Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006

1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne... 5 5. Hvordan kan stress reduceres?... 5 6. Hvad giver stress?... 6 6.1 Aftalt arbejdstid... 6 6.2 Overarbejde giver stress... 7 6.4 Følelsesmæssige krav og stress... 9 6.5 Udfordringer og stress... 11 6.6 Støtte fra leder og kollegaer... 12 7. Fakta om FTF s stressundersøgelse... 16 Deltagende FTF-organisationer i undersøgelsen... 17 Bilag 1... 18

2 Forord Der er gode grunde til, at opmærksomheden omkring arbejdsbetinget stress har været stor i de seneste år. Tallene i den netop gennemførte stressundersøgelse blandt FTF-grupperne er alarmerende. Undersøgelsens resultater viser klart og tydeligt, at der fortsat er store arbejdsmiljømæssige udfordringer på de danske arbejdspladser. Der er da også stor enighed om, at stress er et samfundsproblem, som der skal gøres noget ved. Det er på tide, at ordene bliver til handling. Hver sjette FTF er bliver hvert år syg af stress. Blandt de helt store stress-syndere er en for stor arbejdsbyrde og overarbejde. Undersøgelsens resultater slår en gang for alle fast, at stress er arbejdsbetinget, og at løsningerne skal findes i måden arbejdet tilrettelægges på. Arbejdsbetinget stress koster både for den enkelte, for arbejdspladserne og for samfundet. Alligevel gøres der alt for lidt for at bekæmpe stress. Kun 5 procent af arbejdspladserne har i dag formuleret en stresspolitik, mens det på halvdelen af arbejdspladserne overlades til den enkelte selv at håndtere stress. Det er ikke godt nok. Det er arbejdsgivernes ansvar at sikre, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlig. Det er på tide, at de påtager sig det ansvar. I FTF mener vi, at det både af menneskelige og økonomiske grunde er nødvendigt at forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress. Vi foreslår derfor, at der gøres en særlig indsats mod stressen på de danske arbejdspladser. FTF foreslår: at alle arbejdspladser skal have en nedskreven stresspolitik med klare retningslinier for, hvordan stress forebygges, og hvordan man kan hjælpe stressramte, når skaden er sket. at ledere, der har personale ansvar, skal have tilstrækkelig uddannelse til at kunne sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø. at Arbejdstilsynets nuværende tilsynsindsats skal forbedres således, at problemer i det psykiske arbejdsmiljø i langt højere end det er tilfældet i dag opfanges og bringes i orden. at der etableres stress-klinikker på alle landets arbejdsmedicinske klinikker. På Arbejdsmedicinsk klinik i Hillerød har man forsøgt sig med samtaler til stressramte, der var langtidssygemeldte og erfaringerne taler for sig selv. Efter et år var 83 pct. af de, der havde fulgt programmet, i fuldtidsjob igen, mens det sammen kun var tilfældet for 47 pct. af de, der var i kontrolgruppen og derfor ikke fulgte programmet. Bente Sorgenfrey FTF-formand

3 Stress på FTF-arbejdspladserne FTF har undersøgt omfanget af stress på FTF-arbejdspladserne, konsekvenserne af det høje stress-niveau og baggrunden for, at så mange ansatte føler sig stresset i arbejdet. Resultaterne bygger på besvarelser fra godt 7.300 sygeplejersker, folkeskolelærere, pædagoger, socialrådgivere, farmakonomer, IT-ansatte, ansatte hos told og skat og mange flere FTF-gruppe. Undersøgelsen viser, at 27 pct. af samtlige FTF ere i høj føler sig stressede 17 pct. af FTF erne har haft sygefravær som følge af stress Stress er i høj arbejdsbetinget Kun 5 pct. af arbejdspladserne har en stresspolitik På hele 50 pct. af arbejdspladserne er det op til den enkelte at håndtere stress. 70 pct. vurderer, at bedre balance mellem arbejdsmængde og -tid vil kunne begrænse stress 40 pct. af de FTF ere, der arbejder over mere end 4 timer ugentligt er i høj stressede 60 pct. af de FTF erne, der ofte oplever følelsesmæssige belastende situationer i arbejdet, er i høj stressede 40 pct. af de FTF ere, der sjældent oplever anerkendelse fra deres leder er i høj stressede 1. Omfanget af stress FTF erne er i høj stressede. Undersøgelsen viser, at 27 pct. af samtlige FTF ere i meget høj eller i høj føler sig stressede. 48 pct. føler sig delvist stressede, mens 18 pct. kun i ringe føler sig stressede. Der er ikke væsentlige forskelle mellem mænds og kvinders oplevelse af stress. Heller ikke aldersmæssigt varierer omfanget af stress. Leder og medarbejdere oplever stort set også samme stressniveau. Tabel 1. Omfanget af stress høj 478 7 I høj 1.518 21 Delvist 3.495 48 I ringe 1.346 18 ringe 493 7 Ved ikke 18 0 7.348 100 Det skal bemærkes, at i undersøgelsen måles FTF ernes selvoplevede stress. Det er ikke undersøgt, hvor mange der i klinisk forstand har symptomer på stress. Stress i klinisk forstand er en alvorlig lidelse, der kan have varige mén og symptomerne kan påvirke både mentalt og fysisk helbred.

