Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en del af de næste mange år. Med et tvunget fællesskab mener jeg et fællesskab, man ikke selv har valgt, i modsætning til hvis man vælger at gå til sport eller vælger en gruppe af venner med fælles interesser. Med et tvunget fællesskab er også et forpligtende fællesskab. Disse forpligtelser, der ligger i en børnegruppes fællesskab, er vigtig at få italesat og arbejde med, både i forhold til forældrene, men også i forhold til eleverne. At være en del af det fællesskab som en klasse er, er en utrolig vigtig del af den læringsproces som børn skal igennem for at blive velfungerende mennesker, der kan indgå i sociale sammenhænge både familiemæssigt, på det sociale plan og senere arbejdsmæssigt. Alle har ret til et trygt miljø, så man kan trives og udvikle sit selv i forhold til andre børn. Dette kræver rummelige fællesskaber med plads til de forskelligheder, der er i en børnegruppe. Samværet med de voksne er et ulige samvær, hvorimod samværet med jævnaldrende er præget af lighed. Isolation og udstødelse betyder ikke bare ensomhed, men tab af mulighed for at indøve sociale færdigheder: Knytte bånd dvs. at erobre venner Øve nærhed og hensyn Håndtere kriser og konflikter Lære indlevelse Gøre erfaringer med fællesskaber Sociale færdigheder, der kunne være relevante at arbejde med, kan ses i kapitlet med trivselskurser for 1. klasse, 3. klasse, og 6. klasse. Undersøgelser viser, at skoler der bevidst arbejder med at skabe god trivsel og lære børn og forældre at fokusere på fællesskabet, har langt mindre mobning i elevgruppen. God trivsel øger det enkelte barns selvværd og tryghed. Trygge børn, med et godt selvværd, har et godt udgangspunkt i forhold til læring og indlæring og bliver generelt mere rummelige. Bliver man som barn udelukket af et sådant fællesskab, bliver man derved frataget muligheden for at lære ovenstående færdigheder. Så uanset om man som AKT lærer arbejder på det forebyggende plan, arbejder med enkelte børn med problemskabende adfærd, med mobning, eller urolige klasser, er det en god ide, at tage fat i at arbejde med en klasses trivsel. Hvis fællesskabet ikke er på plads, vil det altid være de sårbare børn, der vil komme til at betale prisen. Den gode børnegruppe er karakteriseret ved, at oplevelsen af fælles identitet ikke undertrykker den enkeltes identitet.
En indsats bør være: i forhold til det enkelte barn i forhold til hele børnegruppen reagerende når personalet ser, hvad der er ved at ske. forebyggende for at undgå det sker. Arbejdet med det enkelte barn og børnegruppen i sin helhed inddrager både forældre og personale. Det enkelte barn skal opleve gensidig forpligtelse mellem sig selv og de øvrige børn i gruppen for at opleve at høre til. Hvert enkelt barn bidrager til gruppen, og hvert enkelt barn modtager fra gruppen. Det enkelte barn oplever at være værdsat som den person, hun/ han er, og oplever også et krav om at værdsætte de øvrige børn. Når det enkelte barn udvikler sig, vinder både den enkelte og gruppen. Børnehierakier: Man kan tale om 2 dimensioner i børnenes hierarki: 1. en magtdimension hvem er stærkest? 2. en popularitetsdimension hvem er mest attraktiv? Når hierarkiet ikke er på plads Er man i et fællesskab, der ikke er på plads, er det ofte lige som en junglelov, der træder i kraft Omkring børn fra enten popularitets-eller magthierakiet er der som regel mange kammerater. Andre har sværere ved at finde venner og må kæmpe for at få venner. Nogle børn, der er usikre på deres positioner, anvender måske magtstrategier for at få venner: Du kommer ikke med til min fødselsdag, hvis du ikke vil lege med mig.. Andre har brug for anerkendelse fra ledertyperne og vil gøre alt for at være inde i varmen. Hvis der er usikkerhed om regler og forpligtigelser i fællesskabet, opstår der et hierarki, der i sin struktur skaber en utryghed. Dette udmøntes i et mønster, hvor nogle børn fra gruppen tages til nåde den ene dag, og er ude næste dag. Dagsordenen for en stor gruppe af børn, bliver så at vente på, at komme ind i varmen. Denne tid bruges så måske til, at hjælpe medløberne til, at holde nogen ude. De børn der holdes ude, bliver så skrækscenariet for de andre børn, så de ikke siger fra, i forhold til drillerier, handlinger der kolliderer med institutions/skolens regler.
Ofte kan det blive svært for de voksne at trænge igennem, fordi de interne nye sociale spilleregler tæller mere i situationen. Mobningen bliver en del af systemet. Respekt for børnenes hierarkier: Det er vigtigt at vise respekt for børnenes hierarkier. I bund og grund er det vigtigt ikke at pille hierarkiet fra hinanden, men arbejde reflekterende med børnenes roller, og det ansvar det giver i forhold til fællesskabet og fællesskabets regler. I en klasse, hvor der var meget uro, når ikke lige det var klassens to faste lærere der underviste, oplevede jeg, at lærerne havde lagt en værdi ind om, at man ikke måtte bestemme. Alle skulle være med til at bestemme altså blive enige. Det at en bestemte, var noget negativt. Via interview af børnene, blev der givet udtryk for, at der var en der bestemte på en uhensigtsmæssig måde. Vedkommende havde desuden en nedgørende måde at tale til de andre på, hvis de kom på tværs af hans ønsker. Efter et AKT forløb på 2 måneder, hvor vi holdt klassemøde en gang om ugen, og havde arbejdet med øvelser og lege, der bl.a. gik på det at bestemme, formulerede han selv: at han ville øve sig på at lade andre bestemme, for så var det sjovest for alle. Dette skete både gennem en begyndende selvindsigt, men også fordi han undervejs i forløbet, havde fået handlekompetencer til, at agere på en anden måde. Som en del af processen, havde børnene nemlig reflekteret over det at bestemme, at være en god bestemmer og om at sige fra, når nogen bestemte på en måde, der gik ud over nogen eller ud over legen. Da det var øvelser og forumstykker, havde børnene ikke kun tilegnet sig en teoretisk viden, men også tilegnet sig handlekompetencer. En dag havde vi lavet øvelsen med at stille sig i række efter højde uden at tale sammen. Vi spurgte til, hvordan de havde klaret opgaven uden at tale sammen. Børnene forklarede: at der var nogen der gik ud af rækken og så hvem der var højest, og viste dem hvor de skulle stå. Pludselig udbrød en af drengene Det er lige som i samfundet, der er også nogen der må bestemme, ellers bliver det kaos. Denne børnegruppe samt læreren fik en mere nuanceret forståelse af, at det at bestemme også kunne betyde at tage ansvar, og at det handlede om måden man bestemte på.
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) - Køge kommune Jernbanegade 7 4600 Køge Telefon: 56 67 23 59 Mail: ppr@koege.dk PPR s medarbejdere kan kontaktes direkte eller igennem barnets daginstitution og skole. På PPRs hjemmeside, www.koege.dk, kan du finde kontaktoplysning på den PPR-medarbejder, der er tilknyttet dit barns daginstitution og skole. Du finder PPR på Køge kommunes hjemmeside under Borger, Familie, børn og unge, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Inklusion på skoleområdet. Kolofon: PPR Køge, april 2013