt på folkeskoleområdet som følge af folkeskolereformen. Pengene er fordelt efter følgende kriterier: Et grundbeløb, hvor fordelingen tager udgangspunkt i antallet af folkeskoleelever, suppleret med et tillæg til kommuner hvor beskatningsgrundlaget pr. indbygger er under landsgennemsnit, og hvor det samtidig vurderes, at kommunen står overfor økonomiske udfordringer ved omstilling af folkeskolen. Kriterie 1: Fordelt til kommunerne efter kriterier for et relativt lavt potentiale for øget brug af lærerpersonale til undervisning, men også et højt behov for øget antal undervisningstimer. Kriterie 2: Fordelt til kommunerne med et vanskeligt udgangspunkt for en effektiv skolestruktur på grund af lav befolkningstæthed. Kriterie 3: Fordelt til kommunerne med et relativt lavt potentiale for frigørelse af midler ved reduceret pasningsbehov i SFO og klubtilbud. I 2014 fik Thisted kommune følgende beløb i forhold til de forskellige kriterier (1.000 kr.): Grundbeløb 882 Kriterie 1 0 Kriterie 2 2.471 Kriterie 3 1.016 I alt 4.369 Thisted kommunes andel i 2014 var på 4,4 mio. kr., og det forventes at Thisted kommune i 2015 vil få 8,8 mio. kr. Pengene er fordelt ud til skolerne, således at de har mulighed for, at løfte de nye opgaver og øget undervisningstimetal som folkeskolereformen medfører. Fra skoleåret 2017/2018 vil Thisted kommune ikke længere få tilført disse midler, og skolerne skal således klare sig uden 8,8 mio. kr. 2.3 Konklusion Skolevæsnet har 2 økonomiske udfordringer i løbet af de næste år: Det faldende elevtal påvirker de faste udgifter til bygningerne på den måde, at med mindre bygningsmasse tilpasses det aktuelle elevtal, vil det være nødvendigt at skære i de normeringer skolerne modtager til den faglige undervisning, hvis nuværende serviceniveau skal bevares. Samtidig bliver Regeringens omstillingspulje med en årsvirkning på 8,8 mio. kr. en del af de normeringer skolerne modtager for at imødekomme elevernes undervisningstal i den nye folkeskolereform. Puljen er fordelt i skolevæsnet således at en stor del af den bliver brugt til, at give ekstra tildelinger til de små skoler, så de har mulighed for at leve op til timetallet i reformen. Disse midler udløber pr. 31. juli 2017. Udviklingsplanen side 5
3. Efterspørgsel og behov Efterspørgsel og Behov Afsnittet efterspørgsel og behov er et udpluk af den store analyse, som udgør bilag 1. I analysen, er alle Thisted Kommunes folkeskoler analyseret detaljeret på skoleniveau i forhold til elevtal, det frie skolevalg på tværs af skoledistrikterne, markedsandele i skoledistrikterne, udvikling i elevtal frem til skoleåret 2020/21 m.m. 3.1 Analysens forudsætninger. Analysen er grundlagt på det kendte tal, der fastlåses hvert år den 5. september i KMD elev. Disse tal danner grundlaget for afregninger med staten i forhold til Fri- og Efterskoler og Folkeskolernes endelige ressourcer for et skoleår. Elevtal m.m. der beskriver fremtiden efter den 5. september 2013 er tal, der findes i den befolkningsprognose konsulentfirmaet COWI udarbejdede i 2013. Befolkningsprognosen blev taget til efterretning af Kommunalbestyrelsen på møde den 17. december 2013. Prognosetallene er anvendt på den måde, at alle udregninger er lavet under forudsætning af, at nuværende skoler og skoledistrikter fortsætter uændret frem mod 2020/21. Det kan bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ser ud til, at det reelle fald i antallet af elever, der har været siden prognosen blev lavet, er større end det fald prognosen har forudset. I afsnittet, hvor Thisted Kommune sammenlignes med Morsø, Hjørring, Mariagerfjord, Jammerbugt, Frederikshavn Kommuner, Nordjylland og hele landet, er tallene et udtræk af Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal. 3.2 Udvikling i elevtal og skolestørrelser Den nedenstående tabel beskriver den udvikling, der har været i skolevæsnet siden den nuværende skolestruktur der blev trådte i kraft den 1. august 2011. I normalundervisningen er elevtallet faldet 8% og klassekvotienterne, der efter strukturbeslutningerne i december 2010 steg, er igen faldet til et niveau under klassekvotienten før den nuværende skolestruktur blev besluttet. Denne klassekvotient og skolevæsnets elevtal, ser ifølge befolkningsprognosen ud til at falde frem mod 2020/21. Elevtal normalundervisning 11/12 12/13 13/14 14/15 Ændring i % 4728 4614 4475 4393-8% Bedsted 137 132 141 145 6% Hanstholm 315 303 287 275-15% Hannæs 295 272 239 230-28% Hillerslev 106 105 110 102-4% Hurup 526 545 528 526 0% Koldby 150 151 138 132-14% Nors 169 177 166 164-3% Udviklingsplanen side 6