4 2. Stressrelateret sygefravær Undersøgelsen viser, at der en markant sammenhæng mellem stress og sygefravær. Hele 17 pct. af FTF erne svarende til hver sjette - har haft stressbetinget sygefravær inden for det seneste år. Tabel 2. Sygemelding som følge af stress, herunder stressrelaterede sygdomme Ja 1.277 17 Nej 6.070 83 7.348 100 Der er væsentlig ikke forskel på omfanget af stressrelateret sygefravær mellem mænd og kvinder, mellem aldersgrupper og mellem ledere og medarbejdere. 3. Stress er arbejdsbetinget I undersøgelsen er deltagerne blevet bedt om at vurdere, i hvor høj det er hhv. arbejdskrav, familiekrav eller spændingsfeltet mellem arbejds- og familieliv, der er skyld i, at de føler sig stressede. Det fremgår af tabel 3, at 71 pct. af dem, der føler sig stressede oplever, at det i høj skyldes krav i arbejdet. 28 pct. svarer, at det delvist er arbejdets krav, mens kun 1 pct. svarer, at det i ringe eller i meget ringe er kravene i arbejdet, der er skyld i, at de føler sig stressede. Tabel 3. Er stress arbejds- eller familierelateret? Høj Delvist Ringe Ikke relevant / Ved ikke Arbejdskrav 71 28 1 0 100 Familiekrav 8 28 57 6 100 Spæningsfeltet mellem arbejds- og familieliv 20 33 37 10 100 Note: Kun respondenter, der i meget høj, i høj eller delvis oplever stress har besvaret spørgsmålet. Kun 8 pct. oplever, at stress i meget høj eller i høj skyldes familiemæssige krav. 28 pct. svarer delvist, mens 58 pct. svarer, at det i ringe eller i meget ringe er familiekrav, der er skyld i, at de føler sig stressede. Undersøgelsen viser, at 20 pct. mener, at deres stress i meget høj eller høj skyldes spændingsfeltet mellem arbejds- og familieliv. 33 pct. svarer delvist og 37 pct. mener, at det kun i ringe eller meget ringe er spændingsfeltet mellem arbejds- og familieliv, der er årsag til, at de føler sig stressede. Der er ingen forskel på, hvordan mænd og kvinder, ledere og medarbejdere begrunder den stress, de oplever. Sammenfattende kan det således fastslås, at den stress som FTF erne oplever først og fremmest er arbejdsbetinget. Langt størstedelen vurderer, at det er arbejdskrav, der er årsag til, at de føler sig stressede. Dernæst følger spændingsfel-

