Italesættes de mexicanske immigranter som en trussel mod USA?

Italesættes de mexicanske immigranter som en trussel mod USA? Et diskursanalytisk bidrag til debatten om de mexicanske immigranter og sikkerhed i USA Speciale ved Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Maj 2009 af Tenna Toft Olesen 20020660 Vejleder: Carsten Bagge Laustsen 39.979 ord

KAPITEL 1: INDLEDNING... 5 Den poststrukturalistiske diskursanalyse... 8 Analysestrategien... 9 Metoden... 10 Forskningsdesignet... 11 KAPITEL 2: DEN MEXICANSKE IMMIGRATION... 12 KAPITEL 3: METODOLOGI... 14 Den poststrukturalistiske tilgang... 14 KAPITEL 4: TEORI... 17 Den poststrukturalistiske diskursanalyse... 17 Hegemoni og antagonisme... 19 Københavnerskolen... 21 Sikkerhedsbegrebet og Københavnerskolen... 22 Sikkerhedsliggørelse... 23 Referenceobjektet... 24 Analysestrategi og operationalisering... 25 KAPITEL 5: METODE... 28 Afgrænsning af aktører... 28 Afgrænsning af periode... 31 Afgrænsning af materiale... 32 KAPITEL 6: ANALYSEN AF DET DISKURSIVE FELT... 34 Konstruktionen af det andet som et nationalt problem... 35 Italesættelse af det andet i Kongressen... 36 Konstruktioner af det andet det kriminelle andet... 37 Konstruktioner af det andet det omkostningsfyldte andet... 39 Side 2

Delkonklusion og figur over det diskursive felt... 41 Inklusion af de legale immigranter i figuren... 42 KAPITEL 7: PRÆSIDENTANALYSEN... 45 Analyse af Præsident Clinton... 45 Italesættelse af den uautoriserede immigrant... 45 Oplevelsen af den legale immigrant... 47 Analyse af Præsident Bush... 49 Konstruktioner af det andet under Bush-administrationen... 49 Sammenligning af præsidenterne... 52 Bagvedliggende diskurs om begrænsning... 54 Betegnelsen illegal... 54 Bagvedliggende forståelse af selvet... 56 En nation af love... 58 KAPITEL 8: POLICYANALYSE... 60 Policy som italesættelse... 60 Historisk tilbageblik på immigrationslovgivning og restriktioner... 62 KAPITEL 9: FORANSTALTNINGER VED DEN SYDVESTLIGE GRÆNSE... 65 Grænseovervågning... 67 Foranstaltninger på grænsen Præsident Bush... 69 Sikkerhedshegnet... 70 Konstruktioner af forskel... 71 Militæret... 72 Inddragelse af militær under Præsident Bush... 74 Delkonklusion... 75 Italesættelse af den mexicanske immigrant... 76 KAPITEL 10: FORANSTALTNINGER I DET AMERIKANSKE SAMFUND... 77 Interne foranstaltninger i 1990 erne... 78 Side 3

Konstruktioner af det andet i 1990 erne... 81 Interne foranstaltninger efter 11. september... 81 Fra føderale til lokale myndigheder... 83 Fortsat skævridning?... 84 Konstruktioner af det andet i interne foranstaltninger... 85 Grænsen flyttes? Konsekvenser af italesættelsen... 87 Delkonklusion: policyanalyse... 88 KAPITEL 11: DET AFSLUTTENDE KAPITEL OG KONKLUSION... 90 Resultater af analysen... 91 De sikkerhedsliggørende diskurser... 91 Sikkerhedsliggørende policy på grænsen?... 94 Sikkerhedsliggørende policy i det amerikanske samfund?... 96 Sikkerhedsliggørende diskurs og sikkerhedsliggørende policy... 97 Forklaringer af forskelle mellem diskurs og policyanalysen... 98 Et økonomisk andet?... 98 Et mexicansk andet?... 99 Implikationer af sikkerhedsliggørelse... 100 Konsekvenser for den amerikanske selvforståelse... 100 11. september 2001 som forklaring?... 103 Teoretiske forklaringer... 104 Summary... 107 Litteraturliste... 108 Side 4

KAPITEL 1: INDLEDNING Immigranter er i stigende grad en del af vestens sikkerhedsdebat. Særligt i Europa eksisterer der et stærkt politisk og folkeligt fokus på flygtninge/indvandrer-problematikken og i denne debat tegnes ofte et billede af immigranten som en trussel. Derfor kredser den politiske debat gang på gang om, hvordan man kan begrænse immigranters adgang til landene. Men hvordan ser det ud på den anden side af Atlanten? Hvilken rolle spiller immigranterne i den amerikanske sikkerhedsdebat? USA er et centralt land at analysere, fordi landet er grundlagt af immigranter og historisk set har modtaget mange immigranter fra forskellige steder i verden. Denne åbenhed overfor immigranter symboliseres allerede ved porten til Amerika, hvor frihedsgudinden hilser de nye immigranter velkommen (Nye 2003: 35). Indgraveret på en tavle står: Give me your tired, your poor, your huddled masses yearning to breathe free, hvilket symboliserer den amerikanske selvforståelse 1. Den amerikanske identitet er blevet betegnet som exceptionel, netop på grund af denne imødekommenhed overfor at acceptere nye immigranter som amerikanere (Ashbee 1998: 75). Denne exceptionalisme er kendetegnet ved en forståelse af, at alle kan blive amerikanere, fordi det at være amerikaner betyder, at man hengiver sig til et bestemt sæt af værdier. Identiteten kan tilegnes af alle og ekskluderer derfor ikke nogen. Det exceptionelle i den amerikanske identitet fremstår tydeligere, når man betragter de europæiske identiteter. Her kan de nationale identiteter ikke tillægges, men er noget medfødt eller iboende. Immigranter i USA får derimod muligheden for at skabe sig en tilværelse i landet som amerikaner på lige fod med alle andre. Derfor er USA blevet omtalt som the land of opportunity, hvor alle kan opfylde the American Dream. Denne historiske selvbevidsthed har præget den amerikanske opfattelse af immigration gennem tiden. Derfor er det relevant at analysere den amerikanske debat for at finde frem til, hvordan immigranterne opleves i dag. Ydermere er USA også ofte blevet omtalt som en melting pot for at symbolisere, at nye kulturer og sprog smelter sammen med det allerede eksisterende og på den måde bidrager til, hvad den amerikanske kultur er. Historien om den amerikanske identitet er således baseret på myten om et land skabt og udviklet af immigranter og som følge heraf et land, som man kan emigrere til og få en chance for at skabe sig en god tilværelse. Det gør det derfor interessant at undersøge, hvordan immigranter opleves i dag. 1 Citatet er et udpluk af Emma Lazarus digt The New Collossus, som er indgravet på en bronzeret tavle, der blev opsat i 1903. Side 5

