TRÆN TRIVSLEN ØVELSESHÆFTE

TRÆN TRIVSLEN ØVELSESHÆFTE

Kære træner Her i hæftet finder du de aktiviteter, som du kan arbejde med på din årgang og i klubben. Der er tre kategorier af aktiviteter: Grønne aktiviteter, der går på tværs af klubbens årgange. Orange aktiviteter, der er aktiviteter for den enkelte årgang. Røde aktiviteter, der er øvelser, du kan bruge i den klassiske stationstræning. Det anbefales, at man altid bruger en af stationstræningsøvelserne (de røde). Derudover er det en god idé at bruge minimum én af de orange aktiviteter og én grøn aktivitet per sæson, men gerne flere. Vi anbefaler, at du udfylder en aktivitetsplan, når du/i giver jer i kast med orange og grønne aktiviteter. På den måde kommer du og din årgang til at arbejde med trivsel og sammenhold både på årgangen og sammen med de andre årgange. God fornøjelse og god trivsel! 2 3

Sådan udformer du en aktivitetsplan Aktiviteter Når du har valgt én grøn og/eller én orange aktivitet, kan du udfylde en aktivitetsplan for hver af dem. Aktivitetsplanen fungerer som rettesnor for dit og årgangens arbejde med trivslen og fællesskabet på årgangen. Via planerne får du planlagt aktiviteten, inden I går i gang, og efterfølgende kan du følge op på, om I faktisk fik det ud af det, som du havde forventet. Når aktiviteterne lever op til forventningerne, motiverer det til at fortsætte indsatsen og til at dele eventuelle succeser med andre trænere. Bagerst i hæftet finder du en aktivitetsplan, som du kan kopiere og udfylde. 1. Udvælg én eller flere aktiviteter, som du og årgangen vil arbejde med i den kommende tid, og før dem ind i hver sin plan under Aktivitet. 2. Notér under Mål for min gruppe, hvad I ønsker at opnå gerne noget konkret, som I kan måle på. 3. Notér under Handlinger, hvordan I konkret vil arbejde med det på årgangen. EVALUERING AF AKTIVITETSPLANEN 1. Når I har prøvet aktiviteterne, så tal med børnene, om hvad der har haft betydning, hvordan I har kunnet mærke eventuelle forandringer, og om I har opnået de mål, I satte. Giv konkrete eksempler på, hvornår I har mærket en effekt. 2. Tag stilling til, om I vil fortsætte med samme aktiviteter, eller om I ønsker at igangsætte en eller flere nye aktiviteter i den kommende periode. AKTIVITETSPLAN HOLDNAVN: TRÆNER: MÅL FOR MIN GRUPPE: HANDLINGER: Ole Jensen Venskabshold AKTIVITET: - Styrke kendskabet til hinanden og sammenholdet på tværs i klubben - Tryghed for de yngre børn - De ældre børn får mulighed for at være rollemodeller Se hinandens kampe Trivselstræne sammen U7 Krudtuglerne Grønne aktiviteter PÅ TVÆRS AF KLUBBENS ÅRGANGE Trivselstræning Venskabshold Trivselsturnering Børnedag (Introdag for børn og forældre) Trænerintrodag (Introdag til trænerne, dilemmakort) Orange aktiviteter PÅ DEN ENKELTE ÅRGANG Kammeratskabstips Fælles start på træning Alle hilser på alle Vennestafetten Kampråb Hold-buddy for nye børn Trivselsmøde Forældremøde Forældrefolder Dilemmakort Røde aktiviteter ØVELSER TIL STATIONSTRÆNING Introøvelser (Brug disse øvelser, når børnene, skal lære hinanden at kende) Samarbejdsøvelser (Øvelser, der styrker samarbejdet på tværs af årgangen) 4. Notér under Hvornår, hvor ofte I vil foretage de konkrete handlinger, og hvornår på året. HVORNÅR: Én gang pr. måned Første tirsdag hver måned NOTER: 1 EKSEMPEL 4 5

Grønne aktiviteter på tværs af årgange 1. TRIVSELSTRÆNING PÅ TVÆRS AF ÅRGANGE Trivselstræning betyder, at flere årgange i en klub træner sammen eventuelt på tværs af alder. Derfor: Når flere årgange træner sammen, føler spillerne sig som en del af en klub og ikke kun en årgang. Træning på tværs af årgange kan skabe nye kammeratskaber. Når børn på tværs af årgange har spillet sammen, lærer de hinanden at kende, og det øger deres tryghed og tilhørsforhold. Sådan: Planlæg en fast dag til trivselstræning, fx en gang om måneden. Udvælg øvelser i ovelser blandt de røde aktiviterer i planlægningen af trivselstræningen. Trivselstræningen kan udgøre opvarmningen, elementer i træningen eller en hel træning. Lad gerne årgange træne sammen på tværs af køn, alder og grupper. 2. VENSKABSHOLD Venskabshold er to forskellige årgange fra samme klub. Holdene vælges på tværs af alder og køn, fx kan U6-drengene og U12-pigerne være hinandens venskabshold. Derfor: Venskabshold skaber relationer mellem børnene og gør dem mere omsorgsfulde over for hinanden. De ældre børn kan fungere som gode rollemodeller og/eller hjælpetrænere for de yngre. Sådan: Vælg eller træk lod om, hvilke årgange der skal være venskabshold. Hvis hele klubben er med, kan trænerne/ ledelsen sammensætte venskabsholdene. Hvis nogle få årgange er med, kan trænerne aftale det indbyrdes. Udvælg øvelser blandt de røde aktiviteter og trivselstræn sammen, fx en til to gange om måneden. Se hinandens kampe, fx en gang om måneden. Planlæg et fælles socialt arrangement. 3. TRIVSELSTURNERING Planlæg en trivselsturnering, fx til at slutte sæsonen af med. Klubbens årgange kan mødes og spille en miniturnering. Derfor: I får sat fokus på samarbejde, sammenhold, glæde og trivsel. Træning på tværs af årgange kan skabe nye kammeratskaber. Når børn har spillet sammen, er det oplagt at hilse på hinanden i klubhuset og hjælpe hinanden, hvis der opstår problemer. Turneringen er en måde at markere arbejdet med Klubfidusen på. Sådan: Årgangene inddeles på tværs af fx alder, køn og grupper, og alle spiller mod hinanden. Start med at lave øvelser blandt de røde aktiviteter, fx Hilseleg eller Navneleg, hvor der er fokus på fællesskabet. Afslut turneringen med at samles til frugt og hyggesnak. 6 7

