PROJEKTEVALUERING Intern projektevaluering af fleksjobprojektet Sammen om progression fra puljemidlerne Udvikling i fleksjob. Evalueringen er udarbejdet af projektleder David Kirkegaard Jespersen
Intern evaluering af fleksjobprojektet Sammen om progression fra puljemidlerne Udvikling i fleksjob. Den overordnede projektevaluering fra DISCUS, COWI og STAR forventes i september 2018. Projektets formål og målgruppe Formålet med projekt har været at kvalificere og afprøve en indsatsmodel for hvordan kommunerne bedst arbejder målrettet med indsatser, som hjælper ledighedsydelsesmodtagere og fleksjobansatte ansat i fleksjob på ti timer eller derunder med at opnå progression. Projektperioden løb fra 1. januar 2017 til 30. juni 2018. De to hovedmål i projektet har været at nedbringe ledighedsprocenten og øge andelen af fleksjobansatte (under ti timer) der øger de betalte timer. Herudover har projektet haft fokus på at målrette informationen om fleksjobordningen til borgere før de skal på rehabiliteringsmødet, på selve rehabiliteringsmødet, samt kvalificere borgernes plan og cv, og lave en plan for progression i fleksjobbet med nyansatte og virksomhederne ved etableringen af fleksjob. Den overordnede målgruppe er borgere der varetager eller vurderes at kunne varetage et fleksjob på op til ti timer ugentligt, og undermålgrupperne har været: Borgere der står foran et møde med rehabiliteringsteamet og som vurderes at være i målgruppen for fleksjob på op til ti timer ugentligt Borgere der i projektperioden overgår til ledighedsydelse Borgere der i projektperioden opnår ansættelse i et fleksjob på op til ti timer ugentligt eller som højst tre måneder før projektstart har opnået ansættelse i et fleksjob på op til ti timer ugentligt Tildelte midler fra STAR: 1.257.210 kr., bundet til indsats med en ekstra virksomhedskonsulent, og en projektleder på 25 timer pr. uge. Nøgletal i udviklingen af fleksjobområdet 2012 (maj) 2018 1 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 I fleksjob 246 243 263 283 297 324 348 Antal ledige 90 89 70 87 85 93 76 Samlet i ordningen 336 332 333 370 382 417 424 Tilgående personer 22 21 24 37 35 53 13 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Samlet i ordningen I fleksjob Antal ledige Tilgående 1 2012 2017 er opgjort ultimo år, mens 2018 er opgjort til og med maj. 2
Rekordlav ledighedsprocent Målsætningen for projektet har været at nedbringe ledighedsprocenten til 10,3 % - ved projektansøgningen i juni 2016 udgjorde ledighedsprocenten 18,36 %. Ved projektets opstart var ledighedsprocenten dog på 22,25 %, og sluttede i maj 2018 2 på 17,92 %. Antallet på ledighedsydelse er faldet fra 85 til 76 i projektet, og ledighedsprocenten er i projektperioden nedbragt med 4,33 procentpoint til et niveau der er historisk lavt med den nye fleksjobreform. Gennemsnitligt har deltagerkommunerne i projektet nedbragt ledigheden med 3,45 procentpoint til 14,8 %. Det var forventet at ledighedsprocenten kunne være nedbragt yderligere med projektets merindsats, men særligt en stor tilgang til målgruppen har udfordret dette. Det samlede antal borgere i fleksjobordningen på Stevns er steget med 43 nye personer til 424, hvor der har været 66 tilgående, mod en forventet nettotilgang i projektansøgningen på 25 personer. Målgruppen er blevet 11 % større i løbet af projektet, og 26,2 % siden indførelsen af den nye reform i 2013. Dette har givet en større arbejde med tilgående, nyledige og dem i fleksjob, og dermed mindre tid end ventet til at arbejde målrettet med den enkelte ledige. Af de ledige er hver tredje matchet ikke jobparat, hvilket har udfordret arbejdet med målgruppen, da en del ikke har været til parat til en jobrettet indsats