Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen viser at eleverne har stor faglig samt trivselsmæssigt glæde af at få lagt bevægelse ind i skoledagen. Ved fx at placere et bevægelsesbånd for mellemtrin og udskoling midt på dage dvs. lige efter middagspausen får eleverne opsamlet ny energi til at gå i gang med læring den sidste del af skoledagen. Bevægelsesbåndet kan indeholde traditionelle idrætsaktiviteter som fx løb, høvdingebold, rundbold, fodbold mv., der er også mulighed for at tænke udenom den traditionelle idrætsundervisning bl.a. for at få de elever med, der særligt udfordres ved bevægelse ved fx o Stjerneløb på legepladsen hvor posterne er forskellige bevægelsesaktiviteter (post med lav 10 sprællemænd, klatretur fra A til B i legepladsens klatretårn, 1 min. intens gyngning mv) o Djeeo-løb med poster hvor der skal løses bevægelsesopgaver o Sjipning o Hop i elastik o Tillidsøvelser
Indledning Vi arbejder i udvalget på, at implementere motion i den fremtidige hverdag på Assensskole. Vi vil igennem dette skoleår afprøve forskellige former for motionsbånd, som vi efterfølgende vil bede jer evaluere på. Denne evaluering, samt vores egen research, vil efterfølgende danne grundlag for et permanent motionsbånd i fremtiden på Assensskole. Vores tilgang til opgaven bygger på en glæde ved motion og bevægelse. Denne glæde føler vi, er vigtig at formidle videre, og med dette i mente er det vigtigt, at vi holder fokus på motivation. Den bedste motivation kommer fra vores eget arrangement. Så på med ja-hatten og lad os alle skabe et undervisningsmiljø i bevægelse. Grundstruktur for forsøgsperioden Der vil blive arbejdet i to hold i forsøgsperioden, hvilket konkret betyder, at indskolingen udgør et hold (hold 1) og 4-8 klasse udgør det andet hold (hold 2). Denne deling er først og fremmest skabt ud fra praktiske årsager, i forhold til ikke at belaste enkle fag og undervisere (så et motionsbånd ikke kun planlægges i et fag). Dette betyder, at de enkle teams arbejder sig frem til en hensigtsmæssig fordeling af de daglige motionsbånd. De to hold vil i første forsøgsperiode veksle imellem løbe og halbånd, hvilket betyder at eksempelvis hold 1 i uge 46 har halbånd og efterfølgende løbebånd i uge 47. Vi anbefaler at klasserne planlægger motionsbåndet i eller op imod et af de lange frikvarterer, men findes det muligt eller hensigtsmæssig at bruge klassenstid eller lignende, så er det også en mulighed. Løbebånd: Ruten er tænkt som en overkommelig rute for alle, på 1,7 km. som starter og slutter ved hallens p-plads. Herfra løbes af Edderupvej, holdes til venstre af Engbergsvej, til venstre af Egevej og retur af Skolegade. Er der elever, som kan nå to runder inden for den afsatte tid, er det naturligvis en mulighed. Samtidig må vi også forholde os til, at vi har elever, som skal støttes på deres løbetur. Vælger enkle elever at gå ruten, er det okay, men vi vil opfordre til at I forsøger at motivere dem til at løbe. Husk vores største pædagogiske opgave ligger ved de elever, hvor udfordringen er størst. Hvis der er tvivl omkring sikkerheden for indskolingsbørnene, kunne det være en mulighed at lave en løberute på skolens område. Dette åbner mulighed for at indlægge div. udfordringer i form af trapper, legetårn osv. Side 1
Halbånd: Hold 1; der arbejdes med sociale bevægelseslege, hvor der er fokus på, at alle elever er aktører. Det er vores hensigt at eleverne præsenteres for følgende spil/lege: Høvdingebold Stikbold Ståtrold Krabbefodbold Der benyttes skumbolde til de tre boldlege. Hold 2; der arbejdes med aktiviteter, som skaber grobund for høj puls, samt deltagelse af alle. Det er vigtigt, der holdes fokus på det sociale aspekt i div. spil og lege. Krabbefodbold Kryds- og bollestafet Høvdingebold Cirkeltræning Program for uge 46 og 47 Uge 46, hold 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag 0 og 1. klasse Høvdingebold Stikbold Ståtrold Krabbefodbold 2 og 3. klasse Krabbefodbold Ståtrold Stikbold Høvdingebold Uge 46, hold 