Grønne aktiviteter på tværs af årgange 4. BØRNEDAG Trænere, der vil arbejde med trivsel planlægger i fællesskab en børnedag, hvor børn og forældre bliver introduceret til arbejdet med trivslen. Derfor: Børn og forældre bliver introduceret til Klubfidusen, og det skaber ejerskab på tværs. Børnene får en sjov dag, hvor der er fokus på trivsel på årgangen og på tværs i klubben. Trænere får mulighed for at afprøve nogle aktiviteter i Klubfidusen og dermed få praktisk erfaring med materialet. Sådan: Velkomst, fx 15 minutter. Børnene bliver introduceret til dagen og til Klubfidusen og bliver inddelt i grupper til aktiviteterne. Trivselsmøde for børnene, fx 30 minutter. Inddel børnene i grupper og spørg børnene om, hvordan de kan tale sammen på en måde, der skaber et godt kammeratskab. Børnene tager udgangspunkt i deres egne oplevelser. Lav regler for at række hånden op og tale en ad gangen understreg, at alle har ret til at have deres egen mening læs eventuelt mere i aktiviteten: På den enkelte årgang. Forældreintro. Denne introduktion afholdes samtidig med børnenes trivselsmøde. Mødet med forældrene er klubbens mulighed for at få engageret forældrene fra start. Fysisk aktivitet, fx tre kvarter til en time til fysiske aktiviteter. Trænerne har på forhånd bestemt, hvilke aktiviteter fra hæftet Træn trivslen øvelseshæfte der skal afprøves. Afslutning. HVERDAGSEKSEMPEL WEEKENDEKSEMPEL PROGRAM BØRN TIDSINTERVAL AKTIVITET 16.00 16. 1 5 Velkomst 16. 1 5 16.45 Trivselsmøde 16.45 17. 30 Fysiske aktiviteter 17.30 18. 1 5 Trivselsturnering 18. 1 5 18.30 Fælles afslutning PROGRAM FORÆLDRE TIDSINTERVAL AKTIVITET 17.45 18.1 5 Intro 18. 1 5 18.30 Fælles afslutning EKSEMPEL PROGRAM BØRN TIDSINTERVAL AKTIVITET 10.00 10. 15 Fælles velkomst 10. 15 1 1. 15 Fysiske aktiviteter 1 1.15 1 1.45 Trivselsmøde 1 1. 45 12. 30 Trivselsturnering 12. 30 12. 35 Afslutning på tværs af årgange PROGRAM FORÆLDRE TIDSINTERVAL AKTIVITET 10.00 10. 1 5 Fælles velkomst 10. 1 5 10.45 Intro 12.30 12.35 Afhentning EKSEMPEL 8 9

5. TRÆNERINTRODAG Planlæg at afholde en trænerdag, så trænerne bliver introduceret til Klubfidusen. Derfor: Skal give alle trænere viden om, hvad der kendetegner et børnevenligt fodboldmiljø. Skal give alle trænere redskaber til at se alle børn. Skal give en idé om hvordan og, hvilke aktiviteter fra hæftet TRÆN TRIVSLEN, man vil arbejde med på årgangen. Sådan: Inviter trænere og gerne andre nøglepersoner i klubben i god tid. Find ud af hvem, der præsenterer arbejdet med trivsel. Præsenter arbejdet med Klubfidusen. Fortæl, hvilken betydning trivsel og fællesskab har i klubben og på årgangen, og hvordan man konkret arbejder med trivsel. Orange aktiviteter på den enkelte årgang Brug Klubfidusens dilemmakort til trænerne for at få en dialog i gang mellem de fremmødte og få dem til at reflektere over deres egen rolle. Udvælg to (en grøn og orange) aktivitet, som hver træner vil arbejde med på sin årgang, samt en aktivitet som trænerne på tværs af årgangen vil arbejde med i den kommende tid. Find forskellige øvelser blandt de røde aktiviteter, som kan indgå som én trivselsstation i den daglige stationstræning. Overvej om I skal sætte trivsel på dagsordenen som et fast punkt, når I afholder forældremøder. 10 11

1. KAMMERATSKABSTIPS Kammeratskabstips er en slags regler, som spillerne selv er med til at formulere, og som skal være udgangspunktet for spillernes måde at være sammen på. Derfor: Når børnene selv er med til at bestemme deres kammeratskabstips, føler de ejerskab og er med til at tage ansvar for trivslen. Tipsene motiverer børnene til at gribe ind, hvis noget går skævt, fordi det bliver klart for børnene, hvornår grænserne bliver overskredet. Børnene får større mulighed for selv at løse en konflikt uden voksnes indblanding. Sådan: Spillere og trænere aftaler i fællesskab nogle kammeratskabstips, som alle skal handle om at få et godt kammeratskab, hvor ingen føler sig udenfor. Tal med børnene om, hvad tipsene konkret betyder. Det er let at blive enige om, at alle skal være en god kammerat men hvordan er man det? Forslag til kammeratskabstips 1. Vi siger hej til dem, vi møder i klubben både fra egen og fra andre årgange. 2. Vi tager godt imod nye spillere. Det skal være sjovt at starte på vores årgang. 3. Vi griner sammen men ikke af hinanden. 4. Vi taler ordentligt til hinanden. Både på banen og i omklædningsrummet. 5. Vi laver øvelser med forskellige så det ikke altid er de samme, der er sammen. 6. Vi spiller fairplay så vi skubber og håner ikke. 7. Vi råber kom igen, når nogen begår fejl. 8. Vi er alle vigtige for årgangen, fordi vi kan noget forskelligt både på og uden for banen. 2. FÆLLES START PÅ TRÆNINGEN Sådan: Træningen starter fx med, at alle fra årgangen stiller sig i en cirkel eller på to rækker og derefter går rundt og hilser på hinanden og siger god træning. Årgange med ældre børn kan eventuelt mødes et aftalt sted i nær heden af klubhuset 10 minutter inden træningen for at hilse på hinanden og ønske god træning. Herefter følges de ind i omklædnings rummet. Det giver mulighed for at hyggesnakke inden træningen. Det kan især de ældre børn have brug for. Lav også gerne en kort fælles afslutning, fx ved at sige holdets kampråb (se aktivitet 5. KAMPRÅB på side 12) eller råbe 1-2-3 tak for i dag!. En fælles start eller afslutning giver samtidig mulighed for at give fælles beskeder. 3. ALLE HILSER PÅ ALLE Det skal være en del af kulturen, at alle hilser på hinanden i klubben uanset hvor lidt eller hvor meget man kender hinanden. Sådan: Fortæl børnene, hvorfor det er vigtigt at hilse på hinanden. Som træner er du rollemodel og skal derfor gå forrest og vise, at det er vigtigt at hilse. Formuler aftaler for, hvordan I generelt hilser på hinanden i klubben, på holdet og på modstanderhold til kamp. Lad modspillere og medspillere hilse på hinanden til kampe. Foreslå inden kampen dommer og modstander at starte kampen på den måde. Inden bolden bliver givet op, kan I som Klubfidus-klub overrække en venskabsvimpel til modstanderholdet. På den måde kan jeres klub være rollemodel for andre klubber. Informer børn og forældre om, at I hilser afsæt fx en uge, hvor der er fokus på, at alle hilser på alle. I den følgende uge kan det varieres ved, at alle børn fx skal give fem, når de mødes, og sige hej. Lav Hilseleg fra de røde aktiviteter for at sætte fokus på det at hilse og for at have det sjovt sammen. Skriv de tips ned, som I har besluttet, og hæng dem op et synligt sted i klubben. Tag tipsene op på et trivselsmøde en gang imellem, så alle bliver mindet om dem. En fælles start på træningen betyder, at alle samles og hilser på hinanden. Derfor: Ingen føler sig overset. Alle føler sig som en del af holdet/årgangen det giver holdånd! Derfor: Når et barn bliver hilst på i klubben, føler vedkommende sig typisk set og velkommen, og barnet får en fornemmelse af at høre til at være en del af et fællesskab. Når to hold før en kamp hilser på hinanden, udviser de fra begyndelsen fairplay. 4. VENNESTAFETTEN Vennestafetten kan fx være en kasket, en T-shirt, et svedarmbånd eller en bamse. Træneren giver hver uge vennestafetten til den spiller, der har gjort noget særligt for at være en god kammerat. Det kan fx være at rose sine medspillere, at bakke op om en medspiller, som har misset en målchance, at tage godt imod en ny spiller, at trøste en medspiller, der blev ked af det, eller at låne en træningstrøje ud til en, der har glemt sin. 12 13