I dag kommer der fortsat immigranter til USA. Det, der har ændret sig i forhold til tidligere tider, er immigrationens oprindelsesland. I dag kommer immigranterne primært fra Syd- og Mellemamerika og Asien (Kina og Filippinerne). I forbindelse med denne nye immigration synes den mexicanske immigration i særlig grad at være kommet på dagordenen. Dels fordi der er, og kommer, et stort antal mexicanske immigranter til USA og dels fordi Mexico grænser op til USA. Også NAFTA-samarbejdet, som er en frihandelsaftale mellem USA, Mexico og Canada, gør den mexicanske immigration interessant. Der bor omkring 28 millioner mexicanere i USA, hvilket svarer til omkring 9 % af den samlede befolkning, heraf er omkring 8-11 millioner uautoriserede og over 1 million mexicanere menes stadig at krydse den 3.169 kilometre lange grænse illegalt hvert år. Særligt i staterne Californien, Arizona, New Mexico, og Texas, som grænser op til Mexico, bor der en stor andel af de mexicanske immigranter. Men hvordan modtages disse nye immigranter i et land bestående af immigranter? Kan USA stadig betegnes som exceptionel? Og opfattes immigranterne som et bidrag til the melting pot? Ét synspunkt i denne debat kommer fra den amerikanske forsker Samuel P. Huntington, som i 2004 skabte furore, da han skrev artiklen The Hispanic Challenge og senere bog Who Are We?, med fokus på de mexicanske immigranters betydning for den amerikanske identitet. Ifølge Huntington er mexicanerne en trussel mod den amerikanske identitet, fordi antallet af mexicanske immigranter er meget større end antallet af tidligere tiders grupper af immigranter. Han mener derfor, at den mexicanske kultur på længere sigt vil blive mere dominerende end den amerikanske (Huntington 2004: 196). Dette hænder ifølge Huntington, fordi der er en manglende integration af den mexicanske immigrant, både hvad angår integration i det engelske sprog og integration i den amerikanske kultur. Herudover spiller den amerikansk-mexicanske grænse også en rolle for Huntingtons opfattelse af truslen, da grænsen betyder, at det må forventes, at flere mexicanere vil emigrere til USA. Samtidig er det lettere for de mexicanske immigranter at bevare deres sprog og kultur, når de først er i USA, fordi deres hjemland er geografisk tæt på (op. cit.: 222-223). Huntington argumenterer derfor, at de mexicanske immigranter udgør en større trussel end andre grupper af immigranter. De nye immigranter er således ikke et bidrag til det amerikanske samfund, fordi de vil forandre den amerikanske identitet. Huntington ønsker med andre ord ikke en melting pot-model. Det vil i stedet være mere korrekt at beskrive hans holdning til immigration og integration som en tomato soup, hvori nye immigranter kan betragtes som krydderierne, der dog ikke må ændre på fundamentet i suppen. Side 6

Derfor spiller antallet af immigranter en rolle hos Huntington (op. cit.: 184). Huntingtons frygt er, at der med det stigende antal mexicanske immigranter, ikke længere vil være tale om en tomato soup. Huntingtons ræsonnementer går imod en nærhedslogik om, at kulturer fra nabolande, som den mexicanske og amerikanske kultur og identitet, burde have flere lighedspunkter end kulturer fra forskellige steder i verden, fordi der gennem tiden er interaktion mellem kulturer, som geografisk ligger op ad hinanden. Den nuværende immigrantgruppe fra asien, burde derfor være mere problematisk for den amerikanske kultur og det engelske sprog. Det er samtidigt bemærkelsesværdigt, at Huntington fremfører et argument om en konflikt mellem den anglesaksiske og den mexicanske kultur, hvilket ikke er i overensstemmelse med hans synspunkt i artiklen Clash of Civilizations fra 1993. I artiklen omtaler Huntington Mexico som et torn country, dvs. et land som er splittet mellem hvilken civilisation, det tilhører. Mexico fremstilles af Huntington som splittet mellem den latinamerikanske og nordamerikanske civilisation, hvilket ikke indikerer en åbenlys konfliktlinje mellem Mexico og USA (Huntington 1993: 42-44). Huntingtons forståelse af, at de mexicanske immigranter er en trussel, kan derfor synes paradoksal. Det er dog nødvendigt at understrege betydningen af antallet af mexicanske immigranter i Huntingtons argumentation. Huntington står ikke alene med sit synspunkt om, at den mexicanske immigration er noget nyt og truende. Flere politikere, som eksempelvis den republikanske Tom Tancredo 2, er enige med Huntington og frygter, at USA vil udvikle sig til et tosproget samfund. Tancredo mener, at denne udvikling allerede er godt på vej, og at det tosprogede samfund vil være en realitet indenfor den nærmeste fremtid (Tancredo 2008). En anden dimension i debatten er spørgsmålet om territorium. Her er det blevet fremført, at de amerikanske grænser på sigt vil blive udfordret på grund af den massive tilstedeværelse af mexicanske immigranter i de sydvestlige delstater (Huntington 2004: 229-230). Argumentet er ikke, at der vil indtræde en territoriel trussel mod grænsen fra den mexicanske stat, men at der vil ske en naturlig sammensmeltning af det mexicanske og amerikanske område, fordi mexicanerne i stigende grad udgør befolkningen i grænseområderne. I de sydvestlige delstater udgør de mexicanske immigranter en større og større andel af befolkningen og i delstaten Californien forventes latin-amerikanerne at udgøre flertallet i 2020. Samtidig er det blevet offentliggjort, at et flertal af mexicanerne i USA mener, at delstaten Californien retmæssigt tilhører Mexico (Dougherty 2002). Der er således flere synspunkter i debatten, der tyder på, at immigranter ikke længere opleves som mulige amerikanere, der kan bidrage til the melting pot. Det er blandt andet med udgangspunkt i 2 Tom Tancredo er republikansk medlem af Repræsentanternes Hus og er valgt i Denver, Colorado. Side 7