5 tet mellem arbejds- og familieliv, som hver femte i høj vurdere at være kilden til stress. 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne Undersøgelsen viser, at håndteringen af arbejdsbetinget stress i høj behandles som et individuelt anliggende. Det sker på trods af, at stress først og fremmest skyldes forhold i arbejdet. Ifølge undersøgelsen er det kun 5 pct. af arbejdspladserne, der har en stresspolitik med klare retningslinjer for, hvordan man forebygger stress eller håndterer det, hvis f.eks. en pædagog, skolelærer, sygeplejersker, jordemoder eller socialrådgiver går ned med arbejdsrelateret stress. Undersøgelsen viser dog, at man på 6 pct. af arbejdspladserne er i gang med at udarbejde en stresspolitik, at 20 pct. af arbejdspladserne hhv. hjælper medarbejdere, der er ramt af stress og behandler spørgsmål om stress på møder mellem personale og ledelse. Men tilbage står, at det på 50 pct. af arbejdspladserne er op til den enkelte at håndtere stress. Tabel 4. Arbejdspladsens indsats over stress Andel i pct. Arbejdspladsen har en stresspolitk 5 Arbejdspladsen er ved at udarbejde en strespolitk 6 Arbejdspladsen hjælper medarbejdere, der er ramt af stress 21 Spørgsmålet om stress behandles på møder mellem personal og ledelse 21 Håndtering af stress klares i høj af den enkelte 49 Andet 16 Resultatet understreger vigtigheden af fortsat at sætte fokus på, at stress primært skyldes forhold i arbejdet, og at løsningerne derfor skal findes på arbejdspladserne, frem for hos den enkelte. 5. Hvordan kan stress reduceres? Undersøgelsen viser, at en bedre balance mellem arbejdsmængde og arbejdstid er den vigtigste kilde til at begrænse stress. Hele 69 pct. vurderer, at en bedre balance mellem arbejdsmængde og -tid vil kunne begrænse deres stressniveau. Det understreger, at en det er arbejdsbetingelserne, der skal ændres for at forebygge stress. Derudover mener 51 pct., at deres stress kan reduceres, hvis de selv bliver bedre til at håndtere den. Som den tredje vigtigste løsningsmulighed peger 42 pct. af deltagerne på, at mere kompetenceudvikling til at løfte opgaverne vil kunne mindske risikoen for stress.

6 Tabel 5. Hvad kan begrænse stress Andel i pct. Bedre balance mellem arbejdsmængde og arbejdstid 69 Bedre til at håndtere min egen stress 51 Mere kompetenceudvikling til at løfte opgaverne 42 Mere støtte fra min leder 36 Andre har realistiske forventninger til mit arbejde 34 Bedre balance mellem arbejds- familie- og fritidsliv 31 Mere indflydelse på mit arbejde 21 Mere støtte fra mine kolleger 14 Andet 16 Derudover mener 36 pct. at mere støtte fra egen leder vil kunne mindske stressniveauet, mens 34 pct. peger på, at hvis andre havde mere realistiske forventninger til deres arbejde, så ville stressniveauet være lavere. For 31 pct. af deltagerne vil en bedre balance mellem familie og arbejde give en mindre stresset hverdag. Undersøgelsen viser således, at der primært skal sættes ind på disse 6 områder, hvis problemerne med stress skal forebygges. Der er ingen væsentlig forskel på, hvad mænd og kvinder og de enkelte aldersgrupper vurderer som indsatsområder i forhold til at reduceres stress. Dog mener de 30-39årige i højere end øvrige aldersgrupper, at bedre balance mellem arbejds- og familieliv er en vigtig kilde til at forebygge stress. 6. Hvad giver stress? FTF ernes stress er i høj arbejdsbetinget. Det er derfor interessant at se på sammenhængen mellem forekomsten af stress og arbejdsforholdene for FTF erne. Undersøgelsen viser, at der er meget tydelige sammenhænge mellem omfanget af stress og de arbejdsbetingelser som FTF erne møder. Det drejer sig om omfanget af overarbejde, krav i jobbet både af kvantitativ og følelsesmæssige karakter, støtte fra ledelse og kollegaer. De viste sammenhænge er alle klart signifikante. 6.1 Aftalt arbejdstid Der er ingen sammenhæng mellem stress og aftalt arbejdstid for de FTF ere, der har en ugentlig aftalt arbejdstid mellem 30 og 40 timer. Så hvad enten FTF erne har en aftalt arbejdstid på 30-33 timer eller 38-40 timer om ugen, er stressniveauet det samme. Det ses af tabel 6, at 27 pct. af FTF erne, der arbejder 30-33 timer om ugen er i meget høj eller i høj er stressede, mens det gælder for 29 pct. af FTF erne, som har en ugentlig arbejdstid på mellem 38-40 timer.