Derfor: En stafet motiverer børnene til at gøre sig umage for at være en god kammerat. En stafet sætter fokus på kammeratskabet og tydeliggør værdien af at være en god kammerat. Sådan: Tal først med årgangen om, hvad en god kammerat er. Øv jer på kampråbet på vej ud på banen, på vej ind fra banen og før og efter en kamp. Brug det også som start og afslutning på træningen. På årgange med de yngste spillere vælger trænere og spillere et kampråb i fællesskab. På årgangene med ældre spillere vælger spillerne et kampråb, eventuelt med hjælp fra træneren. 7. TRIVSELSMØDE Planlæg at holde et trivselsmøde for årgangen en gang om måneden, hvor alle får mulighed for at tale kort om, hvordan stemningen er på årgangen. Mødet kan vare op til 30 minutter. Det tilpasses den enkelte årgang, spillernes koncentrationsevne og behov for at snakke om emnet. Derfor: Trivsel og sammenhold kommer fast på dagsordenen. 2. Spørg ind til spillernes oplevelser og tanker. Kan de lide at gå til fodbold hvad er det bedste ved at gå til fodbold, og hvad er det værste? Er der nogen, der driller på årgangen eller i klubben, er spillerne gode til at hjælpe hinanden, er der nogen, der føler sig udenfor, og hvad kan spillere og træner evt. gøre anderledes? Det er vigtigt, at mødet ikke kommer til at handle om enkelte spilleres adfærd. Det kan gøres ved, at spillerne kun må tale om deres egne oplevelser, fx Jeg kan godt føle mig udenfor, hvis jeg ikke har nogen at være par med, frem for Mathias og Jonas vælger aldrig mig til parøvelser. Ugens sidste træningsdag afsluttes med, at årgangen samles, og stafetten gives videre. Lad gerne børnene være med til at bestemme, hvem der skal have stafetten og hvorfor. Som træner er det dit ansvar at sørge for, at alle prøver at få stafetten, og at begrundelserne for tildelingen varierer, så alle har en fair chance for at få den. 5. KAMPRÅB Hvis årgangen ikke har et kampråb, kan det være en god idé at få et. Kampråbet skal signalere noget positivt. Derfor: Et kampråb styrker sammenholdet, fællesskabet og holdånden. 6. HOLD-BUDDY FOR NYE BØRN En hold-buddy tager sig af en ny spiller og sørger for, at vedkommende får en god start. Opgaven som hold-buddy varer ca. tre uger og går på tur, så flest mulige prøver det. Derfor: Det kan være svært at starte som ny spiller på en årgang især hvis man ikke kender så mange af spillerne i forvejen. En hold-buddy får den nye til at føle sig tryg og velkommen. En hold-buddy fortæller den nye spiller om skrevne og uskrevne regler og giver praktiske informationer, fx om, hvor boldene ligger, om særlige traditioner i klubben og om, hvor omklædningsrummene er. Sådan: Start med at snakke om, hvordan I som årgang tager bedst imod nye spillere. Når man i fællesskab taler om trivslen, skaber det gruppefølelse og holdånd, og det gør det naturligt at tale om, hvordan man har det på årgangen. Sådan: Find et roligt sted, så børnene ikke mister koncentrationen. Sørg for, at alle får en siddeplads, gerne i en cirkel, så alle kan se hinanden. En cirkel skærper den fælles opmærksomhed og skaber et godt udgangspunkt for fællesskabsfølelsen. Tag styringen på mødet det vil sige, at det er dig, der sætter dagsordenen og får børnene på banen. Spørg børnene om, hvordan de kan tale sammen på en måde, der skaber godt kammeratskab. Børnene skal tage udgangspunkt i deres egne oplevelser. Lav regler for at række hånden op og tale en ad gangen understreg, at alle har ret til at have deres mening. Brug evt. en kort historie en case. Spørg, om der er nogen, der kan genkende situationen. Lyt, spørg ind til børnenes reaktioner og pas på ikke at give din egen mening til kende i første omgang, men lad børnene komme på banen. EKSEMPEL PÅ CASE I spiller kamp. Tobias løber meget rundt, men flere gange brænder han nogle chancer. Der er ikke nogen, der siger kom igen, og Nicolai ærgrer sig højlydt med et Arhh!, Tobias, tag dig nu sammen, man skal score på de chancer, du har. I løbet af kampen falder Mathias og slår sig. Tobias er henne ved ham og spørger, hvad der skete, og han hjælper Mathias op. Sådan: Et kampråb behøver ikke være langt, det skal blot være sjovt og nemt at huske. Du vælger en hold-buddy for den nye spiller på årgangen. 1. Forklar børnene, hvorfor sammenholdet er vigtigt at alle skal føle sig tilpas på årgangen, at ingen skal føle sig udenfor, og at alle skal føle sig som en del af klubben. 14 15