denne konstatering, at jeg har fundet det interessant at foretage en analyse af oplevelsen af den mexicanske immigration i USA. Specialet ønsker at bidrage til debatten ved at analysere de forskellige oplevelser af de mexicanske immigranter med henblik på at kunne besvare om de mexicanske immigranter opleves som en trussel mod USA s sikkerhed? Den poststrukturalistiske diskursanalyse Til at belyse problemstillingen vil dette speciale anvende en poststrukturalistisk diskursanalyse til at anskueliggøre de forskellige italesættelser af de mexicanske immigranter. Den poststrukturalistiske analyse er en relevant tilgang, fordi den ikke forsøger at måle om de mexicanske immigranter objektivt kan betragtes som en trussel, men i stedet analyserer oplevelse af trussel. En diskurs kan forstås som: The structured totality resulting from the articulatory practice, we will call discourse (Laclau 2001: 105). På baggrund af denne definition er det vigtigt at fremhæve, at en diskurs er, når en systematik af sproglige artikulationer udtrykker en specifik mening. En diskurs vil derfor i specialets sammenhæng forstås som en repræsentation af mening eller som en position i debatten (Neumann 2001: 14). Med et fokus på at kunne besvare om de mexicanske immigranter opleves som en trussel, er det også frugtbart at trække på idéer fra Københavnerskolen indenfor sikkerhedsstudierne. Københavnerskolen befinder sig også i den poststrukturalistiske tradition, men har et særligt fokus på konstruktionen af sikkerhedstrusler, hvilket gør den relevant i forhold til at belyse denne problemstilling. Teorien beskæftiger sig med den proces, hvori et problem italesættes som en eksistentiel trussel mod et givent referenceobjekt og derfor bliver til et sikkerhedsproblem. En eksistentiel trussel er ifølge Københavnerskolen, når en trussel opleves som så farlig, at man forstår problemet som et spørgsmål om overlevelse, dette kræver resolut handling, og problemet bliver derfor legitimt at løse ved ekstraordinære eller udemokratiske tiltag (Wæver 1997: 49). Det er dog først, når et problem bliver accepteret som en eksistentiel trussel af et publikum, som eksempelvis befolkningen i et demokratisk land, at der er tale om en sikkerhedsliggørelse af et emne. De teoretiske overvejelserne bag sikkerhedsliggørelse vil blive anvendt til at vurdere, om de mexicanske immigranter opleves som en trussel. Referenceobjektet, som er det truede objekt, varierer alt efter typen af trussel, og hvad den italesættende aktør påpeger som truet, men ofte er der tale om nationalstaten, identiteten, økonomien eller et økosystem (Buzan 1998: 35-42). Med udgangspunktet i debatten om immigration Side 8

og Huntingtons syn på de mexicanske immigranter som en trussel mod det engelske sprog og den angelsaksiske kultur vil specialet fokusere på det amerikanske samfund som muligt referenceobjekt. I Københavnerskolen forstås en trussel mod samfundet som, at det er identitetens overlevelse, der er på spil (Wæver 1997: 234). Analysen har derfor et særligt fokus på, om de mexicanske immigranter opleves som en trussel mod den amerikanske identitet, hvorfor forholdet mellem sikkerhed og identitet vil blive teoretiseret og operationaliseret. Specialet vil således besvare problemstilling ved at belyse om, der italesættes en radikal forskel mellem den amerikanske identitet og den mexicanske immigrants identitet. Derfor vil også andre diskursanalytiske betragtninger blive inddraget i specialets teoretiske tilgang. Særligt vil det blive teoretiseret, hvordan diskurser konstrueres og ændres, samt hvorledes diskursers stabilitet og styrke kan vurderes. Denne teoretisering er nødvendig for at kunne identificerer de diskurser, der eksisterer og er dominerende i debatten samt for at give et overblik, som muliggør at følge udviklingen i diskurser over tid. Denne analytiske tilgang kommer forud for at kunne besvare, om der finder en sikkerhedsliggørelse sted. Problemstillingen kan som følge af den teoretiske præcisering omskrives til: Italesættes en oplevelse af de mexicanske immigranter som en sikkerhedstrussel mod USA? Analysestrategien For at kunne besvare dette spørgsmål vil jeg opdele analysen i to: en analyse af diskurserne og en analyse af policy. Første trin vil belyse diskurserne ved analyse af de sproglige artikulationer med henblik på at finde frem til, om de mexicanske immigranter forsøges italesat som et sikkerhedsproblem. Andet trin vil analysere de politiske foranstaltninger dels ved den sydvestlige grænse og dels internt i det amerikanske samfund. Foranstaltningerne vil også læses som en italesættelse. I diskurserne om oplevelserne af den mexicanske immigrant er der formuleret en opfattelse af den amerikanske identitet, og hvorvidt denne inkluderer den mexicanske immigrant eller fremstiller den som noget andet. Identitets- og diskursbegrebet er kædet sammen, fordi når sproget producerer eller reproducerer virkelighed, konstrueres en identitet i form af, at noget tillægges en mening (Laclau 2001: 105). Denne identitetskonstruktion er central for analysen, fordi formålet er at belyse de forskellige identitetsopfattelser, der italtsættes om de mexicanske immigranter. Identitet og diskurs Side 9

sættes ikke lig hinanden, men sammenkædningen skal forstås således, at identitet konstrueres via diskurs, og at jeg i denne problemstilling fokuserer på de diskurser, hvori den mexicanske immigrants identitet konstrueres (Hansen 2006: 6). Sammenkædningen af diskurs og identitet kan illustreres ved følgende citat: Language is social and political, an inherently unstable system of signs that generate meaning through a simultaneous construction of identity and difference. (Hansen 2006: 17) Det er derudover vigtigt at understrege, at der ikke kun eksisterer én diskurs eller én opfattelse af den mexicanske immigrants identitet, men at der derimod eksisterer flere diskurser, som indeholder forskellige artikulationer og forståelser af de mexicanske immigranters identitet. Diskurserne kan således være modsatrettede, mere eller mindre dominerende eller forskellige modifikationer af den samme position i debatten. Det er derfor frugtbart at forestille sig udgangspunktet for analysen som et diskursivt felt over oplevelser af de mexicanske immigranter i USA. På feltet eksisterer der mange diskurser, og det er specialets opgave at analysere dette felt og finde frem til de tendenser eller positioner, der gør sig gældende i debatten. Det vil jeg gøre ved at vurdere både analysen af diskurs og analysen af policy i forhold til en taxonomi over identitetskonstruktioner. Denne taxonomi vil konstrueres, så den spænder over forskellige oplevelser af den mexicanske immigrant som enten en del af den amerikanske identitet eller som et radikalt andet, der er uforlignelig med den amerikanske identitet og derfor kan opleves som en trussel. Taxonomien vil på denne måde koble Københavnerskolens trusselsbegreb på den amerikanske identitetsdebat via overvejelser omkring selvet og det radikale andet. Metoden Helt centralt i diskursanalyse er analyse af sproget, fordi den poststrukturalistiske tradition anser sproget som essentielt i vores erkendelse af virkeligheden, samtidig med at sproget også er med til at reproducere virkeligheden: Mening må efterspores i sproget der den blir til, ikke inne i hvert enkelt individs hode (Neumann 2001: 38). Det er ifølge den poststrukturalistiske tradition derfor ikke muligt at erkende verden og trusler objektivt, fordi en erkendelse altid vil ske i en forudgående forståelsesramme, som udtrykkes via sproget. Derfor er det ved analyse af det talte og skrevne sprog, at man skal undersøge om de mexicanske immigranter opleves som en trussel. Side 10