7 Tabel 6. Sammenhæng mellem en af stress og aftalt arbejdstid Graden af stress høj eller i høj Under 30 timer 30-33 timer Aftalt arbejdstid 34-36 timer 37 timer 38-40 timer over 40 timer 24 27 29 27 29 32 Delvist 42 51 47 48 45 46 ringe eller ringe 34 21 23 25 26 22 N=7.057. 100 100 100 100 100 100 FTF ere, der arbejder under 30 timer om ugen oplever imidlertid et mindre stressniveau end FTF ere, der har en aftalt ugentlig arbejdstid over 40 om ugen. Blandt FTF ere, der har en aftalt arbejdstid på under 30 timer om ugen, er 24 pct. i høj eller meget høj stressede. For FTF ere, der arbejder 40 timer eller derover, gælder det for 32 pct. Undersøgelsen slår således fast, at længere ugentligt arbejdstid ikke er vejen frem, hvis stressniveauet skal reduceres. 6.2 Overarbejde giver stress Undersøgelsen viser, at 54 pct. af FTF erne har overarbejde hver uge. Godt hver femte arbejder hver uge 5 timer eller mere udover deres aftalte arbejdstid. Tabel 7. Omfang af overarbejde Andel med overarbejde pct. Ingen overarbejde 46 1-2 timer 14 3-4 timer 18 5-6 timer 8 7-8 timer 8 9 timer eller derover 6 100 N=6.497. FTF ernes høje overarbejdsniveau er særligt et problem, når det ses i sammenhæng med stress. Det fremgår nemlig af undersøgelsen, at overarbejde er en vigtig kilde til stress. Jo flere overarbejdstimer FTF erne har jo større er risikoen for, at de føler sig stressede, jf. tabel 8. For FTF ere, der ikke arbejder over, er 20 pct. i meget høj eller i høj stressede. Derimod er stressniveauet dobbelt så højt for de FTF ere, der har 5 eller flere overarbejdstimer om ugen, idet 40 pct. i meget høj eller høj er stressede (beregnet ud fra de sidste 3 søjler i tabel 8).

8 Tabel 8. Sammenhæng mellem stress og overarbejde Overarbejde Graden af stress 0 timer 1-2 timer 3-4 timer 5-6 timer 7-8 timer 9 timer og derover høj 4 6 6 9 11 15 I høj 16 21 24 28 28 32 Delvist 46 50 50 48 48 42 I ringe 23 17 15 13 11 7 ringe 10 6 4 3 2 3 100 100 100 100 100 100 N=6.497. Den tydelige sammenhæng mellem overarbejde og stress understreger, at den stress FTF erne oplever primært er arbejdsbetinget og i mindre skyldes individuelle faktorer. 6.3 Jobkrav og stress Over 50 pct. af FTF erne har meget ofte eller ofte for meget at lave på arbejdet. Tilsvarende oplever lidt under 50 pct., at det meget ofte eller ofte er nødvendigt, at arbejdet meget hurtigt. Tabel 9. Har du for meget at lave på dit arbejde? Meget ofte eller altid 1.211 16 Ofte 2.709 37 Nogle gange 2.920 40 Sjældent 432 6 Næsten aldrig eller aldrig 71 1 Ved ikke 4 0 7.348 100 Tabel 10. Er det nødvendigt for dig at arbejde meget hurtigt? Meget ofte eller altid 876 12 Ofte 2.654 36 Nogle gange 3.196 44 Sjældent 499 7 Næsten aldrig eller aldrig 89 1 Ved ikke 33 0 7.348 100 En af konsekvenserne af at have for meget at lave og et høje arbejdstempo er, at 34 pct. oplever, at det meget ofte eller ofte er nødvendigt at gå på kompromis med kvaliteten i arbejdet. Dertil kommer, at 25 pct. oplever, at det nogle gange er nødvendigt at gå på kompromis.