8. FORÆLDREMØDE Sæt trivsel på dagsordenen som et fast punkt, når I afholder forældremøder. Fortæl, hvordan børnene har det med hinanden, hvordan kulturen er, og snak om, hvad I sammen kan gøre for at styrke sammenholdet. Derfor: Når du og de øvrige trænere involverer jer og samarbejder med forældrene, er det nemmere at få forældrene til at bakke op om den klubkultur, du og din klub bevæger jer hen imod. Det er motiverende for børnene, hvis deres forældre involverer sig i fritidsinteressen. Det er en god lejlighed til at få talt med forældrene, hvilket der normalt ikke er tid til under træning og kamp. Lad fx forældrene prøve en af aktiviteterne fra øvelseshæftet, så de får en konkret oplevelse af, hvad børnene laver på årgangen. Brug Klubfidusens dilemmakort til forældre for at få en dialog i gang mellem forældrene og for at få dem til at reflektere over deres egen rolle i klubben. Informer om de opgaver, du gerne vil have forældrene til at hjælpe med. Fortæl om dine planer for den kommende sæson og for Klubfidusen. Husk at udlevere Klubfidusens forældreinfo (downloades på dbu.dk/klubfidusen) til nye forældre. 3 MØDE-FIF TIL TRÆNEREN Røde aktiviteter øvelser til stationstræning MOTORISK Station 1 TEKNISK Station 2 TAKTISK Station 3 SPIL Station 4 SAMARBEJDE Station 5 Konflikter mellem spillerne løses nemmere, hvis forældrene har en god dialog. Sådan: Send invitation til forældrene med dagsorden for mødet. Præsenter arbejdet med Klubfidusen. Fortæl, hvilken betydning Klubfidusen har i klubben og på årgangen, og hvordan du konkret arbejder med trivslen (powerpointpræsentation downloades på dbu.dk/klubfidusen). Lyt til forældrenes forventninger til dig som træner. Lad forældrene komme med forslag til aktiviteter uden for banen på den måde bliver de involveret i arbejdet, føler ejerskab og tager ansvar. 1. Husk at lytte. Lyt til børnenes problematikker og løsningsforslag. 2. Alle skal føle sig hørt. Stil de stille børn korte og afgrænsede spørgsmål, som de nemt kan svare på. 3. Vær gerne to voksne med til mødet. En kan være mødeleder, den anden kan sikre ro ved at placere sig ved siden af nogle af de børn, der har svært ved at sidde stille. På de følgende sider får du 30 øvelser, som kan indgå i den vanlige fodboldtræning, og hvor der et stærkt fokus på at træne sammenholdet. Øvelserne er udarbejdet til børn på 6-12 år og er inddelt i introøvelser og i samarbejdsøvelser begge dele kan let indarbejdes i den almindelige træning, og de fleste af øvelserne kan let indgå i stationstræning. Vi anbefaler, at du afprøver så mange af øvelserne som muligt, så du finder de øvelser, som passer bedst til netop jeres årgang. Idéen med øvelserne er at flytte fokus fra konkurrenceelementet til samarbejdet på holdet, fordi et godt samarbejde er med til at styrke fællesskabet på årgangen. I øvelserne handler det specifikt om at arbejde med og ikke mod hinanden. 16 17

Syv anbefalinger til de røde aktiviteter 1. Vær forberedt og kend øvelsen Sørg for at have læst øvelsen igennem før træningen, så du kender den og kan instruere uden nødvendigvis at skulle læse den op. Hæftet er lavet til at kunne tåle at blive brugt til udendørs træning. 2. Giv en kort og klar instruktion Det er vigtigt, at alle børnene både kan se og høre dig, når du giver instruktion. Et godt fif er at stille børnene i en gruppe med solen i ryggen. Hvis det blæser meget, virker det bedst, hvis du har vinden i ryggen under instruktionen. Fortæl, hvorfor I laver øvelsen og spørg eventuelt, når øvelsen er slut, hvordan børnene syntes, det gik. 3. Brug den bedste formulering Undgå at sige Har I forstået det?. Ofte vil børn ikke turde sige højt, hvis de ikke har forstået øvelsen, fordi de på den måde bliver udstillet. Sig i stedet Er der nogen, som har nogen spørgsmål?. 4. Du inddeler Som træner er det dig, der bør inddele grupper, sætte par sammen og vælge rækkefølge, så ingen børn føler sig fravalgt eller udelukket. 5. Leg selv med Børnene har godt af at opleve, at de voksne viser engagement. 6. Start med simple øvelser På den måde lærer børnene hinanden lidt bedre at kende og får mulighed for at opbygge tillid til hinanden. 7. Sørg for, at alle børn føler sig inddraget i øvelserne Alle skal være mentalt med, ingen må stå og kede sig, fryse eller vente for længe på, at det bliver deres tur. Introøvelser Brug disse øvelser, når børnene skal lære hinanden (bedre) at kende, fx når der kommer nye børn på årgangen. 18 19

Røde aktiviteter: Øvelser 1. HILSELEG Lære hinanden at kende Blive opmærksomme på hinanden Del spillerne op i to eller flere grupper, hvis antallet af spillere er over 20. Ellers forbliv én gruppe. 1. Du og alle spillerne går rundt imellem hinanden. Du vælger, hvor mange runder I skal igennem. Hver runde tager 60 sekunder. I de kommende runder kan spillerne fx bukke eller neje, lægge en hånd på hinandens skulder eller hilse fjollet. Øvelse 01 2: NAVNELEG Lære hinanden at kende Blive opmærksomme på hinanden Del spillerne op i to eller flere grupper, hvis antallet af spillere er over 20. Ellers forbliv én gruppe. 1. Spillerne danner en cirkel. Du siger: Jeg hedder Jonas, hvad hedder du? og kaster en bold til en spiller, som på samme måde siger: Jeg hedder David, hvad hedder du?. 2. Fortsæt, til alle i cirklen har prøvet. 3. En tredje variant er, at du træder ind i cirklen, siger dit navn og laver en bevægelse. Herefter gentager spillerne: Du hedder... (navn), mens de laver bevægelsen. Den næste i cirklen siger sit navn og laver en bevægelse, som gentages af de øvrige spillere. Øvelse 02 2. I første runde er opgaven at kigge dem, man møder, i øjnene. 3. I anden runde siger spillerne hej til dem, de møder. 4. I tredje runde stopper spillerne op og giver hånd til dem, de møder. 1 3 1. Varier øvelsen ved at gentage hinandens navne. Første person siger: Jeg hedder Jonas, hvad hedder du?. Næste person siger: Du hedder Jonas, jeg hedder David, hvad hedder du?. Tredje person siger: Du hedder Jonas, du hedder David, og jeg hedder Esram, hvad hedder du?. Fortsæt, til alle har prøvet. Hvis nogen har svært ved at huske et navn, kan du eller sidemanden hjælpe med forbogstavet. Hej 2 Hej 2. Hvis alle spillerne kender hinandens navne på forhånd, kan øvelsen varieres ved, at en spiller starter med Jeg hedder Jonas, jeg kan lide (fx navnet på en fodboldklub, en ret eller noget tredje). 21

