Politiets virksomhedsplan 2015. Politiets virksomhedsplan



Relaterede dokumenter
RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

1 Strategi for Danmarks Domstole Indsatser 2011

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

Strategi for kommunikation

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI Januar 2011

Strategi Lars Stevnsborg

og resultatplan for politiet

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

ATP s digitaliseringsstrategi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for. Fyns Politi

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

Slagelse Kommunes Personalepolitik

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

POLITIETS OG ANKLAGEMYNDIGHEDENS STRATEGI

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi

Mål- og resultatplan

Frederiksberg Kommunes HR-strategi

Anklagemyndighedens mål 2009

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

SAMARBEJDSPLAN KREDSRÅDET 2012

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2017

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

og resultatplan for politiet

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2018

Kanalstrategi

Virksomhedsgrundlag. Specialområde Hjerneskade 2014/2015. Psykiatri og social. Specialområde Hjerneskade

STRATEGI VI ER TIL FOR BORGERNE NORDSJÆLLANDS

HR-strategi En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling

REFERAT AF MØDE I KREDSRÅDET FOR KØBENHAVNS POLITIKREDS DEN 7. DECEMBER 2015 PÅ POLITIGÅRDEN

Rådhus Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

STRATEGI NORDSJÆLLANDS

SAMARBEJDSPLAN 2013 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Digitaliseringsstrategi

Mål- og resultatplan

strategi for Hvidovre Kommune

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2017

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Allerød Kommune Job- og personprofil for it-chef

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE SKANDERBORG MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

Et styrket politi. Et tryggere Danmark. Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i

2 vicedirektører til Udlændingestyrelsen

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Bornholms Politi

Mission og vision 2. Politiets kerneopgaver 3

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN

Til direktionen KFF. Sagsnr Kommissorium for Borgerkontakt og Digital Innovation. Dokumentnr.

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

STRATEGI SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS

Domstolsstyrelsens handlingsplan for 2003.

Geodatastyrelsens strategi

Digitaliseringsstrategi

Familiecentrets virksomhedsplan

Titel: Gribskov Kommune Kanal- og servicestrategi Resumé:

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Nedenfor følger en beskrivelse af pejlemærkerne for den fortsatte udvikling af sundhedsordningen samt tilpasningerne i den forbindelse.

Udviklingsstrategi Udviklingsstrategi 2016

Politiets virksomhedsplan 2014

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Facilities Management i. DFM-konferencen 2007: Facilities Management - for mennesker Vejle den 2. februar 2007, kl til kl. 12.

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

HOLBÆK KOMMUNE JOB- OG PERSONPROFIL FOR AFDELINGSLEDER TIL HR OG ARBEJDSMILJØ JANUAR 2016

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

indsats for at beskytte ofre mv. Nyt kapitel

Psykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Det samlede antal årsværk er på ca. 165, hvoraf ca. 75 er indtægtsdækkede stillinger.

Center for Social og sundhed justeret organisering 2016

Job og personprofil for skolechef

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl på Århus Købmandsskole

Mål og resultatstyring i den offentlige sektor. Kursusnr

Job- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune

Holmstrupgård. Retningslinje for Ledelse. Virksomhedsplan

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Fødevareministeriets personalepolitiske paraply

Politik for unges uddannelse og job

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Samarbejdsplan Politi og kommuner i Nordsjælland

Driftsaftale Socialområdet

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave

Politiets møde med borgerne

Transkript:

Politiets virksomhedsplan 2015 Politiets virksomhedsplan 2015

Indledning Som andre offentlige virksomheder står politiet over for en række udfordringer, som vi skal imødegå i forhold til at fastholde en god og effektiv opgavevaretagelse. Det handler blandt andet om et kriminalitetsbillede, der bliver stadig mere komplekst og krævende som følge af globaliseringen og ny teknologi samt stigende krav til samspil og kommunikation med borgere og samarbejdspartnere via digitale kanaler. Vi må forvente at skulle løse udfordringerne med de samme eller færre ressourcer. Vi arbejder i politiet løbende på at håndtere vores udfordringer og på at indfri forventningerne til os. Hvert år igangsætter vi derfor strategiske indsatser rettet mod at udvikle vores virksomhed. Det gør vi med udgangspunkt i politiets og anklagemyndighedens koncernstrategi, hvor vi har udstukket en række mere langsigtede pejlemærker for vores prioriteringer i årene 2011-2015. Politiets virksomhedsplan giver et overblik over de strategiske indsatser, som vi har prioriteret skal gennemføres i 2015. Indsatserne er mere detaljeret fastlagt i Rigspolitiets områders mål- og resultatplaner, hvor de konkrete leverancer fremgår samt i mål- og resultatplanerne for hele politiet og politikredsene. Vores strategiske indsatser er først og fremmest rettet mod at styrke løsningen af vores kerneopgaver. Vi fortsætter en række af de initiativer, som vi har prioriteret i de seneste år, og igangsætter nye kriminalitetsbekæmpende og forebyggende initiativer. Men vi iværksætter også indsatser inden for en række områder, der mere indirekte understøtter varetagelsen af vores kerneopgaver. Eksempelvis indsatser rettet mod at forbedre it-anvendelsen og styrke virksomhedsstyringen, så vi blandt andet får mere mobile it-redskaber og frigør ressourcer til kerneopgaverne. Ligeledes har vores indsatser på HR-området fokus på at understøtte resultatskabelse, trivsel og læring. effektivt og serviceorienteret politi samt understøtte, at vi kan imødegå vores strategiske udfordringer. Vores prioriteter for 2015 adresserer de væsentligste udfordringer, som er fastlagt i vores koncernstrategi. Det viser, at vi har et stærkt og strategisk fokus på at udvikle vores samlede virksomhed og opgavevaretagelse. Samtidig skal det sikre, at både politiet, borgere og virksomheder oplever, at vi målrettet imødegår vores udfordringer og samtidig forbedrer kvaliteten i vores ydelser. Udfordringer i politiets og anklagemyndighedens strategi 2011-2015 Mere komplekst og krævende kriminalitetsbillede som følge af blandt andet globalisering og ny teknologi. Det betyder, at vi hurtigt og fleksibelt skal kunne udvikle nye, innovative løsninger og sætte effektivt ind over for skift i kriminalitetsbilledet. Stigende forventningerne til løsningen af vores kerneopgaver også i forhold til forebyggelse, lokalt nærvær og service. Det stiller krav til et endnu større fokus på vores kerneopgaver og udfordrer os til nytænkning i den måde, vi arbejder med forebyggelse, service og de borgernære opgaver på. Stigende krav til samspil og kommunikation med borgere og samarbejdspartnere. En stor udfordring er derfor at udvikle vores tilgængelighed, servicekultur og direkte kommunikation, ligesom vi skal arbejde med at inddrage samarbejdspartneres viden og ressourcer i opgaveløsningen. Stigende økonomisk pres som følge af forventningerne til vores ydelser. Vi skal kunne levere flere og bedre resultater for færre eller de samme ressourcer. Det stiller krav til effektivisering og fornyelse. Større fokus på resultater fra politisk hold samt større frihed til selv at prioritere indsatser og ressourcer. Det stiller nye krav til den måde, vi indretter vores styring på. Vores ledelsesindsats skal afspejle de skærpede resultatkrav og udnytte de større frihedsgrader til selv at prioritere. Stigende krav til medarbejdere og ledere. Vi bliver udfordret på vores kompetencer, og vi skal kunne sikre en målrettet tilpasning og udvikling af kvalifikationer i hele vores organisation, så vi hele tiden har de rette kompetencer til at løse opgaverne. De strategiske indsatser i virksomhedsplanen skal blandt andet sikre grundlaget for, at vi opfylder vores overordnede mål om at være et moderne, innovativt, 2

