Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Relaterede dokumenter
Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

Kristendomskundskab Fælles Mål

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Færdigheds- og vidensområder

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Kristendom delmål 3. kl.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Årsplan for kristendom i 2.a

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Religion på Rygaards skole

Kristendomskundskab Faghæfte 2019

Årsplan for kristendom 2011/2012

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Fra årsplan til emneudtrækning

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 9. klasse 2017/2018

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Relation til Fælles Mål

Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

ÅRSPLAN FOR VIDENSFAG 4. KLASSE 2016/2017, EVA BAK NYHUUS

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Kristendomskundskab Læseplan

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

Fælles Mål Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Læseplan for faget kristendomskundskab

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Læreplan for faget kristendomskundskab

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen

Læseplan for Religion

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Årsplan for Historie, Samfundsfag og Kristendom i 8. klasse 2017/2018

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Læseplan for faget kristendomskundskab

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Kristendomskundskab på kristne skoler Et oplæg til debat. af Torben Mathiesen

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger

Religion C. 1. Fagets rolle

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Læreruddannelsen i Skive

MEDBORGERSKB 3. KLASSE

Årsplan 2-3. klasse 2018/2019

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

UNDERVISNINGSPLAN FOR RELIGION 2015

med selvvalgt problemstilling.

Undervisningsbeskrivelse

11.9 Religion & Filosofi

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen

Læseplan for Kristendomskundskab

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Undervisningsbeskrivelse

Preview af formularskabelon

PUST LIV I UNDERVISNIN

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Undervisningsbeskrivelse

FKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter

Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør

Arbejdsopgaver til reformationen, klasse.

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Undervisningsbeskrivelse

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Årsplan for skoleåret

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund. Kristendom er et prøvefag og afgøres ved udtræk i Undervisningsministeriet.

Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2019/2020 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger Livsfilosofi og etik forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper reflektere over betydningen af den religiøse dimension i grundlæggende tilværelsesspørgsmål trosvalg i forhold til grundlæggende tilværelsesspørgsmål Malling Beck, s. 4-5. Malling Beck, s. 164-165. Malling Beck, s. 6-163. Religionsfaget.dk Kristendom.dk - Hvordan og hvorfor bruge etik i livet? - Hvorfor er det nødvendigt at etik? - Hvad er etik, og hvordan bruges det i hverdagen set ud fra et religiøst synspunkt? - Hvad er meningen med livet? - Hvordan ses lidelse i de forskellige religioner? reflektere over etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer. Religion.dk Kristeligt-dagblad.dk Liv og Religion 9 - Hvordan bedømmes godt og ondt?retfærdigt og uretfærdigt? Rigtigt og forkert? - Kan mennesket selv bestemme over livet, og har mennesket ret til at tage et andet liv? Div. Film - Hvad sker der efter livet?

diskutere sammenhænge mellem forskellige trosvalg og deres tydninger af tilværelsen Supplerende materialer Kristendommen tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. tolke centrale fortællinger fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente i et nutidigt og historisk perspektiv. fortællinger fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. de Malling Beck, s. 6-77. Malling Beck, s. 39-77. Religionsfaget.dk Kristendom.dk Religion.dk Supplerende materialer. - Hvad er en lignelse, og er der nogle ligheder mellem dem og den måde, vores samfund er indrettet på? - Hvad består Biblen af, og lever mennesket efter skrifterne i dag? - Lever mennesket efter GT og NT? - Hvordan kan man se de bibelske fortællinger i et nutidigt og historisk perspektiv? - Hvilken udvikling har folkekirken været igennem? - Hvad vil det sige at være kulturkristen? - Hvilket oprør havde Martin Luther med den middelalderlige kirke? - Hvordan ser Jesus på hævn og tilgivelse i NT i

bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål, og har en viden om disse. forhold til GT? - Hvilke forskellige måder er der at være kristen på? tolke de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund de bibelske fortællingers spor i kulturen i et nutidigt og historisk perspektiv

kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken kristne grundbegreber som tydninger af tilværelsen centrale kristne grundbegreber og værdierne bag

betydningen af kristne symboler, ritualer, musik og salmer udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer Tro og traditioner forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og -Eleven har viden om centrale grundbegreber i udvalgte verdensreligioner og livsopfattelser. Malling Beck, s. 106-109. Malling Beck, s. 138-163. Religionsfaget.dk - Hvilke fortællinger/myter ligger der bag de store hovedreligioner (jødedom, kristendom, islam, buddhisme)? - Hvilket menneskesyn og samfundssyn er der indenfor de store religioner?

livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer vurdere troens betydning i forskellige religioner, samt centrale symbolers og ritualers betydning for menneskers liv. sammenhæng mellem de forskellige trosvalg og tydning af tilværelsen Religion.dk Kristendom.dk Tvsyd.dk Dr.dk Religioner på prøve, Mette Hansen, Anne Rosenskiold Nordvig. Supplerende materialer - Hvilke fortællinger om tro/traditioner ligger der bag de store hovedreligioner? - Hvordan er de hellige skrifter bygget op, og hvad indeholder de? - Hvorfor har mennesket behov for at tro og bede? centrale kristne grundbegreber og værdierne bag. -Eleven har viden om hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser

redegøre for betydningen af centrale grundbegreber og værdier i verdensreligioner og livsopfattelser Kulturmødet forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige kristendommens udvikling og folkekirkens betydning i Danmark Under samme himmel 9, Malling Beck, s. 6-109 Malling Beck, s. 138-163. Tv2syd.dk Religioner på prøve, Mette Hansen, Anne Rosenskiold Nordvig. Religionsfaget.dk - Hvordan karakteriseres/beskrives et kultursammenstød/kulturmøde, og hvilke konflikter kan opstå? - Hvilke religioner møder vi i Danmark i dag, og er der overvejende en religion, som er fremtræden. Hvorfor netop denne? Er der andre religioner som har en fremgang, og hvorfor? - Hvordan opstår et kulturmøde?

fremtrædelsesformer hovedtræk i kristendommens historie og folkekirken Div. Film Suplerende materialer - Hvordan kan de centrale personer indenfor religionerne sammenlignes? Hvis de kan sammenlignes. - Hvordan har kristendommen udviklet sig i Danmark og resten af verden? sammenhæng mellem forskellige trosvalg og tydning af tilværelsen hovedtræk i verdensreligioner og livsopfattelser etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelig e relationer

Mennesket, tro, synd og tilgivelse forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper tolke grundlæggende udlægninger af centrale symboler, ritualer, musik og salmer centrale kristne grundbegreber og værdierne bag hovedtræk i De 7 dødssynder materiale Religion.dk Kristendom.dk Religionsfaget.dk Dr.dk - Hvorfor har mennesket behov for retningslinjer? - Hvad ligger der i ordet tilgivelse og hvordan opnår man tilgivelse? - Er mennesket en synder - ifølge hvem? Hvorfor er mennesket en synder, og kan man komme ud af denne synd? - Hvad får et menneske til at tro? - Hvordan behandler de fem verdensreligioner synd? - Hvad fortæller Biblen om synd og tilgivelse, er der grænser for hvad Gud tilgiver? Passer

værdier ud fra centrale bibelske fortællinger verdensreligioner og livsopfattelser etiske principper og moralsk praksis i mellemmenneskelige relationer det i det moderne samfund? - Hvilken udvikling har der været i forståelsen af de gamle dødssynder til det moderne samfund? - På hvilken baggrund vælger Luther at bryde med den middelalderlige kirke - og paven? Arbejdsform: - Samtale i grupper, par, på klassen - Gruppe/par/individuel - Fremlæggelser - Diverse kulturteknikker - Læreroplæg Ret til ændringer forbeholdes. BP 2019/2020