Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt og sammenfatte det i dit eget sprog. Et resumé svarer grundlæggende til et referat, men bruges som regel til en meget koncentreret gengivelse af en større tekst. Det er en meget kortfattet, neutral og loyal gengivelse af de absolutte hovedpointer i teksten. Resuméet følger tekstens egen opbygning og struktur. Du skal vise, at du kan fremdrage det allervæsentligste i teksten. En oversigt er et meget sammenkogt referat/resumé, der er sat meget systematisk op fx en kronologisk oversigt over et begivenhedsforløb eller en gennemgang af hovedpunkterne i en politik. En beskrivelse er en ordnet opregning af, hvad du f.eks. umiddelbart kan se på en figur, læse i en tekst, eller se på et billede. I beskrivelsen skal du sortere det væsentlige fra det uvæsentlige og ikke blot lave en opremsning. Registrer elementer og hovedpunkter fx inden en egentlig fortolkning/analyse. En redegørelse for en teksts indhold er en fornuftigt fagligt begrundet sammenfatning af dens handling og hovedsynspunkter. Her bruger du dine egne ord frem for tekstens, og du følger ikke (som i resumé og referat) nødvendigvis tekstens egen disposition. Start f.eks. gerne med tekstens konklusion, og vis derefter, hvordan teksten understøtter denne konklusion. Husk, at det skal være en loyal gengivelse. I en redegørelse må du ikke give udtryk for egne holdninger. En redegørelse er altid styret af en problemstilling, der angiver hvad der er relevant at tage med i besvarelsen. Mange HV-spørgeord signaliserer et redegørelsesniveau f.eks. Hvilken type danskere udvandrede til USA i perioden ca. 1850-1920? En redegørelse bør som regel afsluttes med en sammenfatning eller delkonklusion.
En karakteristik minder på mange områder om en redegørelse, men er mere selvstændig og frigjort fra litteraturen. Når du skal karakterisere f.eks. en fiktiv person, en fortæller eller et emne, skal du fremhæve netop de specielle og særprægede træk, som i sammenhængen er særlig interessante eller betydningsfulde. Fx Karakteriser Winston Churchill som politiker eller karakterisér Bushregeringens udenrigspolitik PÅVISNINGSNIVEAU Ordene påvisning eller påpegning optræder ofte i sammenhæng med en redegørelse fx redegør for kvindebevægelsens kamp for lighed og påpeg de væsentligste argumenter i debatten. Når man påpeger noget, går man ind og sorterer i sit materiale, plukker ud og sætter systematisk op. En sammenligning er en faglig bearbejdet opregning af såvel ligheder som forskelle efterfulgt af en sammenfatning. Sammenligningen kan ske punkt for punkt på tværs af kilder/tekster (argumenter, synspunkter, stiltræk etc.) eller ved en mere systematisk gennemgang af en tekst efter den anden. Hvad der skal sammenlignes afhænger af problemstillingen. Sammenligninger finder sted i et udviklingsforløb fx den britiske og tyske kolonipolitik i Afrika omkring 1900 eller ved forklaringer fx forskellige historikeres opfattelse af årsagerne til 2. Verdenskrig. I en redegørelse drejer det sig mest om at strukturere en faglig problemstilling. I en undersøgelse går man et skridt længere og går på opdagelse i stoffet, reder trådene ud og påpeger sammenhænge. En forklaring er et godt eksempel på en undersøgelse, hvor sammenhænge, som man påpeger, er så tydelige, at man kan tale