via projektet eller kunne matches med jobåbninger. I perioden er der etableret 160 fleksjob, heraf 101 på 10 timer eller derunder, hvilket er 26,65 % flere end målsat. De mange nyetablerede fleksjob vidner, ud over en tilgang til ordningen, om en høj jobomsætning i målgruppen, samt at en del ansættelser laves tidsbegrænsede. Flere med progression i jobbet Projektet har haft en ambitiøs målsætning om at 35 % skulle øge deres timer, hvilket blot 10,2 % gjorde ved ansøgningstidspunktet. I projektperioden er andelen af fleksjobbere med progression (de der har øget sine løntimer siden jobbets start) steget fra 13 % til 21 %. Særligt de borgere med 1-5 timer har øget deres timer, hvor 29 % har fået flere timer. Der har været væsentlige udfordringer med at øge timerne, da progressionen sker over lang tid, og længere tid end forventet, og meget sjældent i ansættelsens første have år. Det forventes derfor også at en del af de borgere der har været med i projektet vil øge timerne efter projektets ophør. Evaluering af indsatser og indsatser Projektet har fra STARs side været inddelt i fire indsatser: Forberedelse til rehabiliteringsteamet Møde med rehabiliteringsteamet Tidlig indsats for den ledige Etablering med arbejdsgiver og opfølgning Tidlig italesættelse allerede inden mødet med rehabiliteringsteamet Det har været rigtig svært at nå ind til sagsbehandlerne med budskabet om, at tage en virksomhedskonsulent med kendskab til fleksjobordningen med på møde før rehab. I starten var der en bekymring om, at fokus på fleksjob ville skabe en forventning hos borgeren om at de var sikret et fleksjob. Der er blevet afholdt 17 samtaler, hvor feedbacken efterfølgende har været meget positiv fra sagsbehandler og borger. Samtalerne har givet klarhed og forståelse om hvad et fleksjob er og kræver af borgeren. 2 Sidste måling er for maj, da evalueringen er skrevet før tal for juni var korrekte, grundet efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive justeret ved næste opdatering i Jobindsats. 3
Klar forventningsafstemning på mødet med rehabiliteringsteamet Internt har det løftet og kvalificeret drøftelserne på rehabiliteringsteamet, at virksomhedskonsulenterne har været med, og kunne bibringe erfaringer fra etableringer og justeringer af fleksjob, samt kendskab til det lokale arbejdsmarked og virksomhederne rekrutteringsbehov. Deltagelsen har sat fokus på, at der i tilkendelserne tages stilling til progressionsmulighederne, behov for støtte og jobmål, realisme og konkrete drøftelser af forventninger og match med arbejdsmarkedet, samt at dette tydeligt fremgår i indstillingen. Det har fremmet og forkortet ledighedsperioden og givet hurtigere (og mindre) sagsbehandling, at virksomhedskonsulenten straks efter mødet har fulgt op på en fleksjobtilkendelse, og orientere borgeren om det videre forløb eller straks matchet og etableret et muligt fleksjob før sagsbehandleren inddrages. Borgeren efterspørger viden om det videre forløb og kontaktmuligheder, hvilket de får når virksomhedskonsulenten deltager. Mødet på rehabliteringsmødet har også sikret at virksomhedskonsulenterne hele tiden har kendskab til de nye borgere, og bedre kan matche med job. Særligt for borgere med angstudfordringer, der har mødt virksomhedskonsulenten på mødet før rehab, har det givet ro, at de ser et genkendeligt ansigt. Det er enormt giveligt for borgerne at der er kontakt til virksomhedskonsulenten med det samme. Det har stor betydning omkring kendskab til regler, opfølgninger og det videre forløb. - rehabiliteringsteamet, nov. 2017 Virksomhedskonsulenterne har deltaget i 81 møder med rehabiliteringsteamet, og indsatsen er indtilvidere forsat efter projektets ophør. Tidlig indsats