3: SEND HÅNDTRYK AF STED Lære hinanden at kende Blive opmærksomme på hinanden Styrke sanserne Træne koncentrationen Del spillerne op i to eller flere grupper, hvis antallet af spillere er over 20. Ellers forbliv én gruppe. 1. Du og spillerne står i en cirkel med hinanden i hænderne. 2. Du starter med at sende et håndtryk af sted mod højre. 3. Så snart en spiller modtager håndtrykket, skal vedkommende sende det videre. 4. Tag tid på, hvor lang tid der går, før håndtrykket er tilbage hos dig. Gentag nogle runder og prøv at slå rekorden. Øvelse 03 1. Alle lukker øjnene under øvelsen. Læg mærke til, hvordan det påvirker koncentrationen og hurtigheden. 2. Prøv at sende dobbelte håndtryk af sted eller neje, lægge en hånd på hinandens skulder eller hilse fjollet. 4: BLINKENDE UGLER Blive opmærksomme på kropssproget Styrke kommunikationen Styrke opmærksomheden Styrke sanserne Træne opdækning af spiller Del spillerne op i to eller flere grupper, hvis antallet af spillere er over 20. Ellers forbliv én gruppe. 1. Alle spillerne stiller sig i en rundkreds, kigger ned i jorden og siger højt i kor: En, to, tre BLINK!. 2. På BLINK løfter alle blikket og ser den første, de får øje på, i øjnene. 3. Hvis den spiller, man kigger på, også ser på en, bytter de to spillere plads. 1 Varier øvelsen: Del spillerne op i par. Parrene står med den ene spiller foran den anden i en rundkreds. De bagerste holder hænderne på ryggen. En spiller står alene og skal blinke til en af dem, der står i inderkredsen. Denne spiller prøver nu at løbe over til blinkeren. Spilleren bagved skal nå at holde fast i vedkommende, der vil løbe. Hvis det lykkes at stikke af, danner spilleren, der er stukket af, par med blinkeren, og en ny blinker står alene. 1, 2, 3 Blink! Øvelse 04 4. Når de to spillere passerer hinanden, giver de hinanden hånd eller high-five. 2 3 22 23

5: FIND TRE FORANDRINGER Styrke opmærksomheden Styrke sanserne 1. Lav øvelsen uden at tale sammen. 2. Øvelsen kan også laves i grupper på tre. 6: FIND FÆLLESNÆVNERE Lære hinanden at kende Styrke opmærksomheden 1. Gør spillerne opmærksomme på, at jo mere aktive de er, jo hurtigere kan de komme med forslag til fællesnævnere. 2. Varier øvelsen ved at danne grupper på 3-4 spillere. 3. Tag en runde mere med nye grupper. Sæt spillerne sammen to og to. 1. Spillerne står i to rækker over for hinanden to og to. 2. Parrene giver hinanden hånden og siger deres navne. Derefter skal de i cirka 20 sekunder iagttage hinanden. 1 2 Øvelse 05 Del spillerne op i to grupper på 5-7 personer. 1. Hver gruppe skal finde 10 fællesnævnere, som gælder alle i gruppen. Det kan fx være hårfarven, hårlængden, T-shirt-tryk, strømpefarve, antal søskende, bogstaver i ens navn eller livretter. Øvelse 06 3. Den ene række af spillere går 10 skridt bagud og vender ryggen til deres makker. 4. De spillere, som står tilbage, skal ændre tre ting ved deres udseende, fx vende vrangen ud på trøjen, sætte uret på den anden arm, fjerne en ørering, ændre frisure eller ansigtsudtryk. 5. De andre spillere vender tilbage og skal nu gætte, hvad der er forandret. Derefter bytter spillerne roller. 2. Lad den gruppe, som først finder 10 fællesnævnere, præsentere dem for den anden gruppe. 1 3 2 24 25

!! 7: ALLE DEM, DER Lære hinanden at kende Lav øvelsen, mens spillerne sidder ned. Det får pulsen op at skulle rejse sig og sætte sig. Del spillerne op i to eller flere grupper, hvis antallet af spillere er over 20. Ellers forbliv én gruppe. 1. Alle spillerne står i en rundkreds. Den enkeltes plads markeres med en ting, fx en kegle eller en trøje. 2. Du går ind i midten og kommer med et udsagn, som gælder for dig selv, fx: Alle dem, der kan lide frikadeller/... der kan lide at cykle/... der har gul som yndlingsfarve/... der har søskende. 3. Alle de spillere, som er enige i udsagnet, træder frem og bytter plads med hinanden. Du eller den person, som står i midten, forsøger også at få en af pladserne.!! 1 Øvelse 07 Samarbejdsøvelser Øvelser, der styrker samarbejdet på tværs af årgangen. 4. Den, som ikke får en plads, stiller sig i midten og kommer med det næste udsagn. 2 26 27

8: RUNDT OM KEGLEN Skabe inddragelse Skabe forståelse for hinanden Sæt toppe op i en cirkel og én kegle i centrum af cirklen. Cirklen skal være så stor, at alle spillere har plads til at bevæge sig. Tag tid på øvelsen og lad gruppen forsøge at slå sin rekord. 9: PAR EROBRER BOLD Styrke sammenholdet Styrke fællesskabet 1. Sæt kegler op i en firkant. Firkanten skal være så stor, at alle deltagerne har plads til at bevæge sig. 3. Det nye par uden bold skal nu forsøge at erobre en bold fra de øvrige par. 4. Du vurderer, om der skal skiftes hold, hvis der går for lang tid, inden dem uden bold får erobret en bold. Er der flere end seks par, anbefales det, at der er flere par, som er uden bold. Du vælger samtlige par. Spillerne skal hele tiden forsøge at have kontakt med bolden, når der dribles. 1. Fordel to tredjedele af spillerne rundt i cirklen. Den sidste tredjedel har hver én bold. Del op i to grupper, hvis der er for mange spillere til én gruppe. 2. Spillerne med bold dribler ind til midten af cirklen og rundt om keglen. Herefter dribles ud til en valgfri spiller, der står ude i cirklen. Bolden afleveres til denne, og de bytter plads, så det nu er spilleren ude fra cirklen, der dribler ind og runder keglen i midten og ud til en ny valgfri spiller. 2. Sæt spillerne sammen to og to. Alle parrene holder i hånd. Del spillerne op i flere grupper alt efter antal. 3. Hvert par undtaget ét har en bold. Spillerne skal hele tiden forsøge at have kontakt med bolden, når der bliver driblet. Man skal kigge op for at orientere sig, når man dribler. Parrene skal kommunikere med hinanden og løbende indgå aftaler om løberetning. 1. Alle parrene med bold dribler rundt inden for det markerede område. 3. Den spiller, som netop har afleveret bolden, sætter sig ned og kan ikke vælges igen. 2. Parret uden bold skal nu forsøge at erobre bolden fra de par, der har en bold. Når et par erobrer bolden fra et andet par, bytter de to par roller. 28 29