Mere komplekst og krævende kriminalitetsbillede som følge af blandt andet globalisering og ny teknologi. Det betyder, at vi hurtigt og fleksibelt skal kunne udvikle nye, innovative løsninger og sætte effektivt ind over for skift i kriminalitetsbilledet. 1. Et stærkt beredskab 2. Rockere og bander 3. Særligt udsatte boligområder 4. Indbrud i privat beboelse 5. Omrejsende kriminelle 6. Effektiv indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet 7. It-kriminalitet 8. Økonomisk kriminalitet 9. Færdselssikkerhed 10. Udsendelse af afviste asylansøgere 11. Udarbejdelse af analyse af særlig kompleks, kredsoverskridende kriminalitet 12. Udarbejdelse af National Strategisk Analyse 2015-2020. 1. Et stærkt beredskab Vi vil styrke politiets evne til at reagere hurtigt og effektivt, når større, uvarslede hændelser gør det nødvendigt med en stærk politimæssig tilstedeværelse. Vi har analyseret beredskabsområdet og besluttet, at der i de næste 1-2 år skal være særligt fokus på at styrke politiets evne til at håndtere større hændelser, hvor menneskeliv er på spil, hvad enten hændelserne er natur- eller menneskeskabte. Styrkelsen vil navnlig ske ved opstilling af tværgående mindstekrav til kompetencer og rutine hos nøglemedarbejdere i politikredsenes beredskabsenheder, der følges op af en omfattende uddannelsesindsats rettet mod alle medarbejdere i beredskabet. Men indsatsen skal også rettes mod at styrke evnen til hurtigst muligt at bringe patruljer med særlige kompetencer og udrustning frem til de steder, hvor alvorlige hændelser udspiller sig. I forlængelse heraf vil vi i 2015 have fokus på planlægning og gennemførelse af aktiviteter, der sikrer det videre arbejde med implementeringen af SINE Services, som skal medvirke til at effektivisere kommunikationen, koordinationen og samarbejdet mellem beredskaberne. 2. Rockere og bander Vi vil fortsat fastholde et stærkt fokus på rocker- og bandemedlemmer og den kriminalitet, som de begår, herunder sikre en kontinuerlig stærk retshåndhævende indsats mod den hårde kerne af bandemedlemmer og en fortsættelse af den målrettede forebyggende indsats. Vi vil fortsat sætte massivt og bredt ind over for de rocker- og bandegrupperinger, der gennem deres kriminalitet og indbyrdes konflikter og opgør skaber utryghed i befolkningen. I 2015 vil vi med udgangspunkt i regeringens rockerog bandepakke Fast greb om banderne fortsætte indsatsen rettet direkte mod de kriminalitetsudøvende aktører, herunder de toneangivende bagmænd. I 2015 vil vi herudover i høj grad have fokus på at gennemføre forebyggende tiltag, som skal hindre tilgangen til rocker- og bandemiljøerne. Vi skal således søge at hindre potentielle unges tilgang til rocker- og bandegrupperingerne, og i samarbejde med andre myndigheder vil vi styrke exit-arbejdet med henblik på at sikre, at de exitegnede rocker- og bandemedlemmer tilbydes de rette muligheder for at træde ud af det kriminelle miljø. 3. Særligt udsatte boligområder Vi vil nedbringe kriminaliteten samt være med til at øge den oplevede tryghed i de særligt udsatte boligområder ved at gennemføre indsatser med udgangspunkt i lokale analyser, og under inddragelse af boligområdernes beboere og andre relevante interessenter. Vi vil i 2015 fortsætte den intensiverede indsats i de særligt udsatte boligområder med særligt fokus på at nedbringe kriminalitet og uro, så det bliver mere trygt at bo i områderne. Indsatsen har også til formål at forebygge, at især børn og unge begår kriminalitet eller får tilknytning til det utryghedsskabende og kriminelle miljø. Vores indsats tager afsæt i handlingsplanen Ghettoen tilbage til samfundet fra oktober 2010, og vi vil inddrage resultaterne af de målinger, vi foretager af 3

