Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.



Relaterede dokumenter
Komorbiditet og operation for tarmkræft

Når patienten fejler andet end kræft hvad betyder det for prognosen?

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Andre sygdommes betydning for overlevelse efter indlæggelse for seks kræftsygdomme i Nordjyllands, Viborg, Ringkjøbing og Århus amter

Hospitals Standardiserede Mortalitets Ratioer (HSMR) Baggrund

Udvikling af den danske HSMR model. DSKS årsmøde den 15. januar 2010 Malene Cramer Engebjerg

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Overlevelse og komorbiditet - en undersøgelse fra Dansk Lunge Cancer Register

Afdeling for Sundhedsanalyser 26. oktober Sammenhæng mellem komorbiditet og behandling inden for standardforløbstiderne i pakkeforløb

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Kort- og langtidsoverlevelse efter hospitalsbehandlet kræft i Region Midtjylland og Region Nordjylland

SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport januar december 2012

SAS-forum, oktober 2012: Organisering af vidensdeling blandt gruppe af SAS-brugere

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

FEDMEKirurgi Plastikkirurgi

FEDMEKirurgi REGISTRERINGSSKEMA

Databaserne, indikatorer og forskning

Social ulighed i kræftoverlevelse

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

Forskelle(i(individuelle( behandlings2lbud( (hvorfor?( Gedske(Daugaard( Professor( Onkologisk(klinik,( Rigshospitalet(

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelkarcinomdatabase

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Dansk Lunge Cancer Gruppe & Dansk Lunge Cancer Register

Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser

Diabetes Impact Study

Forekomst og prognose

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

LUNGECANCER Specifikation af indikatorsæt National Auditrapport 2010

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DSG Årsberetning Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Dansk Sarkom Gruppe (DSG)

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register

Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient

BLÆREKRÆFT OG RYGERELATEREDE KOMORBIDITETER

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Resultater og erfaringer fra DGCG

Hvis afdelingen foretager diagnostiske indgreb inden stillingtagen til behandling Svares der ja bedes formularen supplerende udredning udfyldes.

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Sundt Samarbejde: Sådan sender vi pressemeddelelser ud

Seksualitet efter brystkræft.

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Status over nitrat i drikkevandet hos enkeltindvindere på landsplan

Fysiske arbejdskrav og fitness

Traumatologisk forskning

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde

Af Malene Cramer Engebjerg, biostatistiker og Mette Nørgaard, overlæge, PhD, Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Forekomst og prognose

Nyretransplantation i Danmark

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

! $ $ % $ &!! ' ( ') * ' $ &! ' +& ', $ *% & -. -! 6 $.7893:;59<5,.$ = >.???

Jens Winther Jensen, direktør for Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

MORTALITETSANALYSE VED PRIMÆR LUNGECANCER: Fokus på behandlingsindsats

National Indsats for Patientsikkerhed i Kræftforløb Temagruppemøde kirurgisk patientsikkerhed referat

Forholdet mellem omkostninger og kvalitet Hvad ved økonomer om det?

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Social ulighed i kræftbehandling

Dansk Neuro Onkologisk Register

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Behandling af øvre GI cancer

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

DaTeCaData. Dansk Testis Cancer Database Dansk Urologisk Cancer Gruppe

Dansk Neuro Onkologisk Register

Valideringsstudie på patienter fra Region Midtjylland i forbindelse med genetablering af blærecancerdatabasen DaBlaCa data

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Årsrapport. Dansk Esophagus-, Cardiaog Ventrikelkarcinom database. (DECV-databasen)

Dansk Neuro Onkologisk Register

Ensomhed og hjertesygdom

Kontakter til almen praksis og sygehuset for borger med KOL

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

DMCG.dk Benchmarking Consortium Kapitel 3: Tyktarm- og endetarmkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Mål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse

Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Lungecancer. National auditrapport januar 2011 december Dansk Lunge Cancer Register. Dansk Lunge Cancer Gruppe

