SVINEPRODUKTION V/ØKONOMIKONSULENT LEIF LANNG Svineproduktion 760 årssøer Produktionsdata: Resultater og prognoser Regnskab 2013 Forventn. 2014 Prognose 2015 Areal i alt, ha. 210 215 220 Antal årssøer 745 760 785 Frav. grise pr. årsso.... 30,2 30,6 31,0 Producerede slagtesvin, stk.. 800 825 850 Konv. pris smågrise 30 kg. 398 377 317 Notering slagtesvin inkl. efterb... 12,28 11,25 9,90 Krav til notering, inkl. efterb. hvis samlet indk. skal være 500.000 kr., renset for konjunktur besætning Renten er ca. 3,4% i gns. på gælden 12,06 11,30 11,31 1
Svineproduktion Resultater og prognoser 760 årssøer Regnskab 2013 Forventn. 2014 Prognose 2015 Dækningsbidrag 5.430 4.770 4.045 Kapacitetsomkostninger -2.780-2.885-3.025 Afskrivninger -1.005-1.015-1.005 Resultat af primær drift 1.645 870 15 Afkoblet EU-støtte 445 438 434 Finansieringsudgifter -1.520-1.526-1.591 Resultat efter finansiering 570-218 -1.142 Personlig indtjening 210 215 220 Årets resultat før skat 780-3 -922 Heraf konjunk. besætning Heraf konjunk. mark +85-145 -475-110 -160 45 Svineproduktion Resultater og prognoser 11.000 slagtesvin Produktionsdata: Regnskab 2013 Forventn. 2014 Prognose 2015 Areal i alt, ha. 215 220 225 Antal producerede slagtesvin 10.800 11.000 11.200 Pris på konv. smågris..... 398 377 317 Notering slagtes. inkl. efterb... 12,28 11,25 9,90 Krav til notering, inkl. efterbetaling, hvis samlet indkomst skal være 500.000 kr., renset for konjunktur. besætning Renten er ca. 3,4% i gns. på gælden 12,15 11,51 11,29 2
Svineproduktion 11.000 slagtesvin Regnskab 2013 Forventn. 2014 Prognose 2015 Dækningsbidrag 2.930 2.595 2.300 Kapacitetsomkostninger -1.410-1.445-1.490 Afskrivninger -590-605 -590 Resultat af primær drift 930 545 220 Afkoblet EU-støtte 473 468 461 Finansieringsudgifter -1.110-1.137-1.190 Resultat efter finansiering 293-124 -509 Personlig indtjening 210 215 220 Årets resultat før skat 503 91-289 Heraf konjunk. besætning Heraf konjunk. mark Resultater og prognoser -60-215 -285-155 -140 60 Indtjeningsbarometer 2014 12,00 11,50 11,00 Aktuel DC-notering inkl. efterbetaling 10,50 Krav til 0-konsolidering inkl. efterbetaling 10,00 9,50 3
Dækningsbidragskalkuler for søer Alternativ Prognose 2015 Dato 13/01-15 Udført af: L.L. Produktionsomfang: 1,0 stk. årssøer (inkl. gylte) Enhed: 1 årsso og 0,3 årspolte Tilvækstværdi: 0,4 stk udsæt.søer á 180 kg. 6 kr./kg 432 0,05 Stk sopolte á 800 kr. 40-0,5 stk. sopolte á 1750 kr./stk -875 29,8 stk smågrise á 30 kg. 337 kr/stk 10.043 9.640 Udbytte i alt 9.640 Foderstoffer: 275 kg. 250 FE tilskudsfoder 3,11 kr./kg 855 1185 kg. 1280 FE korn 1,3 kr./kg 1.541 155 kg. 186 FE startpiller 4 kr./kg 620 921 kg. 1068 FE smågrisebl. 2,35 kr./kg 2.164 Hjælpestoffer 75 5.255 Diverse Omkostninger/ 2784 FE i Alt 1075 Stykomkostninger i Alt 6.330 Dækningsbidrag 3.310 5000 Dækningsbidrag pr. årsso Gns. db. fra 2006-2014: 3.875 kr. 4500 4000 DB/ÅRSSO 3500 3000 2500 2000 1500 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 ÅR 4