10: BOLD TIL BAGLINJE Styrke involveringen (alle er aktive) Styrke fællesskabet 1. Sæt kegler op, så det passer med to baner på hver 20x40 meter. Markér banens midterlinje med toppe på sidelinjen. 4. Hvert spil tager tre minutter, og når tiden er gået, fløjter du og tæller, hvor mange bolde der ligger på hver banehalvdel. Det hold, der har færrest bolde liggende, har vundet. 5. Derefter inddeles nye hold, og der startes forfra. Hvis gruppen af børn er for stor, kan den samme øvelse afvikles samtidig i to grupper. 11: GIV BOLDEN VIDERE Skabe fysisk kontakt Styrke sammenholdet Styrke fællesskabet 1. Fordel spillerne i én lang og snoet række. Øvelsen kan laves både i en enkelt og flere grupper alt efter antallet af børn. 1. Bolden kan også afleveres henholdsvis over hovedet og mellem benene. 2. Rækken kan laves som en cirkel. 3. Gennemfør på tid og lad gruppen prøve at slå sin egen rekord. 2. Sæt spillerne sammen i fire grupper på hver sin baglinje. Hver spiller har en bold. Der sparkes med inderside eller vrist, spark med henholdsvis højre og venstre. 1. Ved signal fra dig skal spillerne forsøge at sparke deres bold over på modstanderens banehalvdel, hvor den skal ligge stille. 2. Hvis bolden ikke når helt over på modstanderens banehalvdel eller rammer uden for den markerede bane, skal spilleren selv hente sin bold tilbage på baglinjen og forsøge igen. Hvis bolden rammer uden for banen, må spilleren, der henter bolden, ikke løbe ind over banen, men skal hente den ved at løbe udenom. 1 4 3 2 2. Du inddeler samtlige grupper. Kropsbevægelse, hurtighed. 1. Forreste spiller har bolden i hænderne, drejer kroppen og afleverer bolden til spilleren bagved. Hvis spilleren modtager bolden fra venstre side, gives bolden videre til spilleren bagved fra højre side og omvendt. 2. Når bagerste spiller har modtaget bolden, løber vedkommende op forrest i rækken, og der startes forfra. 3 5 1 3. De bolde, der lander i området, tilhører det andet hold og må hentes af de modspillere, der allerede har sparket deres bold af sted. Når bolden er bragt retur til baglinjen, sparkes den af sted igen i et nyt forsøg på at ramme modstanderens banehalvdel. 4 2 30 31

12: SLALOM-DRIBLING Træne motorik Træne teknik Træne koordination 1. Stil toppe op i en cirkel med cirka to meters mellemrum og placer en kegle i midten af cirklen. 2. Giv hver spiller et nummer eller et navn (fx navnet på en frugt, en landsholdsspiller eller et klubhold). Når fire spillere har fået et nummer eller et navn, startes forfra, så flere får det samme nummer eller navn. Spillerne skal hele tiden forsøge at have kontakt med bolden, når der dribles. Øg sværhedsgraden ved, at alle spillerne når du siger: Vend rundt ændrer retning og dribler den anden vej. 2 3 13: STÅTROLD Skabe fysisk kontakt Hjælpe hinanden Lege Brug kegler til at markere en bane eller vælg et område, der er naturligt afgrænset og passer til antallet af børn, fx et boldbur, en optegnet halv ellevemands-bane eller en optegnet syvmands-bane. Temposkift og boldbehandling. 1. Et antal spillere med hver sin bold dribler, og én fanger uden bold løber rundt inden for det markerede areal. Fangeren skal nu forsøge at fange så mange som muligt. 1. I stedet for at skifte fanger hvert tredje minut, kan man, hvis man er fanget to til tre gange, aflevere bolden til træneren og hjælpe med at være fanger. På den måde får fangeren lov til at afslutte sit gøremål. Herudover ligger der også lidt sammenhold i at være fælles om at fange. 2. Udpeg flere fangere, hvis der er mange børn, så alle bliver aktiveret. 1. Hver spiller har en bold og starter med at drible slalom mellem keglerne, indtil du giver signal ved at råbe et navn eller nummer. På signalet skal spillerne med det pågældende navn/nummer drible ind til midten og runde keglen. 2. Herefter dribler spillerne tilbage til cirklen igen og fortsætter med at slalom-drible. 1 1 5 4 2. Fangeren siger Stå, når vedkommende har fanget en deltager. 3. Den fangede stiller sig med spredte ben og kan kun blive befriet, hvis en anden spiller sparker bolden igennem hans eller hendes ben. 4. Skift fanger hvert tredje minut. 7 6 32 33

14: KEGLEMÅL PÅ TID Træne teknik Styrke sammenholdet 1. Stil kegler op til en bane af en størrelse, så alle spillerne har plads til at bevæge sig. 2. Sæt små keglemål op hver lavet af to toppe. 3. Sæt spillerne sammen to og to med én bold pr. par. Øvelsen kan laves både i en og flere grupper, alt efter antallet af børn. Du sætter samtlige grupper og par sammen. Aflevering med inderside til hinanden og igennem målene. Øvelsen kan også laves ved at kaste eller trille bolden til hinanden. 15: SANDWICH-BOLD Skabe fysisk kontakt Hjælpe hinanden Lege Brug kegler til at markere en bane eller vælg et område, der er naturligt afgrænset og passer til antallet af børn, fx et boldbur, en optegnet halv ellevemands-bane eller en optegnet syvmands-bane. Temposkift og boldbehandling. 1. Et antal spillere med hver sin bold dribler, og én fanger uden bold løber rundt inden for det markerede areal. Fangeren skal nu forsøge at fange så mange som muligt. 1. I stedet for at skifte fanger hvert tredje minut, kan man, hvis man er fanget to til tre gange, aflevere bolden til træneren og hjælpe med at være fanger. På den måde får fangeren lov til at afslutte sit gøremål. Herudover ligger der også lidt sammenhold i at være fælles om at fange. 2. Udpeg flere fangere, hvis der er mange børn, så alle bliver aktiveret. 1. Spillerne forsøger nu at score så mange mål som muligt på de små keglemål. De spillere, der har en bold, kan kun score, hvis deres makker uden bold står klar til at modtage bolden på den anden side af keglemålet. Der må ikke scores på det samme mål to gange i træk. 2. Fangeren siger Stå, når vedkommende har fanget en deltager. 3. Den fangede stiller sig med spredte ben og kan kun blive befriet, hvis en anden spiller sparker bolden igennem hans eller hendes ben. 4. Skift fanger hvert tredje minut. 2. Efter 2-3 minutter bliver antallet af mål lagt sammen. 3. En ny omgang starter, og nu gælder det om at slå rekorden. 34 35