Transkript:

Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk

Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer i en patient, der deltager i et videnskabeligt studie, udover den sygdom studiet omhandler. J. M. Last; A dictionary of epidemiology

Definitions Comorbidities, or co-existing diagnoses, are diseases unrelated in etiology or causality to the principle diagnosis. Comorbidities differ from complications of the principle diagnosis. L. Iezzoni; Risk adjustment for measuering health care outcomes Cancer Outcome (death) Confounder (comorbidity)

Kræft og komorbiditet Når patienter med kroniske sygdomme får en cancerdiagnose Skal man optimere deres kroniske sygdom først og derefter behandle deres kræft? Udrede og behandle for kræft og derefter tage sig af deres kroniske sygdom? Behandle begge ting samtidigt?

Jeg siger ofte, at når man kan måle, hvad man taler om og udtrykke det i tal, da ved man noget om det; men hvis man ikke kan måle det, hvis man ikke kan udtrykke det i tal, da er ens viden svag og utilfredsstillende Lord Kelvin, 1883

Erfaringer fra regional kræftovervågning

Charlson Comorbidity Index

Charlson Comorbidity Index Training population 559 patients from a department of internal medicine At discharge all concurrent diseases were registered (comorbities) Outcome: death Follow-up: 1 year (complet for 93% of all patients) Validation population Breast cancer patients Outcome 1-year mortality

Charlsons komorbiditets index Sygdoms kategorier Akut myocardie infarkt Hjerteinsufficiens Karsygdomme Cerebrovaskulære sygdomme Demens Kronisk lungesygdom Bindevævssygdomme Ulcussygdomme Milde leversygdomme Diabetes (type 1 og 2), uden komplikationer Hemiplegi Moderate til svære nyresygdomme Diabetes (type 1 og 2), med komplikationer Solide eller hæmatologiske cancere Score Moderate til svære leversygdomme 3 1 2 AIDS Metastaserende solid tumor 6

Metode For alle kræftpatienter: alle udskrivelsesdiagnoser fra indlæggelser registreret i LPR indenfor 10 år forud for indlæggelse med kræft Charlsons komorbiditetsindeks evt kategorisere den beregnede score i tre komorbiditetsniveauer: 0 ~ lav (patienter uden registreret komorbiditet) 1 2 ~ mellem over 2 ~ høj

En forventning Patienter med nydiagnosticeret kræft har for flere kræftformer en median alder over 70 år Der er derfor høj forekomst af andre sygdomme (Komorbiditet)

Andel kræftpatienter med komorbiditet Regionale kræftdata 2010

Komorbiditets betydning for overlevelsen Tyktarmskræft 2007-2009 Charlson score 0 1-2 3+ Antal kræftpatienter 1603 827 333 Aldersmedian 70 år 76 år 75 år 1-års overlevelse 76% 68% 44% Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.3 (1.1-1.5) 2.8 (2.3-3.3) Regionale kræftdata 2010

Komorbiditets betydning for overlevelsen Pancreas cancer 2007-2009 Charlson score 0 1-2 3+ Antal kræftpatienter 487 290 114 Aldersmedian 69 år 73 år 74 år 1-års overlevelse 18% 19% 11% Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.1 (0.9-1.3) 1.4 (1.1-1.7) Regionale kræftdata 2010

Komorbiditets betydning for overlevelsen Primær levercancer 2007-2009 Charlson score 0 1-2 3+ Antal kræftpatienter 108 104 104 Aldersmedian 67 år 72 år 70 år 1-års overlevelse 35% 23% 26 % Justeret relativ dødelighed 1 (reference) 1.1 (0.8-1.5) 1.2 (0.9-1.7) Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver - tyktarmskræft Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver - tyktarmskræft Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver - pancreascancer Regionale kræftdata 2010 2010

Overlevelseskurver - pancreascancer Regionale kræftdata 2010 Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver primær leverkræft Regionale kræftdata 2010 Regionale kræftdata 2010

