Handicaphjælper i BPA ordning administreret af Odense Kommune BPA = Borgerstyret Personlig Assistance, Serviceloven 95 & 96 1
Almen information Når du bliver ansat som handicaphjælper hos en borger med BPA ordning i Odense Kommune, har du behov for informationer vedrørende udfyldelse af diverse papirer, hvad lønnen er, hvordan man aflønnes, samt andre forhold der vedrører din ansættelse hos borgeren. De fleste oplysninger du skal bruge, får du fra din kommende / nuværende arbejdsgiver, som har pligt til at informere dig om bl.a. arbejdets art, hvor mange timer du ansættes, hvilke tidspunkter du skal arbejde, hvilke papirer du skal udfylde i forbindelse med ansættelsen, samt hvordan du udfylder disse. Men da der ofte er mange informationer i forbindelse med en ansættelse og for at lette arbejdet, kommer her en lille opfølgende forklaring (som du også kan have glæde af, hvis du læser denne folder inden du har besluttet om du vil være hjælper). Forklaring på forkortelser: HR BPA ATP SD DHF HGF = Human Ressource (personaleafdeling) = Borgerstyret Personlig Assistance Serviceloven 95 & 96 = Arbejdsmarkedets Tillægs Pension = Eksternt lønudbetalingsfirma = Dansk Handicap Forbund = Handicappedes Gruppe Sikring Indholdsfortegnelse: Forside 1 Almen information / indholdsfortegnelse 2 Relevante papirer / ansættelse og løn 3 Protokollat vedrørende hviletid og fridøgn 4 Arbejdsseddel 5 Hvilke timer gives? / lønsatser pr. 01.01.2013 6 Ferie / pension 7 Sygdom og fravær 8 Arbejdsulykke / arbejdsbetinget lidelse 9 Opsigelse / årsopgørelse 10 G-dage / frigørelsesattest 10 Forsikring / arbejdsmiljø 11 Henvendelse hvor? 12 2
Relevante papirer I forbindelse med en nyansættelse, skal du udfylde og aflevere følgende: En ansættelseskontrakt som du skal udfylde i samråd med din arbejdsgiver, hvor I bl.a. noterer hvor mange timer du ca. skal arbejde pr. uge. Med din underskrift på kontrakten, giver du Odense Kommune lov til at trække a-skat. Du underskriver endvidere samtidigt en tavshedspligtserklæring. Derudover skal du markere om du vil bruge hoved- bi- eller frikort (det skal ikke vedhæftes da det trækkes elektronisk). Din løn udbetales via din NEM-konto, så du skal ikke give nogen bankoplysninger. Din lønseddel kan du få via e-boks.dk / Digital Postkasse. Det er gratis at oprette og benytte begge dele. Du kan vælge at gå til e-boks via din netbank eller Digital Postkasse via Borger.dk Hvis du ikke bruger netbank, kan du oprette / logge ind ved hjælp af NEM-login. Det er din pligt at kontrollere din lønseddel og melde tilbage til HR, hvis der er differencer i forhold til den afleverede arbejdsseddel. Det gælder både plus- og minus differencer. Feriekort udsendes i papirformat i begyndelsen af året efter optjeningsperioden. Ansættelse og løn I forbindelse med ansættelse som hjælper, er der visse retningslinier, udstukket af Odense Kommune / lovgivningen. Hjælpere under 18 år kan ikke ansættes. Den gennemsnitlige arbejdstid bør ikke overstige 37 timer / uge. En sammenhængende vagt (se protokollat vedrørende hviletid og fridøgn), uden rådighedstimer, bør som udgangspunkt - maximalt udgøre 24 arbejdstimer. Der kan derfor ikke udbetales løn for vagter med mere end 24 arbejdstimer. 1 (Undtagelsesvis kan der ved overlapning i forbindelse med sygdom og rejsedage være tale om at hjælperen forlænger sin vagt med et par timer). Den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en syvdagesperiode beregnet over en periode på 4 måneder må ikke overstige 48 timer inkl. eventuelle sygdoms- og ferie afløsninger. Perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov medtages ikke i eller er neutrale i forhold til beregningen af gennemsnittet. 