P r æ s e n a i Hvad ved vi om kulur og akue belasninger? Faglig ræf 25. sepember 2019 Seniorforsker: Markus Due Jakobsen (mdj@nfa.dk) Videnskabelig assisen: Ninna Maria Wilsrup (nmw@nfa.dk)
P r æ s e n a i Markus Due Jakobsen Seniorforsker mdj@nfa.dk Gør de unge le - En delagerinvolverende inervenion for bedre brug af hjælpemidler på danske hospialer Faglig ræf 25. sepember 2019
Smerer på værs af jobgrupper % 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Andel med smerer flere gange ugenlig Arbejdsmiljø og helbred 2018
% % 20 10 5 0 Smerer og skader bland hospialsmedarbejdere 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Pain inensiy (0-10) Skuldersmerer Shoulder pain 25 25 Lænderygsmerer Low back pain 20 20 15 10 58% % 15 10 57% 5 5 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Pain inensiy (0-10) 30 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Pain inensiy (0-10) N = 314 plejearbejdere fra 3 hospialer 25 Ca. 17% kommer ud for en rygskade hver år under paienforflyning 20 15 10 5 0 44 0 % 1 af2 alle 3 akue 4 5 overbelasninger 6 7 8 9 10 under paienforflyning fører il Pain inensiy (0-10) langidssygefravær Low back pain 25 Nakkesmerer Neck pain Lænderygsmerer 53%
Tværsnissudier Paienhåndering Risikofakor for rygskade, smerer og langidssygefravær (Yassi 2013, Smedley 1997, Byrns 2004, Andersen e al., IAOEH, 2011, 2013)) Konsekven brug af hjælpemidler er associere med færre rygskader Op il 40% redukion i risikoen for rygskader! (Andersen, SJWEH, 2014)
Biomekaniske sudier Paienhåndering Høje kræfer på lænderyggen (Skoe 2008, Marras 1999) 60-70% reducion Skoe, Fallenin 2008
Piloprojek (n=320) Bruger du hjælpemidler under paienforflyning? 25?, 50? eller 75? %
Piloprojek (n=320) Bruger du hjælpemidler under paienforflyning? 73 % 27 %
Formål A udvikle, implemenere og evaluere en delagerinvolverende inervenion for bedre brug af hjælpemidler på danske hospialer
Design Indsamling af viden Ok. 2015 Feb. 2016 Inerviews Medarbejdere (13 afdelinger, 5 hospialer) Ledere (8 afdelinger, 5 hospialer) Observaioner 6 afdelinger, 2 hospialer Analyse of Bes pracice 6 inerviews - Regionshospial Horsens Spørgeskema 28 afdelinger, 5 hospialer Gruppelodrækning og Inervenion Mar. 2016 Mar. 2017 Inervenion 14 deparmens, afdelinger, 14 afdelinger, 5 hospialer 5 hospials 5 hospialer Workshops 2 workshops on use of assisive devices 2 x 2 workshops 1 deparmen manager, 3-5 workers, eg. porers, Delagere: hospials workenvironmen 1 afdelingsleder, represenaives. 3-5 medarbejdere, eks. porører, hospiales Coninues arbejdsmiljøkonsulen implemenaion All workers in he deparmen Implemenering Konrol Conrol 13 afdelinger, 13 afdelinger, 5 hospialer 5 hospialer Evaluering Mar. 2016 Mar. 2017 Objekiv måling Løbende hver måned, 0- uger, 52-uger Spørgeskema 0-, 24- og 52-uger Procesevaluering Projeke generel Workshops Forflyningsvejlederens rolle
% Barrierer for brug af hjælpemidler (Spørgeskema) 60,0 50,0 52,7 48,8 41,5 40,0 34,4 30,0 27,1 28,3 20,0 10,0 10,2 21,7 15,3 19,6 11,7 13,8 9,2 7,0 0,0 N= 671, 28 afdelinger, 5 hospialer - Jakobsen e al. 2018, SJWEH
Indsamling af viden Indsamling af viden Ok. 2015 Feb. 2016 Inerviews Medarbejdere (13 afdelinger, 5 hospialer) Ledere (8 afdelinger, 5 hospialer) Observaioner 6 afdelinger, 2 hospialer Synlig og akiv ledelse Personale skal bruge den id de ager Forflyningsvejlederne skal have id og opbakning Bedre samarbejde Bedre il a håndere ho zones Bedre indrening Analyse af Bes pracice 6 inerviews - Regionshospial Horsens Spørgeskema 28 afdelinger, 5 hospialer Ledelsens accep Personale har ilsrækkelig viden og kan risikovurdere Involvering af forflyningsvejledere
Delagerinvolverende inervenion - Workshops Gruppelodrækning og Inervenion Mar. 2016 Mar. 2017 Inervenion 14 deparmens, afdelinger, 14 afdelinger, 5 hospialer 5 hospials 5 hospialer Workshops 2 workshops on use of assisive devices 2 x 2 workshops 1 deparmen manager, 3-5 workers, eg. porers, Delagere: hospials workenvironmen 1 afdelingsleder, represenaives. 3-5 medarbejdere, eks. porører, hospiales Coninues arbejdsmiljøkonsulen implemenaion All workers in he deparmen Implemenering Konrol Conrol 13 afdelinger, 13 afdelinger, 5 hospialer 5 hospialer
