side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den tidlige forskningstilknytning giver projekterne i Nationalt Videncenter for Læsning et kvalitetsstempel. Oven i hatten får man mulighed for at erfaringsudveksle i et landsdækkende, fagligt fællesskab omkring læsning. Kravet om formidling kan dog tage tid fra den vigtige fordybelse - i det hele ta-
get er alle presset på tid i projektarbejdet. Sådan lød svarene fra en række af de fagfolk, der har stået bag projekter i Nationalt Videncenter for Læsning. I efteråret 2009 tog centrets kommunikationskonsulent ud i landet for at høre, hvor de så det særlige i at lave et projekt i regi af centret. side 45
side 46... det store fokus på formidling og de mange formidlingskanaler er en af hovedårsagerne til, at det at lave et projekt i regi af centret adskiller sig positivt fra det at lave projekter andre steder God støtte i projektudviklingen Centeret afsætter mange ressourcer til at vejlede projektkonsulenterne, så projekterne kan komme godt fra start og godt i mål. Derfor er man sikret både sparring, støtte og inspiration, når man arbejder med et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning. Det være sig fra enten sekretariatet, en fagperson på området eller via de projektgruppedage, som centret løbende afholder for alle, der arbejder med projekter i centret. Blandt projektkonsulenterne er der da også bred enighed om, at det gode ved at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning er, at de får støtte til at beskrive og præcisere deres projekt. For jo mere præcist formuleret en projektbeskrivelse er, jo lettere er det at gennemføre projektet. Samtidig letter det proceduren med at ansøge om midler til projektet. Fondsansøgninger og ansøgninger om udviklingsmidler kan virke næsten uoverkommelig på selv den mest erfarne projektkonsulent. Der forventes meget, og det kræver meget arbejde at skrive sin ansøgning, hvor man både skal samle den viden, man har, pege på den viden man ikke har og beskrive resultaternes fremtidige anvendelsesmuligheder. Hvis der ikke bevilliges midler, så er det skønne spildte kræfter. Derfor er det vigtigt at have et center, hvor de ansatte både ved en masse om projektarbejde, projektudvikling og om læseområdet. Det er en kombination, som projektkonsulenterne finder helt unik. Projektkonsulenterne har også nydt godt af den inspiration og feedback, som de har fået på projektgruppedagene. Dage, som centret har afholdt to gange om året, siden det blev etableret. Her mødes alle projektkonsulenter for at gå i dialog med hinanden om deres projekter og for at få faglige input via oplæg af forskere og fagfolk. På de første projektgruppedage drejede det sig især om videnskabelig metode og om afgrænsning af en projektansøgning. Det betød, at projektets formål blev skærpet og forskningsspørgsmål og metode præciseret, hvilket gav projektet et kvalificeret udgangspunkt og et præcist og realistisk ambitionsniveau. Noget nogle af projektdeltagerne fortæller, at deres projekt sidenhen har høstet ros for, ligesom de selv har kunnet bruge erfaringerne fra processen i nye sammenhænge. På de efterfølgende projektgruppedage har emner som formidling, viden og interventionsforskning været behandlet. Fælles for dem er, at de sætter fokus på de problemer og teamtikker, som er relevante i det aktuelle projektarbejde. Projektgruppedagene fremhæves som et mødested og forum, hvor alle arbejder projektorienteret og med læsning. Dagene har derfor ikke kun givet deltagerne ny viden om specifikke emner, men også givet dem mulighed for at sparre med hinanden, etablere kontakter og nye netværk. Vigtig videndeling Nationalt Videncenter for Læsning er sat i verden for at samle, skabe og sprede viden om læsning. Mens projekterne skaber viden, sikrer centrets formidlingskanaler at denne viden spredes. Der stilles krav om, at projektkonsulenterne løbende skriver statusrapporter, hvori de dokumenterer, hvor langt de er nået i deres projekt, og at de udarbejder en afsluttende rapport, hvori de formidler projektets resultater. Begge lægges til gratis download på centrets hjemmeside. Ydermere er der krav om formidling i form af en artikel, som enten publiceres i centrets eget fagtidsskrift: Viden om Læsning, der ligeledes ligger gratis til