9 Tabel 11. Må du gå på kompromis med kvaliteten for at nå dit arbejde? Meget ofte eller altid 662 9 Ofte 1.803 25 Nogle gange 3.113 42 Sjældent 1.272 17 Næsten aldrig eller aldrig 489 7 Ved ikke 8 0 7.348 100 Der er en klar sammenhæng mellem en af stress og de krav, der bliver stillet i arbejdet. De FTF ere, der meget ofte eller ofte har for meget at lave på arbejdet, har et højt arbejdstempo eller må gå på kompromis med kvaliteten, er langt mere stressede end de FTF ere, der angiver, at de møder færre krav i arbejdet. Blandt ansatte, der meget ofte har for meget at lave på arbejdet er 65 pct. i meget høj eller høj stressede. Det er kun tilfældet for 4 pct. af de FTF ere, der sjældent oplever at have for meget at lave. Tabel 12. Sammenhæng mellem stress og mængden af arbejde I hvilken føler du dig stresset? Har du for meget at lave på dit arbejde? høj I høj Delvist I ringe ringe Antal Meget ofte eller altid 24 41 30 4 1 100 1.211 Ofte 6 29 55 8 2 100 2.705 Nogle gange 1 8 53 29 8 100 2.910 Sjældent 1 3 17 45 33 100 428 Næsten aldrig eller 0 3 7 20 70 100 71 6 21 48 18 7 100 7.325 Tilsvarende klare sammenhænge ses mellem stress og arbejdstempo hhv. kompromis med kvaliteten, jf. tabel 12a og 12 b i bilag 1. 6.4 Følelsesmæssige krav og stress FTF ernes arbejder i høj for og med mennesker. De er frontfigurer over for borgerne, patienterne, klienterne, pårørende, eleverne, børnene, elevernes og børnenes forældre. Det gælder både, når kontakten er positiv, og når kontakten er problem- og konfliktfyldt. Rollen som frontfigur giver sig udslag i, at 63 pct. af FTF erne, meget ofte eller ofte skal tage stilling til andre menneskers problemer og 43 pct. meget ofte eller ofte bringes i følelsesmæssigt belastende situationer.

10 Tabel 13. Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer i dit arbejde? Meget ofte eller altid 1.932 26 Ofte 2.636 36 Nogle gange 1.846 25 Sjældent 546 7 Næsten aldrig eller aldrig 379 5 Ved ikke 8 0 7.348 100 Tabel 14. Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastende situationer? Meget ofte eller altid 813 11 Ofte 2.403 33 Nogle gange 3.012 41 Sjældent 839 11 Næsten aldrig eller aldrig 272 4 Ved ikke 10 0 7.348 100 Der en tydelig sammenhæng mellem omfanget af stress og de emotionelle krav, der bliver stillet i arbejdet. FTF ere, der i arbejdet skal tage stilling til andres mennesker problemer eller kommer i følelsesmæssigt belastede situationer er langt mere stressede end FTF ere, der angiver, at de møder færre emotionelle krav i arbejdet. Blandt FTF-ansatte, der meget ofte kommer i følelsesmæssigt belastende situationer er 60 pct. i meget høj eller høj stresset. Det er kun tilfældet for 6 pct. af de FTF ere, der sjældent oplever arbejdet som følelsesmæssigt belastende. Tabel 15. Sammenhæng mellem stress og følelsesmæssigt belastende situationer i arbejdet I hvilken føler du dig stresset? høj I høj Delvist I ringe ringe Bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt Antal belastende situationer? Meget ofte eller altid 26 34 33 6 1 100 813 Ofte 9 32 49 9 2 100 2.397 Nogle gange 2 14 55 23 5 100 3.001 Sjældent 1 5 40 35 19 100 839 Næsten aldrig eller 0 4 24 30 42 100 270 7 21 48 18 7 100 7.320 Tilsvarende sammenhæng ses mellem stress og stillingtagen til andre menneskers problemer, jf. tabel 15a i bilag1.

11 6.5 Udfordringer og stress FTF erne er generelt glade for deres arbejde. Stort set alle - over 90 pct. mener, at arbejdet meget ofte eller ofte er meningsfuldt. Tilsvarende mener over 80 pct. af FTF erne, at deres arbejde meget ofte eller ofte har positive udfordringer. Tabel 16. Synes du dit arbejde er meningsfyldt? Meget ofte eller altid 3.862 53 Ofte 2.927 40 Nogle gange 509 7 Sjældent 37 1 Næsten aldrig eller aldrig 8 0 Ved ikke 4 0 7.348 100 Tabel 17. Er der positive udfordringer i dit arbejde? Meget ofte eller altid 2.348 32 Ofte 3.736 51 Nogle gange 1.104 15 Sjældent 139 2 Næsten aldrig eller aldrig 17 0 Ved ikke 3 0 7.348 100 Der er en negativ sammenhæng mellem stress og oplevelsen af arbejdet som meningsfyldt og udfordrende. For de relativt få FTF ere, der sjældent opfatter deres arbejde som meningsfyldt er 66 pct. i meget høj eller høj stressede. Men stressniveauet er også højt for de FTF erne, der glade for deres arbejde. Blandt ansatte, der meget ofte oplever deres arbejde som meningsfyldt er 22 pct. i meget høj eller høj stresset. For FTF ere, der ofte oplever arbejdet som meningsfuldt, er 29 pct. i meget høj eller høj stressede. Tabel 18. Sammenhæng mellem stress og meningsfyldt arbejde I hvilken føler du dig stresset? høj I høj Delvist I ringe ringe Synes du dit arbejde er meningsfyldt? Antal Meget ofte eller altid 5 17 46 22 9 100 3.850 Ofte 6 23 51 16 4 100 2.922 Nogle gange 13 34 41 7 5 100 509 Sjældent 37 29 32 3 0 100 38 Næsten aldrig eller 38 13 25 0 25 100 8 7 21 48 18 7 100 7.327