når fleksjobbet skal findes Det har været rigtig positivt, at have en virksomhedskonsulent med på første CV/Job-samtale, hvilket har været med til at give samtalen et langt mere jobrettet fokus. Fokus er flyttet fra lovgivning og helbredsudfordringer til muligheder og ressource på arbejdsmarkedet, så samtalerne opleves at have fået en mere positiv vinkel med fokus på job. Det har bidraget til at eksisterende jobåbninger er blevet drøftet og matchet, at der kan snakkes meget detaljeret om etableringsprocessen og gives råd til jobsøgning der er specielle for fleksjobbere. Samtidigt har det givet en indsigt for virksomhedskonsulenten i borgerens skånevilkår og baggrund, hvilket er afgørende for målrette indsats og støtte, samt etablere et godt match med en virksomhed. Det har administrativt og tidsmæssigt været svært, at indkalde ledige efter en uge som målet har været, og de fleste samtaler er afholdt mellem 1 og 3 uger efter at vedkommende er blevet nyledig eller tilkendt fleksjob. På forløbende og borgerens engagement i ledighedsforløbet kan vi se at den hyppige samtalefrekvens rykker. Virksomhedskonsulenterne har deltaget i 84 førstegangssamtaler. Den hyppige samtalefrekvens forsætter fremover med samtaler hver fjerde uge. I forbindelse med organisationsomlægning ultimo 2016 blev det besluttet, at i stedet for en jobklub kun for de ledige fleksjobbere skulle de deltage i en jobklub Job-workshop med øvrige målgrupper. Dette for at samle ressourcer og kompetencer et sted, og sidestille jobsøgningen. Deltagelsen i Job-workshap har kvalificeret jobsøgningen for deltagerne, men målgruppen har også haft visse udfordringer i forhold til at deltage fuldt ud grundet skånehensyn og for en del manglende it-kompetencer. Dette har krævet en individuel indsats til dem med særlige behov. Her har der særligt været behov for støtte i kontakten med virksomhederne, afklaring af arbejdsområder og synliggørelse egne kompetencer for borgeren selv. Det sidste halve år af projektet har vi har haft en særlig fokus på den individuelle indsats for borgere med udfordringer udover ledighed, hvor en virksomhedskonsulent har haft tætte forløb, herunder med brug af principper fra en kognitiv mentorbaggrund. Dette har medført 8 praktikforløb, og 7 fleksjobansættelser til borgere med en gennemsnitsledighed på lidt over 6 måneder. 4
På mødet med sagsbehandleren er der arbejdet med en klar og detaljeret plan og cv for borgeren. Dette har givet et øget fokus på jobsøgningen fra start, gjort indsatsen konkret og givet et bedre overblik over borgernes kompetencer. Tæt opfølgning når fleksjobbet er fundet Ved etableringerne af fleksjob har der været et fokus på, at tydeliggøre mulighederne for progression i jobbet. Erfaringerne viser, at det er vigtigt at italesætte dette for båd fleksjobansatte og arbejdsgiver, da de godt kan have en forventning om at timetallet er stationært og besværligt at rykke ved. Den lokale blanket Aftale om ansættelse i fleksjob er blevet tilrettet og har fået obligatoriske felter i forhold til progressionsmuligheder, forventninger til progression og milepæle. Denne har været udgangspunktet for de 59 ekstra opfølgninger der er foretaget mellem efter en og tre måned efter etableringen. Opfølgningerne tages meget positivt imod fra ansatte og arbejdsgivere. Erfaringen i projektet er at opfølgningerne ikke flytter meget ved progressionen så tidligt, men kan være med til at rede en masse andre opstarts- og tilpasningsspørgsmål ud. Har den fleksjobansatte udnyttet sin arbejdsevne fuldt ud er progression rigtig svær at opnå, ligesom økonomiske forhold og begrænsede arbejdsopgaver hos arbejdsgiver kan gøre progression umuligt. Resultaterne viser dog, at markant