2 1 Dette er udtryk for en niveaulægning, et niveau som ønskes efterlevet i alle BPA ordninger bevilget i Odense Kommune. Argumentationen for niveaulægningen er at sikre de sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige hensyn til hjælperne og give dem mulighed for den nødvendige hvile/søvn i løbet af døgnet, samt at sikre at opgaver kan løses forsvarligt i forhold til brugeren. 2 Lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet. Lov nr. 248 af 8. maj 2002 - LF 83 01/02 Ændring til loven: Loven gennemfører dele af Rådets direktiv 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstid (EFT. 1003 nr. L 107 s. 18). 3
Protokollat vedrørende hviletid og fridøgn. 1 Hviletid: Den daglige arbejdstid kan lægges i hele døgnet i vagter på op til 24 timer. Stk. 2. I forbindelse med en enkelt 24 timers vagt, kan den daglige hviletid nedsættes til 8 timer, heraf skal mindst de 4 timer være sammenhængende. De 8 timers hviletid skal indgå i vagten på de 24 timer. Stk. 3. I forbindelse med flere på hinanden følgende 24 timers vagter i direkte forlængelse, kan den daglige hviletid nedsættes til 8 timer, heraf skal mindst 6 timer være sammenhængende. De 8 timers hviletid skal indgå i de enkelte 24 timers vagter. Stk. 4. I det omfang der ikke kan sikres handicaphjælperen mindst 6 timers sammenhængende hvile i en 24 timers vagt, skal der gå 24 timer mellem de to 24 timers vagter. Stk. 5. Forudsætningen for stk. 1, 2, 3, og 6 er at der etableres hvileplads i et passende rum, som når det benyttes som hvileplads, ikke må anvendes til andet formål. Der skal i passende nærhed af rummet findes toilet med håndvask. Stk. 6. I det omfang det er nødvendigt for at sikre en forsvarlig pleje af borgeren, kan hviletiden efter stk. 2 nedsættes yderligere, forudsat at det skyldes uforudsete begivenheder, der forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige pleje af borgeren. 2 Fridøgn: Inden for hver periode på 7 døgn skal handicaphjælperen have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Stk. 2. I forbindelse med længerevarende ophold i Danmark uden for borgerens bopæl, kan det ugentlige fridøgn omlægges. Der må dog ikke være mere end 12 døgn mellem 2 fridøgn. Fridøgnene bør endvidere så vidt muligt lægges i sammenhæng og således at mindst det ene døgn ligger i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. 4
Arbejdsseddel Hvordan udfyldes en arbejdsseddel. Som udgangspunkt, er det din arbejdsgiver der skal udfylde og indlevere din arbejdsseddel. Men arbejdsgiveren kan vælge, at du selv (i samråd med ham / hende) udfylder og indleverer den. Det er dog altid arbejdsgivers ansvar, at den er udfyldt korrekt, samt at der ikke er påført flere end de faktuelt udførte antal arbejdstimer. Arbejdssedlen er delt op i kolonner. Kolonnerne afspejler hvornår du har arbejdet. Alle timer (dog undtaget syge- og rådighedstimer) skal stå i kolonnen 841, derefter føres relevante timer ligeledes ud i de kolonner der afspejler tidspunktet / ugedagen. Det er vigtigt at du er meget opmærksom på at skrive timerne i de korrekte kolonner, da det sikrer dig den rigtige løn og mindsker risikoen for at der laves fejltagelser i forbindelse med lønkørslen. Du skal skrive tydeligt, da det letter læsningen. Se nedenunder, hvordan arbejdssedlen er delt op. Arbejdssedlen skal være indleveret senest den 2. og udbetales