Dækningsbidragskalkule for slagtesvin Alternativ : Prognose 2015 Dato 13/01-15 Udført af L.L. Produktionsomfang : 1 stk. prod. slagtesvin Vægt ved indsættelse : 30 kg Foderforbrug pr. kg. tilvækst : 2,77 FE Enhed : 1 slagtesvin produceret á 78,5 kg tilvækst Tilvækstværdi: 0,98 stk slagtesvin á 84 kg. 9,00 kr./kg 743 0,98 stk efterbetaling á 82,3 kg. 0,90 kr./kg 73 0,98 korrektion 84 kg. -0,3 kr./kg. -25-1,02 stk smågris á 30 kg. 337 kr/stk -343 Udbytte i alt 448 Foderstoffer 48 kg. 44 FE tilskudsfoder 3,06 kr./kg. 147 160 kg. 173 FE korn 1,3 kr./kg. 208 kg. FE kr./kg. 0 Strøelse 217 Antal FE 0 Hjælpestoffer 0 355 Diverse omkostninger inkl. fragt 18 Stykomkostninger i alt 373 Dækningsbidrag 75 160 Dækningsbidrag pr. slagtesvin Gns. db. fra 2006-2014: 113 kr. DB/SLAGTESVIN 140 120 100 80 60 40 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 ÅR 5
Vårbyg 2013 2014 2015 Hkg pr. ha 56 59 57 Kr. pr. hkg 135 115 115 Bruttoudbytte 7.560 6.785 6.555 Stykomkostninger -2.500-2.500-2.500 Dækningsbidrag 5.060 4.285 4.055 Vinterhvede 2013 2014 2015 Hkg pr. ha 79 79 79 Kr. pr. hkg 139 120 120 Bruttoudbytte 10.981 9.480 9.480 Stykomkostninger -3.575-3.550-3.550 Dækningsbidrag 7.406 5.930 5.930 6
Vinterrug hybrid 2013 2014 2015 Hkg pr. ha 73 77 77 Kr. pr. hkg 108 107 105 Bruttoudbytte 7.884 8.239 8.085 Stykomkostninger -3.280-3.620-3.600 Dækningsbidrag 4.604 4.619 4.485 Vinterraps 2013 2014 2015 Hkg pr. ha 40 40 40 Kr. pr. hkg 311 250 245 Bruttoudbytte 12.440 10.000 9.800 Stykomkostninger -4.030-4.425-4.350 Dækningsbidrag 8.410 5.575 5.450 7
Svineproduktion Følsomhed 760 Årssøer 11.000 Slagtesvin 1,0 gris pr. årsso 230.000 0 50 øre pr. kg. kød og 22 kr. pr. smågris 500.000 235.000 Ændring af foderpris med 10 øre/fe Beregnet smågrisepris 6 kr./stk. 0,1 fe. pr. kg. tilvækst smågrise slagtesvin 225.000 40.000 115.000 140.000 Fradrag slagtesvin 0,05 kr./kg. 45.000 Andel DB fra mark 2014 %... Smågrisenotering 2014. 25 Basis 377 55 Pulje Prrs neg. 393 Prrs pos. 368 Svineproduktion Spredning i effektiviteten Sohold 2013 Alle Bedste 25 % Dårligste 25 % Forskel DB/årsso Bedste/dårligste Frav. grise pr. årsso 30,0 32,5 27,4 1.500 Kuld pr. årsso. 2,25 2,31 2,17 Spildfoderdage pr. kuld. 14,2 10,8 18,5 Levendefødte pr. kuld 15,4 16,1 14,7 Fravænnede pr. kuld. 13,3 14,2 12,3 Daglig tilvækst efter frav... 441 475 415 Døde efter fravænning, pct. 2,9 2,5 3,5 8
Svineproduktion Slagtesvin 2013 Spredning i effektiviteten Alle Bedste 25 % Dårligste 25 % Daglig tilvækst, gram.. 907 973 839 Forskel DB/ sl.svin Bedste/ dårligste Fes pr. kg. tilvækst.. 2,75 2,57 2,96 52 Gns. Slagtevægt kg. 82,7 83,4 82,0 Døde og kasserede. 3,7 3,0 4,7 12 Svineproduktion Integreret produktion Omkostning pr. kg. svinekød Realiseret 2013 Forventn. 2014 Prognose 2015 Slagtevægt, kg. 82 84 84 Bruttoudbytte, kr./stk... 962 898 792 Stykomkostninger, kr./stk... -708-619 -602 Dækningsbidrag, kr./stk.. 254 279 191 Kont. kapacitetsomkostninger kr./stk. -144-145 -146 Kapitalomkostninger, kr./stk... -143-151 -154 Resultat, kr./stk. -32-17 -110 Omkostninger, kr./kg. svinekød. 12,33 11,07 10,90 Afregningspris, kr./kg. svinekød 11,98 10,95 9,60 9
