Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere



Relaterede dokumenter
Beskrivelse af profilafklaringsværktøjet til dagpengemodtagere

Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere

Vejledning til Profilafklaring for dagpengemodtagere. Forberedelsesskema

Vejledning til Profilafklaring for dagpengemodtagere. Forberedelsesskema

Arbejdet med STARs profilafklaringsværktøjer. SAS netværksmøde den 13. oktober 2016

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Analytisk beredskab giver ny indsigt i arbejdsmarkedet Michael Sperling SAS Institute

Vejledning til Profilafklaring for uddannelses hjælpsmodtagere og modtagere af integrationsydelse (med uddannelsespålæg) Forberedelsesskema

Vejledning til Profilafklaring. Forberedelsesskema

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER HOSPITALSTEKNISK ASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Hærens Konstabel- og Korporalforening

Danske Bank

- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx

Resultatrevision 2012 for Guldborgsund Kommune

Vejledning til Profilafklaring for kontanthjælpsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Forberedelsesskema

Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Lovgivning og kompensationsmuligheder

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

I arbejdet med ungeindsatsen har kommunalbestyrelsen vedtaget fem overordnede mål.

Holstebro Kommunes integrationspolitik

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

Spørgeskema til borgere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Skema: Præ Version: Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 3. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

Nye ministermål for beskæftigelsesindsatsen på Jobindsats.dk

AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014

I denne manual om profilafklaringsværktøjet kan du læse om:

Hvordan kan flere ufaglærte blive faglærte? Opstartskonference om beskæftigelsesreformen 3. marts 2015

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

DIGITAL PROFILAFKLARING PÅ JOBNET TIL KONTANTHJÆLPS- OG DAGPENGEANSØGERE VEJLEDNING INDLEDNING

Resultatrevision Ishøj Kommune

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 5,3% 4-8 år 3 15,8% 9-13 år 5 26,3% år 7 36,8% 20 år eller mere 3 15,8% I alt ,0%

Analyse. Karakterkrav på de gymnasiale uddannelser kan udelukke gode studerende. 5. april Af Nicolai Kaarsen

Lokal studieordning for Adgangskursus. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet, Herning

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

Profilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Information til unge og deres forældre om STU (Særlig tilrettelagt uddannelse)

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DATATEKNIKER VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Evaluering: Effekten af jobrotation

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

April Økonomiske perspektiver ved investering i den kommunale beskæftigelsesindsats Beregningseksempler for Holstebro Kommune

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

MEDLEMSARRANGEMENT TRAFIK OG JERNBANE RÅDIGHEDSLØNSFORENINGEN DEN 16. NOVEMBER 2015

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Postnummer: By: Bopælskommune:

Arbejdsmarkedsudvalget: Opfølgning på særlige indsatsområder pr. april 2015

Beskæftigelsesplan 2016

November 2014 UNGE UDEN UDDANNELSE - ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE

Skolekundskaber og integration1

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

- hvor går de hen? Herning Gymnasium Stx

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Evaluering: Effekten af jobrotation

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob

Ny rettidighedsmåling for modtagere af a- dagpenge og kontant- og starthjælp

Ret og pligt tekster ved selvbook og indkaldelser fra Jobcenter Planner

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Kvalitetsstandard for ressourceforløb

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed

Hvad ved vi om ikke-vestlige indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde? Videnskabelig Assistent, Hans-Peter Qvist Aalborg Universitet.

Er du dansk statsborger? Hvis nej, har du arbejds- og opholdstilladelse? Hvis nej, hvor er du statsborger? Postnummer: By: Bopælskommune:

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014.

Status på reformer og indsats RAR Fyn. AMK-Syd

Voksenlærling - er det dig?