flere har progression i jobbet, så den øgede italesættelse af progressionen, også ved opfølgningerne, har flyttet noget. Ny håndbog til fleksjobbere Fleksjobordningen opleves meget kompleks, og der er utrolig mange spørgsmål som går igen og igen fra dem i ordningen. Derfor har vi i primo 2018 udarbejdet en lokal version 3 af Fleksjobberens håndbog, som er et opslagsværk for fleksjobbere og medarbejdere med konkrete oplysninger om ordningen, og hvor du finder information og svar på de fleste spørgsmål. I projektet er der udarbejdet og udsendt et CV- og kompetencekatalog med profiler på ledige fleksjobbere til over 200 af Stevns Erhvervsråds medlemsvirksomheder. Dette gav et par fleksjob, men krævede et stort manuelt arbejde, hvorfor kataloget kun er udgivet en gang. Besparelse på anden aktør En forventning med projektet og den øgede interne merindsats var at vi ville opnå besparelse på udgifter til anden aktør mv. for målgruppen 2.7 ledighedsydelsesmodtagere og fleksjobansatte. Af nedenstående oversigt fremgår det at der i projektperioden har været en markant mindre brug af anden aktør, og faldet fra 2016 til 2017 er på 40,4 %. Udgifter til brug af anden aktør mv. 2014-2018 2014 2015 2016 2017 2018 4 1.364.498,75 1.596.260,70 1.633.300,50 972.772 357.662,94 Kommunal sparring og inspiration I projektet har der været afholdt fire projektledermøder, to fælles netværksmøder og to kommunebesøg hvilket har givet masse inspiration og sparring om indsatsen på tværs af kommunerne. Konkret inspirerede det os i Stevns til at indbyde til en fælles kursusdag Når fleksjobbet er tilkendt hvad så for Køge, Solrød, Faxe, og Vordingborg kommuner. Projektet og netværket er brugt til deling af materialer, erfaringer og løsninger på udfordringer. 3 Roskilde Kommune har tidligere lavet håndbog, som vi har fået lov at tage udgangspunkt i og lavet en Stevns-version af. Tak til Roskilde. 4 Udgiften for 2018 er opgjort pr. 22. august 2018 5
Evaluering i overskrifter Ledighedsprocenten er nedbragt med 4,33 procentpoint til 17,92 %. Andelen af borgere med progression i fleksjobbet er steget med 7 procentpoint til 21 %. Vi har 348 i fleksjob ved projektets udgang, hvilket er 41,5 % flere end da fleksjobreformen trådte i kraft i 2013, alene i projektperioden er antallet af fleksjob steget med 17,2 %. Det øgede antal borgere i fleksjob betyder, at sagsbehandler og virksomhedskonsulent bruger mere tid på borgere i fleksjob end tidligere. Dette i forhold til arbejdet med jobskift, spørgsmål og tilpasninger, ferie, barsel, sygdom, hjælpemidler, mentor, generel vejledning mv.. Det samlede antal borgere i fleksjobordningen (i job og ledige) er steget med 11 % i projektperioden. Projektet har bidraget til besparelser på brugen af ekstern/anden aktør, hvor faldet i udgifter er faldet med 40,4 % fra 2016 til 2017. Overordnet har projektet bidraget positivt til at bringe sagsbehandlerne og virksomhedskonsulenterne tættere sammen, og styrke samarbejdet om at få borgerne i fleksjob eller fastholde dem i jobbet. Det har rykket at der allerede i mødet før og med rehabiliteringsteamet informeres om fleksjobordningen og dens muligheder, at der lægges vægt på, at se et fleksjob som et udviklingsjob, og derved påvirke borgerens indstilling og syn på, at arbejdsevnen ikke ses som stationær, men mulig at udvikle. Det øgede fokus på progressionsmulighederne, behov for støtte og jobmål har kvalificeret rehabiliteringsteamets tilkendelser. Virksomhedskonsulenten som indsats har skabt en gennemgående rød tråd, hvilket har skabt tryghed hos borgeren og effektiviseret forløbene. Des tidligere en virksomhedskonsulent inddrages, des mere og hurtigere job- og virksomhedsrettet bliver forløbet. 6