16: SPEJL TRÆNEREN Lege Styrke fællesskabet Træne koordination Træne teknik 1. Hver spiller har en bold og fordeler sig, så alle har god plads på det anviste areal. 2. Øvelsen kan udføres både i en og flere grupper, alt efter antallet af børn. Du inddeler samtlige grupper. Spillerne skal hele tiden forsøge at have kontakt med bolden, når der dribles. Man skal kigge op for at orientere sig og kigge på træneren, når man dribler. 1. Hav front mod spillerne, så du kan holde øje med, om spillerne bevæger sig rigtigt. 2. Bevæg dig roligt fra side til side eller frem og tilbage. Spillerne skal fra deres position bevæge sig i samme retning som dig. Hvis du bevæger dig til venstre, skal spillerne bevæge sig til deres højre side, og tilsvarende, hvis du bevæger dig til højre, frem eller tilbage. 3. Du og spillerne skal som udgangspunkt flytte bolden med indersiden, når I bevæger jer til siden. Bevæger I jer fremad, arbejder I med både inderside og yderside. Bevæger I jer tilbage, trækker I bolden med henholdsvis højre og venstre fodsål, mens I hinker. Hvis der er få spillere, kan de i stedet stå på en række ved baglinjen. 17: PARVIS SMØRKLAT Skabe fysisk kontakt Træne teknik 1. Sæt kegler op i en firkant. Firkanten skal være så stor, at spillerne har plads til at bevæge sig. 2. Del spillerne op to og to. Øvelsen kan laves både i en og flere grupper, alt efter antallet af børn. Du inddeler samtlige par og grupper. Spillerne skal forsøge at have kontakt med bolden, når der dribles. Samtidig skal de orientere sig. Parrene skal kommunikere med hinanden om løberetning, driblinger og afleveringer. 1. Parrene holder i hånd. To tredjedele af parrene har én bold pr. par. De øvrige par skal forsøge at erobre boldene. 2. Når bolden er erobret fra et par, bliver der skiftet roller. 1. Alt efter spillernes niveau kan man arbejde med færre eller flere bolderobrere. 2. Sæt eventuelt flere bolde i spil. 36 37

18: TRÆFBOLD Styrke præcisionen Styrke koncentrationen Styrke sammenholdet 3. Det hold, der først får bolden i midten flyttet over på modsatte holds baglinje, har vundet. Hvis der er så mange børn (og bolde) med, at øvelsen bliver kaotisk, kan spillerne kaste eller trille boldene i stedet. 19: STIMLE SAMMEN Hjælpe hinanden Lege Skift boldholder og spiller med vest, hvis ikke spilleren med vest er blevet rørt efter et minut. 1. Stil kegler op til én bane, hvor der er plads til, at alle spillere kan bevæge sig. 2. Markér med toppe to baglinjer inden for baneområdet i hver sin ende af banen. 3. Del to lige store hold, hvor hver spiller har én bold. Øvelsen kan laves både i en flere grupper, alt efter antallet af børn. Du deler samtlige hold. 4. Placer en bold gerne en, der afviger fra de øvrige på midten af banen. Spillerne skal skyde med indersiden langs jorden. 1. Del spillerne ligeligt i grupper på minimum fire spillere. Hver gruppe har en bold. 2. En af spillerne har bolden i hænderne. En af de øvrige spillere har en farvet vest på. 3. Øvelsen kan laves både i en og flere grupper, alt efter antallet af børn. Hurtighed, koordination og opmærksomhed. 1. Spillerne uden bold stiller sig i en cirkel og holder hinanden på skuldrene med ryggen mod boldholderen. Spilleren med vesten skal vende væk fra boldholderen. 1. Begge hold skal forsøge at flytte bolden i midten ved at sparke deres egen bold efter den. 2. Bolde, der ligger på egen halvdel, kan løbende hentes retur, før spilleren gør et nyt forsøg. 2. Det gælder nu om for boldholderen at røre ryggen på spilleren med den farvede vest med bolden. 3. De sammenstimlede spillere skal forsvare spilleren med vesten ved at rotere i en cirkel væk fra boldholderen. 4. Når spilleren med den farvede vest er rørt, bliver boldholder og spilleren med vest udskiftet med en af de øvrige spillere. 38 39

20: SAML KEGLER Træne koordination Styrke sammenholdet 1. Del spillerne i to hold. Når du giver signal, skiftes holdene til at løbe ud og samle alle de gule toppe (herefter de blå og røde toppe). Tag tid og prøv at slå rekorden. 2. Når du giver signal, løber hold 1 ud og vender alle toppe på hovedet. Hold 2 skal så løbe ud og vende toppene tilbage. Tag samlet tid og prøv at slå rekorden. 21: RÆV EFTER HARE Skabe fysisk kontakt Lege 1. Vælg to eller tre ræve afhængig af holdstørrelse som skal forsøge at samle så mange haler som muligt. Når en hare mister sin hale, bliver den også ræv. Når alle haler er fanget, starter man forfra. 2. Beslut, at kun harerne har en bold, eller lav øvelsen helt uden bold. 1. Stil tre gange så mange farvede toppe op, som der er spillere. Øvelsen kan laves både i en og flere grupper, alt efter antallet af børn. Du inddeler samtlige grupper. 1. Vælg en ræv blandt spillerne. De resterende spillere er harer. Hver hare er iført en træningsvest eller sætter et markeringsbånd i buksekanten bag på kroppen. 2. Hver spiller har en bold. Hurtighed og dribling. Spillerne skal forsøge at have kontakt med bolden, når der dribles. Samtidig skal de orientere sig. Parrene skal kommunikere med hinanden om løberetning, driblinger og afleveringer. 1. Alle spillere løber på signal fra dig ud og samler så mange toppe som muligt. 2. Del eventuelt spillerne i flere grupper alt efter antallet af børn. Alle børn skal have en bold. Sidelæns bevægelse, kropsfinter og temposkift. 1. Den person, som er ræven, forsøger at fange harerne ved at gribe fat i markeringsbåndet/træningsvesten. 2. Når ræven har fanget en hare, bliver denne ræv. 2. Tag samlet tid på holdet. 3. Prøv øvelsen igen og prøv at slå rekorden. 40 41

22: KROPPEN SOM FORM Træne koordination Del spillerne op i mindre grupper på 3-4 deltagere. Giv spillerne en opgave, som de skal udføre ved hjælp af deres kroppe, fx forme tal, bogstaver eller geometriske figurer. Sørg for, at alle spillerne indgår i hver opgave. 23: HJULET DREJER Øvelse 22 Skabe tillid Styrke balancen Styrke præcisionen Del spillerne op i par. 1. Parrene lægger sig på ryggen med fødderne mod hinanden. 1. For at gøre øvelsen mere udfordrende kan spillerne lægge benene over kors eller kun bruge én fod under øvelsen. 2. Varier øvelsen ved, at parrene i stedet sætter håndfladerne mod hinanden ved at strække hænderne op over hovedet. 3. Varier øvelsen ved, at hvert par skal holde en bold imellem sig, mens de ruller. 2. Parrene skal nu rulle rundt uden at miste berøringen. 42 43