A K U TPAKKEN. Personer i målgruppen for akutpakken med høj grad af modtagelse af overførselsindkomst

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2013

4. Samtalen med familien 4.1 Visitation Visitationssamtalen med familien skal gerne forløbe som den plejer.

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Semester- og projektevaluering SIV Tysk forår 2015

Brugermanual til Assignment Hand In

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Tal for produktionsskoler i kalenderåret 2009

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER INDUSTRITEKNIKER SMED VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

Udsatte børn og unges videre vej i uddannelse

risiko til resiliens ICS og DUBU superbrugerseminar 2015

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr G Dato: Orientering om jobparate ledige over 30 år

Transkript:

Beskrivelse af opdateret profilafklaringsværktøj til uddannelseshjælpsmodtagere Nye muligheder med profilafklaringsværktøjet til unge Den 1. april 2016 er der idriftsat en opdateret version af det digitale profilafklaringsværktøj til unge uddannelseshjælpsmodtagere, som ligger på jobnet.dk. Med opdateringen af profilafklaringsværktøjet får sagsbehandlere nye og bedre muligheder i ungevisitationen, når sagsbehandleren møder den unge ved første samtale. Opdateringen af værktøjet har betydet, at der nu både udskilles de mest ressourcestærke unge, som med stor sandsynlighed vil kunne få fodfæste på uddannelsesvejen, men også de unge, der har størst risiko for at hænge fast på offentlig forsørgelse. Profilafklaringsværktøjet kan udskille de ca. 10 pct. mest ressourcestærke og ca. 10 pct. af de unge, der har størst risiko for langtidsledighed. Indgangen for de unge til profilafklaringsværktøjet er som i den første version af værktøjet via forberedelsesskemaet på Jobnet.dk, hvor værktøjet efter udfyldelse gennemfører en statistisk analyse, der kan udskille de to målgrupper. Svarene fra forberedelsesskemaet og profilafklaringsværktøjets statistiske analyse kan let tilgås via Jobkon, så den enkelte sagsbehandler hurtigt kan få et overblik over den unges karakteristika og muligheder til brug for første samtale. Hvad er profilafklaringsværktøjet? Profilafklaringsværktøjet er et tilbud til den unge i begyndelsen af ledighedsforløbet og består af: 1. Et forberedelsesskema på jobnet.dk bestående af 10 spørgsmål om bl.a. den unges tidligere skoleerfaringer og forventninger ift. at kunne gennemføre en uddannelse. 2. En statistisk analyse af hvilke unge, der har de bedste forudsætninger for at klare sig videre og hurtigt få fodfæste på eksempelvis en ordinær uddannelse, samt hvilke unge, der har størst risiko for langtidsledighed. Analysen er foretaget på baggrund af en række objektive informationer om den unge, som indhentes via registre om fx alder, herkomst og ledighedshistorik samt spørgsmål om uddannelse i forberedelsesskemaet. Udfyldelse af forberedelsesskemaet er frivilligt og dermed et tilbud til den unge inden første samtale. Ved udfyldelsen af forberedelsesskemaet gennemføres en statistisk analyse af borgerens karakteristika. Når borgeren har udfyldt forberedelsesskemaet, modtager han/hun en kvittering, hvor resultatet af den statistiske analyse fremgår. Derudover fremgår borgerens svar på spørgsmålene i forberedelsesskemaet samt de informationer, som er indhentet fra registre, så som alder, ledighedshistorik m.m. Borgeren har mulighed for at printe svaret og kan desuden genfinde resultatet på Min side på Jobnet.dk. Forberedelsesskemaet skal ses som en optakt til de første