Fremstillingspris på korn 2011 2012 2013 Stykomkostninger, kr./hkg. 36 37 38 Kontante kapacitetsomk., kr./hkg. 73 71 73 Kapitalomkostninger, kr./hkg. 40 48 49 Andre landbrugsindtægter, kr./hkg. 6 8 6 Samlede omkostninger, kr./hkg. 143 148 154 - Fremstillingsprisen svinger fra 100-200 kr./hkg. - Udbyttet er vigtigste parameter - Fremstillingsprisen er væsentlig højere på sandjord end lerjord - Brug driftsgrensopgørelsen til at finde din fremstillingsprisen Driftsgrensanalyse 2013 Pr. årsso med 30 kg. Pr. slagtesvin Pr. hektar Gns. Gns. Gns. Dækningsbidrag... 4.725 111 7.200 EU-tilskud 2.125 Energi -495-13 -690 Maskinstation.. - - -750 Vedligeholdelse -335-12 -875 Lønomkostninger. -1.775-37 -1.600 Ejendomsskat/forsikringer -115-5 -390 Diverse.. -290-9 -350 Resultat før forrentning/afskrivning 1.715 35 4.670 Afskrivning -1.050-36 -1.075 Resultat til forrentning 665-1 3.595 Rente af bunden kapital -600-21 -5.300 1 0
Økonomisk udvikling 2010-2014 År Notering Kr./kg. Beregnet Spf + myc. Kr./stk. Pulje prrs.-neg. Kr./stk. Pulje prrs.-pos Kr./stk. Resultat før skat smågrise Resultat før skat slagtesvin 2010 10,15 343 334 323 290.000 70.000 2011 11,01 363 325 311 350.000 470.000 2012 12,20 399 425 404 1.100.000 985.000 2013 12,28 403 432 402 780.000 503.000 2014 11,25 382 393 368-3.000 91.000 Gns./år 11,38 378 382 362 503.000 424.000 Udvikling kassekredit - Minimering af forøgelse træk over året - Minimering af max. træk - aconto efterbetaling - kontrakt grise/foder - investeringer - beholdninger - fakturerings-/betalingstidspunkter - leasing - afdrag 1 1
Opsummering - Prognoser: Sælg ikke skindet før bjørnen er skudt. Gå ikke i panik ved negative forudsigelser - Økonomisk resultat 2010-2014 ok - Brug driftsgrensanalyse til at finde indsatsområder - Din fremstillingspris på korn - Likviditetsstyring - Få overblik over udskiftningsinvesteringer de næste 5 år - Vær forandringsparat. Ingen hellige køer. - Kommunikation - Hvad er dit 0-punkt? (resultat/likviditet) MÆLKEPRODUKTION v/jakob Jessen 1 2
SIKKEN EN FEST Højeste dækningsbidrag/årsko i 10 år Gode grovfoder udbytter af god kvalitet Overskud i millionklassen.. OG SÅ KOMMER TØMMERMÆNDENE Forventet mælkepris 2015 2,34 kr./ekm (-20,1%) 1 3
DB KALKULE OG NØGLETAL 1 4
Majs til helsæd 2013 2014 2015 FE pr. ha 10500 10500 10000 Kr. pr. FE 1,07 1,07 1,03 Bruttoudbytte 11235 11235 10300 Stykomkostninger -5500-5250 -5260 Dækningsbidrag 5735 5985 5040 DB med 1,4 DE gylle 8374 9092 8147 Sletgræs 2013 2014 2015 FE pr. ha 7000 7800 7800 Kr. pr. FE 1,16 1,18 1,21 Bruttoudbytte 8120 9204 9438 Stykomkostninger -5682-4250 -4425 Dækningsbidrag 2438 4954 5013 DB med 1,4 DE gylle 5077 8061 8120 1 5
Mælkeproduktion Resultater og prognoser 160-240 årskøer Produktionsdata: Regnskab 2013 Forventning 2014 Prognose 2015 Areal i alt, ha.. 174 176 178 Heraf forpagtet.. 52,8 52,8 52,8 Antal årskøer. 202 204,0 208,0 Kg EKM mælk pr. årsko.. 9.453 9.642 9.835 Pris pr. kg.ekm mælk.. 2,90 2,93 2,34 Antal årskvier.... 185 185 185 Krav til notering hvis samlet indkomst skal være 500.000 kr., renset for kursregulering og konjunktur 2,83 kr. 2,55 kr. 2,54 kr. Mælkeproduktion Resultater og prognoser 160-240 årskøer Produktionsdata: Regnskab 2013 Forventning 2014 Prognose 2015 Dækningsbidrag.. 3.731 4.419 3.421 Kapacitetsomkostninger.. -2.007-2.084-2.145 Afskrivninger. -712-712 -725 Resultat af primær drift 1.012 1.623 551 Afkoblet EU-tilskud.. 558 552 547 Finansiering inkl. forpagtning - 1.162-1.180-1.218 Realiseret gevinst/tab.... -3 0 0 Resultat efter finansiering... 405 996-120 Personlig indtjening. 225 230 235 Resultat før skat 630 1.226 115 Heraf konjunktur besætning/beh - 52-30 0 1 6