Rolighed 346 327 318 306-13% Sennels 111 106 108 107-4% Sjørring 466 441 441 436-7% Snedsted 498 454 437 414-20% Spor 10 81 67 63 63-29% Tilsted 168 157 155 164-2% Tingstrup 636 652 638 637 0% Vestervig 159 135 135 130-22% Vorupør 23 31 30 26 12% Østerild 114 113 107 107-7% Østre 428 446 434 429 0% Overbygning (7.-, 8.-, og 9. klasse) Overbygning 1602 1517 1469 1414-13% Hannæs 146 148 118 121-21% Hanstholm 86 85 90 85-1% Østre 280 292 281 277-1% Tingstrup 278 273 270 266-5% Sjørring 216 196 185 185-17% Snedsted 237 191 188 176-35% Hurup 278 265 243 241-15% KMD elev 5/9'11 5/9'12 5/9 '13 På længere sigt sker der også demografiske forskydninger i skolevæsnet. Nedenstående tabel viser den forventede udvikling frem til 2021. Antal af elever, antal klasser samt klassekvotient, såfremt nuværende struktur fastholdes 2013/2014 2020/2021 Elevtal Antal klasse Kl. kvotient Elevtal Antal klasse Kl. kvotient Bedsted 141 7 20,1 139 7 19,9 Hannæs 239 14 17,1 217 13 16,7 Hanstholm 287 15 19,1 297 16 18,6 Hillerslev 110 7 15,7 84 7 12,0 Hurup 528 25 21,1 469 25 18,8 Koldby 138 7 19,7 129 7 18,4 Nors 166 8 20,8 147 7 21,0 Rolighed 318 15 21,2 224 14 16,0 Sennels 108 7 15,4 123 7 17,6 Sjørring 441 23 19,2 339 18 18,8 Vorupør 30 4 7,5 29 4 7,3 Snedsted 437 23 19,0 429 23 18,7 Tilsted 155 7 22,1 134 7 19,1 Tingstrup 638 29 22,0 555 26 21,3 Vestervig 135 7 19,3 119 7 17,0 Østerild 107 7 15,3 99 7 14,1 Udviklingsplanen side 7
Østre 434 20 21,7 446 25 17,8 I alt 4412 3979 Denne graf viser den forventede udvikling i det samlede elevtal for 0. til 9. klasse i Thisted Kommune: 4450 4400 4350 4300 4250 4200 4150 4100 4050 4000 Graf over forventet elevtal 0. - 9. klasse 2013/14 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20 2020/21 3.3 Udvikling i antal skoleindskrivninger Fødselstallet i Thisted Kommune er faldende, hvilket både har konsekvenser for indskrivningerne i børnehaveklasserne de kommende år og det samlede elevtal på skolerne. Vi vurderer, at disse data tegner det mest præcise billede af den forventede udvikling i antallet af elever i folkeskolerne i Thisted Kommune. Nedenstående grafer viser prognoser for de samlede forventede indskrivninger i børnehaveklasserne samt konsekvenserne heraf i form af lavere klassekvotienter i børnehaveklasserne fra skoleåret 2010/11 til skoleåret 20/21. 490 470 450 430 410 390 370 Udviklingen i forventedeindskrivninger i børnehaveklasserne i folkeskolerne i Thisted Kommune 350 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Udviklingsplanen side 8
Ovenstående graf viser et fald i en samlet kommunal skoleårgang på ca. 100 elever pr. år, hvilket får åbenlyse konsekvenser for klassekvotienter i Thisted Kommune. Se nedenstående graf. Klassekvotienter, er et område der konstant har fokus på folkeskoleområdet, da tildeling af ressourcer til skolerne er afhængig af elevtallet. Hvis den gennemsnitlige klassekvotient ændrer sig fra 17 elever til 20 elever, vil det betyde at samtlige klasser i Thisted kommune i gennemsnit, vil modtage ekstra ressourcer svarende til 120.000 kr. pr. skoleår. 