Fattigdom og velfærdssamfund. Social inklusion og eksklusion Marginaliseret 22-09-2010. Kan der være fattige i et velfærdssamfund?



Relaterede dokumenter
Emner. Fattigdom og andre fordelingskriterier. Velfærdsmålet. Fattigdomsgrænsen Målemetoder Traditionelle Andre mål

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Børnefattigdom i Grønland

Fattigdom i EU-landene

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM

Internationale perspektiver på ulighed

arbejdsmarked 4.0? Fra udbudsreformer til Den danske model klar til kompetenceudvikling Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Social arv Udfordringer og mekanismer

Sagsnr. Ref. Bruxelles-kontoret Den

demografiske udfordringer i Europa?

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Social- og beskæftigelsespolitikkens betydning for integration. Professor Bent Greve Jurainformation konference Nyborg Strand, 27.

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

atypisk ansat

Børns Levestandard i Grønland. Nuuk Kommune 8. nov. 2007

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Velfærdssamfundets. Torben M. Andersen Aarhus Universitet

Cities Changing Diabetes - et partnerskabsprojekt

LIVEABILITY FORSTÅELSESRAMME

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen

Analyse 27. marts 2014

Afsavn - en direkte metode til måling af fattigdom

Holdbarhedsspørgsmålet

Færre undslipper fattigdomsfælden

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Børns Levestandard i Grønland. Familieudvalg og Landstingsmedlemmer

Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

Fattigdom i EU-landene. - og dansk fattigdom i europæisk perspektiv

Arbejdsmarkedspolitisk fornyelse

INDIKATORER FOR SOCIAL EKSKLUSION. LITTERATUR OG METODESTUDIE

Alle hænder skal bruges

Supplerende pensionsopsparing

Hvilken fremtid skal vi regne på? Grøn omstilling og bæredygtighed udvikling

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

UDKAST TIL BETÆNKNING

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Ny stigning i den danske fattigdom

Statistisk modellering af udgiftsbehov - Statistisk model for udgifter vedrørende børn og unge med særlige behov

Lavindkomstgruppen mobilitet og sammensætning

Fattige i Danmark hvor kan den almene sektor gøre en forskel?

Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Hvad laver du i udlandet?

En investering i børn og at bryde den sociale arv. EU Network of Independent Experts on Social Inclusion. Et studie af nationale politikker.

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

Basispension. Den automatiske løsning i arbejdsmarkedspensionerne. Sammenfatning af rapport fra Penge- og Pensionspanelets udvalg om pension

Gå-hjem møde den 25. oktober 2016 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Børns levestandard i Grønland

Tak for din henvendelse af 1. februar 2008 og 4. februar 2008, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

ØKONOMI AKADEMIET FOR TALENTFULDE UNGE. Carsten Paysen T. Rosenskjold. d. 24 marts. Department of Economics and Business, Aarhus University

Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

Skatte- og Velfærdskommissionen

Holdninger til socialt udsatte. - Svar fra danskere

Grænser for fattigdom

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

En demokratisk vej ud af krisen? National eller europæisk? Tore Vincents Olsen Lektor Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

15% af de hjemløse bruger 60% af de forbrugte herbergsdøgn ( kronisk hjemløse ) Udgift kr. 4 mia. over 10 år

Handelsbanken. Lennart Francke, Head of Accounting and Control. UBS Annual Nordic Financial Service Conference August 25, 2005

Når systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling.

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark

LP-HÆFTE SOCIAL ARV

Handicappede og arbejdsmarkedet

Mål for 2020 EU lige nu Danmark. 11,1 pct. 7,7 pct. 37,9 pct. 44,1 pct. 93,9 pct. 98,3 pct. Læsning: 17,8 pct. Matematik: 22,1 pct.

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Smart Solutions in Urban Development v. Sven Buch, development mangager

Man må rose DA for at være præcise i deres forslag om at beskære overførselsindkomsterne. Men man skal bare være klar over konsekvenserne.