om årsag og virkning. Ved en analyse splitter man så at sige sit materiale (kilder, tekster, fremstillinger) op i dets bestanddele (påstande, argumenter, delstørrelser, holdninger) og sætter dem sammen i nye sammenhænge, der er styret af spørgsmålene i en problemstilling. Ordet analyse står sjældent alene og skal for at give mening være koblet sammen med et andet spørgeord eller det skal fremgå meget tydeligt af sammenhængen, hvad der skal gøres fx: Giv en analyse af udvalgte bygningsværker i Berlin fra 1930erne med henblik på at påvise sammenhængen
mellem nazismens ideologi og arkitektur. En analyse er altså en grundig og metodisk undersøgelse. Du skal vise, at du kan gøre præcise iagttagelser af de betydningsfulde og særlige træk ved dit materiale. Det er vigtigt, at en analyse ikke består af en ustruktureret opremsning af detaljer. Du skal have en idé om, hvor dine iagttagelser skal lede dig hen (fokus) og lade dét skinne igennem undervejs. En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler). Hvad handler teksten om, og hvordan handler den om det? En analyse af en graf eller en tabel består af en forklaring af sammenhængen (evt. årsagssammenhængen) mellem de processer og mekanismer grafen illustrerer. En fortolkning af en litterær tekst eller et billede er et bud på, hvad tekstens/billedets mening eller betydning er. Hvordan vurderer teksten/billedet selv sine personer og sit tema? Hvilket budskab giver den? Din fortolkning skal altid bygge på din analyse. Mange tekster kan lægge op til flere forskellige tolkninger, og det er ikke sikkert, at du skal vælge én og kun én mulig tolkning. DISKUSSIONSNIVEAU Når du skal kommentere noget, skal du skrive, hvad man på et fagligt grundlag kan mene om f.eks. nogle synspunkter eller om et forslag til en forsøgs-opstilling. Det er vigtigt, at kommentarerne er relevante i forhold til det kommenterede. Du skal huske at argumentere. I en perspektivering sættes et emne/problem eller en tekst ind i en eller flere større, overordnede sammenhænge og kan sammenlignes med andre tidsperioder eller steder. En diskussion indebærer, at synspunkter fra forskellige kilder stilles op overfor hinanden og kritisk vurderes på grundlag af nogle kriterier, som tydeligt angives. En diskussion skal være alsidig og saglig. Den bør også nuanceres og må aldrig blive postulerende, dvs. indeholde udokumenterede eller ubegrundede påstande. I en diskussion behøves man ikke selv formulere sit eget synspunkt, men kan vælge at slutte sig til et af synspunkterne. I en god diskussion lader man kildeteksterne eller historikerne snakke med hinanden. Diskussionen skal altid afsluttes med en eller anden form for konklusion.
En vurdering er en selvstændig stillingtagen til et emne eller en problemstilling, hvor det er vigtigt, at du meget præcist angiver, hvilke kriterier du lægger til grund. Du skal f.eks. nøje angive, hvilke elementer ved en lovgivning der gør den effektiv eller ineffektiv. Det er tilladt i en vurdering at give en personlig stillingtagen. Den skal være baseret på faglige og holdbare argumenter/synspunkter og ikke bare postulater af jeg-tror -typen. Pas på med ikke at blive for følelsesladet eller subjektiv, selv om man umiddelbart kun kan give én ret fx i forbindelse med opgaver om jødeforfølgelserne i Nazi-Tyskland.