20,5 Udviklingen i forventet klassekvotienter i børnehaveklasserne i Thisted Kommune 20,0 19,5 19,0 18,5 18,0 17,5 17,0 16,5 16,0 15,5 2009/102010/112011/122012/132013/142014/152015/162016/172017/182018/192019/202020/21 3.4 Udviklingen i gennemsnitlige skolestørrelser. Ændringerne i skolestrukturen i 2011 gjorde, at den gennemsnitlige skolestørrelse i Thisted Kommune blev lidt højere. Imidlertid kan det ses, at vi allerede nu har et fald i den gennemsnitlige skolestørrelse. Thisted Kommunes skolestørrelser er væsentlig mindre end sammenlignelige kommuner, Region Nordjylland og resten af landet. Skolestørrelsen i Thisted Kommune er steget med 1,5 procent fra 2009 til 2013, og vi kan forvente at det vil falde fremover. Billedet for de andre kommuner, Region Nordjylland og resten af landet er, at skolestørrelserne er blevet væsentligt større i samme periode. Forskellen i skolestørrelserne kan også aflæses i klassekvotienterne, hvor Thisted Kommune med 19,7 elever i gennemsnit i klasserne i 2013 oplever et fald i den gennemsnitlige klassekvotient, mens sammenligningskommunerne, Region Nord og resten af landet oplever en stigning i den gennemsnitlige klassekvotient. Udviklingsplanen side 9
Thisted Morsø Jammerbugt Gennemsnitlig skolestørrelse Hjørring Hele landet 2009 263 296 215 298 268 287 294 370 2010 256 286 211 305 271 278 289 371 2011 265 287 250 314 306 386 313 390 2012 273 330 313 338 399 686 350 424 2013 267 344 326 362 452 679 358 444 Forskel i % 1,5 14,0 34,0 17,7 40,7 57,7 17,9 16,7 Kilde: ØIMs Kommunale Nøgletal Thisted Morsø Jammerbugt Klassekvotient Hjørring Frederikshavn Mariagerfjord Nordjylland Frederikshavn Mariagerfjord Nordjylland Hele landet 2009 18,4 18,7 18,2 18,8 19,9 18,9 19,2 20,4 2010 18,2 19,0 17,9 18,8 20,2 19,6 19,1 20,5 2011 19,2 18,8 18,8 19,3 20,9 20,7 19,8 20,9 2012 20,1 19,0 20,1 20,2 22,1 21,1 20,4 21,3 2013 19,7 19,4 20,1 20,8 22,2 21,0 20,4 21,5 Forskel i % 6,6 3,6 9,5 9,6 10,4 10,0 5,9 5,1 Kilde: ØIMs Kommunale Nøgletal 3.5 Konklusion Thisted Kommune vil de kommende år opleve en demografisk udfordring med faldende elevtal og indskrivninger i børnehaveklasserne. Prognoserne viser, at Thisted Kommune frem til skoleåret 2020/21 vil opleve et fald i det samlede elevtal på 7,8 % De forventede indskrivningerne i børnehaveklasserne falder frem til skoleåret 2020/21 med 17% Den forventede klassekvotient forventes at falde fra 18,9 i 2013/14 til 16,5 i 2020/21. Ovenstående udfordringer vil i høj grad imødekommes i de senere foreslåede modeller, således at der sikres et demografisk bæredygtigt skolevæsen. Udviklingsplanen side 10
4. Faglig kvalitet Faglig kvalitet Afsnittet faglig kvalitet gennemgår indledningsvis relevant national- og international skoleforskning. Herefter præsenteres resultaterne af det gennemsnitlige karakterniveau fra Folkeskolens Afgangsprøver over en treårig periode på henholdsvis nationalt- regionalt- og skoleniveau. Afsnittet afsluttes med en konklusion af forskningsmæssige pointer med relevans for en fremtidig bæredygtig folkeskole i Thisted Kommune. 4.1 Forskning Når det debatteres, hvad god kvalitet i folkeskolen er, viser det sig ofte, at meningerne er mange og meget forskelligartede. Elever, forældre og professionelle har alle erfaringer fra og viden om folkeskolen, - gode og/eller dårlige som samlet set beskriver kvaliteten af de fagprofessionelles præstationer. Som et led i beskrivelsen af en bæredygtig folkeskole har vi valgt at grave et spadestik dybere og undersøge, hvad forskningen kan fortælle os om faktorer, der har betydning for elevernes faglige præstationer og trivsel. Afsnittet faglig kvalitet er resultatet af et deskresearch af national og international pædagogisk forskning vedrørende undervisning, læring, trivsel og ledelse i folkeskolen. Konklusionerne fra forskningsrapporterne præsenteres som evidensunderstøttede kvalitetspejlemærker, der skal være med til at øge alle elevers udbytte af undervisningen, skabe bedre trivsel, og højne den faglige kvalitet gennem en styrkelse af skolens fagprofessionelle personale. Den overvejende del af den læste litteratur forholder sig hovedsageligt til metodiske, didaktiske og kompetencemæssige faktorers indflydelse på elevernes læring og trivsel, og har derfor i denne sammenhæng kun indirekte indflydelse på, hvordan et bæredygtigt folkeskolelandkort kan se ud i et fremtidsperspektiv. Dette materiale danner blandt andet grundlaget for den strategiske kompetence-udviklingsplan 2014/2020 på folkeskoleområdet i