side 47 download på hjemmesiden, eller i LUP, en serie om læsning, sprog og skrift, som centret har udviklet i samarbejde med forlaget Dafolo. Endelig formidles mange af projekterne også på kurser og konferencer. Langt de fleste af projektkonsulenterne mener, at det store fokus på formidling og de mange formidlingskanaler er en af hovedårsagerne til, at det at lave et projekt i regi af centret adskiller sig positivt fra det at lave projekter andre steder. Eksempelvis deres arbejdsplads. En af projektdeltagerne kommenterer tørt, at et projekts resultater her ofte, og i bedste fald, formidles til en mindre skare på et medarbejderarrangement, hvilket, understreges det, slet ikke har den samme effekt, da det ikke når nær så langt og bredt ud. Især hjemmesiden fremhæves for at have en central funktion i centrets formidlingsaktiviteter, da den, ud over at gøre det let at finde rapporter og artikler, også danner en relevant kontekst for dem, da man kan hente megen anden viden om læsning samme sted ved blot at klikke et par gange på musen. Projektdeltagerne peger også på, at formidlingsaktiviteten giver projekterne et betydeligt løft såvel udadtil i forhold til andre som indadtil i projektgruppen. Indadtil, fordi det tvinger projektdeltagerne til at sætte nogle ord på deres arbejde, til at reflektere over det samt konkretisere og uddybe deres resultater. Som en af projektdeltagerne siger: statusrapporterne er vigtige, fordi de præciserer, hvor jeg er henne, og hvor jeg skal hen, fordi de er gode til at rette projektet ind og gode for ens egen navigation i projektet. Udadtil fordi formidlingen sikrer en videndeling, der både kan danne udgangspunkt for nye projekter og for en ændret praksis. Projektdeltagerne understreger, at det er svært at gå ind og grundlæggende ændre praksis. Det sker måske for en periode, men på længere sigt er det mest sandsynligt, at alt vender tilbage til normalen, når projektet er afsluttet. Ændringen gøres dog potentiel via formidlingen, der sikrer, at den indhentede viden deles, at den er til inspiration for andre og dermed kan danne udgangspunkt for nye projekter, arbejdsmåder eller -metoder. I den forbindelse roses centret for at lægge så meget materiale gratis til download på hjemmesiden, idet det dermed gøres let tilgængeligt for en bred skare
side 48...det at komme fra Nationalt Videncenter for Læsning har givet deres projekt en særlig power og et blåt stempel af såvel studerende, undervisere, lærere, pædagoger, konsulenter, læsevejledere som andre med interesse for læsning. Faktisk oplever flere en stor opmærksomhed omkring deres rapporter. Studerende og kolleger spørger til, hvornår de kommer og stiller spørgsmål til konklusionerne. Noget projektdeltagerne tolker som en interesse for og nysgerrighed i, hvad de nu har fundet frem til, samt en forventning om debat. En fortæller, at det næsten føles som at lave en levende tekst, når man ved, at rapporten kommer til at ligge på hjemmesiden og dermed ved, at den vil blive læst af andre. Projektdeltagernes viden om den ventende læserskare påvirker også formidlingen - de tænker simpelthen nogle læsere med, når de skriver. Som en projektdeltager fortæller: Man tænker i en læser, der ikke nødvendigvis er ekspert på området, i at det skal kunne læses og forstås i en bredere sammenhæng, man tænker i en introduktion og skarphed omkring begreberne og formidler derefter. Projektarbejde under pres Alt er dog ikke lutter idyl, når det kommer til opfyldelse af formidlingsforpligtelsen. Projektkonsulenterne peger på, at opgaven fylder meget, at den kan tage tid fra fordybelsen i selve projektarbejdet, og at det er svært at finde et hul i kalenderen til både at skrive rapporter og artikler. Tid er omdrejningsfaktoren i denne kritik. For alle presset på tid. Sådan lyder det enstemmigt fra projektkonsulenterne. Dermed henviser de både til den stramme tidshorisont, der er i projektarbejdet og til, at de er engageret arbejdsmæssigt i såvel centret som på deres arbejdsplads. Nogle gange føles det som at stå med et ben i to lejre, fortæller en projektdeltager, der har haft svært ved at finde forståelse for både at være del af et Nationalt Videncenter for Læsning og del af et University College. Denne oplevelse går igen hos mange af projektdeltagerne, der efterspørger en højere prioritering og større forståelse fra deres UC s side i, at de blandt andet kompetenceudvikles i kraft af at få ny viden via projektarbejdet i centret. Samtidig efterspørger de også mere forståelse fra centerets side for, at de også har en hverdag, der nogle gange er fuldt booket op af vejledning og undervisning, hvilket betyder, at de ikke altid kan koncentrere sig fuldt ud om projektet. Flere ønsker at få flere timer afsat til at udvikle og udføre deres projekt, eller, i den bedste verden af alle, at de engageres i større projekter, hvor de frikøbes for en længere periode, så de bedre kan koncentrere sig om det og fordybe sig i det. Det ville give dem mulighed for at komme godt ind i området og indarbejde en god arbejdsrytme. Kvalitetsstemplet projekt Langt de fleste projektkonsulenter har oplevet, at det at komme fra Nationalt Videncenter for Læsning har givet deres projekt en særlig power og et blåt stempel såvel i forhold til deres ansættelsessted som i forhold til eksterne samarbejdspartnere, hvor det har affødt en interesse og åbnet nogle døre. Noget de mener, bygger på en fælles forståelse af, at et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning kan kendes på at have fået en god start i kraft af en god og præcis projektformulering, i kraft af at formidlingen af projektet er i højsæde, samt at centeret er både kendt og anerkendt som et sted, der udvikler viden om læsning og samler forskellige faggrupper omkring læsning.