FØLSOMHEDER PÅ 2014 PROGNOSEN HVOR ER GULDET Kend din fremstillingspris Kend komponenterne i din fremstillingspris Optimer - hvor det rykker noget 1 7
KEND DIN FREMSTILLINGSPRIS DÆKNINGSBIDRAG OG INDTJENING 21. januar 2015 1 8
GROVFODER PRODUKTIONEN Udgør ca. 25% af dækningsbidraget Udgør ca. 60 % af foderforbruget i mælkeproduktionen Grovfoderproduktionen er meget kapitaltung 21. januar 2015 GROVFODERSKOLEN - UDBYTTER 9000 FEN/Ha Gns. 2760 FEN/HA 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 0 20 40 60 80 100 120 FENprHa 21. januar 2015 1 9
ENSILERINGSOMKOSTNINGER 4,5 Ensileringsomkostning/ FEN i kr. 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 9000 21. januar 2015 DB18000 - KALKULE God holdbarhed og reduceret opdræt Mælkeindtægt 10.749 Kg EMK mælk leveret 234,66 øre/kg 25.224 0 Kg EKM opfodret 0,00 øre/kg 0 25.224 Tilvækstværdi: Efterbetetaling 0,32 stk køer til slagtning og levebrug 0 7.641 kr./stk. 2.445 0,50 stk spædekalve salg 950 kr/stk 475 0,00 stk. kælvekvie levebrug 8.500 kr/stk 0 0,15 stk slagtekvie 0 4.700 kr/stk 705 0,00 stk dødfødte kalve 0,04 stk døde (af levendefødte kalve+ungdyr) 0,01 stk døde køer 0,00 stk kælvekvier/køer indkøbt 0 kr/stk 0 0,00 besætningsforskydning fra prod.budget 3.275 kr 0 Tilvækstværdi i alt 1,02 kælvninger/årsko 3.625 3.625 Gødningsværdi 0 FE 0 80 kr/m3 0 øre/fe Bruttoudbytte i alt 28.849 Forventet mælkepris 2015 Høj fodereffektivitet 87% (mark til mælk) Korn og Kraftfoder 1.200 kg Korn, egen avl 1.152 FE 1,15 kr./kg 1.380 kg A-blanding 0 FE 2,00 kr./kg 0 825 kg Rapskager 875 FE 1,99 kr./kg 1.642 600 kg Sojsakrå 732 FE 3,13 kr./kg 1.878 500 kg Roepiller 445 FE 1,20 kr./kg 600 kg Melasse 0 FE 1,65 kr./kg 0 150 kg Kalveblanding 150 FE 1,90 kr./kg 285 kg Mælkeerstatning 0 FE 15,00 kr./kg 0 0 kg Sødmælk 0 FE 0,00 kr./kg 0 70 kg Mineraler 7,50 kr./kg 525 Korn og kraftfoder i alt 36% 3.354 FE 1,88 kr/fe 6.310 6.310 Grovfoder Afgræsning 630 FE 113 øre/fe 712 Græsensilage 2.400 FE 113 øre/fe 2.712 Majs 2.800 FE 113 øre/fe 3.164 Helsæd 0 FE 113 øre/fe 0 Halm (eget og indkøbt) 70 FE 113 øre/fe 79 Skal være afstemt til nul. Foderplanens celle D54 skal Indkøbt majs 0 FE 113 øre/fe 0 være lig med beregnet Indkøbt græsensilage 0 FE 113 øre/fe 0 foderbehov i celle G75. Grovfoder i kviepasning 0 FE 113 øre/fe 0 Grovfoder i alt 64% 5.900 FE 113 øre/fe 6.667 6.667 Foder i alt 100% 9.254 FE 1,40 kr./fe 12.977 Dyrlæge og medicin 650 Inseminering/bedækning kvæg 450 Produktionsrådgivning 200 CHR og Ydelseskontrol + ParaTB sanering 300 Strøelse excl. Halm 300 Klovbeskæring 200 DAKA,BSE, gebyrer mv. 40 Kviepasning 0 Diverse omkostninger, kvæg (rengøringsmidler, yverplejemidler, fragt mv.) 100 Diverse omkostninger i alt 2.240 2.240 Stykomkostninger i alt 15.217 Dækningsbidrag 1,27 lev. 13.633 øre/kg EKM På niveau med aktuelle foderpris 21. januar 2015 2 0
HVOR KAN DER OPTIMERES Køer Mark Omkostninger Prioriter indsatsen til hvor der er mest at hentet DEN GLOBALE MÆLKEPRODUKTION 21. januar 2015 2 1
UDVIKLINGEN I DEN GLOBALE MÆLKEPROUDKTION 21. januar 2015 DEN AKTUELLE SITUATION Laveste dækningsbidrag/årsko i 10 år, når der ses bort fra 2009 Positiv indtjening på mælkeproduktionen i 2013 og 2014 Nulpunktspris mælk ca. 255 øre (2014 og 2015) Dette er resultater fra prognoseejendommen. Flere bedrifter er pressede såvel på indtjening som på likviditet. Der er et udnyttet potentiale på alle ejendomme. 2 2