Thisted kommune. Afsnittet om faglig kvalitet konkluderer inden for rammerne af Folkeskolereformens tre overordnede målsætninger: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Samt indenfor rammerne af kommunens øvrige politikker på folkeskoleområdet: Målsætningerne for folkeskolerne i Thisted Kommune: Inklusionsmålsætning på folkeskoleområdet IT-strategi på folkeskoleområdet Den Sammenhængende Børne-, Unge- og Familiepolitik 4.2 Faglig bæredygtighed Faglig bæredygtighed handler set både i reformens og i en lokalpolitisk kontekst om, at vores folkeskoler skal have et grundlag og nogle forudsætninger, der giver den enkelte skole mulighed for at kunne løse kerneopgaven, så elevernes faglige præstationer øges, og alle elever, uanset hvor de bor i kommunen, modtager et skoletilbud af samme høje kvalitet. Udviklingsplanen side 11
Reformens overordnede krav til folkeskolen om et fagligt løft stiller høje kvalitetskrav til den enkelte skole og betyder blandt andet, at det fremadrettet udelukkende er linjefagsuddannede lærere, der skal undervise i folkeskolens fagrække. De øgede krav til elevernes faglige præstationer kræver endvidere, at lærere og pædagoger kvalificerer indholdet i teamsamarbejdet, og at omdrejningspunktet er en evalueringskultur omkring undervisningen, der har fokus på elevernes læring. Specialiseringen af undervisningsopgaven kræver, at der uddannes særlige ressourcepersoner, der har specialistkompetencer på afgrænsede områder og som hovedopgave har at vejlede lærere/pædagoger og ledere med henblik på at styrke læringen og dermed elevernes faglige præstationer. Det har derfor stor betydning, at en fremtidig skolestruktur har et fundament, der giver mulighed for at etablere ambitiøse og dynamiske faglige miljøer, som kan danne grundlag for videndeling på den enkelte skole og på tværs af de faglige skolemiljøer. Små og fagligt begrænsede miljøer kan have vanskeligt ved at rekruttere og fastholde højt specialiseret personale, da de ofte ikke har den fornødne timemæssige ressource til at udnytte disse medarbejderes kompetencer. Endvidere ønsker denne medarbejdergruppe ofte at arbejde i ambitiøse faglige miljøer med mulighed for faglig sparring og udvikling. Diversiteten i de større faglige skolemiljøer giver flere muligheder for at udvikle praksis, fordi der er et grundlag for at drøfte faglige udfordringer samt at inspirere hinanden i kompetente fagfællesskaber. Undersøgelsen Den højt præsterende skole (Jill Mehlbye, 2010) peger på, at der på de højt præsterende skoler hersker en præstationskultur: det er på disse skoler, lærerne bruger mest tid på at forberede undervisningen der er konkurrence blandt lærerne der er høj prestige forbundet med at være på forkant det faglige miljø er ambitiøst lærerne støtter hinanden man underviser næsten udelukkende i sine linjefag I forhold til betydningen af lærernes samarbejde ses der en statistisk sikker sammenhæng mellem lærernes deltagelsesfrekvens i klasseteams og elevernes faglige præstationer. Den fulde effekt ses efter ca. 4 års teamsamarbejde, hvilket i høj grad taler for den afdelingsopdelte skole. Eleverne bliver altså dygtigere, når lærerne mødes ofte og samarbejder omkring undervisningen. Der er derfor brug for at have skoleenheder, der kan give lærere og pædagoger mulighed for at arbejde sammen om at fastsætte de mål, man ønsker at evaluere. I reformen er det elevernes læring, der er i centrum. Det er et krav til lærerne, at de skal kende deres virkning eller sagt på en anden måde: Lærerne skal kende effekten af deres undervisning. John Hatties forskning (Hattie 2013) viser, at læreren er en af de stærkeste påvirkningsfaktorer i forbindelse med læring, og at elevernes præstationer i høj grad handler om, hvad lærerne gør. Dansk Clearinghouse for uddannelsesforskning 2009 understøtter Hattie og peger på, at der er tre lærerkompetencer, der er afgørende forudsætninger for, at eleven får størst muligt læringsudbytte: 1. Den enkelte lærers almen- og fagdidaktiske kunnen. 