Specialet vil analysere taler og debatter af henholdsvis Præsidenten og medlemmerne af Kongressen dvs. både medlemmer af Senatet og Repræsentanternes Hus. En analyse af Præsidenten og Kongressen er ikke en analyse af alle tænkelige artikulationer om de mexicanske immigranter, men derimod en analyse af de centrale politiske figurer på feltet. Det er specialets påstand, at en analyse af de politiske diskurser afspejler det samlede diskursive felt, og at specialet derfor stadig vil rumme en omfattende analyse af, hvordan de mexicanske immigranter opleves i USA. Forskningsdesignet For at kunne belyse en udvikling i diskurserne om de mexicanske immigranter er det nødvendigt at analysere diskurserne over en given periode. En diskursanalyse kan også foretages for en bestemt hændelse, men her ønsker specialet at bidrage med en analyse af udviklingen på det diskursive felt og vil derfor følge de politiske diskurser over en årrække. To komparative øjeblikke er valgt som grundlag for analysen og muliggør en karakterisering af hvilke diskurser, der er stabile og hvilke, der er forsvundet ud af debatten. Diskursanalysen vil koncentrere sig om debatterne i Kongressen og udtalelser fra præsidenterne i henholdsvis 1993/95 og 2005/06. Analysen af foranstaltningerne vil følge udviklingen i tiltagene ved grænsen og de interne foranstaltninger fra Præsident Clintons embedsperiode og frem til det sidste komparative øjeblik i 2005/06. Perioden er udvalgt, fordi der i 1990 erne sker en større omlægning af immigrationslovgivningen, hvilket også kommer til udtryk på den sydvestlige grænse. Inden specialets analysekapitler vil jeg først redegøre for relevansen af de mexicanske immigranter som case. Herefter vil nogle metodologiske overvejelser omkring problemstillingen udmunde i poststrukturalistisk diskursanalyse som specialets teoretiske fokus. Slutteligt vil et kapitel om metode og forskningsdesign bidrage med betragtninger om afgrænsning af problemstilling samt en afgræsning af data. Side 11

KAPITEL 2: DEN MEXICANSKE IMMIGRATION Følgende afsnit skal klarlægge, hvad der forstås ved de mexicanske immigranter samt begrunde, hvorfor det er relevant at analysere netop denne gruppe og ikke immigranter i USA generelt. Specialet er, som nævnt indledningsvist, inspireret af Huntingtons opfattelse af, at de mexicanske immigranter er en ny type af immigration, der på grund af antal og manglende integration i sprog og kultur udgør en trussel mod den amerikanske identitet. Derudover er der foretaget flere politiske foranstaltninger ved grænsen til Mexico i de senere år, som også kan pege på en ændring i den politiske opfattelse af immigration. Huntington påpeger korrekt, at antallet af mexicanske immigranter er stort og stigende. I starten af det 20. århundrede var immigranterne hovedsageligt europæiske. Eksempelvis var 7.600.000 ud af 8.200.000 nye immigranter i perioden 1900-1910 fra Europa. De kom især fra lande som Østrig- Ungarn, Italien og Rusland (Department of Homeland Security 2007: 6). Men i dag ser billedet anderledes ud; nu er immigranterne hovedsageligt fra Syd- og Mellemamerika, hvoraf den største nationale gruppe er den mexicanske. Mellem 1990 og 1999 fik omkring 2.760.000 mexicanere permanent opholdstilladelse i USA og i perioden 2000-2006 kom yderligere 1.200.000 til (op. cit.: 10). Udover antallet af legale immigranter formodes der også at være knap 9 millioner uautoriserede immigranter i USA (Ackleson 2005: 167). I 2006 blev 1.057.000 uautoriserede mexicanske immigranter deporteret ud af USA, hvilket illustrerer det fortsatte problem. Tallene taler for sig selv, og det er derfor på mange måder fuldt forståeligt, at den mexicanske immigration er til debat. Alene på baggrund af antallet synes gruppen af mexicanske immigranter oplagt som genstand for analyse. Men der er også andre grunde til at indsnævre analysen til et fokus på de mexicanske immigranter alene og ikke medtage alle nye immigranter eller blot gruppen af latinamerikanske, som sprogligt og kulturelt ligner den mexicanske. Mexico har en særlig historisk tilknytning til USA i kraft af, at de er nabolande. Delstater som eksempelvis Californien, Nevada, Utah, Arizona, New Mexico og Texas har også alle været en del af det mexicanske territorium og først i 1848 blev den amerikanskmexicanske grænse fastlagt, som vi kender den i dag (Nevins 2002: 16). Samtidig har den mexicanske immigration haft en særlig plads i den amerikanske historie og lovgivning, da den mexicanske immigration blev begrænset relativt sent. Side 12