2015 DEN HÅRDESTE ETAPE I 30 ÅR Benny Kirkegaard Direktør 2015 BLIVER EN BJERGETAPE Er du klædt mentalt på til turen? Der bliver brug for at udnytte alle ressourcer Der bliver brug for at finde nye veje Vil banken køre med? Tag ikke unødige chancer Hold fokus www.landbo-limfjord.dk 21. januar 2015 1
ER DU KLÆDT MENTALT PÅ TIL TUREN? Foretag et aktivt valg: Kør med 100 % hold ind til siden sig stop Lave priser Likviditetsbehov Høj gældsprocent Højere gældsprocent ultimo Indtjeningen/effektiviteten BRUG FOR AT UDNYTTE ALLE RESSOURCER Tænk bundlinje Rart at have - nødvendigt at have Slagt de dårligste køer lavt DB Fjern de dårligste grise lavt DB Fjern dyre fodermidler Tilpas produktionen til prisniveauet 2
DER BLIVER BRUG FOR AT FINDE NYE VEJE Bliver der bedre bundlinje ved at sænke produktionen? Kend og erkend din produktionspris Fører lavere belægning til større bundlinje? Sanering af besætning? Tænk bundlinje Kagen bliver ikke ret stor i 2015, kan man finde en fornuftig deling med banken? Bank tænk motivation af kunden VIL BANKEN KØRE MED? Bed banken om en klar udmelding! Ser de dig med en fremtid i landbruget? - Eller? Giv banken alle informationer Styr din økonomi - ikke banken Din bankmand er er din ambassadør og budbringer Husk dine aftaler. I banken skriver de dem ned og gemmer dem, og de måler dig herpå. 3
TAG IKKE UNØDIGE CHANCER Pas på det du har! - EK, indtjening, overblik, m.v. Undgå spekulation! Vær forsigtig med gode tilbud om at købe en ejendom som kreditorer gerne vil af med. Det fortynder din egenkapital og gearer økonomien. Regn ikke med inflation! - Deflation? Forvent, gæld ud over 70% skal afdrages/afvikles, det dræner dig for likviditet! Cash is King! HOLD FOKUS Målet er at komme bedst muligt igennem etapen Det der læres, skaber basis for et bedre 2016 Sæt realistiske delmål! Alle er ude på ruten. Brug kollegaerne. Vær åben og hent inspiration til at gennemføre etapen! 4
HVAD ER UDSIGTEN FOR 2016 ETAPEN? Gældsprocenten høj, - ja men Renten i DK historisk lav Produktiviteten DK landbrug i globalt top Produktpriserne er højere i USA end i EU og DK Priserne på vores produkter skal op Arla og DC har en klar opgave Der skal skabes ro omkring realkreditbelåning og afdragsfrihed over for landbrug Forbedret konkurrenceevne. Fjern særbyrder. www.landbo-limfjord.dk 21. januar 2015 5
Den gode landmands driftsøkonomiske styring Indlæg ved: Økonomimøde 2015 Landbo Limfjord Morten Jakobsen Institut for Økonomi E-mail: MJA@ASB.DK Lidt om mig Lektor ved Århus Universitet Forsker og underviser i økonomistyring Oprindeligt uddannet landmand 1
Hvad kan I forvente Mit arbejde er baseret på kvalitative studier. Det vil sige interviews med landmænd, bankrådgivere og økonomikonsulenter. Det betyder selvfølgelig, at jeg ikke har talt med alle landmænd, og derfor ikke kan udtale mig med statistisk sikkerhed omkring alle landmænd. Så det jeg vil og kan sige noget om er det mønster jeg ser træde frem på baggrund af denne række interviews/samtaler med de involverede personer. Mine hovedpointer Landmænd er generelt fagligt dygtige, engagerede og yderst ihærdige. Desværre