medio måneden efter du har udført arbejdet. Alle timer uanset tidspunkt og ugedag: Alle dage 00-00 kolonne 841 Derudover, efter tidspunkt og ugedag: Alle dage 17-23 kolonne 842 Alle dage 23-06 kolonne 843 Lørdag 11-00 kolonne 844 Søndag 00-00 kolonne 845 Helligdage 00-00 kolonne 849 Delt tjeneste én enhed kolonne 851 Disse to er separate lønsatser og der skal derfor ikke skrives i kolonne 841 samtidigt. Sygeløn 00 00 kolonne 853 Rådighedstimer 00 00 kolonne 850 Bemærk, ved sygdom hvor der forefindes rådighedstimer, skal der stadig skrives rådighedstimer på arbejdssedlen, man kan ikke tjene på at blive syg og vil derfor kun blive lønnet med rådighedssatsen på disse timer. Delt tjeneste gives hvis arbejdet har været adskilt af en pause på mindst 2 timer og tidsrummet mellem påbegyndelsen og afslutningen overstiger 8 timer. Ved helligdage, føres timerne som en hverdag i de relevante kolonner, derudover føres samme antal timer over i kolonnen helligdag, da denne gives som et tillæg. Hvis helligdagen falder på en søndag, er det kun søndagstimer der skal påføres arbejdssedlen. 5
Hvilke timer gives? Der gives normalt løn for de udførte arbejdstimer, svarende til det tidspunkt man har udført arbejdet på. Men der er dog visse undtagelser. Rådighedstimer gives ved brugere der har behov for at der er en hjælper tilstede om natten, men hvor hjælperen ikke behøver at være vågen. Men hvis du er oppe - op til ½ time om natten - skrives der ½ time på arbejdssedlen, er du oppe mellem ½ og en hel time, skrives der 1 time på arbejdssedlen. Såfremt der kontinuerligt er behov for at skrive arbejdstimer på i stedet for rådighedstimer, bør Rehabiliteringsrådgiveren kontaktes med henblik på en evaluering af bevillingen. Ud over de almindelige timelønninger, gives der et tillæg på helligdage. Alle rigtige helligdage udløser helligdagstillæg (undtaget hvis de falder på en søndag, hvor der kun gives søndagstillæg), derudover gives der helligdagstillæg på følgende skæve helligdage. 1. maj kl. 12-00 5. juni kl. 12-00 24. december kl. 00-00 31. december kl. 12-00 Falder den på en lørdag, gives der grundsats + helligdagstillæg. Lønssatser pr. 01.01.2013 841 grundsats (alle dage) 00-00 121,10 842 (alle dage) 17-23 33,91 843 (alle dage) 23-06 38,15 844 lørdag 11-00 33,91 845 søndag 00-00 60,54 849 helligdage 00-00 121,10 850 rådighed 00-00 90,82 853 sygetimer 00-00 121,10 851 delt tjeneste 42,71 Delt tjeneste gives kun én gang pr. dag. Døgnet regnes fra 00-00 Der gives løn under sygdom såfremt man er dagpengeberretiget, d.v.s. at man har arbejdet i mindst 13 uger og har haft 74 timer inden for de sidste 8 uger. Der gives fuld løn under sygdom, såfremt der er tale om fast påregnelige vagter. Fast påregnelige vagter: o Hvis du i en periode på minimum 6 måneder har fået fast påregnelige tillæg udbetalt, skal der også ske udbetaling under fravær. Hvis du arbejder i skiftende vagter, og f.eks. normalt har 6 vagter om måneden, skal du også honoreres for 6 vagter under fravær. 6