24: VASEN Skabe tillid Træne koordination Hvis personen i midten siger ja til det, kan spillerne i den ydre ring træde et skridt tilbage for at øge afstanden. Øvelse 24 25: TUSINDBENET Skabe tillid Træne koordination Træne styrke Lav øvelsen med lukkede øjne. Inddel holdet i mindre grupper på ca. syv spillere. 1. Seks af de syv børn i hver gruppe stiller sig relativt tæt i en cirkel, mens den syvende står i midten. 2. Personen i midten skal forestille at være en dyrebar vase, som de andre skal passe på. De seks holder nu deres hænder frem mod personen i midten og sætter dem forskellige steder på vedkommendes krop (fx på ryg, arme, mave hvor det ikke føles grænseoverskridende). Ingen. Holdet laver øvelsen samlet. 1. Spillerne stiller sig i en rundkreds med siden til midten, så hver person kigger ind i nakken på personen foran. 2. Ryk tæt sammen, så maven rører ved den foranståendes ryg. Tæl 1-2-3 nu, og alle sætter sig ned samtidig hver sidder på lårene af personen bagved. 1 Øvelse 3. Personen i midten lukker øjnene og læner sig forsigtigt mod de andre, som tager imod og forsigtigt fører personen frem og tilbage. 3. Tæl 1-2-3 nu, og alle forsøger at gå fremad samtidig, mens man fortsat sidder på lårene af hinanden. 4. Byt roller, så alle prøver at være i midten. 2 3 44 45

26: LYNLÅS Skabe tillid Træne koordination Træne styrke Varier øvelsen ved, at den person, der skal transporteres hen over de andre, triller ned over rækken i stedet. 27: BILEN Skabe tillid Styrke kropssproget Styrke koncentrationen Lav eventuelt en bane med små forhindringer, som bilerne skal køre på. Del spillerne op i to eller flere grupper, hvis antallet af spillere er over 20. Ellers forbliv én gruppe. 1. Alle spillerne lægger sig ned på ryggen tæt side ved side og skiftevis med benene den ene og den anden vej. Spillerne strækker armene op i vejret. 2. Én spiller lægger sig på ryggen på de opstrakte hænder og skal af gruppen fragtes ned i den anden ende. 1 Øvelse 26 Del spillerne op i par. Den ene person er bil og må hverken se, høre eller tale. Den anden person er føreren af bilen og skal give signaler til bilen om, hvor den skal køre hen. 1. Føreren står bag ved bilen med hænderne på bilens aksler (hofter eller skuldre) og styrer bilen ved fx at give et let tryk i venstre side, hvilket betyder venstre sving osv. Det er vigtigt, at føreren er opmærksom på ikke at gå ind i nogen, så bilen kan føle sig sikker og tryg. Ø 3. Når spilleren er nået ned igennem rækken, lægger vedkommende sig for enden. Den første i rækken får næste tur. Fortsæt, til alle har prøvet. 2 2. Hvis føreren slipper bilen, skal den stoppe. 3. Byt roller efter ca. tre minutter. 3 46 47

28: SLANGE-FANGE Skabe fysisk kontakt Styrke sammenholdet Styrke fællesskabet Alternativt kan rækkerne prøve at fange hinanden (den forreste i række A skal fange den bagerste i række B, og den forreste i række B skal fange den bagerste i række A osv.). 29: KÆDE-TAGFAT Styrke konditionen Spillerne kan deles op i to hold, der placeres over for hinanden. Et par løber i midten med hinanden i hånden og forsøger at fange de spillere, der løber af sted for at krydse over til den anden række. 1. Inddel deltagerne i grupper på minimum fire spillere gerne flere. Jo flere spillere i hver gruppe desto flere berøringer. 2. Lav flere grupper alt efter antallet af børn. Du laver samtlige grupper. 1. Hver gruppe stiller sig på en række, og hver person i gruppen holder spilleren foran på hofterne og fastholder grebet. Du vælger en fanger blandt spillerne. 1. Når fangeren fanger en af de andre spillere, tager de to hinanden i hånden. Dette gentager sig, hver gang en ny spiller fanges, så der efterhånden dannes en kæde. 2. Når der er fire spillere i kæden, deles den i to på den måde kommer der flere og flere fangere. 1 2 Øvelse 29 2. Den forreste spiller skal nu finte sig sidelæns og berøre den spiller, der står bagerst i rækken. De øvrige spillere skal blot følge den bevægelse, som spilleren foran og spilleren bagved laver. 3. Fortsæt, til alle er fanget. 3. Ved berøring skifter spillerne position, så alle får lov til at få nye pladser. Hvis der ikke har været en berøring inden for 30-60 sekunder, skifter spillerne plads. 3 4 48 49

1 30: TAL-TAGFAT Styrke konditionen Træne koordination 1. Man kan eventuelt have helle bag ved tallinjerne. 2. Hvis du laver øvelsen med de yngste spillere, kan du i stedet for tal bruge rækker med fx dyr eller ting. 1. Skriv de ulige numre fra 1-39 på hver sit stykke papir. Læg tallene på en række. Skriv tilsvarende de lige tal fra 2-40 og læg dem på en række 30-50 meter væk. 2. Sæt spillerne sammen som par. 1. Parrene holder hinanden i hånden. 2. Hvert par får udleveret en seddel med en række tal, der hele tiden skifter mellem et ulige og et lige tal, så man konstant skal krydse midterfeltet. Parrene skal gennemløbe den udleverede talrække i tallenes rækkefølge. 3. I midterfeltet er et til to fanger-par, som ikke er udstyret med en talrække. Fange-parrene skal forsøge at fange de løbende par ved at røre dem, og derefter får de udleveret parrets talrække. Det samme sker, hvis et par kommer til at slippe hinandens hænder i et forsøg på at slippe væk fra fangerne. 4. Når et par er blevet fanget, overdrager parret sin talrække og fortæller, hvor det er nået til. Det tidligere fanger-par fortsætter nu talrækken, mens det nye fanger-par skal forsøge at fange en ny talrække. Øvelse 30 AKTIVITETSPLAN HOLDNAVN: AKTIVITET: TRÆNER: MÅL FOR MIN GRUPPE: HANDLINGER: HVORNÅR: NOTER: Find også aktivitetsplan til print på dbu.dk/klubfidusen 50

TRÆN TRIVSLEN ØVELSESHÆFTE Træn Trivslen øvelseshæfte gør det let for jeres klub at arbejde med trivsel. Gennem aktiviteter, træningsøvelser og træneruddannelse samles klubben om at skabe en kultur, hvor alle føler sig velkommen. Træn Trivslen øvelseshæfte er baseret på viden om børns trivsel, fodboldfaglighed og gode råd og erfaringer fra fodboldtrænere. Indsatsen er udviklet af Mary Fonden, Red Barnet, DBU og TrygFonden og udspringer af et fælles ønske om at sikre børns trivsel i fritiden.