synes landmanden at have svært ved at frigøre sig fra en produktionslogik og påtage sig en driftsøkonomisk logik. Det ser ud som om, at han bliver hængende i en ledelsesrationalitet, der hører bondekulturen til! Dette bliver især problematisk i forbindelse med større investeringer, hvor det fremtidige økonomiske mulighedsrum i høj grad defineres. Jeg tror, at fremtidens landmand bliver ham, der på én eller anden måde kan mobilisere en driftsøkonomisk logik og balancere denne med produktionslogik. 2
Dagsorden Hvad er den gode landmand? Hvad er driftsøkonomisk logik? Min tolkning af landmandens virkelighedsbillede Krav til fremtidens landmand: konstant nærvær af driftsøkonomisk logik Spørgsmål og diskussion Hvad er den gode landmand? 3
Lidt om udtrykket: den gode landmand Udtrykket har jeg lånt af en engelsk sociolog (Burton), der lavede et stort studie af beslutningsprocesser blandt landmænd i Marston Vale, Bedford, England. Her undersøger han, hvordan landmændenes selvforståelse omkring, hvad, det vil sige at være den gode landmand, kommer til at stå i vejen for en forbedring af landmændenes økonomiske præstationer. Jeg vil argumentere for, at danske landmænd har en lignende udfordring omkring deres forståelse for, hvad der er den gode landmand. Den gode landmand i en dansk sammenhæng Vi har altid fokuseret på størrelsen: Herregårdene var dem vi oprindeligt kiggede på Senere sognenes store gårde Vi har en blind tro på stordriftsfordele: Større traktor Større staldanlæg Og vi har tidligt haft systematisk fokus på ydelser: Kontrolforeninger fra 1894 E-kontrol 4
Fysisk vækst har været i fokus Man har fokuseret på øget effektivitet, dvs. Produceret mængde pr. ha, årsko, årsso, osv., og man har satset på at ekspandere. Den gode landmand er ham, der har høje udbytter og den største bedrift, og det er dermed ham, der nyder den største sociale anseelse! Dette er hvad jeg refererer til som værende en ledelsesrationalitet, der hører bondekulturen til. Problemet med den gode landmand Den gode landmand synes ikke altid at være ham, der tjener flest penge! For eksempel har beregninger fra VFL flere gange vist, at de store mælkeproducenter tjener mindre end små mælkeproducenter. Jeg tror, at det samme mønster vil kunne genfindes blandt svineproducenter For store kapacitetsomkostninger For store finansieringsomkostninger fordi udvidelser reelt ikke har være økonomisk rentable men jeg ved det ikke. 5
Hvad er driftsøkonomisk logik? GRænseOMKostning GRænseOMSætning En forsimplet og virkelighedsfjern illustration af driftsøkonomisk logik. Fysisk vækst er ikke altid det samme som økonomisk vækst Landbrugserhvervet synes at have glemt loven om det aftagende merudbytte Loven siger i bund og grund, at træerne ikke pr. automatik gror ind i himlen. Men at vi må forvente, at det ekstra udbytte på et tidspunkt ikke længere kan dække de ekstra omkostninger. Men det er heller ikke det samme som at det ikke kan lade sig gøre at løfte himlen. Det gør vi hele tiden: Avlsfremgang, sygdomsforebyggelse, nye teknologier. Men hvis vi vil sikre, at vores beslutninger er økonomisk holdbare, så kræver det et blik for de dynamikker, der er i spil, ved hjælp af duelige ledelsespraksisser, der tilsikrer økonomisk vækst. 6
Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller. 7
Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller. 8
Duelige ledelsespraksisser prioriterer driftsøkonomisk logik Driftsøkonomisk logik kan give sig til udtryk på følgende områder: Bevidsthed om kapacitet og afledte kapacitetsomkostninger samt en bevidsthed om dynamikker mellem produktionsvolumen, dækningsbidrag og kapacitetsomkostninger. Bevidsthed om risikofaktorer og afvejning mellem afkast og risiko. Bevidsthed om offeromkostninger, særligt: Ejeraflønning og egenkapitalforrentning. Men også nye forretningsmodeller. Regnskabsresultater for et gennemsnitslandbrug 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 ---------------------------------------------------- kr. ---------------------------------------------------- Resultat af primær drift a) 573.285 652.464 740.221 986.508 819.150 816.855 403.570 1.120.397 1.338.805 1.645.147 1.527.891 Driftsresultat 86.157 168.832 270.801 448.556 110.711 (415.902) (531.579) 202.259 436.336 798.757 731.522 Årets resultat før skat 185.687 332.393 426.925 624.865 293.804 (307.768) (438.802) 458.589 345.533 929.894 999.494 Landbrugsaktiver 10.565.389 12.422.371 14.695.617 20.399.852 24.027.902 28.041.511 27.894.697 27.537.337 28.065.618 28.412.992 29.611.605 Forpagtede værdier b) 2.982.327 3.416.506 2.807.004 4.123.591 5.106.393 5.458.610 6.056.874 6.353.236 7.099.673 7.200.585 7.619.470 Egenkapital 4.039.299 5.480.171 6.928.503 11.721.880 13.221.352 14.496.011 10.011.662 8.537.081 7.968.582 7.789.440 8.127.894 -------------------------------------------------- % --------------------------------------------------- Landbrugsaktivernes forrentning 4,4 4,4 4,7 3,1 2,6 1,2 3,3 3,9 4,6 4,2 Egenkapitalens forrentning 3,5 4,4 4,8 0,9-3,0-4,3 2,2 5,3 10,1 9,2 5-årig statsobligation c) 4,3 3,4 3,8 4,3 4,3 3,6 2,9 2,7 1,4 1,8 Kilde: Regnskabstal for landbrug, Videnscenter for Landbrug. Renter for statsobligation, Danmarks Statistik a) Fra 2005 og frem indgår Afkoblet EU-tilskud, hvorved tallene kan sammenlignes med 2003 og 2004 b) Værdien fra og frem 2009 fremgår ikke af kildematerialet. Fra 2009 og frem er værdien beregnet ved at fremskrive værdien med stigningstaksten i forpagtningsafgift. c) Årlig gennemsnitsrente. 9
Min tolkning af landmandens virkelighedsbillede Kommunikation Landmændene præsenterer sig selv og virksomheden via produktionsform og produktionsomfang. Andre virksomhedsledere præsenterer sig selv og virksomheden i økonomiske termer: omsætning, overskud, osv. Landmanden viser gerne sin bedrift frem, men taler helst ikke om økonomiske resultater. Hvis man mener, at det vi som mennesker taler om, er det der interesserer os og som vi føler os trygge ved, så indikerer det, at landmandens fokus er på produktionen. 10
Fakta Landmændende har et betydeligt batteri af ikke-finansielle nøgletal. Feks. E-kontrol, ydelseskontrol og Kvægnøglen. Disse batterier indeholder også et dækningsbidragsmål, men ikke et blik for kapacitetsomkostningsmæssige dynamikker. Bankerne oplever en manglende forankring mellem budgetter og produktionen. Landmænd giver udtryk for, at kassekreditten er centralt finansielt styringsværktøj. Samlet indikerer det, at landmændene primært bruger ikkefinansielle nøgletal til at maksimere deres produktion. Og at der mangler anvendelig tal til synliggørelse af muligheder for optimering af det økonomiske resultat. Muligheder Udvidelse og ekspansion eneste formulerede mulighed. Alternative forretningsmodeller ses ikke som værende muligheder. Ingen driftsøkonomisk offeromkostningsbevidsthed, hvorfor forrentning af investeringsprojekter ikke holdes op i mod alternativer, f.eks. en markedsrente, der matcher investeringens risikoprofil. 11