12 Tilsvarende er 27 pct. af de FTF ere, der ofte oplever positive udfordringer i arbejdet i meget høj eller høj stressede. FTF ernes høje af tilfredshed med arbejdet er således ikke ensbetydende et lavt stressniveau. Tabel 18a. Sammenhæng mellem stress og positive udfordringer i arbejdet høj I høj Delvist I ringe ringe Er der positive udfordringer i dit arbejde? Antal Meget ofte eller altid 4 15 47 23 11 100 2.342 Ofte 6 21 50 18 5 100 3.728 Nogle gange 10 30 43 11 5 100 1.101 Sjældent 21 30 33 10 6 100 137 Næsten aldrig eller 38 6 25 0 31 100 16 7 21 48 18 7 100 7.324 I hvilken føler du dig stresset? 6.6 Støtte fra leder og kollegaer FTF erne er generelt gode til at hjælpe og støtte hinanden på arbejdet. Tabel 19. Hvis du har brug for det, kan du så få hjælp og støtte fra din nærmeste leder? Meget ofte eller altid 2.321 32 Ofte 2.213 30 Nogle gange 1.959 27 Sjældent 673 9 Næsten aldrig eller aldrig 182 2 Ved ikke 7.348 100 7.348 100 Tabel 20. Hvis du har brug for det, kan du så få hjælp og støtte fra dine kolleger? Meget ofte eller altid 3.211 44 Ofte 2.656 36 Nogle gange 1.240 17 Sjældent 200 3 Næsten aldrig eller aldrig 40 1 Ved ikke 7.348 100 7.348 100 Kun 4 pct. oplever sjældent eller næsten aldrig ikke at kunne få hjælp og støtte fra kollegaer, når de har et behov. 12 pct. oplever sjældent eller næsten aldring ikke at få støtte fra nærmeste leder, når behovet er til stede. Selvom støtten både fra kollegaer og leder er udbredt, er kollegastøtten mere udtalt end støtten fra nærmeste leder. 80 pct. oplever således meget ofte eller ofte at

13 få hjælp og støtte fra kollegaerne, mens 62 pct. meget ofte eller ofte oplever at få støtte fra nærmeste leder. Omkring 50 pct. af FTF erne oplever, at deres arbejde meget ofte eller ofte bliver anerkendt af deres leder. Omkring 30 pct. oplever kun anerkendelse nogle gange, mens 20 pct. sjældent eller næsten aldrig opnår anerkendelse. Tabel 21. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? Meget ofte eller altid 1.553 21 Ofte 2.057 28 Nogle gange 2.210 30 Sjældent 1.165 16 Næsten aldrig eller aldrig 362 5 Ved ikke 7.348 100 7.348 100 Manglende støtte og anerkendelse er en risikofaktor i relation til stress. FTF ere, der ofte modtager støtte og anerkendelse er mindre stressede. Blandt FTF ere, der meget ofte får anerkendelse fra deres leder er 14 pct. i meget høj eller høj stressede. For FTF ere, der sjældent oplever anerkendelse fra ledelsen er 40 i høj eller meget høj stressede. Det viser, at ledelsen er en vigtig aktør i relation til indsatsen over for stress. Tabel 22. Sammenhæng mellem stress og anerkendelse fra ledelsen I hvilken føler du dig stresset? høj Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af ledelsen? I høj Delvist I ringe ringe Antal Meget ofte eller altid 47 166 685 439 213 1.550 1.550 Ofte 78 367 1.046 427 133 2.051 2.051 Nogle gange 135 537 1.115 326 93 2.206 2.206 Sjældent 136 331 526 129 42 1.164 1.164 Næsten aldrig eller 82 117 124 25 13 361 361 478 1.518 3.496 1.346 494 7.332 7.332 Tilsvarende sammenhænge ses mellem stress og støtte fra leder og kollegaer, jf. bilag 1 tabel 22a og 22b.