Delagerinvolverende inervenion - Workshop 1 1. Præsenaion og diskussion af afdelingens brug af hjælpemidler 2. Brainsorm af løsningsforslag og præsenaion 3. Sorering af løsningsforslag 4. Udvikling af simpel handlingsplan
Delagerinvolverende inervenion - Workshop 2 1. Opsamling og præsenaion af erfaring siden workshop 1 2. Opdaering af løsningsforslag fra workshop 1 3. Udvælgelse af løsningsforslag 4. Konkreisering af fuld handlingsplan
Workshops Foreslåede løsningsforslag A. Dokumenaion af hvordan og hvornår hjælpemidlerne skal bruges B. Undervisning og insrukion i brugen af hjælpemidler C. Øge ilgængeligheden og synligheden af hjælpemidler D. Forbedre samarbejde
A: Hvordan og hvornår skal hjælpemidlerne bruges Dokumenering af paienens funkionsniveau og behov for hjælpemidler i online paienjournaler Brug af illusraioner/magneer på paienavle il a dokumenere hvilke hjælpemidler paienen skal forflyes med
B:Undervisning og insrukion i brugen af hjælpemidler
C: Øge ilgængeligheden og synligheden af hjælpemidler Indkøb/anskaffelse af nye hjælpemidler Opfyldning af depoer og skabe Markering af pladser il de enkele hjælpemidler Pjece/lise over afdelingens hjælpemidler sam hvad deres funkion er
D: Forbedre samarbejde og opbakning
Resulaer Brug af hjælpemidler (Trykknap) Brug af "nødvendige" hjælpemidler % 90.00 85.00 80.00 75.00 70.00 65.00 60.00 55.00 50.00 45.00 40.00 Baseline 6-monh 12-monh Con In Jakobsen e al. 2018, SJWEH
Anal paienforflyninger per dag per paien Resulaer Brug af hjælpemidler (objekiv) 0.7 Brug af hjælpemidler generel 0.6 0.5 0.4 0.3 0.2 Con In 0.1 0 Baseline 12-monh 181% signing i inervenionsgruppen! Jakobsen e al. 2018, SJWEH
Ændring i % Resulaer Kommunikaion og vejledning i brug af hjælpemidler 20 15 10 5 0-5 Konrol Inervenion -10-15 -20 Diskusion af brug af hjælpemidler Vejledning i brug af hjælpemidler inden for de senee år Tilsrækkelig vejledning i brug af hjælpemidler Kollegial opfordring il a anvende hjælpemidler Informaion om brug af hjælpemidler ved paienoverlevering Jakobsen e al. 2018, SJWEH
Brugbarheden af inervenionsmaeriale (eksern validie) Brugervejledningen ville være brugbar i en sådan proces? I hvilken grad vurderer du, a... Undersøgelse af din egen afdelings barrierer for brug af hjælpemidler ville være brugbar? Medarbejderinddragende workshops vil kunne forbedre brugen af hjælpemidler på din afdeling? Mege lav grad Lav grad Modera grad Høj grad Mege høj grad 0% 20% 40% 60% 80% 100%
Konklusion Hjælpemidler bruges ikke så ofe som de burde Mange barrierer for brug af hjælpemidler 12 måneders inervenion med delagerinvolverende workshops føre il Ingen ændringer i brugen af nødvendige hjælpemidler Øge generel brug af hjælpemidler (mål med acceleromeer) Øge kommunikaion og vejledning i brug af hjælpemidler Brugbar meode selv uden for forskningsdesign
P r æ s e n a i Forebyggelse af aku fysisk overbelasning på social- og sundhedsområde Seniorforsker: Markus Due Jakobsen (mdj@nfa.dk) Videnskabelig assisen: Ninna Maria Wilsrup (nmw@nfa.dk) Videnskabelig assisen: Dea Busk Larsen (dbl@nfa.dk)
P r æ s e n a i Formål A undersøge hvorfor og hvordan aku fysisk overbelasninger opsår i forbindelse med personforflyninger og hvordan disse kan forebygges. A arbejde er en social handling, der har menneske i cenrum, og udføres på baggrund af kropslig viden og prakisk erfaring (Baars & Fredslund, 2005).
P r æ s e n a i Design Indsamling af viden Januar 2019 Mars 2019 4 Fokusgruppeinerviews 18 Medarbejdere Sygeplejersker Fysioerapeuer SOSU-hjælpere / SOSUassisen 4 Enkelinerviews 3 Ledere 1 forflyningsansvarlig Hvad er en aku fysisk overbelasning? Hvornår opsår en aku fysisk overbelasning? Hvordan lærer man af siuaioner med aku fysisk overbelasning? Hvordan forebygges aku fysisk overbelasning?