Værdier Selvforståelse og social forankring i det at være landmand. Meget engageret og interesseret i det landbrugsfaglige. Enorm styrke at være så engageret. Man det kan også være en svaghed, primært i relation til opkøb af ejendomme og udvidelser, hvor mere bløde argumenter kan komme til at overtrumfe en trist økonomisk kalkule. Og det kan være en svaghed når de økonomiske problemer tårner sig op landmanden accepterer for stort pres fra pengeinstitut for længe. Landmandens virkelighedsbillede Min analyse tyder på, at landmanden har en meget stærk værdidimension, som sammen med en faktadimension, ret entydigt sætter en produktionslogisk dagsorden. Landmanden bliver produktionschef i sin egen virksomhed. Produktionslogikken lukker sig om sig selv, og lader kun vanskeligt nye muligheder komme til orde. Men hvem sætter så den driftsøkonomiske dagsorden? 12
Krav til fremtidens landmand: konstant nærvær af driftsøkonomisk logik Et opgør med den gamle gode landmand Den gode landmand risikerer at blive produktionschef i sin egen virksomhed Produktionschefer kommer ofte til at tage beslutninger, der ligger ud over, hvad der er økonomisk fornuftigt Fremtidens gode landmand må derfor sikre, at alle beslutninger i virksomheden er baseret på driftsøkonomisk logik. 13
Fremtidens gode landmand Ønskes selvejet forsat som værende bærende institution indenfor landbruget. Så kræver det efter min bedste overbevisning et opgør med produktionslogikken og en bevægelse i retning af en driftsøkonomisk logik som jeg tidligere har defineret den Det bliver ikke noget problem at finde beslutningsstøtteværktøjer, der kan understøtte dette. Udfordringer i forhold til at konstruere fremtidens gode landmand På baggrund af min analyser består den store udfordring i at gøre op med den stærke værdidimension som mange landmænd besidder. Høj produktion og et stort kapacitetsapparat er ikke målet En rentabel forretning er målet En afbalanceret produktion i forhold til et afpasset kapacitetsapparat er nogle af de midler, der kan skabe en rentabel forretning. Jeg tror, at fremtidens gode landmand bliver ham, der på sin måde kan mobilisere en driftsøkonomisk logik og balancere denne med produktionslogik. 14
Hvordan? Det har jeg ikke noget entydigt svar på. Men, hvis jeg har ret i, at en del af den økonomiske problemstilling i landbruget bunder i sociale normer for den gode landmand værdidimensionen Så vil et første skridt være, at begynde at tale om, hvad man tjener og hvordan man gør det. Der skal skabes en driftsøkonomisk bevidsthed Dernæst at begynde at overveje, de økonomiske sammenhænge, der findes i egen virksomhed. Hvad er de konkrete muligheder for økonomisk vækst? Den driftsøkonomiske logik begynder i landmanden og skal konstrueres af landmanden Spørgsmål og diskussion 15