2. Kvalifikationer til at kunne gennemføre klasseledelse med klare mål og færrest mulige læringshæmmende processer. 3. Evnen til at knytte an til den enkelte elev eksempelvis gennem formativ evaluering af sine egne undervisningsindsatser. SFI-rapporten Lærer, undervisning og elevpræstationer (13:09) finder at følgende tre faktorer er vigtige: høj grad af klasseledelse høj faglighed høj grad af faglig rammesætning Disse tre faktorer har en generel positiv betydning for elevernes faglige præstationer, især i mellem- og store klasser over 22 elever. Effekten af den traditionelle klasseundervisning stiger med klassestørrelsen. Størst effekt ses hos elever med svagere socioøkonomisk baggrund. Udviklingsplanen side 12
I forhold til klassestørrelsens betydning for elevernes faglige præstationer ses der ingen sammenhæng mellem klassestørrelse og elevpræstationer uanset social baggrund. Klassekvotienter i Danmark: 29% af alle danske skolelever går i klasser med 10 18 elever 60% af alle danske skolelever går i klasser med 19 25 elever 10% af alle danske skolelever går i klasser med 25 30 elever Der synes altså at være enighed om blandt forskerne, at det er lærernes faglige og didaktiske kompetencer, samarbejdsrelationer og muligheder for sparring i klasseteams samt i de faglige miljøer på skolerne, der har den afgørende indflydelse på elevernes faglige præstationer, og at antallet af elever pr. klasse stort set er uden betydning. 4.3 Inklusion Det ses, at fagligt svage elever har glæde af et blandet skolemiljø og præsterer højere sammen med elever med høj social status, lige som de i forhold til sociale relationer har brug for forskelligheden i kammeratskabsgruppen. Endelig har det betydning i forhold til at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund, at man er i en skolekultur med lav grad af segregering dermed øget inklusion. Set i et lokalt inklusionsperspektiv udtrykkes denne viden i Thisted kommunes inklusionsmålsætning: Thisted Kommunes folkeskoler skal være inkluderende skoler, der skaber sociale og læringsmæssige fællesskaber for alle børn. Målsætningen er, at alle elever oplever sig og opleves inkluderet fysisk, socialt og fagligt, således at den enkelte elevs potentialer har optimale muligheder for udvikling. I et forskningsreview fra Dansk Clearinghouse peges der på, at inklusion er en kollektiv opgave, der ikke kan overlades til den enkelte lærer men kræver et tæt teamsamarbejde og sparring mellem det pædagogiske personale og ledelsen på en skole. I en række svenske udviklingsarbejder, der sigtede mod at styrke børn fra socialt svage grupper (Hagström, Redemo & Bergman, 1998), tilstræbte man at styrke socialt udsatte elevers udbytte af skolen gennem lærernes måder at kommunikere fagligt på og forholde sig til elever på i klasserummet. Resultatet af udviklingsarbejderne var, at det kunne lade sig gøre at styrke de socialt udsatte børns skoleudbytte, hvis lærere og skole gav eleverne følgende fire elementer: at blive set sociale netværk i skolemiljøet trygge strukturer positive relationer til læreren, der spiller en central rolle som forbillede. Der er altså heller ikke umiddelbart, hvad angår elever med svag social baggrund forskningsmæssigt, belæg for at kunne konkludere, at denne elevgruppe lærer bedst i små eller store elevgrupper. SFI-rapporten Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne (11:47) finder også i sin undersøgelse vedr. elevernes trivsel, at den sociale elevsammensætning og skolestørrelsen ikke har nogen betydning for elevernes trivsel. Endvidere kan der I forhold til lærernes trivsel ikke dokumenteres sammenhænge mellem skolernes sociale sammensætning herunder deres etniske sammensætning, og lærernes trivsel. Heller ikke skolestørrelsen synes at have betydning for lærernes arbejdsmiljø. 4.4 Viden og kompetencer En professionalisering af folkeskolen handler i høj grad om at kende sin virkning, det vil sige at Udviklingsplanen side 13