Det faktum, at USA grænser op til Mexico, betyder også, at der i fremtiden kan forventes yderligere immigration, da der er flere forhold, som fortsat gør det fordelagtigt at emigrere til USA. For det første er de to landes økonomiske situationer meget forskellige, hvilket bevirker, at der eksisterer incitamentsstrukturer på begge sider af grænsen, som gør immigrationen fordelagtigt. USA er som det rigere land et attraktivt arbejdsmarked med højere lønninger, hvilket giver et økonomisk incitament for at emigrere til USA. Der eksisterer et såkaldt push mod det amerikanske arbejdsmarked. Hertil kommer, at USA som det rigere land på flere måder muliggør en bedre tilværelse end i Mexico eksempelvis i forhold til uddannelse og personlig sikkerhed. I USA er der samtidig en efterspørgsel efter billig arbejdskraft, hvilket især er tydeligt i landbrugssektoren. Der eksisterer således også et pull fra det amerikanske arbejdsmarked (Ackleson 2005: 167). Hertil kommer, at den øgede grænseovervågning kan gøre det sværere for de (uautoriserede) mexicanske immigranter at rejse frit frem og tilbage over grænsen. Det betyder, at når man først er kommet til USA, ønsker man ikke at risikere at rejse tilbage til Mexico af frygt for at blive opdaget, og derfor ikke at kunne vende tilbage til USA. Der eksisterer således også et incitament til at forblive i USA (ibid.: 167-168). Denne struktur medfører, at de mexicanske immigranter indstiller sig på en tilværelse i USA frem for et midlertidigt arbejdsophold. Antallet af mexicanske immigranter i USA spiller også en rolle for, at flere søger mod landet. Med tiden er der opstået familiære netværk, som danner rammen om små mexicanske fællesskaber, hvilket betyder, at det bliver knap så uoverkommeligt at rejse til et nyt land for at skabe sig en tilværelse, da man her vil møde sin egen kultur og sit eget sprog. De mexicanske immigranter er også relevante at analysere, fordi casen muliggør et fokus på de politiske tiltag ved den mexicanske grænse. Som argumenteret tidligere kan en analyse af disse foranstaltninger ses som et led i diskursanalysen, idet diskurserne om de mexicanske immigranter delvist kan læses ved at analysere foranstaltninger. De mexicanske immigranter vil i analysen betragtes som både de uautoriserede 3 og legale immigranter. Hvor det er relevant, vil det fremgå, hvis der kun er tale om en af disse grupper. Grundet analysens fokus er begge grupper i udgangspunktet relevante at inddrage, da begge grupper er af mexicansk oprindelse og analysen ønsker at belyse, om den mexicanske identitet italesættes som en trussel mod den amerikanske. Man kan derfor forestille sig, at begge grupper vil blive oplevet som en 3 En uautoriseret immigrant er en person, som opholder sig i USA uden tilladelse fra myndighederne. Betegnelserne illegal eller udokumenteret anvendes oftere, men jeg har valgt at bruge uautoriseret, da jeg ønsker at skelne mellem udokumenteret og illegal i analysen af debatten. Side 13

del af den samme identitet. Det skal dog bemærkes, at der også er forskelle i hvordan de to grupper italesættes. Eksempelvis kan det alene være de uautoriserede immigranter, der henvises til i dele af den økonomiske debat, som når der diskuteres fordele og ulemper ved, at samfundet får adgang til billigere arbejdskraft. Det interessante for dette speciale er imidlertid at undersøge, om den mexicanske identitet bliver italesat som en trussel, hvorfor belysning af begge grupper er relevant. Kort fortalt kan der konstateres flere økonomiske incitamenter for at emigrere til USA og gennem tiden er der opstået mexicanske familiære netværk, som udover at gøre emigrationen mere attraktiv også betyder, at immigranterne skaber sig en tilværelse i USA. Disse økonomiske incitamenter og netværk er stadig stærke, hvorfor man i fremtiden må forvente yderligere immigration fra Mexico. KAPITEL 3: METODOLOGI Den poststrukturalistiske tilgang Som nævnt indledningsvist vil dette speciale anvende en diskursanalytisk tilgang samt inddrage Københavnerskolens sikkerhedsliggørelsesteori til at belyse det følgende spørgsmål: Italesættes en oplevelse af de mexicanske immigranter som en sikkerhedstrussel mod USA? For bedre at kunne forstå, hvad diskurstilgangen kan bidrage med, og hvorfor den er relevant at anvende på problemstillingen, er det vigtigt at have klarhed over, hvilken videnskabsteoretisk ramme teorien befinder sig indenfor. En forståelse af den videnskabsteoretiske ramme vil demonstrere hvilke data, analysen kan behandle og hvilke spørgsmål analysen vil kunne besvare. Da diskursanalyse kan foretages på flere forskellige måder, er det hensigtsmæssigt at redegøre for specialets forståelse af teorien og derefter fremgangsmåden for analysen. Diskursanalysen vil i specialet anvendes ud fra en poststrukturalistisk vinkel, hvor sproget spiller en afgørende rolle for, hvordan verden er, og hvordan den kan erkendes. For at få mere klarhed over diskursanalysens videnskabsteoretiske udgangspunkt er det hensigtsmæssigt at sammenholde den med den positivistiske eller rationelle tradition. Den positivistiske tradition er kendetegnet ved en ontologisk forståelse af, at der eksisterer en fysisk verden uafhængigt af sproget og en epistemologisk Side 14

forståelse af, at denne fysiske verden kan erkendes objektivt ved den rette metodiske tilgang (Jackson 2003: 27-28). Tiltroen til at erkendelse kan ske objektivt, finder man ikke i den poststrukturalistiske tilgang, da sproget her spiller en afgørende rolle i erkendelsen, og derfor påvirker objektiviteten. Tilgangen afviser dog ikke, at der eksisterer en objektiv sandhed, men fremfører, at når man skal forstå denne sandhed, vil erkendelsen blive subjektiv, da den vil ske via de sproglige forståelsesrammer. Den poststrukturalistiske position kan opsummeres ved følgende citat: What is denied is not that such objects exist externally to thought, but rather different assertion that they could constitute themselves as objects outside any discursive condition of emergence. (Laclau 2001: 108) Det er ikke muligt at erkende den fysiske verden, da den menneskelige erkendelse sker via sproget. I erkendelsesprocessen får et objekt tilskrevet sin værdi eller betydning, og det foregår via sproget. Sprog vil derfor altid danne rammen for vores forståelse af den fysiske virkelighed. Hermed ikke sagt, at sproget kun skal forstås som et medie, hvorigennem virkeligheden udtrykkes. Sproget konstruerer også virkeligheden. Over tid er der opstået kollektive forståelsesrammer, som er dannet af forskellige sproglige kombinationer og det er disse sproglige rammer, der er blevet baggrund for erkendelse af objekter (Neumann 2001: 40). Nedenstående citat opsummerer den poststrukturalistiske diskursanalyses opfattelse af sproget. Sprog sees ikke som et uproblematisk system av begreper som referer direkte til ting og fenomener, men som et sosialt system som (også) følger sin egen logikk, og denne logikken er virkelighetskonstituerende for mennesker. (Neumann 2001: 18) Nye sproglige artikulationer kan repetere eller ændre på disse rammer, og sproget er derfor fortsat med til at konstruere, hvordan den fysiske verden fortolkes (Hansen 2006: 18-19). For at analysere både den fysiske og konstruerede verden er det derfor nødvendigt at foretage analyser af sproget og de sproglige konstruktioner. Den poststrukturalistiske tilgang er særlig relevant i forhold til at undersøge, om de mexicanske immigranter er en trussel mod den amerikanske identitet, fordi den undgår de problemer, som den positivistiske tradition har ved at måle en trussel. Huntington, der befinder sig inden for den positivistiske tradition, vurderer det stigende antal af mexicanske immigranter som en trussel mod USA og bygger dermed sit argument på baggrund af en analyse af faktuelle data om de mexicanske immigranter. Dette er imidlertid problematisk, da truslen således defineres i forhold til et antal af immigranter. Side 15