samtaler, hvorfor muligheden for at udfylde spørgeskemaet forsvinder, hvis den unge ikke har udfyldt det inden for de første tre måneder. Sagsbehandlere i jobcentre kan via Jobkon se resultatet af profilafklaringen og borgerens svar på forberedelsesskemaet. I nogle fagsystemer er værktøjet integreret, så borgerens svar kan findes i fagsystemet. Formålet med forberedelsesskemaet er bl.a. at understøtte den bedst mulige forberedelse af borger og sagsbehandler forud for første samtale. Derudover kan værktøjet danne et udgangspunkt for samtalen og understøtte sagsbehandlerens faglige vurdering og visitation af den unge. Spørgsmål i forberedelsesskemaet Når en ung melder sig ledig på Jobnet.dk, får vedkommende mulighed for at udfylde forberedelsesskemaet, jf. tabel 1. Tabel 1. Forberedelsesskema til uddannelseshjælpsmodtagere Spørgsmål 1 Hvad er den højeste uddannelse, du har gennemført? 2 3 4 5 5a 6 7 8 Udfaldsrum 18 uddannelseskategorier Har du lyst til at starte på en uddannelse af Ja mindst 1 års varighed? Måske Nej Har du tidligere været glad for at gå i skole? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Hvor vigtig tror du, at en uddannelse er for Meget vigtig dine fremtidige muligheder på Vigtig arbejdsmarkedet? Mindre vigtig Slet ikke vigtig Ved ikke Hvor ser du dig selv om seks måneder? Jeg er i uddannelse Jeg er i arbejde Jeg modtager kontanthjælp, dagpenge eller en anden offentlig ydelse Andet Ved ikke Hvor hurtigt tror du, at du vil gennemføre uddannelsen? På den fastsatte tid Jeg kan blive lidt forsinket Jeg får nok brug for en pause undervejs Jeg er usikker på, om jeg kan gennemføre Ved ikke Synes du, at det er svært at vælge en uddannelse? Nej jeg har allerede søgt ind gå en uddannelse, angiv gerne hvilken Nej, jeg ved allerede, hvilken uddannelse jeg vil starte på, selv om jeg ikke har søgt Ja, jeg ved ikke, hvilken uddannelse jeg vil starte på Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at tage en uddannelse Jeg ønsker ikke at starte på en uddannelse Hvem spørger du til råds om uddannelse og arbejde? Mine forældre (Der kan sættes flere krydser) Mine venner Uddannelsessted Andre, angiv gerne Ingen Ved ikke Er der noget, der gør det svært for dig at gennemføre Ja en uddannelse? (fx helgredsproblemer eller Nej andet) Ved ikke 2

8a 9 9a 10 Hvilke begrænsninger gør det svært for dig at gennemføre en uddannelse? (Der kan sættes flere krydser) Har du tidligere startet på en uddannelse, som du afbrød? Hvad var den vigtigste grund til, at du afbrød uddannelsen? Hvad var dit karaktergennemsnit i folkeskolen? (Anvend den skala, der var gældende, da du blev færdig) Læse- stave eller regnefærdigheder Fysiske begrænsninger Psykiske begrænsninger Personlige- eller sociale begrænsninger Økonomiske begrænsninger Boligmæssige udfordringer Alkohol- eller stofmisbrug Andet, angiv gerne Nej Ja - en gang Ja - to gange Ja - tre eller flere gange Jeg var ikke motiveret og manglede interesse Jeg synes uddannelsen var for svær Jeg havde problemer med de andre studerende og/eller undervisere Jeg måtte afbryde pga. sygdom Jeg afbrød for at starte på en anden uddannelse Jeg afbrød på grund af manglende praktikplads Andet, angiv årsag Ny karakterskala: Under 4 4-7 Over 7 Ved ikke Jeg har ikke gennemført folkeskolen Gammel karakterskala: Under 7 7-9 Over 9 Ved ikke Jeg har ikke gennemført folkeskolen Note. Gråskraverede felter er opfølgningsspørgsmål, som kun vises ved bestemte svar. Skemaet er gældende fra og med den 1. april 2016. 3