kunne diagnosticere sin egen effekt. Praktikere bør kunne redegøre for, hvilke arbejdsmåder de har valgt, hvad de indeholder, og hvilke resultater de opnår. (Terje Odgen 2013; Evidenbaseret praksis i arbejdet med børn og unge). Ole Fogh Kirkeby, professor ved CBS giver endvidere udtryk for i en artikel i Folkeskolen: At der venter folkeskolens ledelse en kæmpe opgave med at påvirke lærere og forældre således, at der kan stilles krav om en faglighed, der hviler på en kritisk udvikling af den teoretiske og praktiske fornuft Folkeskolens undervisning skal være kendetegnet ved et dynamisk samspil mellem teori og praksis, der skal være med til at sikre, at lærerprocesserne rent faktisk også fører til læring hos eleverne, og målsætningen er, at 95 % af folkeskoleleverne i Thisted kommune skal være så dygtige, når de forlader folkeskolen, at de kan gennemføre en ungdomsuddannelse. Thisted kommunes strategiske kompetenceudviklingsstrategi imødekommer behovet for at skabe sammenhæng mellem forskning, uddannelse og praksis, og sætter fokus på en professionalisering af folkeskolen. Evidensbaserede politikker og strategier skal bidrage til velinformerede beslutninger og anvende den bedste forskningsviden i udformningen og implementeringen af politikker for vores folkeskole. Undersøgelsen Den højt præsterende skole (Jill Mehlbye, 2010) finder, at der på disse skoler ses en klar politisk styring af det kommunale skolevæsen med tydelig mål- og rammestyring på blandt andet følgende områder: Der er fælles mål for, hvad skolerne skal arbejde med Det er politisk udmeldt, hvordan man ønsker strukturen og organiseringen som middel til at opnå de stillede mål Der er stort politisk fokus på ledelsesstruktur, -funktioner og kompetenceudvikling Tydelig forvaltningsledelse I forhold til ledelsen af skolerne ses det, at lederne på de højt præsterende skoler: Ansætter fagligt kompetente lærere Har fokus på fagligheden Praktiserer en synlig og faglig ledelse Prioriterer holddeling, selvstyrende teams og en afdelingsopdelt skole. 4.5 Skoleledelse I rapporten Kvalitetsarbejde erfaringer fra 20 grundskoler (EVA 2007) undersøges skolernes eget arbejde med at sikre, udvikle og dokumentere kvaliteten af undervisningen. Her finder man, at skoleledelsen er helt central for kvalitetssikringen, men opgaven løftes klart bedst på skoler med flere i ledelsen. En uddelegering af opgaverne vedrørende det pædagogiske ansvar betyder, at det er lettere at komme i dialog med lærere og lærerteams om undervisning og pædagogik og i højere grad at være sparringspartner. Skolelederne ser endvidere store fordele ved at adskille den administrative opgave fra den pædagogiske, og det er deres erfaring at kvalitetssikringen af undervisningen bedst sikres, hvis ledelsesteamet har en tydelig arbejdsdeling og løbende dialog. International forskning støtter endvidere SFI-rapport 11:47: Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne, i forventningen om at lederens evner til at samarbejde i det lokalpolitiske miljø er vigtige. Undersøgelser af Meier og O Toole(2003) finder ligeledes, at hyppigheden af samarbejde blandt de øverste ledere i skoledistrikterne har en positiv effekt på skolernes gennemsnitskarakterer Rapporten Skoleledelse i folkeskolen fra EVA undersøger hvordan skolens ledelse arbejder med at sikre undervisningens kvalitet. Dette notat medtager alene rapportens anbefalinger i forhold til hvilke rammer og vilkår, der har betydning for at lede en skole, set i et bæredygtigt ledelsesmæssigt fremtidsscenarie, og i relation til den nuværende ledelsesstruktur i Thisted kommune: at skolens ledelse organiserer skolen på måder, der tilgodeser fleksibilitet og samarbejde på tværs af elevgrupper, så medarbejderne selv har mulighed for at Udviklingsplanen side 14