En vurdering af et faktum som antallet af immigranter vil i alle tilfælde blive en subjektiv vurdering. Man kan eksempelvis stille spørgsmålet: hvor mange mexicanske immigranter kræves der for, at de udgør en trussel? Når spørgsmålet ikke kan besvares, er det fordi, det ikke er hensigtsmæssigt at anvende fakta om antal af immigranter til at definere, hvornår der er tale om en trussel. Hvorvidt noget er en trussel afhænger af, hvordan disse fakta fortolkes (Van Munster 2005: 41-42). Derfor kan det nuværende antal af mexicanske immigranter virke truende på nogle grupper i befolkningen, men ikke på andre. Også stater har forskellige opfattelser af, hvornår antallet af immigranter er en trussel, hvilket kan forklare, hvordan det samme procentmæssige antal af immigranter kan opleves forskelligt afhængigt af hvilket land, man beskæftiger sig med (Wæver 1997: 313). Det synes således ikke umiddelbart fordelagtigt at belyse problemstillingen ved denne positivistiske tilgang. En anden positivistisk tilgang til at undersøge om de mexicanske immigranter er en trussel mod USA kunne være at foretage en analyse af deres styrke, dvs. med et fokus på de ressourcer, som mexicanerne har. I denne type af analyse ville man undersøge, om de mexicanske immigranters styrke er stigende, og om de på sigt vil blive stærkere end den øvrige amerikanske befolkning. Denne tilgang er dog også problematisk at anvende, da den truende gruppe ikke er en stat, hvorfor man ikke kan foretage en traditionel (neorealistisk) sammenligning af magtressourcerne i forhold til militær, politisk, og økonomisk magt. En anden teoretisk tilgang ville således være nødvendig for at måle styrken af de mexicanske immigranter. Eksempelvis kunne en vurdering af styrkeforholdet mellem den mexicanske og amerikanske kultur i USA være en løsning. Her kunne udviklingen i det dominerende sprog samt en måling af antallet af mexicanere på ledende samfundsposter være indikatorer. Disse forklaringer er imidlertid ligeså problematiske, da de fortsat forudsætter, at truslen kan vurderes via en objektiv erkendelse. Derfor kan det også her anføres, at truslen fortsat vil blive vurderet ud fra en subjektiv fortolkning. Det er derfor nærliggende at anvende en poststrukturalistisk tilgang, hvori man analyserer sproget og dermed de fortolkninger af fakta, der er at finde i den amerikanske debat (Wæver 1995: 48). Herefter kan det konstateres, om de mexicanske immigranter italesættes som en trussel. Således er hensigten med specialet ikke at opklare, hvorvidt de mexicanske immigranter i virkeligheden er en trussel og hvor stor en trussel, de er. Hensigten er at belyse, om de italesættes som en trussel. For at opsummere afviser den poststrukturalistiske tradition ikke tilstedeværelsen af de ovenstående positivistiske forklaringer, men pointerer blot, at fakta vil erkendes gennem en diskurs, hvorfor det Side 16

synes mere relevant at analysere diskurserne (Hansen 2006: 25). Dertil kommer, at det er vanskeligt at vurdere en trussel objektivt, hvorfor det er mere interessant at fokusere på oplevelse af trussel og hvordan disse oplevelser konstrueres i sproget. I den poststrukturalistiske tradition er der flere metoder til at gribe en diskursanalyse an, derfor vil jeg nedenfor klarlægge specialets forståelse og anvendelse af teorien. KAPITEL 4: TEORI Den poststrukturalistiske diskursanalyse Som udgangspunkt for analysen er det frugtbart at forestille sig et felt af artikulationer vedrørende de mexicanske immigranter, der går på kryds og tværs. Det er specialets opgave at foretage en analyse af disse artikulationer med henblik på at genkende mønstre. Med andre ord skal specialets teoretiske apparat bidrage til at kunne genkende de dominerende diskurser på feltet, foretage en analyse af hvad der karakteriserer dem, samt vurdere hvor stabile de er over tid. For at kunne belyse disse spørgsmål er det vigtigt både at have en dybere forståelse af dette felt og af, hvad der på feltet kan defineres som en diskurs. Som tidligere beskrevet eksisterer der mange definitioner af diskursbegrebet. Det er imidlertid ikke specialets intention at foretage en dybdegående analyse eller diskussion af forskellene mellem disse, men derimod at foretage en nærmere belysning af definitionerne med henblik på at operationalisere diskursbegrebet, så det kan anvendes i analysen af oplevelserne af de mexicanske immigranter. Iver Neumann kan indledningsvis anvendes til at definere en diskurs som: et system for frembringelse av et sett utsagn og praksiser som, ved å inneskrive seg i institusjoner og fremstå som mer eller mindre normale, er virkelighedskonstituerende for sine bærere og har en viss grad av regularitet i et sett sosiale relasjoner. (Neumann 2001: 18) Fra denne definition er det vigtigt at fremhæve forståelsen af diskurs som en regularitet eller en systematik, hvilket er et karakteristikum, der generelt er enighed om. Idéen om regularitet deles også af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. De definerer diskurser som: an articulatory practice which Side 17