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Alle Løb Løb Løb Løb Ved dårligt vejr Cirkeltræning Cirkeltræning Cirkeltræning Cirkeltræning Uge 47, hold 1 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Alle Løb Løb Løb Løb Ved dårligt vejr Cirkeltræning Cirkeltræning Cirkeltræning Cirkeltræning Uge 47, hold 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag 4 klasse Krabbefodbold Kryds- og Cirkeltræning Høvdingebold bollestafet 5 og 6. klasse Kryds- og bollestafet Krabbefodbold Høvdingebold Kryds- og bollestafet 7 og 8. klasse Høvdingebold Cirkeltræning Krabbefodbold Cirkeltræning Side 2
Husk at I selv er ansvarlige for planlægning af tidspunktet for motionsbåndet, samt at booke eventuelle haltider. SUNDHEDSSTYRELSENS ANBEFALINGER (fra getmoving.dk) Sundhedsstyrelsens anbefaling om fysisk aktivitet for alle børn og unge under 18 år er todelt: Mindst 60 minutter om dagen bør du være fysisk aktiv med moderat intensitet. Tidsintervallet kan deles op i mindre perioder af mindst 10 minutter, fx 15 minutter om morgenen, 15 minutter senere og 30 minutter efter skole - eller 6 gange 10 minutter i løbet af dagen. Mindst to gange om ugen bør du fremme og vedligeholde din kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet og vare 20-30 minutter. Fysisk aktivitet er alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen - eksempelvis bevægelse i skolen og hjemme, aktiv transport, idræt og sport, forskellige former for leg og lignende. Moderat intensitet Ved moderat fysisk aktivitet kommer pulsen op, men du kan godt tale med andre imens. Det kan være cykling til og fra skole, leg i skolegården, gang på trapper, rundbold eller andre former for motionsidræt. Moderat intensitet svarer til 40-59 % af den maksimale iltoptagelse, eller 40-59 % af pulsreserven (maksimalpuls - hvilepuls), eller 64-74 % af maksimalpuls eller 12-13 R P E (rate of percieved excertion, Borgs anstrengelsesskala) og er yderligere defineret som fysisk aktivitet, hvor man bliver lettere forpustet, men hvor samtale er mulig. Høj intensitet Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Det kan være svømning, løb, styrketræning og boldspil. Denne form for fysisk aktivitet er typisk planlagt træning, der har til formål at vedligeholde eller forbedre konditionen, muskelstyrken og bevægeligheden. Anstrengende eller høj intensitet svarer til 60-84 % af den maksimale iltoptagelse, eller 60-84 % af pulsreserven (maksimalpuls - hvilepuls), eller 77-93 % af maksimalpuls eller 14-16 R P E (rate of percieved excertion, Borgs anstrengelsesskala) og er yderligere defineret som fysisk aktivitet, hvor man bliver forpustet og kun kan tale i korte sætninger. Side 3
Lidt viden om fysisk aktivitet (fra getmoving.dk) Der er god dokumentation for, at unge, der efterlever anbefalingerne for fysisk aktivitet, oplever større livsglæde, får mere overskud, trives bedre socialt, har mere selvtillid og udvikler deres handlekompetencer bedre. Ydermere bliver koncentrationsevnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og den kognitive indlæringsevne påvirket positivt af fysisk aktivitet. Der er også god dokumentation for, at børn og unge, der efterlever anbefalingerne for fysisk aktivitet, kan forebygge en række livsstilssygdomme, som de ellers kan have forhøjet risiko for at få senere i livet. Det drejer sig om eksempelvis hjerte-kar-sygdomme, muskel- og skeletlidelser, stress, visse former for kræft, psykiske lidelser og knogleskørhed. Der er derfor et stort potentiale i at få børn og unge til at bevæge sig mere. Kilde: Sundhedsstyrelsen (2010): Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997 2008, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse. Side 4