Overlevelseskurver primær leverkræft Regionale kræftdata 2010 Regionale kræftdata 2010

Faktorer af betydning for en kræftsygdoms prognose Sygdommen (type, sværhedsgrad) + + + + + Patienten (alder, køn, genetik, komorbiditet, livstil, miljø) Diagnose (muligheder, timing, kvalitet) Behandling (effekt og bivirkninger) Kliniske kvalitet (kompetence, motivation, barrierer) Patient compliance (med behandling og forebyggelse) = Prognose Århus 2009 Modified from Sackett DL et al.

Hvad med esophagus-, cardia- og ventrikel-cancer? Kan man bruge data fra DECV?

2003-2008 Foreløbige analyser DECV

Foreløbige analyser DECV

Komorbiditets betydning for overlevelsen 1-års overlevelse Charlson score Foreløbige analyser DECV 0 1-2 3+ Cardia cancer 79% 73% 77% Esophagus 75% 73% 78% Ventrikel 77% 78% 72% justeret 1-års MRR Cardia 1 (reference) 1.2 (0.8-1.7) 1.1 (0.6-2.0) Esophagus 1 (reference) 1.0 (0.6-1.7) 1.1 (0.4-2.8) Ventrikel 1 (reference) 0.8 (0.5-1.3) 1.3 (0.6-2.6)

ASA klassifikation til justering af underliggende sygdom i mortalitetsanalyser? American Society of Anesthesiologists klassifikation en subjektiv vurdering af patientens peri-operative risiko, udført af anæstesiolog eller kirurg før operation Udviklet til at standardisere beskrivelsen af patienters præoperative helbredsstatus og opnå sammenlignelighed til brug i outcome studier

ASA 1 Rask patient ASA 2 Mild systemisk sygdom - ingen funktionel indskrænkning ASA 3 Alvorlig systemisk sygdom - begrænset funktionel indskrænkning ASA 4 Alvorlig systemisk sygdom, som er konstant livstruende ASA 5 Moribund patient, som ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation

DECV 2003 2008 Charlson score 0 1-2 3+ ASA 1 147 (19%) 48 (13%) 3 (3%) 2 462 (61%) 190 (49%) 50 (47%) 3 139 (18%) 141 (36%) 48 (45%) 4 2 (0.3%) 6 (1.5%) 5 (5%) 5 1 (0.1%) 1 (0.3%) 0

Samlet overlevelse Foreløbige analyser DECV

Foreløbige analyser DECV

DECV 2003 2008 1-års MRR -justeret Cardia Esophagus Ventrikel ASA 1 reference reference reference 2 0.93 (0.55;1.55) 1.09 (0.46;2.60) 0.53 (0.30;0.95) 3 1.39 (0.79;2.42) 1.93 (0.81;4.62) 0.72 (0.38;1.36) 4 6.51 (2.09;20.22) 6.08 (1.53;24.22) 3.43 (0.65;17.96) Charlson score lav reference reference reference medium 1.17 (0.82;1.66) 1.00 (0.59;1.69) 0.79 (0.49;1.26) høj 1.11 (0.61;2.03) 1.07 (0.40;2.83) 1.28 (0.64;2.55)

Spørgsmål Har cancer patienter med komorbiditet et højere stadie på diagnosetidspunktet?

Foreløbige analyser DECV

Esophagus + Cardia 1-års overlevelse Stadie I Stadie II Stadie III Stadie IV Charlson 0 90 % 85% 70% 54% Charlson 1-2 90 % 76% 66% 68% Charlson 3+ 93 % 67% 60% 43% Foreløbige analyser DECV

Spørgsmål Får cancer patienter med komorbiditet en mindre effektiv behandling? eller tåler de den givne behandling dårligere måske fordi behandlingen påvirker forløbet af deres komorbiditet? Men få danske data kliniske kvalitetsdatabaser

Kræft og komorbidtet