Statistisk model Den statistiske model i profilafklaringsværktøjet forsøger at forudsige sandsynligheden for, at borgerens ledighedsforløb falder inden for to foruddefinerede grupper. Gruppe a) Unge der kommer hurtigt videre Ledighedsforløb, hvor den unge påbegynder job eller uddannelse senest et halvt år efter ledighedsstart, og hvor tilknytningen til job eller uddannelse fastholdes frem til minimum et år efter ledighedsstart. Gruppe b) Unge i risiko for langtidsledighed Ledighedsforløb på mindst 52 uger, som ikke på noget tidspunkt afbrydes i 7 uger eller mere. Princippet bag modellen er, at man ved at se på karakteristika hos tidligere uddannelseshjælpsmodtagere 1 kan identificere de unge, der har højest sandsynlighed for at tilhøre de to foruddefinerede grupper. Modellen ser således på hvilke karakteristika blandt nyledige uddannelseshjælpsmodtagere, som går igen hos henholdsvis dem, der hurtigt kommer videre, og dem, der bliver langtidsledige. Data Den statistiske model er udviklet på baggrund af data for omkring 85.000 påbegyndte kontanthjælpsforløb for unge under 30 år uden en uddannelse. De oplysninger, der indgår i analysen, er udvalgt med udgangspunkt i den eksisterende viden om de mekanismer, der har betydning for ledighed nationalt såvel som internationalt. Modellen er således evidensbaseret og bygger på den viden, der findes på området. I modellen indgår objektive variable om den unge som fx køn, alder, bopæl, herkomst, forsørgerpligt, uddannelse, helbred, overførselsindkomster, civilstand, tidligere indkomst og tidligere branche. Forberedelsesskemaets spørgsmål omkring tidligere skoleerfaringer og forventninger ift. at kunne gennemføre en uddannelse mv. indgår ikke i den statistiske analyse. Resultat af den statistiske model a) Unge der kommer hurtigt videre Den statistiske model udskiller en gruppe på 11,3 pct. af de unge, der har de bedste forudsætninger for at klare sig videre og hurtigt få fodfæste på eksempelvis en uddannelse. Unge i denne gruppe er sammensat af i alt 7 undergrupper med forskellige kombinationer af karakteristika. De typiske karakteristika er: Har forudgående beskæftigelse (i større eller mindre omfang) Har gennemført en gymnasial uddannelse Har lav forudgående overførselsgrad på offentlig forsørgelse 1 Analysen er primært baseret på data fra før kontanthjælpsreformen, dvs. før indførelsen af uddannelseshjælp. I analysen ses der derfor på karakteristika for kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden en uddannelse, da disse udgør målgruppen for uddannelseshjælp. 4

Af bilag 1 fremgår de 7 undergrupper og de specifikke karakteristika, som tilsammen kendetegner de unge med de bedste forudsætninger for at klare sig videre. På baggrund af den statistiske model forudsiges det, at 57 pct. af de unge, der tilhører denne gruppe, hurtigt kommer videre og får fodfæste på eksempelvis en ordinær uddannelse. Til sammenligning er andelen 26 pct. blandt de unge, der ikke tilhører gruppen, jf. figur 1. Det svarer til en mersandsynlighed på 31 procentpoint. Figur 1. Andel af påbegyndte forløb, hvor den unge hurtigt påbegynder og fastholder job eller uddannelse (sep. 2011 sep. 2013) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 30 % Alle nyledige 57 % Nyledige som udskilles i modellen 26 % Nyledige som ikke udskilles i modellen Note: Andel af unge unge under 30 år uden uddannelse, der påbegyndte et kontanthjælpsforløb i perioden 30. september 2011 30. september 2013, og som afgår til job eller uddannelse senest et halvt år efter ledighedsstart samt fastholder tilknytningen til job eller uddannelse frem til minimum et år efter ledighedsstart, for hhv. alle nyledige, nyledige som udskilles i modellen (dvs. nyledige med højest sandsynlighed for at komme hurtigt i job eller uddannelse) samt nyledige, der ikke udskilles i modellen. Resultat af den statistiske model b) unge i risiko for langtidsledighed Den statistiske model udskiller derudover en gruppe på 10,1 pct. af de unge som værende i risiko for langtidsledighed. Unge i denne gruppe er sammensat af 15 undergrupper med forskellige kombinationer af karakteristika. De unge, der har højest risiko for langtidsledighed, er typisk unge, der: Er 18 år og derunder - eller over 23 år Har meget lav eller ingen forudgående beskæftigelse Ikke har gået til en afsluttende eksamen i 9. klasse Af bilag 2 fremgår de 15 undergrupper og de specifikke karakteristika, som tilsammen kendetegner de unge, der er i risikogruppen for langtidsledighed. På baggrund af den statistiske model forudsiges det, at 62 pct. af risikogruppen bliver langtidsledige, hvor det blandt personer uden for risikogruppen er 25 pct., jf. figur 2. Dermed er det en væsentlig større andel af de unge i risikogruppen (37 procentpoint), der bliver langtidsledige. 5