P r æ s e n a i Hvad er en aku fysisk overbelasning? En aku skade er jo når, der sker noge, og personen kan mærke de med de samme, og man siger av min ryg eller e eller ande, eller man får hold i ryggen eller hekseskud. Men man kan sige, [smeren] kan også komme om afenen, hvor man kommer hjem, og man kan mærke noge. (Forflyningsansvarlig) Specifikke forflyningssiuaion Uhensigsmæssig placering eller bevægelse Risikovurderinger
P r æ s e n a i Hvornår opsår en aku fysisk overbelasning? Borgeren lå i sengen og skulle have benene ud over. Og så er jeg lige hurig il a age håndklæde rund om og så række. Og de gav bare e smæld (SOSU-assisen) Tager ikke højde for risikoen Pludselig eller uforudsigelig Nem a overse eller glemme e sep
P r æ s e n a i Erfaringer med aku fysisk overbelasning - Hvad lære I af episoden? Tal 2 minuer med din sidemakker
P r æ s e n a i Hvordan lærer man af en aku fysisk overbelasning? A få ændre vaner. Man skal være rigig mege opmærksom på hinanden. Og hjælpe hinanden. Men a sille hinanden spørgsmål, de ror jeg er rigig vigig. A man ikke er bange for a undre sig over noge (Leder) Genagelse og opdragelse Læring på individ- kollekiv- og ledelsesniveau Lære af risikosiuaionerne
P r æ s e n a i Hvordan kan aku fysisk overbelasning forebygges? Vi skal passe på os selv. Vi skal passe på vores kollegaer. Vi skal passe på vores borgere (SOSU-assisen) Travlhed Planlægning Hjælpemidler Borger eller paiens ressourcer Kroppen som ressource Ledelsessøe
P r æ s e n a i Travlhed Kuluren og vanen de er også a man kan ale problemerne mege sørre end de egenlig er. Rigig mege med a man hyper de der med, a man har evig ravl. De giver sådan en dårlig vane a ialesæe de hele iden. Selv man ofe har ravl. Men de er også ider hvor man ikke har de (Sygeplejerske) Idenificer mindre ravle arbejdsidspunker Hjælp kollegaerne, hvis du ikke har ravl Planlæg og gennemænk næse opgave
P r æ s e n a i Planlægning Hvis paienen kun lige mager a komme op a så, så har du den her plan A, a paienen selv går over il oilee, plan B er a hun kun lige kan komme op a så og over på en oilesol, plan C er bare a få paienen op a så og så solen ind bagved. Man har en plan A, B og C i og med, a de ikke går god. (Sygeplejerske) Forudse de uforudsee Kommuniker med kollegaer Planlægningen kan indgå i møder
P r æ s e n a i Hjælpemidler De handler nogle gange om, a man føler, a hvis jeg skal hene en Sara Sedy og e glidesykke og forberede paienen, så går der mege længere id end, hvis vi bare lige gør de [uden]. Men de gør der ikke nødvendigvis. De er bare en følelse man har, fordi man ved, der kommer nogle flere seps ind i. (Sygeplejerske) Tænk flere rin ind i planlægningen Udny mindre ravle perioder Alid nem adgang il hjælpemidler
P r æ s e n a i Borgerens eller paienens ressourcer Jeg synes god man kan have siuaioner, hvor vi har forflye en paien over i en sol og man har lave en forflyning uden hjælpemidler. Og så ænker man, a man kan god forflye dem ilbage på samme måde. Er man i de mindse i vivl om paienen kan være med, så skal man ikke gøre de. Så skal man gøre noge ande (Sygeplejerske) Samarbejd med borgeren eller paienen Borger eller paiens behov og funkionsniveau Tvivlen som risikovurdering - rigger
P r æ s e n a i Kroppen som ressource Men man skal lige huske hele kroppen. Du har ikke kun din ryg. Sår du forker, jamen så forplaner de sig. Prøv nu lige a ree jer op, og lige så anaomisk korrek inden du begynder a gøre noge (SOSU-assisen) Husk hele kroppen Træne forflyningseknikker regelmæssig Moion på arbejdspladsen
P r æ s e n a i Ledelsessøe Jeg synes god man kan mærke, når vores sygeplejeledelse går ind og siger, a de er ok, a I vener 5 min., hvis de beyder der kan komme en kollega a hjælpe. De giver en ro ude hos os. A vi ved, a de er ok, a jeg nedpriorierer en forflyning, hvis de beyder, de er på bekosning af mig selv (Sygeplejerske) Kræv og ialesæ ydelig opbakning Involver hinanden Foræl om arbejdsmiljøproblemerne
P r æ s e n a i Tak for jeres opmærksomhed! Markus Due Jakobsen (mdj@nfa.dk) & Ninna Maria Guldager Wilsrup (nmw@nfa.dk)