håndtere fx akut opståede situationer at skolens ledelse med udgangspunkt i skolens virksomhed opstiller kriterier for, hvilke kompetencer der skal være til rådighed i ledelsen at skolens ledelse udarbejder en strategi for hvordan de sikrer balancen mellem overblik, opgavefordeling og videndeling i ledelsen at skolens ledelse udnytter medarbejdernes kompetencer ved at lægge beslutningskompetence ud i medarbejderteams at skoleledelser, der vælger at uddelegere opgaver til koordinatorer uden ledelsesbeføjelser, formulerer klare retningslinjer for koordinatorens funktion og beslutningskompetence at skolens ledelse fremmer mulighederne for supervision og videndeling mellem medarbejdere og mellem ledelse og medarbejdere for at sikre undervisningens kvalitet at skolens ledelse i samarbejde med medarbejderne udarbejder et eksplicit grundlag for at vurdere lærernes undervisningspraksis. Vurderingsgrundlaget har til formål at tydeliggøre og konkretisere, hvad skolens mål betyder for undervisningen at skolens ledelse prioriterer at vurdere medarbejdernes praksis og konfronterer dem med praksis, der ikke er i overensstemmelse med skolens mål og værdier Forskningen peger altså for det første på, at ledelsens betydning for kvalitetssikring af undervisnings-opgaven er helt central, og at opgaven kræver stærke ledelsesmæssige kompetencer i forhold til pædagogiske-, personalemæssige- og administrative opgaver. Kompleksiteten i ledelsesopgaven kræver som for lærernes vedkommende, en stærk teamkultur, hvor en kvalificering af ledelsesopgaven blandt andet sker gennem sparring og opgavefordeling i et ledelsesteam. Ledelsessamarbejdet inden for den enkelte skole og på tværs af skolerne understøtter derfor skoleledelsernes muligheder for at samarbejde fagligt og professionelt omkring forandrings-ledelse og målstyring, samt at frigøre ledelsestid til den pædagogiske ledelsesopgave og med-arbejderinvolvering af de forandringsprocesser, der kræves for at kunne leve op til skolereformens tre overordnede målsætninger. For det andet peger undersøgelsen Den højt præsterende skole (Jill Mehlbye, 2010) på, at der på de højt præsterende skoler ses en klar politisk styring af det kommunale skolevæsen med udtalte mål og styring både strukturelt, organisatorisk og ledelsesmæssigt. Der ses altså en direkte linje mellem den politiske ledelse, forvaltningsledelsen, skoleledelsen, klasseledelsen og elevernes faglige præstationer. 4.6 Afgangsprøver I dette afsnit analyserer skolevæsnet karakter målt på afgangsprøvekarakter over en 3 årig periode sammenlignet med regionen og hele landet 7,4 7,2 7,0 6,8 6,6 6,4 6,2 6,0 5,8 5,6 5,4 Kilde: UVM Kommunen. Total bundne prøvefag Præstationerved afgangsprøver over en 3-årig periode Region Nord Hele landet. Total bunde prøvefag Kommunen. Total prøvefag til udtræk Region Nord Hele landet. Total prøvefag til udtræk Udviklingsplanen side 15
Skolernes præstation til afgangsprøverne over en 3-årig periode 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 0,10 0,20 0,30 0,40 0,50 0,60 Østre Skole Tingstrup Skole Hurup Skole Snedsted Skole Sjørring Skole Hannæsskolen Hanstholm Skole Kilde: UVM Søjlediagrammerne viser det samlede gennemsnitlige karakterniveau fra Folkeskolens Afgangsprøver over en treårig i periode nationalt, regionalt og på skoleniveau. Af diagrammerne fremgår det, at Thisted Kommune på nationalt og regionalt niveau ligger lidt under gennemsnittet. På skoleniveau synes der at være en tendens til, at flersporede overbygningsskoler som Østre Skole og Tingstrup Skoleklarer sig bedre ved Folkeskolens Afgangsprøver end etsporede overbygningsskoler som Hannæsskolen og Hanstholm Skole. 4.7 Nationale test På baggrund af en analyse af de nationale tests for folkeskolerne i Thisted Kommune ses der på kommuneniveau en generaliserbar tendens, der synes at understøtte forskningens resultater af, større professionelle faglige miljøers positive indflydelse på elevernes faglige præstationer. Med henvisning til Folkeskolelovens 55b vedrørende fortrolighed af testresultater, er det ikke muligt at præcisere ovenstående tendens på skoleniveau. 