Din ferie Du skal i god tid orientere din arbejdsgiver om hvornår du ønsker at afholde din ferie. Du har altid ret til at holde ferie, uanset om der er optjent feriepenge året før eller ej. Ferien udgør i alt 5 uger årligt ifølge Ferieloven. Hvis du ikke har optjent feriepenge, må du selv finansiere ferien. Feriegodtgørelse optjenes i perioden 1/12-30/11 og skal holdes i det følgende ferieår, der går fra 1/5-30/4. Der opspares feriegodtgørelse af den optjente løn. Den regnes ud som 12½ % af den optjente løn i perioden 1/12-30/11 og udbetales tidligst efter 1. april året efter. Feriegodtgørelsen kan tidligst udbetales 1 måned før ferien, og kun hvis der reelt holdes ferie. Feriegodtgørelsen opgives til skattevæsenet i det år, hvor den er optjent, selv om den altså først udbetales året efter. Den fremsendes til dig på et feriekort. Der ydes tillige feriegodtgørelse af sygedagpenge. Det er dog betinget af, at du har været ansat i mindst 12 måneder, inden du bliver syg, og at sygdommen har en varighed af mere end tre dage. Der kan højest udbetales sygeferiegodtgørelse for 4 mdr. inden for et kalenderår. Pension Der opspares pension efter 1 års ansættelse, hvis følgende kriterier er opfyldt: Du skal være fyldt 21 år Du skal have arbejdet 1 år uden afbrydelse Du skal i gennemsnit have arbejdet mindst 8 timer om ugen Det er dig eller din arbejdsgiver der skal informere Virksom Indsigt om, hvornår du opfylder kriterierne. Der gives 12,6% af grundsatsen (841) Der gives 2% af aften- og nat tillæg (842 og 843) Egetbidraget 1 / 3 af det samlede bidrag Hvis du ikke angiver andet ønske, tegnes din pensionsopsparing i: Pen Sam Gruppen Jørgens Knudsens Vej 2 3520 Farum ATP Du sparer op gennem Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Odense Kommune bruger A-ordningen. Lønudbetalingsfirmaet / kommunen, indbetaler disse beløb til ATP hvert kvartal, sammen med arbejdsgiverbidraget, der betales af kommunen. Arbejdsmarkedsbidrag Hver måned tilbageholdes en procentdel af din bruttoløn efter fradrag af ATP. Lønudbetalingsfirmaet / kommunen indbetaler dette beløb sammen med A-skatten. 7
Sygdom og fravær Melding om sygdom Når du bliver syg skal du melde det til din arbejdsgiver senest den 1. fraværsdag inden arbejdstids begyndelse. (du kan endvidere efter aftale med arbejdsgiveren, videregive sygemeldingen til Virksom Indsigt). Raskmelding Når du bliver rask, melder du det til din arbejdsgiver den første dag, hvor du er arbejdsdygtig, også hvis det er på en fridag. Det gør tilrettelæggelsen af arbejdet nemmere. (du kan endvidere efter aftale med arbejdsgiveren, videregive raskmeldingen til Virksom Indsigt). Begge dele kan gøres både pr. telefon, eller pr. mail, til Virksom Indsigt. Barns 1. og 2. sygedag Der kan udbetales sygeløn på barnets 1. og 2. sygedag. Uanset hvor mange timer man er skemasat til, kan der max. udbetales sygeløn for 8 timer. Anmodning om sygedagpenge Din syge- og raskmelding bliver indberettet af Virksom Indsigt. Du har ret til sygeløn når du har været ansat i de sidste 8 uger før fraværet og har været beskæftiget i mindst 74 timer. Du vil modtage sygeløn svarende til grundsatsen, som udgangspunkt dog maks 37 timer pr. uge. Er der tale om fast påregnelige vagter, gives endvidere for tillæg (se definition side 8). Opfylder du ikke ovennævnte krav, sender kommunen / ydelsescenteret en blanket Anmodning om sygedagpenge til dig. Blanketten skal afleveres i den kommune, hvor du bor. For at være berettiget til sygedagpenge fra kommunen skal du have haft tilknytning til arbejdsmarkedet i 13 uger umiddelbart før fraværet og have været beskæftiget i mindst 120 timer. Når du skal søge om sygedagpenge fra kommunen, skal blanketten afleveres senest en uge efter 1. fravær. Hvis du er syg ud over 30 dage (det antal dage som arbejdsgiveren skal betale sygeløn), vil blanketten Anmodning om sygedagpenge blive sendt til dig. Blanketten skal afleveres i den kommune, hvor du bor. Kronisk sygdom Hvis du har en kronisk sygdom eller anden sygdom, der kan give anledning til hyppige eller