Regelsamling Høvdingebold Deltagere 7 10 spiller pr. hold. Banen: Et afgrænset område, størrelsen bestemmes af antallet af deltager. Høvdingen Hold 1 Hold 2 Hold 1 Høvdingen Hold 2 Eksempel på banens opbygning. Beskrivelse af øvelse: Markspillerene placeres i de store felter, mens høvdingen er placeret i sit eget felt bagest på banen. Hvis man bliver ramt af en bold (alle andre steder end i hovedet), dør man. Lykkes det at gribe en bold, dør kasteren og samtidig befries den første døde på griberens hold. Når alle markspillere er døde, forlader høvdingen sit felt (den såkaldte høvdingevandring) og har en sidste chance for at kæmpe for sit hold, dog uden at kunne gribe sine medspillere tilbage på banen. Når alle markspillere samt høvdingen på et hold er døde, er der tale om en udradering, og sættet er slut. Vinderen af sættet er det hold, der har spillere tilbage. Spillet sættes i gang med dommerkast eller tip-off, som også bruges i bl.a. basketball. Formål: Bevægelse og taktiks forståelse. Materialer: Skumbold Side 5
Ståtrold Deltagere 10 eller flere. Banen: Et afgrænset område, størrelsen bestemmes af antallet af deltager. Beskrivelse af øvelse: Almindelig fangeleg, hvor en skal fange de andre. Legen sættes i gang, ved at fangeren stiller sig med bøjet ryg og de andre slå fangeren let på ryggen i mens de siger " stå 1, stå 2..., stå 10 ståtrold, når der er sagt ståtrold må fangeren fange de andre. Man kan aftale at fangeren evt. fanger 5 og den 5. er så den nye stårtrold. Når en person bliver fanget skal han/hun stå stille med spredte ben og arme, indtil man bliver befriet af en der endnu ikke er blevet taget. Man kan befries ved, at der kommer en fri person hen og kravler gennem benene - man har helle i mens man befrier. Formål: Bevægelse og taktisk forståelse. Materialer: Elever Side 6
Krabbefodbold Deltagere 6 30 pers. Banen: Et afgrænset område, størrelsen bestemmes af antallet af deltager. Beskrivelse af øvelse: Der spilles en form for fodbold, hvor alle aktører bevæger sig rundt i krabbegang. De faste mål kan erstattes af keglemål. Formål: Bevægelse, udholdenhed og taktisk forståelse. Materialer: Skumbold STIKBOLD Deltagere 6 30 pers. Banen: Et afgrænset område, størrelsen bestemmes af antallet af deltager. Beskrivelse af øvelse: Bolden kastes højt op i luften og spillet er i gang. Det primære formål er at få fat i bolden og ramme de andre deltagere med den. Bolden SKAL kastes fra det sted, hvor man får fat i den, og man må fx ikke sparke den af sted. Alle andre deltagere må til gengæld løbe rundt hele tiden. Bliver man ramt uden at bolden har rørt jorden, er man død og skal sætte sig ned og vente til legen er færdig eller gå ud af banen. Hvis man til gengæld griber bolden, så er det personen, der kastede den, som dør. Vinderen er den person, som står tilbage til sidst. Side 7
Variation: Man kan gøre spillet mere spændende for de døde, ved at de kan komme ind i legen igen. Det kan fx være ved, at man bliver genoplivet, når den, der skød én, selv dør. Eller hvis man som siddende død på banen kan blive genoplivet, hvis man får fat i bolden (den skal dog være inden for siddende rækkevidde). Formål: Bevægelse, kaste gribe øvelser og taktisk forståelse. Materialer: Skumbold KRYDS OG BOLLE (STAFET) Deltagere 3-5 spillere, pr. hold. Banen: Banen laves af 9 kegler eller lignende. I skolegården kunne et kryds og bolle felt laves på jorden. Kan fx gøres med sjippetove eller optegning med kridt. Beskrivelse af øvelse: Kryds og bolle er en stafet, hvor to hold får tildelt hver en farve; rød og sort. En spiller fra hvert hold løber samtidig ned mod feltet og lægger sin markering/skjold på keglen. De næste spillere må først løbe, når deres holdkammerat er kommet tilbage. Reglerne følger ellers almindelig kryds og bolle med at få tre på stribe. Variation: Der kan også spilles med, at holdene løber på skift (specielt vigtigt ved yngre spillere, der kan have brug for betænkningstid) Formål: Stafet på en anderledes måde Materialer: Skjolde og kegler til kryds og bollefeltet Side 8
Evaluering Vi har brug for jeres erfaringer og beder jer derfor om en evaluering af forsøgsperioden. Den afleveres senest den 18 nov. I Michael Pedersens dueslag. Aktivitet Positivt Kan vi udvikle Løb Høvdingebold Stikbold Krabbefodbold Ståtrold Kryds- og bollestafet Side 9