Figur 2. Andel af påbegyndte forløb, der varer mindst 52 uger (marts 2012 marts 2014) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 29 % Alle nyledige 62 % Nyledige som udskilles i modellen 25 % Nyledige som ikke udskilles i modellen Note: Andel af unge unge under 30 år uden uddannelse, der påbegyndte et kontanthjælpsforløb fra 31. marts 2012 31. marts 2014 (fra 1. januar 2014 ses på uddannelseshjælpsforløb), som har mere end 52 ugers ledighed i perioden (med et 7 ugers afbrydelseskriterie), for hhv. alle nyledige, nyledige der udskilles i modellen (dvs. nyledige i risiko for langtidsledighed) samt nyledige, der ikke udskilles i modellen. Spørgsmål og kontakt Spørgsmål angående profilafklaringsværktøjet kan sendes til Ditte Sølvhøj på dhs@star.dk eller Johan Thygesen på jbt@star.dk. 6

Bilag 1: Karakteristika for personer med de bedste forudsætninger for at klare sig hurtigt videre, herunder komme i gang med en uddannelse Node Variabel 1 Variabel 2 Variabel 3 Variable 4 Antal personer Sandsynlighed 1 Erhvervsgymnasial uddannelse. 20 år eller derunder. 525 69,5 pct. 2 Almen gymnasial uddannelse. Aggregeret lønindkomst mellem 2.992-74.087 kr. de seneste 12 mdr. 2.636 54,6 pct. 3 Grundskole eller erhvervsfagligt grundforløb. Aggregeret lønindkomst over 233.973 kr. de seneste 12 mdr. 767 54,0 pct. 4 Beskæftigelsesgrad mellem 6-14 pct. de Almen gymnasial uddannelse eller erhvervsgymnasial uddannelse. Ingen eller lav (under 2 pct.) overførelsesgrad på kontanthjælp de seneste 60 mdr. Mellem 19-23 år (begge inkl.). 2.315 53,1 pct. 5 Erhvervsgymnasial uddannelse. Over 20 år. Lav overførelsesgrad (under 7 pct.) på offentlig forsørgelse, ekskl. SU, de seneste 60 mdr. 947 60,5 pct. 6 Almen gymnasial uddannelse. Aggregeret lønindkomst over 74.087 kr. de seneste 12 mdr. 22 år eller derunder. 1.526 66,2 pct. 7 Almen gymnasial uddannelse. Aggregeret lønindkomst over 74.087 kr. de seneste 12 mdr. Over 22 år. 1.110 56,0 pct. Note: Noderne viser kombinationer af karakteristika i alle slutnoder, som indgår i gruppen med højest sandsynlighed for at klare sig hurtigt videre, i det statistiske beslutningstræ. I den anvendte metode er det kombinationer af de karakteristika, som fremgår af hver node, der er afgørende, og ikke de enkelte karakteristika særskilt.

