Går borgerne op i, om søerne er løse? Jesper Lassen & Sara Kondrup Workshop om markedsbaseret dyrevelfærd Alexandersalen, Københavns Universitet Mandag d. 24. februar 2014 Dias 1
Hvad og hvorfor? Baggrund Almindelige mennesker er afgørende for en succesfuld markedsdrevet dyrevelfærd. Folk er nogen gange forbruger og andre gange borgere. Forbrugeren køber svinekød. Her er dyrevelfærden trængt i baggrunden til fordel for fx pris & smag Borgeren taler om de dyr, kødet kommer fra. Her er dyrevelfærd meget vigtig. Markedsdrevet velfærd for søer afhænger af om forbrugeren tænker som borgeren når det kommer til forskellige staldsystemer væsentlige Forskningsspørgsmål Hvilke værdier kommer til udtryk i borgernes vurderinger af dyrevelfærd i svinesektoren Dias 2
Hvordan? Litteraturstudie 4 Fokusgrupper á 7 personer Spredning på køn, alder og uddannelse København, Sakskøbing, Rødding & Odense Ikke repræsentativt spredning på holdninger Interviewguide med tre hovedtemaer Dyrene og deres status Opstaldning af grise Svinekød Interviews, udskrift og argumentationsanalyse Dias 3
Hvad er dyrevelfærd for grise? Udeliv Plads, luft og lys Frihed Selskab Mudder frihed, som jeg synes er den eneste måde, man kan leve et rigtig godt griseliv på, det er ved ikke at holde dem i fangenskab. Og dermed selvfølgelig plads og selskab Foder Vand Behandling ved sygdom Halm Hvis man endelig skal holde dem i fangenskab, så skal man huske, at de skal have adgang til foder og vand og give dem omsorg; det er det, de har brug for, og ikke mishandle dem. Dias 4
Fikserede søer - så langt fra et godt griseliv man kan komme! Fikserede søer: Fravær af velfærd! Modsætning til udeliv, god plads, bevægelsesfrihed og rodemateriale Fikserede søer: Ikke-landbrug! Metaforer fra industriel produktion det er ren maskindrift fabriksagtigt det kan ikke være mere mekanisk pattedame fødemaskine et produktionsapparat Dias 5
Søers liv Hvad er vigtigt? Og Frihed så synes og jeg, plads at - (pattegrisene) altid vigtigt! skal have mere kontakt Fravær med soen. af frihed Det og ser plads grimt er ud, hovedargumenter synes jeg, at man imod ser soen fiksering ligge spændt og for løse fast søer og så render de her små grise og skal forsøge at få fat i en pat og få pattet noget i sig, og så ligger grisemoren bare der som noget andet De kunne De vigtigste lige så godt faser: hænge Fare et og eller diegivning andet aggregat op og sætte Særlige nogle patter hensyn på. til soen (og pattegrisene) Det naturlige og det rigtige Samvær med pattegrise /smågrise Dias 6
Søers liv Hvad er vigtigt? Det naturlige Det kunstige Kunstig inseminering vs bedækning Inseminering udtryk for øget pres på soen Men der er vi lidt tilbage i det der med maskinparring, hvis man kan kalde det sådan? At det kan være, at man gør det der for ofte, så naturen eller systemet ikke kan bære det antal grise, der kommer. Tid Under drægtigheden er bevægelsesfrihed, rodemateriale (halm) og selskab med andre søer særlig vigtigt. Dias 7
Søers liv Hvad er vigtigt? Løse søer (farende og diegivende) Fordele Mere kontakt mellem søer og pattegrise Mere bevægelsesfrihed for søer Ulemper Ikke nok plads for både søer og pattegrise Risiko for høj pattegrisdødelighed Forbehold for accept af løse søer Farebokse med løse søer er en forbedring ift. fiksering Men forbedringen ses som marginal og afhængig af boksen Dias 8
Søers liv Hvad er vigtigt? Holdninger til løse søer afhænger af boksen Halm/mængden af halm vigtigt Er boksen er ren? Dias 9
Dilemma Økonomi dyrevelfærd Drømmen: et naturligt griseliv Høj dyrevelfærd De alternative systemer frilandsgrisen Virkelighedens verden: Den onde cirkel Faldende kødpriser Stigende foderudgifter Øget kontrol Rasmus: (vi kan Forbrugernes få høj dyrevelfærd) uvilje til at i dag, betale det for er dyrevelfærd bare med at lade være med at overproducere Fokus på mængde sådan, som & effektivitet; gør i dag. ikke dyrevelfærd Mette: Men det Den kan industrialiserede jo være lidt svært svineproduktion at forklare en landmand, der skal have råd til smør på brødet jo. De tjener jo ikke særlig meget på det vel. Rasmus: Nej, det er Brugsen, der tjener på det. Jens: Men er vi så parate til at give lidt mere for det, når du står henne ved køledisken og du har en flæskesteg til 50 kroner kiloet og en til 150 kroner. Hvad for en tager du? Rasmus: Institut Nej, for Fødevare- det og er Ressourceøkonomi man selvfølgelig ikke, nej. Dias 10
Dilemma Grisens ret til liv menneskets ret til kød jeg er Løsninger kendt for på at dilemmaerne være rigtig mellem glad dyrevelfærd for bacon, & men jeg synes helt økonomi grundlæggende, og liv & kød at det er helt forkert. Jeg synes ( ) altså (grisene) Kvalitativt: tæller Ændret sgu forbrug ikke af mindre svinekød: eller fra meget mere for den sags skyld konventionelt end vi gør, til synes mindre jeg, velfærdskød så jeg synes egentlig der er noget forkasteligt Kvantitativt: over Reduceret den produktion, forbrug af svinekød der er af grise, og at jeg i den grad Ultimativt: bidrager Ophøre til den med eller at spise støtter svinekød. den. ( ) Jeg synes faktisk, Markedsdrevet det er dyrevelfærd! helt grundlæggende for alle dyr, at de har sgu ret til liv, og det synes jeg ikke, at nogen sådan umiddelbart har ret til at tage fra dem. Dias 11
Konklusion 1. Frilandsproduktionens kobling med god dyrevelfærd, sætter normerne for de indendørs staldsystemer 2. God plads samt udeadgang er de vigtigste krav 3. Søers forhold er meget væsentlige og særligt under faring og diegivning 4. Fiksering eksemplificerer det værste ved den konventionelle svineproduktion 5. Folk oplever centrale dilemmaer mellem økonomi & dyrevelfærd, ret til liv & ret til kød 6. Løses dilemmaerne med ændret forbrugsmønster åbnes et vindue for markedsdrevet dyrevelfærd Dias 12