Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Tro og tvivl, fase 1: Eleven kan udtrykke sig om opfattelser af Gud, tro og mennesker. Etik, fase 1: Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende etiske problemstillinger. Bibelske fortællinger: Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger. Kristendom: Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Kristne grundbegreber, fase 1: Eleven kan udtrykke sig om grundbegreber i kristendommen. Historie (3.-4. klasse) Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden. Kildeanalyse, fase 1: Eleven kan bruge digitale medier og andre udtryksformer som kilder til at beskrive fortiden. Historiske spor, fase 1: Eleven kan bruge historiske spor i lokalområdet til at fortælle om fortiden. Historiske scenarier, fase 1: Eleven kan opnå viden om historie gennem brug af historiske scenarier. Kilde: www.emu.dk Opgave: Reformationen i Horsens I skal lave en film om dengang, munkene blev jaget ud af klosteret i Horsens. Filmen skal handle om, hvordan folk i Horsens gjorde oprør mod klosteret og jagede munkene ud. Vælg Personerne i filmen: I skal vælge mindst én munk. I skal vælge mindst to personer, der skal være borgere i Horsens. I kan også vælge genstande, der skal være med i filmen for eksempel et afladsbrev, en gave/almisse, penge osv. Vælg scenerne i filmen: Vælg scener, der passer til de steder figurerne er i filmen. Munkene boede i klosteret, men prædikede på byens torv eller andre steder, hvor der var mange mennesker. Nu skal i fortælle historien om dengang folkene fra Horsens smed munkene ud af klosteret. I kan starte filmen med at vise en munk prædike på torvet og få en almisse af en person. Husk at fortælle, hvad munken siger i sin prædiken: Taler han om skærsilden? Om hvad man må og ikke må? Snakker han måske om Guds straf, hvis der har været meget sygdom i byen?
I kan også starte filmen med at vise en person, der køber et afladsbrev. Hvis en person køber et afladsbrev af munken, så husk at fortæl, hvorfor personen køber brevet: Vil personen hjælpe en afdød ved at forkorte tiden i skærsilden? Har personen selv gjort noget syndigt? Hvad har personen gjort? Hvad koster afladsbrevet? Gør afladsbrevet, at man skal have kortere tid i skærsilden? Eller må man måske spise i fasten? Nu skal I vise en scene, hvor folket i byen finder ud af, hvad Martin Luther siger om kirken. Hvordan finder de ud af det? Måske kommer der en rejsende til byen og fortæller det? Måske har de læst det på en seddel, plakat eller i et brev? Hvordan samler de folk nok til at gøre oprør mod klosteret? Nu skal I vise en scene, hvor folket jager munkene ud af klosteret! Hvordan bryder de ind i klosteret, og hvordan jager de munkene på flugt? Hvad sker der, når munkene er flygtet ud af klosteret? Bliver der måske holdt en fest i byen?
Baggrundsviden: Skærsilden I middelalderens Danmark var man katolikker indtil reformationen i 1500-tallet. Man troede på himlen og helvede, og at man efter døden kom til at brænde i Skærsilden. I Skærsilden blev man renset for synd, inden man kom i himlen. Jo flere synder man havde begået, jo længere tid skulle man brænde i Skærsilden. I kirkerne var der malet store kalkmalerier af helvede og skærsilden, så dem der kom i kirken, huskede at bede om tilgivelse for deres synder. Sådan et kalkmaleri er der blandt andet i Tuse Kirke ( www.kalkmalerier.dk). Kirken bestemte Kirken var meget vigtig i middelalderen. Det var kirken, der kendte og kunne forstå Biblen, og dermed dem, der lavede reglerne for, hvordan folk skulle leve deres liv. I middelalderen var der mange, der hverken kunne læse eller skrive, og det gjorde det ikke nemmere, at Biblen dengang var på latin eller hebraisk. Det betød, at folk ikke vidste, hvad der stod i biblen udover det, kirken fortalte dem. Det eneste man vidste var, at hvis ikke man fulgte kirkens regler, kunne man risikere at være lang tid i skærsilden eller endnu værre, ende i helvede. På billedet fra Torslunde Kirke kan man se, hvordan præsten står og læser op af Biblen for menigheden ( Nationalmuseet).
Man kunne gøre meget for at slippe gennem skærsilden så hurtigt som muligt. Man skulle blandt andet gå ofte i kirke og bede til Gud. Man skulle også faste, give almisser (gaver) til de fattige og til munkene, men vigtigst af alt skulle man skrifte til præsten. Det vil sige, at man skulle fortælle præsten om alle de synder, man havde begået. Man kunne købe sig til frelse Hvis man var bange for, at man selv eller en afdød skulle brænde længe i skærsilden, kunne kirken godt hjælpe. De kunne give aflad, det vil sige, at de kunne lade syndere slippe for straf, og de kunne forkorte tiden i skærsilden. Man kunne få aflad ved at købe et afladsbrev, hvor man fik skrevet sit navn, den synd man havde begået, og hvor stort aflad man fik. Man kunne for eksempel købe et afladsbrev, der gav tilladelse til at spise ost og smør i fastetiden, hvor det ellers var forbudt. Afladsbrev. Foto: Rigsarkivet. Martin Luther I 1500-tallet var der en tysk munk, der hed Martin Luther. Han kunne læse Biblen og opdagede, at der i Biblen ikke stod noget om skærsilden eller afladsbreve, som kirken sagde. Han forstod også Biblen sådan, at man blev frelst for sine synder gennem tro, og at man dermed hverken behøvede at give almisser eller købe afladsbreve. Martin Luther ville have en reformation af kirken, hvor man afskaffede idéerne om skærsilden og afladsbrevene, men det ville den katolske kirke ikke. Martin Luther valgte derfor at oversætte Biblen, så alle kunne forstå den. Martin Luther. Foto: Kunstakademiets billedsamling
Folket følger Luther Da folk opdagede, at skærsilden ikke fandtes og at afladsbreve var noget, kirken selv havde fundet på, blev de sure! De var trætte af den strenge katolske kirkes grådighed og magt, og de begyndte i stedet at følge Martin Luthers måde at tro på. Det kaldes protestantisme, og det er den religion folkekirkerne i Danmark følger i dag. På billedet kan man se en lille figur, der forestiller en ræv i en katolsk munkedragt ( Nationalmuseet). Figuren gør grin med de katolske munke, som man så som grådige og snu. Da munkene blev smidt ud af klosteret i Horsens Oprøret mod den katolske kirke skete også i Horsens. I det gamle kloster ved Klosterkirken boede Gråbrødrene. Gråbrødrene var tiggermunke og gik i grå munkekutter. Tiggermunkene måtte ikke eje noget, og de levede af de almisser, de fik af byens folk. Til gengæld fortalte de om Gud og kirken på byens torv. Munkene levede et godt liv og fik mange almisser, men da folkene i Horsens hørte om Martin Luther og om, at der slet ikke fandtes nogen skærsild og at afladsbrevene var opfundet af kirken selv, blev de meget vrede. De så munkene som grådige løgnhalse og det endte med stridigheder mellem klosteret og folkene fra Horsens. Til sidst jagede folket munkene ud af klosteret den 27. december i år 1532. Nu var Horsens protestantisk. Klosterkirken i Horsens. Foto: Henrik Wichmann 2004 Tiggermunk. Foto: www.roskildehistorie.dk