Dansk At redegøre At redegøre vil sige, at man tager en tekst, læser og forstår den for derefter at sammenfatte informationen i en ny og kortere tekst, så kun det væsentligste kommer med. Det største problem med redegørelser er at finde ud af, hvad der skal med, og hvad der skal udelades. De valg, man træffer, vil afhænge af opgaveformuleringen, og hvordan redegørelsen skal indgå i besvarelsen sammen med de andre dele. Men i udgangspunktet er det kun hovedideerne, der skal med. I redegørelsen behøver du ikke følge strukturen i tekstforlægget, men du skal gengive ideerne præcist og loyalt, holde din egen mening ude og så vidt muligt bruge dine egne ord. Du skal altid angive kilden/kilderne og markere, at ideerne ikke er dine egne ved at bruge markører som: X mener, X påstå, X skriver Sammentrænge Udvælge Være præcis og loyal Holde egen mening ude Angive kilden/kilderne. At analysere At analysere (af græsk: Analysis = opløsning) betyder, at man laver en metodisk bevidst undersøgelse og beskrivelse af tekstens enkeltdele, og hvordan de enkelte dele virker sammen. Hvordan analysen gribes an afhænger af problemstillingen og materialet. I en litterær analyse går man ned i tekstlige elementer som komposition, personkarakteristikker, miljø, fortælleteknik og sprog, mens man i en sproglig analyse af fx en tale ser på sproglige og stilistiske elementer. Man kan også lave en argumentationsanalyse, hvor man undersøger enkeltdelene i argumentationen i lyset af hensigten og kommunikationssituationen. Det er vigtigt, at analysen ikke bliver en mekanisk gennemgang af enkeltdele. Den skal vinkles sådan, at man kun kommer ind på det, der har relevans i forhold til problemstillingen. Det er også vigtigt, at analysen understøttes og dokumenteres ved hjælp af data fra teksten. Bryde ned Sammenholde Vinkle Dokumentere.
At fortolke At fortolke vil sige, at man giver sin samlede opfattelse af en teksts hensigt eller hvordan den skal forstås på grundlag af analysen. Det er vigtigt, at alle de enkeltdele, der indgår i analysen, tydeligt bidrager til den samlede fortolkningen. Samlede opfattelse af tekstens hensigt At diskutere At diskutere betyder, at man bringer de forskellige faglige perspektiver på problemstillingen sammen. Man skaber så at sige en syntese af det, man er nået frem til i opgavens andre dele. I diskussionen kan man også lade sin egen faglige vurdering af problemstillingen komme til udtryk med støtte i det, man kom frem til i den forudgående behandling af den. I nogle diskussioner kan der være et særligt fokus på at sætte forskellige synspunkter og argumenter op over for hinanden. I diskussionen kan man også inddrage nyt materiale for at få flere og nye perspektiver på problemstillingen. Diskussionen skal munde ud i en konklusion. Bringe samme Skabe syntese Udtrykke faglig vurdering Sætte synspunkter op mod hinanden Konkludere. At sammenligne At sammenligne vil sige, at man laver en systematisk analyse af ligheder og forskelle mellem to tekster. Hvad der skal lægges vægt på i en sammenligning afhænger af problemstillingen. Sammenligninger kan enten bygges op som bloksammenligning eller som skiftende sammenligning. I bloksammenligningen analyserer du hver tekst for sig i forhold til de samme punkter. I skiftende sammenligninger analyserer du løbende begge tekster i forhold til de samme punkter. Analyse af ligheder og forskelle At karakterisere Fremhæver det særprægede eller
At karakterisere betyder, at man fremhæver det særprægede eller iøjnefaldende ved en fremstilling af en (fiktiv) person, et emne, en begivenhed, en situation eller lignende. iøjnefaldende At perspektivere At perspektivere vil sige, at man hæver blikket og ser problemstillingen og materialet i forhold til en bestemt sammenhæng, afhængig af problemstillingen. Det kan være, man skal se problemstillingen i en genremæssig eller litteraturhistorisk sammenhæng eller i sammenhæng med en anden tekst. Perspektiveringen skal have rod i det, man er nået frem til i sin behandling af problemstillingen. Det er altså ikke meningen, at man skal anlægge helt nye vinkler på problemstillingen eller rejse nye spørgsmål. Ser problemstillingen