langvarige sygefravær, skal dette oplyses ved ansættelsessamtalen. Der kan så evt. laves en 56-aftale. Undlader du at give sådanne oplysninger, kan retten til sygedagpenge mistes, evt. vil ansættelsesforholdet kunne ophæves. Får du under ansættelsen en sådan kronisk sygdom, skal dette straks oplyses til arbejdsgiveren. Længerevarende eller hyppigt sygefravær I forbindelse med længerevarende eller hyppigt sygefravær er det vigtigt, at du sørger for at få talt med arbejdsgiveren om hvorvidt fraværet skyldes forhold i forbindelse med arbejdet. Afskedigelse på grund af sygdom Du kan opsiges på grund af sygdom, f.eks. hvis du er syg i en længere, sammenhængende periode. Dog kun efter forudgående samtale med arbejdsgiveren. 8
Spørgsmål vedrørende sygedagpenge Overordnede spørgsmål vedrørende sygedagpenge: Arbejdsdirektoratet Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K eller udfyldelse af Formular til spørgsmål om sygedagpenge på www.adir.dk - sygedagpenge - særligt for borgere - hvor skal du henvende dig med yderligere spørgsmål - formular til spørgsmål om sygedagpenge Udfyldes og indsendes. Arbejdsulykke / arbejdsbetinget lidelse Hvis der sker en arbejdsulykke, som medfører uarbejdsdygtighed i mindst 1 dag, har din arbejdsgiver pligt til at anmelde den til Arbejdstilsynet. Andre, herunder dig selv, kan også anmelde ulykken. Anmeldelsen skal ske på en særlig blanket, som fås hos Arbejdstilsynet. Blanketten indeholder en fyldig vejledning i, hvordan den skal udfyldes, og hvem den skal sendes til. Hvis du mener at have fået en arbejdsbetinget lidelse d.v.s. en sygdom, som er opstået efter længere tids påvirkning fra arbejdet eller de forhold, som arbejdet foregår under, kan du gå til din læge, som i givet fald vil sørge for at anmelde lidelsen til Arbejdstilsynet. Du kan også selv rekvirere en blanket hos: Arbejdstilsynet Postboks 1228 0900 København C Tlf. 7012 1288 9
Opsigelse / årsopgørelse Opsigelse De fleste ansættelsesforhold får en naturlig afslutning, typisk når du søger nye udfordringer, begynder på en uddannelse eller lignende. Du har ansvaret for at arbejdsforholdet afsluttes på en korrekt og ordentlig måde. D.v.s. at du skal huske at overholde opsigelsesfristen, samt aflevere en underskrevet skriftlig opsigelse, med dato for ophør. Årsopgørelse Hvert år i januar måned skal alle arbejdsgivere oplyse SKAT om lønudbetalingen i det foregående år. Det gør lønudbetalingsfirmaet / kommunen. Oplysningerne gives ud fra optjening i perioden 1/12-30/11. Oplysningssedlen indeholder oplysninger om løn, sygedagpenge og feriegodtgørelse som en samlet A- indkomst. For 95 hjælpere gælder det, at det er din pligt selv at indberette indtægten til skat, eller hvis du har en aftale med lønudbetaler om at han / hun gør det, kontrollere at den er indberettet korrekt. G-dage / frigørelsesattest G-dage Din arbejdsgiver skal betale en dagpengegodtgørelse for 1., 2 og 3. ledighedsdag (G-dage) ved afskedigelse eller ophør af arbejdsopgave efter en tidsbestemt ansættelse. Du skal have været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer inden for de sidste 4 uger og være medlem af en arbejdsløshedskasse for at få godtgørelsen. Desuden skal du ved fratrædelsen være faktisk ledig. Det vil sige, at du ikke holder ferie, ikke får sygedagpenge, ikke overgår til anden beskæftigelse, eller ikke selv er årsag til afskedigelsen. Du skal indsende blanket Tro- og Love-erklæring til G-dag i udfyldt og underskrevet stand til Virksom Indsigt, HR Team 2 ved din fratrædelse for at du kan få dagpengegodtgørelse for G-dagene. Erklæringen kan rekvireres hos Virksom Indsigt, HR. Frigørelsesattest Du kan undtagelsesvis, hvis det er nødvendigt, anmode din arbejdsgiver om en frigørelsesattest. Frigørelsesattesten er kun en nødløsning og ifølge dagpengeloven kan du maksimalt få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger. Med frigørelsesattesten, giver din arbejdsgiver dig lov til at ophøre arbejdet hos ham / hende med dags varsel, uanset gældende opsigelsesvarsel. 10
