Præsentation af Qaammaviks familiebehandling og arbejdsmetoder Starten. Medarbejdere. Lidt billeder fra huset. Funktion & metoder Statiskik. Arbejde i bygderne. Samarbejdsparnerne. Fokus på familier! Fremtidsplaner. Løsningsmetoder. Første møde med familien. Metoder. Fordele & ulemper. Evaluering.
Familiecenter Qaammaavik 1997 1 august 1999 1 februar Målsætning Godmandtype 104 Hans Lyngip aqq.1
Personalesammensætning Leder (Socialrådgiver) Souchef(pædagog) 3 Pædagoger Rengøringsdame (6 timer om ugen)
Billeder fra qaammaavik Køkken stuen
Billeder fra qaammaavik stuen stuen
Billeder fra qaammaavik Beskæftigelsesrum
Billeder fra qaammaavik Kontor (Leder) Kontor (Personalet)
Personalegarderobe
Funktion Familier Børn og unge Enkelte voksne Børn og unge gruppe 3 gange om ugen Selvhjælpsgrupper Kræftramte børnegrupper Tidligt indsat gruppe Forebyggelse
Funktion Voldsramte kvinder Krisehjælp 1. stor kriseberedskab (koordinering) 2. lille kriseberedskab (koordinering) Seksuelt misbrug Forebyggelse Politi Barn Forældre Søskende tryghedsperson
Funktion og metoder Samtaler Telefonisk rådgivning (konsulentbistand) Uden bys Selvmords forebyggelse Tværfagligt arbejde. Støttesamtaler for kommunalansatte Kommende arbejdsopgaver Kommunerne byer private
Statistik Januar november 2007 Voksne /børn : 2 9 Gruppe : 212 Januar december 2008 Voksne/børn :71 Gruppe :2 34 Januar november 2009 Klienter: 575 Børnegruppe: 424 Udsættelser: 115 Møde: 72 Hjemmebesøg / videoafhøring : 11 Krisehjælp: 10 Telefonrådgivning: 9 Bygdetur: 4
Bygde arbejdsopgaver Kursus virksomhed vedr. arbejde med seksuelt misbrug. Beredskabs kursus. Krisehjælp. Samtaletilbud enkeltpersoner / familier.
Samarbejdspartnere Socialforvaltningen Politi Sundhedsvæsnet Skolen (Gammeqarfik) Klub Kredsretten (videoafhøring) Besidderfunktion Besidderfunktion Daginstitutioner Anstalten Gu kollegierne Skolehjem Ado Lynge skolen Forældre
Forskning Fremtidsplaner Konsulentbestand for andre kommende familiecentre. Kursusvirksomhed metoder tværsektorielt sam/ team arbejde.
Konflikt løsning hos familie med sociale problemer. Fungere som mægler. o I konflikt (samlivsproblemer) o Opdragelsesproblemer m.v. o Svære socialt problemer blandt skolebørn, daginstitutioner og teenagerbørn, som er komme i kontakt med politiet med begyndende små kriminalitet. o Børn anbragt udenfor hjemmet. o Forældre udrustes til at klare problemstillingerne.
Første møde! Der udarbejdes en handlingsplan af sagsbehandleren i henvisningsperioden. I samarbejde med familien. Der aftales en evalueringsdato. Behandlingsmøder. Der aftales opgavefordeling i forhold til familien.
Arbejdsmetode. Systemisk teorimetoden. Samtale med familien Individuel eller parvis samtale. Børnegruppe samtaler (ligestillede) Formålet: ofind løsning for familiens problemstillinger ved at give dem mulighed for at give udtrykt for deres individuelle, familien og børnenes problemstillinger (svære samtale)
Arbejdsmetode. Familien forberedes til at møde med familien som helhed i forhold familien. Datoer for samtale med familien aftales på forhånd. At møde familien på deres præmisser og situation. Parsamtaler med forældrene og som mellemled til individuelt samtaler. Under parsamtaler drøftes kommunikation, børneopdragelse, konflikter hos voksne,her i blandt deres egne opvækst, og det at sætte grænser. Relationer i familien, børnene og hvad der er svært at fastholde i familien tidligere i processen. (den svære samtale) Fungere som advokat for familien i forhold til offentligeinstanser.
Fordele At familien fik den hjælp fik støtte for at klare deres problemstillinger. At familien får mulighed for at følge med i hele prosessen. At de kan støtte hinanden ved konflikter under vejs. Mulighed for at kontakte Qaammaavikunder hele forløbet. At samtlige familie medlemmer har faste kontakt personer.
Ulemper At familien kontakt er kun i et par timer om ugen. At personalet ikke har mulighed for refleksioner i procesperiode i hjemmet.
Familien samles for sidste gang. Formålet med henvisning er at familien fremoverselv skal fungere som helhed og klarer sig selv. Når det forskellige målsætninger i handlingsplanensamles familien til selv evaluering af deres forløb, hvad de er blevet bedre til og hvad de være bedre til fremover. Familien får halv år til uafklarede problemstillinger. Efter halv år uarbejdes rapport til socialforvaltningen, hvor sagen betragtes som afsluttet.