constitutes and organizes social relations. (Laclau 2001: 96). Diskurser er således kendetegnet ved en systematisering, som opstår via artikulation. Når der tales, skrives eller lignende sættes artikulationer i relation til andre artikulationer, hvilket frembringer et mønster (op. cit.: 105). Det diskursive felt indeholder uendelige mængder af artikulationer og diskursbegrebet anvendes, når disse artikulationer kan siges at udgøre en specifik betydning eller position. En diskurs er med andre ord en artikuleret konstruktion af mening, og jeg vil i specialet anvende begrebet til at betegne de forskellige positioner, der artikuleres i debatten. Diskurser kan betragtes på forskellige niveauer, dels som en artikulation, men også som en diskurs, der latent systematiserer mening. Denne type af diskurs er bagvedliggende og kan ikke læses eksplicit i det talte og skrevne sprog, men er ligeledes styrende for konstruktion af mening. At en diskurs opstår via en artikulatorisk praksis, betyder, at det først er, når de forskellige elementer på det diskursive felt aktivt artikuleres ind i en sammenhæng, at en diskurs opstår. Der er således tale om en handling. Det diskursive felt kan indeholde uendeligt mange elementer, som endnu ikke er en del af en systematik, men først får tillagt en betydning, når de aktivt artikuleres og derpå bliver en del af en diskurs (op. cit.: 105). Eksempelvis kan et ord som dialog, der umiddelbart synes positivt, også tolkes negativt, hvis det relateres til at gå ind på islamisternes vilkår, være naiv, give afkald på liberale værdier eller være et let bytte. Således præciseres meningen af dialog, når det sættes i relation med andre ord. Et element, der er blevet artikuleret og tillagt en mening betegnes et moment. Hvis der kan konstateres en fortætning af momenterne, er det udtryk for et centralt punkt i diskursen. Et sådant punkt betegnes et nodalpunkt. Da nodalpunktet er understøttet af flere elementer i diskursen, kan nodalpunktet betegnes som styrende for betydningen af diskursen og er derfor essentielt at betragte, når diskursens logik skal forstås (Thomsen 2002: 184-185). Både momenter og nodalpunkter vil anvendes i analysen til at karakterisere og belyse de eksisterende diskurser om mexicanske immigranter. For at belyse konstruktionen af en diskurs nærmere, er det frugtbart at inddrage begreberne ækvivalens og differentiering eller forskelslogikken. Disse begreber beskriver principperne for, hvordan elementer på forskellig vis artikuleres til momenter. Ækvivalenslogikken beskriver den proces, som binder og systematiserer de forskellige elementer til at blive momenter ved, at elementerne sættes lig hinanden eller lig en specifik logik. Resultatet af denne proces er, at der opstår såkaldte ækvivalenskæder. Et eksempel på en ækvivalenskæde fås ved at betragte Ku Klux Klans diskurs om afroamerikanerne. Ku Klux Klan tillægger afroamerikanerne en identitet ved, at der foretages en Side 18

ækvivalering mellem kriminelle, uærlige, beskidte, uintelligente, farlige osv.. Ækvivalenslogikken nedbryder på denne måde forskellene mellem afroamerikanerne som individer, idet de ikke defineres i forhold til deres arbejde, uddannelse, køn eller lignende, men i stedet opfattes som en samlet gruppe med specifikke karakteristika (Hansen 2005: 182-183, Thomsen 2002: 189-190). Eksemplet kan også anvendes til at beskrive den anden logik, hvormed elementer artikuleres til momenter, fordi ækvivalenskæden samtidig differentieres i forhold til en anden ækvivalenskæde, som beskriver den ariske race som ordentlig, ærlig, ren og intelligent osv.. Begge disse ækvivalenskæder indgår i samme diskurs, men er differentieret. Differentiering eller forskelslogik beskriver således, at der konstrueres ny mening om den afroamerikanske identitet indenfor flere og flere områder, men uden at der sættes spørgsmål ved de allerede eksisterende ækvivalenskæder (Thomsen 2002: 191). Forskellen består således i, at det er andre og nye elementer, der kædes sammen og ikke de samme elementer, der tolkes på en ny og uforlignelig måde. Med andre ord ændrer differentieringen ikke på diskursens logik. Ku Klux Klans opfattelse af afroamerikanerne som uærlige og beskidte gør sig således fortsat gældende, men opfattelsen af afroamerikanerne kan udvides til, at de eksempelvis også er socialister, der har et ønske om, at staten skal indføre mere regulering og overtage al styring af virksomhederne. Hegemoni og antagonisme Indtil nu har mit fokus været på, hvordan den enkelte diskurs konstrueres. Diskursernes indbyrdes forhold mangler imidlertid stadig at belyses. Det er derfor igen frugtbart at forestille sig det diskursive felt, hvorpå også diskurserne indgår i et dynamisk forhold til hinanden. Forholdet mellem diskurserne kan forklares ved nedenstående citat: Discourses engage and contest each other by challenging policy, identity and the logic through which they are linked, and in doing so they often provide different readings of facts and events-in particular as discourses develop over time. (Hansen 2006: 32) På det diskursive felt udfordrer og konkurrerer diskurserne således med hinanden. Disse betragtninger er interessante, da de teoretiske overvejelser om diskurserne i denne analyse skal anvendes til at belyse de forskellige positioner i debatten om de mexicanske immigranter. Side 19

Begrebsparrene antagonisme/hegemoni og dislokation/sedimentering er centrale i denne interaktion mellem diskurserne og vil blive belyst her. Antagonisme betegner de forskelle, der eksisterer mellem diskurser, som beskriver det samme fænomen. Eksemplet om afroamerikanerne og Ku Klux Klan kan også her anvendes som illustration. Ku Klux Klan konstruerer én bestemt diskurs om afroamerikanerne, hvor tilstedeværelsen af en antagonisme udtrykker, at der også eksisterer andre diskurser om afroamerikanerne på feltet, som artikulerer de samme elementer, men på en anden og forskellig måde. Eksempelvis når afroamerikanerne tolkes som en befolkningsgruppe med de samme kvaliteter som den ariske race (ærlige, lovlydige, intelligente osv.). Antagonisme udtrykker således, at der eksisterer en uforlignelig modsætning mellem diskursernes mening, hvor differentiering er den forskel, der eksisterer mellem ækvivalenskæder indenfor diskurserne, hvor der ikke artikuleres en forskel mellem de samme elementer. Antagonismebegrebet er derfor blevet anvendt til at skildre de konfliktlinjer, der eksisterer i samfundet og er således relevant i forhold til at skelne de forskellige positioner, der er i debatten om de mexicanske immigranter (Thomsen 2002: 188). Det er også muligt, at diskurserne på feltet ikke er uforlignelige, men nærmere understøtter hinanden, og at antagonisme derfor ikke er eksisterende (Hansen 2006: 30). Laclau og Mouffes hegemonibegreb kendetegner netop dette fænomen. Hegemoniet opstår ved, at forskellige identiteter kan siges at være sammenkædet under et fælles politisk projekt (Howarth 2005: 158). Når der eksisterer hegemoni, er det udtryk for, at den dynamik, der er på det diskursive felt og mellem diskurserne, ikke længere er til stede, og at der foreligger en sammensætning af stabile diskurser (Laclau 2001: 136). Det vil sige, at når et felt er kendetegnet ved hegemoni, kan man komme i en situation, hvor det ikke længere er muligt at artikulere nye elementer, i stedet vil der forekomme repetitioner af artikulationerne, da det fortsat vil kræve repetition for at vedligeholde dominansen på et felt (op. cit.: 137; Neumann 2001: 61). Fænomenet illustrerer, at der eksisterer en bestemt fortolkning eller forekommer en generel enighed i debatten, som der ikke sættes spørgsmålstegn ved. Tilstedeværelsen af hegemoni kan således ses som en modsætning til tilstedeværelsen af antagonisme. Antagonisme og hegemonibegrebet er behjælpeligt til en vurdering af de forskellige positioner i debatten om de mexicanske immigranter. Enighed i debatten afhænger dog også af på hvilket niveau, det diskursive felt betragtes. Man kan forestille sig et diskursivt felt, hvor der er flere antagonismer til stede, men når man belyser et dybere lag af debatten, kan en bagvedliggende diskurs demonstrere, at der er enighed, altså hegemoni. Eksempelvis eksisterer der et hegemoni om, at vi alle er mennesker, Side 20