Forsikring I ethvert ansættelsesforhold kan der opstå spørgsmål mellem arbejdsgiver og arbejdstager om erstatningspligt, herunder forsikringsansvar. Det er Odense Kommune, der sørger for at tegne og betale de relevante forsikringer. Arbejdsskade- og Erhvervsansvarsforsikring tegnes gennem HGF gruppesikring. Forsikringsselskaberne opdeler skader i 3 grupper: Hjælperen kommer til skade som følge af et ulykkestilfælde Hjælperen forvolder skade på tredjemands ting eller person Hjælperen forvolder skade på arbejdsgiveren eller dennes ejendele Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tegnes gennem ATP. Forsikring under udlandsophold skal tegnes særskilt efter henvendelse til Virksom Indsigt, HR Team 2. Odense Kommune dækker udgiften til denne forsikring. For 95 gælder, at det ikke er tilladt at tage hjælpen med til udlandet. Hvis du forvolder skade på din arbejdsgiver eller dennes ting ved uagtsom adfærd, kan han / hun rette erstatningskrav mod dig. Det er ikke normalt, at arbejdsgivere gør noget sådant, og domstolene ville nok anvende en lempelig ansvarsbedømmelse, således at kravet formentlig reelt kun kan gennemføres, hvis skaden er forvoldt groft uagtsomt. Din private ansvarsforsikring dækker ikke for skade forvoldt under udøvelse af erhvervsmæssig beskæftigelse, og du er ikke forpligtet til at tegne en erhvervsansvarsforsikring. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven indeholder nogle regler, der også gælder for hjælperordningen. Det betyder, at din arbejdsgiver skal sikre dit arbejdsmiljø. Din arbejdsgiver skal sørge for: At arbejdsforholdene er forsvarlige, bl.a. at der f.eks. ikke bruges farlige tekniske hjælpemidler At arbejdsmiljøforholdene vurderes (APV) At arbejdsskader undgås, f.eks. ved at de nødvendige hjælpemidler anvendes At du får den nødvendige oplæring og instruktion i at udføre arbejdet uden risiko, f.eks. gennem forflytningsteknik og brug af hjælpemidler At arbejdet tilrettelægges, så der er tid til pauser i rimeligt omfang At eventuelle arbejdsulykker anmeldes Hjælpemidler/forflytningsteknik Din arbejdsgiver er forpligtet til at søge om nødvendige hjælpemidler til brug i hverdagen Hjælpemidler der forekommer i hjemmet, skal benyttes Ved ansættelse skal du instrueres i bl.a. forflytningsteknik 11
Har du spørgsmål til denne folder, din løn, eller generelle arbejdsbetingelser, er du velkommen til at kontakte Virksom Indsigt Ørbækvej 100 5220 Odense SØ bpa.hp@odense.dk Kontaktpersoner: 95 Hanne Edlefsen Tlf. 6551 3455 E-mail hbed@odense.dk Alf Hansen Tlf. 6551 3456 E-mail ajha@odense.dk 96 Leif Jørgensen Tlf. 6375 0460 E-mail leifj@odense.dk Hvis du ønsker at blive- eller ophører som handicaphjælper, men ønsker at søge nyt arbejde indenfor samme område, kan du gå ind på: http://danskhandicapforbund.dk/odense/ og oprette en profil. Har du spørgsmål vedørende det at blive hjælper, eller det at lægge profil ind på Dansk Handicap Forbunds hjemmeside, så kontakt: Inge Christensen Tlf. 3929 3555 E-mail dhf-region-fyn@dhf-net.dk 12