4.8 Konklusion Skolereformens krav om, at lærerne skal være uddannede i de fag de underviser i, samt skolernes øgede behov for særlige ressourcepersoner med specialistkompetencer kræver skolemiljøer af en hvis volumen. Små og fagligt begrænsede skolemiljøer kan have svært ved både at rekruttere og fastholde specialiseret personale og at afsætte den fornødne timemæssige ressource til udnyttelse af denne personalegruppes kompetencer. På højt præsterende skoler er det faglige miljø præget af en præstationskultur blandt lærerne, man er ambitiøs og underviser næsten udelukkende i sit linjefag. Endvidere ses der en statistisk sikker sammenhæng mellem hyppigheden i læreres og pædagogers samarbejde og elevernes faglige præstationer. Effekten af traditionel klasseundervisning, det vil sig høj grad af klasseledelse, rammesætning og faglighed ses især i mellem- og store klasser over 22 elever. Størst effekt ses hos elever med svagere socioøkonomisk baggrund. Der ses ingen sammenhæng mellem klassestørrelse og elevernes faglige præstationer. Fagligt svage elever har glæde af at være i et fagligt blandet skolemiljøer, ligesom Udviklingsplanen side 16
denne elevgruppe også har brug for forskelligheden i kammeratskabsgruppen i forhold til at mindske betydningen af social baggrund. Endvidere er der ikke belæg for at konkludere, at elever med svag social baggrund lærer bedst i små eller store grupper. Der ses ikke nogen sammenhæng mellem skolestørrelse og elevers- og læreres trivsel Skoleledelsen er central for kvalitetssikringen og udviklingen af folkeskolens kerneydelse. På skoler med flere i ledelsen løftes opgaven klart bedst. Kompleksiteten i ledelsesopgaven kræver som for lærernes vedkommende en stærk teamkultur, hvor kvalificering af ledelsesopgaven blandt andet sker gennem sparring og opgavefordeling i ledelsesteamet. Hyppigheden af samarbejde mellem de øverste ledere i skoledistrikterne har en positiv effekt på skolernes karaktergennemsnit. Søjlediagrammerne på side 15/16 viser resultaterne fra Folkeskolens Afgangsprøver og de Nationale Tests for Thisted kommune målt over en treårig periode. Resultaterne synes at understøtte forskningens resultater vedrørende betydningen af at etablere undervisningsmiljøer med en volumen, der giver mulighed for at etablere fagligt ambitiøse miljøer med mulighed for videndeling og faglig sparring. Udviklingsplanen side 17
5. Bæredygtige skoler Bæredygtige skoler Alle 3 modeller tager udgangspunkt i, at de skal være demografisk, økonomisk og fagligt bæredygtige i et tidsperspektiv på 7-10 år jf. kommissoriet for udviklingsplanen. Dette forudsætter, at befolkningsprognosen er valid. Modellernes konklusioner tager derfor udgangspunkt i en argumentationsform, der bygger på bæredygtighed. Der argumenteres derfor ikke for, hvorfor enkelte skoler skal lukkes, men i stedet hvorfor skolerne i de 3 modeller er bæredygtige. 5.1 Model 1 Model 1 tager udgangspunkt i den nuværende ledelsesstruktur med selvstændige skoler med egen ledelse, budget og bestyrelse. I forhold til demografisk og faglig bæredygtighed er udgangspunktet, at én selvstændig grundskole over tid som minimum skal have ca. 150 elever. Det vurderes, at dette er bæredygtigt i forhold til medarbejdernes kompetencer, ledelse og økonomi. Desuden vurderes, at overbygninger kræver min. 3 spor, således at alle elever i Thisted Kommune får mulighed for et differentieret, varieret og fagligt ambitiøst overbygningsforløb, samt mulighed for at skolerne kan udbyde linjer og profilere sig inde for faglige områder jf. den nye folkeskolelov. Derfor indeholder model 1 en struktur med følgende skoler: Skole Årgange Forventet elevtal Bemærkninger Østerild Skole 0.-6. klasse 211 Elever fra Hannæsskolen flyttes til Østerild. Hanstholm Skole 0.-6. klasse 205 Overbygningen lukkes og flyttes til Østre Skole Nors Skole 0.-6. klasse 274 Elever fra Hillerslev Skole flyttes til Nors Skole. Sjørring Skole 0.-9. klasse 440 Eleverne fra Vorupør Skole flyttes til Sjørring Skole. Modtager overbygningselever fra Nors Skole Rolighedsskolen 0.-6. klasse 405 Elever fra Sennels Skole flyttes til Rolighedsskolen Østre Skole 0.-9. klasse 621 Modtager overbygningselever fra Rolighedsskolen, Østerild Skole og Hanstholm Skole. Tingstrup Skole 0.-9. klasse 598 Modtager overbygningselever fra Tilsted Skole. Tilsted Skole 0.-6. klasse 155 Udviklingsplanen side 18