Bilag 2: Karakteristika for personer udpeget til at være i risiko for langtidsledighed Node Variabel 1 Variabel 2 Variabel 3 Variable 4 Variable 5 1 17 år eller under. 2 17 år eller under. 3 17 år eller under. 4 17 år eller under. 5 17 år eller under. 6 17 år eller under. 7 18 år 8 18 år Beskæftigelsesgrad på mindst 6 pct. de seneste 36 mdr. under 0,4 pct. de ). Lav beskæftigelsesgrad (mellem 0,4-6 pct.) de seneste 36 mdr. Lav beskæftigelsesgrad (mellem 0,4-6 pct.) de seneste 36 mdr. under 0,4 pct. de ). under 0,4 pct. de ). Ikke gået til eksamen i 9. klasse (i enten dansk, matematik, Ikke gået til eksamen i 9. klasse (i enten dansk, matematik, Vestlige- og Ikkevestlige indvandrere. Gået til mindst én eksamen i 9. klasse (i enten dansk, matematik, Ikke gået til eksamen i 9. klasse (i enten dansk, matematik, fysik, engelsk). Personer med dansk oprindelse eller vestlige/ikke-vestlige efterkommere (eller uoplyst). Personer med dansk oprindelse eller vestlige/ikke-vestlige efterkommere (eller uoplyst). beskæftigelse (beskæftigelsesgrad under 0,6 pct. de seneste 36 mdr.). Beskæftigelsesgrad på over 2,4 pct. de seneste 36 mdr. Ikke gået til eksamen i 9. klasse (i enten dansk, matematik, Gået til mindst en eksamen i 9. klasse (i enten dansk, matematik, Overførelsesgrad på offentligforsørgelse, ekskl. SU, over 0,04 pct. de seneste 60 mdr. Det længste ansættelsesforløb hos samme arbejdsgiver er over 187 dage (eller uoplyst) inden for de seneste 24 mdr. Antal personer Sandsynlighed 314 45,9 pct. 209 55,0 pct. 390 54,9 pct. 334 69,4 pct. 1054 85,5 pct. 608 69,1 pct. 214 46,8 pct. 259 49,1 pct. 8

9 18 år. Ikke gået til eksamen i 9. klasse (i enten dansk, matematik, beskæftigelse (beskæftigelsesgrad under 0,6 pct. de seneste 36 mdr.). offentlig forsørgelse, ekskl. SU, (overførelsesgrad på under 0,04 pct. de seneste 60 mdr.). Personer med dansk (eller uoplyst) oprindelse. 1692 71,4 10 18 år. Ikke gået til eksamen i 9. klasse (i enten dansk, matematik, beskæftigelse (beskæftigelsesgrad under 0,6 pct. de seneste 36 mdr.). offentlig forsørgelse, ekskl. SU, (overførelsesgrad på under 0,04 pct. de seneste 60 mdr.). Vestlige/ikke-vestlige efterkommere eller indvandrere. 348 54,9 pct. 11 23 år eller ældre. under 0,3 pct. de seneste 36 mdr.). Har gået til mindst en eksamen i 9. klasse (i enten dansk, matematik, Overførelsesgrad på offentligforsørgelse, ekskl. SU, på over 80 pct. de seneste 60 mdr. 257 52,1 pct. 12 23 år eller ældre. under 0,3 pct. de seneste 36 mdr.). Ikke gået til eksamen i 9. klasse (i enten dansk, matematik, fysik, engelsk). Overførelsesgrad på offentligforsørgelse, ekskl. SU, mellem 30 pct. og 75 pct. de seneste 60 mdr. 1509 49,0 pct. 13 23 år eller ældre. under 0,3 pct. de seneste 36 mdr.). Ikke gået til eksamen i 9. klasse (i enten dansk, matematik, fysik, engelsk). Overførelsesgrad på offentligforsørgelse, ekskl. SU, over 75 pct. de seneste 60 mdr. 610 55,3 pct. 9

14 23 år eller ældre. 15 23 år eller ældre. Beskæftigelsesgrad mellem 11 pct. og 58 pct. de under 0,3 pct. de seneste 36 mdr.). Overførelsesgrad på offentligforsørgelse, ekskl. SU, på over 30 pct. de seneste 60 mdr. eller uoplyst. Ikke gået til eksamen i 9.klasse (i enten dansk, matematik, Det længste ansættelsesforløb hos samme arbejdsgiver er 43 dage inden for de seneste 24 mdr. offentlig forsørgelse, ekskl. SU, (overførelsesgrad på under 0,04 pct. de seneste 60 mdr.). Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. 200 51,5 pct. 436 67,7 pct. Note: Noderne viser kombinationer af karakteristika i alle slutnoder, som indgår i risikogruppen i det statistiske beslutningstræ. I den anvendte metode er det kombinationer af de karakteristika, som fremgår af hver node, der er afgørende, og ikke de enkelte karakteristika særskilt. 10