selvom vi tilhører forskellige racer. Tilstedeværelsen af antagonisme og hegemoni afhænger derfor af hvilket lag af debatten, der belyses. Diskurserne på feltet kan forandres, så selvom der på et givent tidspunkt kan karakteriseres et hegemoni på feltet, behøver denne tilstand ikke at være stabil. Hegemoni kan med andre ord opløses. Begrebet dislokation beskriver denne opløsning på feltet og muliggør samtidigt, at eventuelle nye hegemoniske projekter kan artikuleres (Hansen 2005: 184). Sedimentering af feltet er modsat, når der artikuleres nye hegemoniske projekter. Dislokation og sedimentering kan således betragtes som binært par og vil indgå som en del af de teoretiske begreber, analysen vil gøre brug af. Analysen af, hvordan de mexicanske immigranter opleves i USA, vil gøre brug af de ovenstående teoretiske overvejelser. Analysen vil således have fokus på det diskursive felt med de sproglige artikulationer om de mexicanske immigranter med henblik på at karakterisere, hvilke diskurser der eksisterer (momenter og nodalpunkter, ækvivalenskæder og differentiering/forskelslogik), hvilke konflikter eller positioner, der eksisterer (hegemoni og antagonisme) og hvilke forandringer, der sker på feltet (dislokation og sedimentering). Først er det dog nødvendigt at inddrage et sikkerhedsteoretisk perspektiv, da analysen skal indkredses til et fokus på artikulationer om, hvorvidt mexicanerne opleves som en trussel. Københavnerskolen For at belyse problemstillingens spørgsmål om trussel er det nødvendigt at koble sikkerhedsstudierne på de teoretiske overvejelser om diskurser, og her kan Københavnerskolen indenfor sikkerhedsstudierne være behjælpelig. Københavnerskolen er en del af den poststrukturalistiske tradition, men har fokus på diskurser om sikkerhed samt de processer, hvori problemer konstrueres til sikkerhedsproblemer. Københavnerskolen bidrager således ved at koble sikkerhedsbegrebet på de ovenstående diskursteoretiske overvejelser og opstiller herudover nogle interessante kriterier for, hvornår et problem kan karakteriseres som et sikkerhedsproblem. Inddragelse af Københavnerskolens teoretiske overvejelser er således yderst relevant for specialets problemstilling, da de vil bidrage til at belyse, om der sker en italesættelse af de mexicanske immigranter som en trussel mod USA. Side 21

Sikkerhedsbegrebet og Københavnerskolen Den traditionelle debat indenfor sikkerhedsstudiet har været mellem neorealisterne på den ene side og de neoliberale på den anden. Omdrejningspunktet for deres diskussion har været forståelsen af, hvad sikkerhedsbegrebet indeholder. Neorealisterne har opereret med et såkaldt snævert syn på sikkerhed, hvor sikkerhed er blevet betragtet som et spørgsmål om statens sikkerhed. På den modsatte side i debatten har de neoliberale talt for en bredere forståelse af sikkerhedsbegrebet, som ifølge dem også kan inkludere trusler mod andre aktører end staten såsom grupper og individer. Debattens fokus har været på statens rolle i sikkerhed. Argumentet for den snævre tilgang til studiet er, at sikkerhed i sidste ende altid kommer til at handle om staten. Udover at statens eksistens selv kan være truet, inddrages staten også, når et individ er truet, fordi individet vil søge mod staten for at få sikkerhed (Wæver 1997: 35). Herudover nødvendiggør indretningen af det internationale system også et fokus på staten. Det internationale systems logik er udviklet til at være baseret på staterne. Staterne er de centrale aktører for forhandling eller krig og træffer afgørelser på vegne af statsborgerne (op. cit.: 39-40). Staten synes således at være det naturlige udgangspunkt for sikkerhedsbegrebet. Udover at være centreret omkring staten som aktør, argumenterer den snævre tilgang også for, at sikkerhedsproblemer opstår i relation til den militære sektor, hvorfor logikken bag løsninger af sikkerhedsproblemer er forsvar (op. cit.: 43). Barry Buzan, som er en del af Københavnerskolen, argumenterer imod denne snævre opfattelse og forstår i stedet sikkerhedsproblemer som problemer, der kan underminere den politiske orden. Derfor opstår de ikke kun i den militære sektor. Forståelsen af sikkerhed skal således udvides til at inkludere flere sektorer end militæret (op. cit.: 44). Buzan foreslår i alt fem sektorer, hvori sikkerhedsproblemer kan opstå; den militære, den politiske, den økonomiske, den samfundsmæssige og miljøet. Problemet ved at udvide sikkerhed til flere sektorer er dog, at alle problemer vil kunne inkluderes i sikkerhedslogikken, og alt derfor kan blive til et spørgsmål om sikkerhed. Sikkerhedsbegrebet risikerer derved at blive udvandet og intetsigende (Wæver 1993: 2). Københavnerskolen, forstået ved Ole Wæver, har som en poststrukturalistisk teori en anden tilgang til sikkerhedsbegrebet og forsøger ikke at definere, hvad sikkerhed er, da sikkerhed forstås som et konstrueret ord, hvis betydning vil ændre sig over tid. Der er i stedet fokus på selve den talehandling, hvor noget italesættes som et sikkerhedsproblem. One can view security as that which is in language theory called a speech act: ( ) - it is the utterance in itself that is the act: by saying it something is done (like betting, giving a promise, naming a ship). (Wæver 1997: 221) Side 22