Udvikling i fattigdom i Danmark

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

MLC 2006 Implementering. Tim Engell Pedersen H.S.E.Q. Manager / DPA, herning shipping a.s.

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

Aalborg Universitet. Lave ydelser har store konsekvenser for børnefamilier Andersen, John; Ejrnæs, Niels Morten; Elm Larsen, Jørgen

AMU og samarbejde: fra silo-tænkning til sammenhængende politik?

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Pensionsopsparingen. Pensionsopsparing leverer vi varen? Nej. og Ja. DDF Tivoli Congress Center Torsdag den 24. januar 2013

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE U IO. Bruxelles, den 28. november 2008 (04.12) (OR. en) 16495/08 SOC 738 ECOFI 583 EDUC 279 SA 301 MIGR 123 MI 501

Indvandring og integrering danske erfaringer

Voksende segmenter i befolkningen og deres indflydelse på bilbrug

Stor ulighed blandt pensionister

De fattige har ikke råd til tandlæge

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Europaudvalget beskæftigelse m.v. Offentligt

Færre fattige blandt ikkevestlige

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Det nye fokus i forebyggelse af muskel og skeletbesvær. Ole Steen Mortensen, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital og NFA

Transkript:

Fattigdom vs. ulighed Fattigdom og velfærdssamfund Torben M. Andersen Aarhus Universitet Kritisk grænse/interval: markant forringede livsvilkår Marginalisering, eksklusion, irreversibilitet Socialt medborgerskab A modicum of economic welfare and security to the right to share to the full in the social heritage and to live the life of a civilized society Marshall (1950) Social inklusion og eksklusion Marginaliseret Risikozone Normalsfæren Kan der være fattige i et velfærdssamfund? Kontroversielt tema EU 2010: European year for combating poverty and social exclusion Hvordan defineres og måles fattigdom? Absolut vs relativ Snævert vs bredt Relative poverty rates mid 2000s 40%, 50% and 60% threshold of median income 30% 60% 25% 50% 40% 20% 15% 10% 5% 0% Kilde: Ravallion(2010) 1

Definition af fattigdom Theories of justice Hvad er ret og rimeligt? Hvad er et samfundsansvar/problem? Betydning af social/biologisk arv, egen indsats, samfundsbetingelser. State of nature Situationen Initiale betingelser Muligheder Valg Indsats Udfald Equal opportunities Equity and desert Behovstilfredsstillelse Nytte Welfare approach Egalitarianism/need Tre niveauer Kontrol vs. Ikke-kontrol Eksogene betingelser/muligheder Indsats/valg Lige muligheder Reduktion af barrierer /social eksklusion Uddannelse, sundhed.. Aktiv arbejdsmarkeds- og social politik Risiko Slutresultat Omfordeling Standard welfare approach Minimumskrav til levestandard Forbrugsvektor: Minimumsindkomst Real indkomstmål Minimumskrav til nytte Nyttekrav: Indkomstgrænse: Real indkomstmål Relative hensyn I Relativ nytte Ændring i generel levestandard da : 2

Relativ ændring: da Relative hensyn II Relativ forbrugseffekt: Implikation: mere end proportional tilpasning af fattigdomsgrænse Standard approach: Realindkomst mål Uklar implikation mht. relativ grænse Fattigdomsgrænse og offentlig velfærdsservice Offentlig velfærdsservice - en væsentlig del af velfærdssamfundet Extended indkomst: eller Personer hvor: Fattigdom overvurderes især et problem i internationale sammenligninger Aaberge et al. Norge: Fattigdom reduceres med ca. 1/3 (ROP 50 og 60), når der tages hensyn til velfærdsservices Lignende resultater for nogle andre lande Fattige baseret på markedsindkomst Ikke-fattige baseret på extended indkomst Fattigdomsgrænse og behov Behov: Indkomstkrav: Deprivation and capabilities Taylor: Vurdering baseret på Forbrugsmuligheder / indkomst: misvisende Extended indkomst: misvisende Sen: 3