i en større sammenhæng Engelsk Redegørelse At redegøre for indholdet i en tekst betyder, at man grundigt sammenfatter, hvad der er centralt i teksten. I visse eksamensopgaver (SRP/SSO) fremgår det af opgaveformuleringen, HVILKE dele, der skal medtages i redegørelsen. Redegørelsen skal ikke nødvendigvis følge tekstens struktur, man kan vælge sin egen rækkefølge, især hvis gengivelsen bliver mere logisk. Redegørelsen skal være loyal og dækkende, og man skal ikke udtrykke sine egne meninger. Det er vigtigt at gengive teksten med sine egne ord. I sagprosatekster skal man ofte gengive forskellige personers udtalelser og meninger, det er her vigtigt at referere til kilderne (f.eks. en avis/en meningsmåling) og de personer, der udtaler sig (med korrekt angivelse af navn og titel). Gengive Sammenfatte Udvælge Være objektiv og tekstbaseret
I en redegørelse skal man citere begrænset, f.eks. et enkelt, centralt citat. Hvis der redegøres for flere tekster kan man vælge et citat pr tekst. Analyse Analyse kræver nærlæsning. En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler). Hvad handler teksten om, og hvordan udtrykkes det? Man skal fokusere på tekstens enkelte dele og anvende fagets redskaber: opbygning/struktur, tema, personkarakteristik, setting, fortællevinkel, mm. I eksamensopgaver (SRP/SSO) udgør analysen som regel det vigtigste og længste afsnit. I visse eksamensopgaver (SRP/SSO) fremgår det ofte af opgaveformuleringen, HVILKE dele af analysen, der skal lægges særlig vægt på, f. eks at have særligt fokus på temaet/temaerne. Temaet er den overordnede og gennemgående ide i teksten. En tekst kan godt handle om kærlighed, men temaet er måske et helt andet, f.eks. sociale forskelle. I sagprosatekster, som f.eks. en tale, skal man se på de sproglige og stilistiske virkemidler, her kan man undersøge ordforrådet med henblik på metaforer, sætningsstruktur og ordforråd (=talesprog eller formelt sprog). I mange avisartikler er det vigtigt at påvise brug af seriøse eller useriøse argumenter, om der tilstræbes objektive eller subjektive vinkler, eller om der anvendes ironi, sarkasme og humor. I analysen skal der konsekvent inddrages citater fra teksten, der skal påvise og understøtte gennemgangen Undersøge Påpege Eksemplificere Illustrere Fortolkning I opgaveformuleringen følges analyse og fortolkning ofte ad. En fortolkning af en litterær tekst er et bud på, hvad tekstens mening eller betydning er. Hvordan vurderer teksten sine personer og sit tema? Hvilket budskab giver den? En fortolkning skal altid bygge på analysen. Mange tekster kan lægge op til flere forskellige tolkninger, og det er ikke sikkert, at man skal vælge én og kun én mulig tolkning. Tekstens mening eller betydning
Vurdering (= tag stilling til..) En vurdering vil altid følge efter en analyse eller grundig gennemgang af teksten. Vurderingens grundlag er det resultat, man har fået af analysen, det kunne være, om forfatteren overbevisende har fremstillet et miljø, en familie, en tidsperiode? En vurdering skal ikke afspejle egne holdninger, men det resultat, man kom frem til via analysen Tage stilling til Diskussion At diskutere vil sige at sammenholde/sammenligne flere aspekter. Diskussionen behøver ikke indeholde egne, personlige meninger, men foregår på baggrund af analyse, kritikere, parallelle tekster el lign. Har andre forfattere/kritikere udtrykt kontroversielle meninger, man ønsker at kommentere? Diskussionen skal altid afsluttes med en eller anden form for konklusion. Sammenholder flere aspekter At perspektivere At perspektivere vil sige, at man ikke kun ser analysen og materialet isoleret, men i forhold til en bredere sammenhæng, afhængig af problemstillingen. Man kan f.eks. drage paralleller til andre tekster/film, eller man kan se teksten i en historisk sammenhæng. Perspektiveringen skal forholde sig til det, man er nået frem til i sin behandling af problemstillingen. Det er altså ikke meningen, at man skal anlægge helt nye vinkler rejse nye spørgsmål. I visse eksamensopgaver (SRP/SSO) fremgår det af opgaveformuleringen, hvad man skal perspektivere til. Sætte ind i større sammenhæng Ikke stille nye spørgsmål.