14 7. Undersøgelsesgruppens karakteristika Der indgår godt 7.300 personer i FTF-undersøgelsen om Stress på arbejdspladsen. Undersøgelsesgruppen består af 77 pct. kvinder og 23 pct. mænd. Aldersmæssigt fordeler gruppen sig, som det fremgår af nedenstående tabel. Undersøgelsesgruppen er repræsentativt på køn og alder. Kønsfordeling Kvinde 5.659 77 Mand 1.689 23 7.348 100 Note: Alderfordeling under 30 år 436 6 30-39 år 1.532 21 40-49 år 2.219 30 50-59 år 2.622 36 over 60 år 539 7 7.348 100 Note: Blandt undersøgelsespersonerne er 14 pct. ledere med personaleansvar, 6 pct. er leder uden personaleansvar og de resterende 80 pct. er basismedarbejdere. Personalefordeling Leder med personale ansvar 1.005 14 Leder uden personale ansvar 437 6 Basis-medarbejdere 5.905 80 7.348 100 Note: Langt hovedparten af undersøgelsesgruppen er ansat i den offentlige sektor. Den største gruppe er kommunalt ansatte, der udgør 57 pct. Herefter følger amtsansatte, der udgør 23 pct. af undersøgelsesgruppen. 8 pct. af deltagerne har en statslig arbejdsgiver og 12 pct. er ansat i private virksomheder. I forhold til FTF s samlede medlemsgrupper er den private og offentlige sektor underrepræsenteret i undersøgelsesgruppen. Arbejdsgiver Amtslig sektor 1.683 23 Kommunal sektor 4.168 57 Statslig sektor 604 8 Privat sektor 906 12 7.361 100 Note: Langt de fleste af deltagerne i undersøgelsen arbejder om dagen, svarende til 76 pct. 18 pct. arbejder på såkaldte ubekvemme arbejdstider, hvoraf 15 pct. har skif-

15 tende arbejdstider, enten i form af skiftende arbejdstider mellem dag og aften eller skiftende mellem dag, aften og nat. 6 pct. har en anden arbejdstid end de nævnte. Placering af arbejdstid Dagarbejde 5.566 76 Aftenarbejde 171 2 Natarbejde 49 1 Skiftende mellem dag- og aftenarbejde 622 8 Skiftende mellem dag-, aften- og natarbejde 493 7 Andet 446 6 7.348 100 Note: 30 pct. af deltagerne har en ugentlig aftalt arbejdstid på 37 timer. 39 pct. har en aftalt ugentlig arbejdstid på over 37 timer. Omkring 31 pct. har en ugentlige arbejdstid på under 37 timer om ugen. Arbejdstidsfordeling, faktisk ugentlig arbejdstid Antal Pct. Under 30 timer 493 7 30-33 timer 987 15 34-36 timer 630 9 37 timer 1.999 30 38-40 timer 1.442 21 over 40 timer 1.215 18 6.766 100 Note: Langt de fleste, svarende til 93 pct., er i beskæftigelse på undersøgelsestidspunktet. Dertil kommer 3 pct. som har orlov, 2 pct. som er langtidssygemeldt og 1 pct., der er ledig. De respondenter, der pt. står uden beskæftigelse, har besvaret spørgeskemaet ud fra deres seneste arbejdsplads. Arbejdsmarkedsstatus Beskæftigelse 6.819 93 Orlov 244 3 Langtidssygemeldt 175 2 Ledig 110 1 7.348 100 Note:

16 7. Fakta om FTF s stressundersøgelse Undersøgelse om stress på arbejdspladsen er iværksat af FTF og gennemført i samarbejde FTF s organisationer. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en internetbaseret undersøgelse. Der er sendt brev ud til 23.094 tilfældigt udtrukne aktive beskæftigede medlemmer i FTF s organisationer. Brevet indeholdt en beskrivelse af undersøgelsen og et link til besvarelse online. har 7.348 besvaret spørgeskemaet. Undersøgelsen bygger således på et meget stort antal besvarelser, hvilket betyder at den statistiske usikkerhed er lille. Svarprocenten er på 32. Deltagere til undersøgelsen er udtrukket tilfældet blandt 39 af de FTF s organisationer, der har givet til sagn om at deltage. De 39 organisationer svarer til 70 pct. af FTF s medlemmer. De deltagende organisationer dækker medlemmer ansat i den kommunale, statslige og private sektor. I undersøgelsen er 80 pct. tilknyttet den (amt)kommunale sektor, 8 pct. den statslige sektor og 12 pct. den private sektor (uvægtet). Set i forhold til fordelingen blandt alle FTF-organisationer er ansatte i den kommunale sektor overrepræsenteret i undersøgelsen, mens ansatte i den statslige og især i den private sektor er underrepræsenteret. Neden for er de deltagende organisationer oplistet. Undersøgelsen er repræsentativt på alder og køn blandt de deltagende organisationer. Undersøgelsens resultater er vægtet for organisationsstørrelse, således at organisationen vægter med deres andel af de deltagende organisationer. Dataindsamlingen blev gennemført i perioden medio marts til medio april 2006.

17 Deltagende FTF-organisationer i undersøgelsen Assistenter v. Det Kongelige Operakor BUPL CS-flyvevåbnet Danmarks Lærerforening Dansk Korforbund Dansk Skuespillerforbund Dansk Socialrådgiverforening Dansk Sygeplejeråd Dansk Teknisk Lærerforbund Dansk Told og Skatteforbund Danske Bioanalytikere Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening Danske Produktionsskolers Lærerforening Det Kongelige Operakor Ergoterapeutforeningen Farmakonomforeningen Farvandsforeningen Film- og TV-arbejderforeningen Foreningen af danske Inseminører Frederiksberg Kommunalforening Frie Grundskolers Lærerforening Jordbrugsteknikere Jordemoderforeningen Kost og Ernæringsforbundet Københavns Kommunale Maskinmesterforening Landsdelsorkestermusikernes Fællesråd Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere Lederforum Medieforbundet i DR Personaleforeningen for KL med tilsluttede institutioner PROSA SAFU Sammenslutningen af danske Scenografer Sergenter i Søværnet SFO-Hæren Søllerød Kommunalforening Speciallærerforeningen Søfartens Ledere Tekniske og Administrative Tjenestemænd

18 Bilag 1. Tabel 12a. Sammenhæng mellem stress og arbejdstempo I hvilken føler du dig stresset? høj I høj Delvist I ringe ringe Er det nødvendigt for dig at arbejde meget hurtigt? Antal Meget ofte eller altid 24 39 32 3 2 100 873 Ofte 7 28 52 10 2 100 2.653 Nogle gange 2 12 52 26 8 100 3.185 Sjældent 1 5 30 37 27 100 497 Næsten aldrig eller 1 6 22 30 41 100 87 6 21 48 18 7 100 7.295 Tabel 12b. Sammenhæng mellem stress og kompromis i arbejdet I hvilken føler du dig stresset? høj I høj Delvist I ringe ringe Må du gå på kompromis med kvaliteten for at nå dit Antal arbejde? Meget ofte eller altid 28 41 29 2 0 100 664 Ofte 10 35 48 6 1 100 1.801 Nogle gange 3 17 59 17 4 100 3.106 Sjældent 1 6 38 41 14 100 1.267 Næsten aldrig eller 1 3 25 34 37 100 486 7 21 48 18 7 100 7.324 Tabel 15a. Sammenhæng mellem stress og stillingtagen til brugernes personlige problemer høj I høj Delvist I ringe ringe Skal du tage stilling til andre menneskers personlige problemer i dit Antal arbejde? Meget ofte eller altid 12 27 45 12 4 100 1.933 Ofte 6 22 51 17 5 100 2.627 Nogle gange 4 16 48 23 8 100 1.839 Sjældent 3 15 43 27 11 100 543 Næsten aldrig eller 2 10 40 27 20 100 379 7 21 48 18 7 100 7.321 I hvilken føler du dig stresset?

19 Tabel 22b. Sammenhæng mellem stress og støtte fra kollegaer I hvilken føler du dig stresset? Hvis du har brug for det, kan du så få hjælp og støtte fra dine kolleger? høj I høj Delvist I ringe ringe Antal Meget ofte eller altid 4 15 47 24 10 100 3.203 Ofte 6 23 50 16 5 100 2.652 Nogle gange 13 28 47 10 2 100 1.235 Sjældent 17 33 37 11 3 100 199 Næsten aldrig eller 18 36 23 21 3 100 39 7 21 48 18 7 100 7.328