Operationalisering af capability approach? Functionings : N Indkomst Krav til indkomst for functioning k: Individuelle karakteristika/behov Exogene forhold/anden politik Kan dette operationaliseres? Er indkomst den bedste måde til at sikre alle functionings Mere målrettede tiltag større effekt for lavere omkostninger? Sammenfatning Stærk støtte for relativ betragtning (social inklusion) Uklar betydning for operationalisering (indkomst vs. andre indikatorer) Socialpolitik i velfærdssamfundet Balance mellem aktive og passive tiltag Passive understøtte forsørgelse Aktive forhindre at sociale situationer opstår Socialpolitikken går langt videre end ydelser i sociale sikkerhednet Sundhed Uddannelse Målrettede tiltag Sociale ydelser - en de facto fattigdomsgrænse (indkomst) Problem i forhold til dem, der falder igennem systemet (take up problem) Niveau for sociale ydelser har betydning for arbejdsmarkedet (minimumslønninger etc.) ingen working poor Fattigdomsgrænse og incitamenter Er der en afvejning? Relativt fattigdomsmål: Højere indkomstgrænse = bedre social sikring, men også vanskeligere indgang på arbejdsmarkedet Hvilken type inklusion er vigtigst? Forbrugsrelaterede eller arbejdspladsrelaterede? Kort vs. lang sigt? 4

En officiel fattigdomsgrænse? Implicit ved strukturen for de sociale ydelser? Mere ambitiøs målsætning.højere ydelser, eller færre i farezonen? Hvordan skal den fastsættes? Problemer ved indkomstmål (Risiko for) Lav indkomst: Midlertidigt (studerende, selvstændige) Frivilligt Tab af arbejdsevne/sygdom Varigt: Barrierer for arbejdsmarkedsdeltagelse Forbrugsmulighed Indkomst Finansiel formue Varige forbrugsgoder Intermediary targets Målsætninger - kvantitative mål Tolkningsproblemer Accountability Klar definition - opgørelse Klar tolkning Direkte relation til politik? + Få klare mål under direkte politikkontrol - Mange uklare mål politisk shopping, uklart ansvar ROP 40,50, 60? Antal eller indkomstgap? Andre indikatorer Klare mål? ROP 60 14 13 12 11 10 9 8 Andel fattige vs indkomstgap ROP60 - Danmark, 2001-2008 2003 2005 2006 2007 2008 2004 10 12 14 16 18 20 Indkomstgap under ROP 60 Fattigdomsmål Fordele - mere fokus på fattigdom - ligestilling med andre kvantitative mål for den økonomiske politik Risici - forskydning af fokus i socialpolitikken fra aktive til passive tiltag - når man de tungeste på denne måde (hjemløse, misbrugere, prostituerede)? Andel ROP 60 30 25 20 15 10 5 0 Andel fattige og indkomstgap EU-lande 2008 y = 0.8297x -0.9976 R² = 0.7445 0 5 10 15 20 25 30 35 Indkomstgap EU og fattigdomsår: ROP Risk of poverty: indikation af, at målet er behæftet med usikkerhed 14 indikatorer 5

At-risk-of-poverty rate (ROP60) (Relative median poverty risk gap) S80/S20 Healthy life expectancy Early school leavers People living in jobless households Projected Total Public Social expenditures Median relative income of elderly people (Aggregate replacement ratio) EU Indikatorer Self reported unmet need for medical care (Care utilisation) At-risk-of-poverty rate anchored at a fixed moment in time (2004) Employment rate of older workers In-work poverty risk Activity rate Regional disparities coefficient of variation of employment rates Total health expenditure per capita Sammensat portefølje: Tolkningsproblemer, uklar relation til politik Konklusion Relativ betragtning går videre end indkomst Svært at fastlægge en klar fattigdoms-grænse - enkle mål har store tolknings-problemer Vigtigt med klare målsætninger (behov, indsats, aktiv, passiv) Behov for en mere klar strategi på området Manglende sondring (tre niveauer): lige muligheder, barrierer/aktiv indsats og udfald/resultat 6