trygheden blandt beboerne i de særligt udsatte boligområder. Resultaterne fra tryghedsindekset for 2014 vil således indgå i de analyser, som skal danne grundlag for vores indsatser i boligområderne i 2015. 4. Indbrud i privat beboelse Vi vil fortsætte den ekstraordinære landsdækkende, forebyggende og efterforskningsmæssige indsats mod indbrud i privat beboelse og hæleri. Vi vil målrette og styrke indsatsen for at få nedbragt antallet af indbrud yderligere. Det vil ske gennem en styrket analytisk indsats, der nærmere skal belyse indbrudskriminalitetens struktur, herunder i forhold til almindelige borgere, der aftager tyvekoster, indbrudstyve, omrejsende kriminelle og de bagmænd, som står bag den mere organiserede indbrudskriminalitet. Politiets indsats i bekæmpelsen af indbrudskriminalitet og hæleri kan ikke stå alene. Vi vil derfor fortsat øge inddragelsen af borgerne og relevante samarbejdspartnere i vores arbejde med at forebygge og bekæmpe indbrud og hæleri. 5. Omrejsende kriminelle Vi vil gennem fokuserede indsatser i politikredsene forebygge og bekæmpe kriminalitet begået af udlændinge, der udøver berigelseskriminalitet, mens de rejser rundt i Danmark og andre lande. Organiseret berigelseskriminalitet begået af omrejsende udlændinge, der kommer til Danmark udelukkende for at berige sig ved kriminalitet, udgør et stigende problem. For at sikre en målrettet bekæmpelse af omrejsende kriminelle, vil vores indsats i 2015 i højere grad rette sig mod de enkelte, omrejsende kriminelle, uafhængigt af hvilken form for berigelseskriminalitet, de begår. Vi vil i 2015 styrke moniterings- og analyseindsatsen for at få et godt analysebaseret grundlag til at gribe ind over for den enkelte kriminelle udlænding og over for grupper af kriminelle udlændinge, og for at indsatsen hurtigt og fleksibelt kan målrettes efter det aktuelle trusselsbillede. Samtidig vil vi fastholde et tæt samarbejde med vores internationale samarbejdspartnere. 6. Effektiv indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet Vi vil have et stærkt fokus på at forhindre at danske statsborgere og herboende udlændinge rekrutteres til at deltage i væbnende konflikter i udlandet. Hjemvendte foreign fighters det vil sige danske statsborgere og herboende udlændinge, der rejser til udlandet for at tilslutte sig militante oprørsbevægelser og deltage i væbnet kamp fra konflikten i Syrien og Irak har en væsentlig betydning for trusselsniveauet i Danmark. Vi vil derfor have et stærkt fokus på at forhindre at danske statsborgere og herboende udlændinge rekrutteres til at deltage i væbnende konflikter i udlandet. Denne indsats skal ske med udgangspunkt i et lovforslag, som regeringen har fremsat om ændring af pasloven, udlændingeloven og retsplejeloven. Lovforslaget vil give politiet mulighed for at nægte at udstede pas eller inddrage et allerede udstedt pas og meddele et udrejseforbud til danske statsborgere, som eksempelvis mistænkes for at ville tilslutte sig kampene i Syrien og Irak. Lovforslaget kan endvidere have opholdsretlige konsekvenser for herboende udlændinge, hvis de deltager eller har deltaget i væbnede konflikter i udlandet. 7. It-kriminalitet Vi vil markant styrke og udbygge indsatsen i forhold til efterforskning af itkriminalitet. Dette skal særligt ske gennem øget kapacitet og kompetenceløft i såvel Rigspolitiet som i politikredsene samt ved et styrket strategisk og teknologisk fokus på it-kriminalitet. It-kriminalitet er et kriminalitetsområde, der i de seneste år har været stærkt stigende. Denne kriminalitet rammer både borgerne i deres hverdag og kan udgøre en reel trussel mod væsentlige samfundsinteresser. For at sætte stærkere ind over for it-kriminalitet blev der i 2014 etableret et Nationalt Cyber Crime Center (NC3) i Rigspolitiet, som har ansvaret for tilsyn med og understøttelse af 4

politikredsenes bekæmpelse og forebyggelse af it-kriminalitet. Centeret skal blandt andet yde bistand til politikredsene til efterforskningen, når sagerne kræver særlig it-mæssig ekspertise, rutine eller udstyr. I 2015 vil vi forbedre den faglige, teknologiske og uddannelsesmæssige understøttelse af politikredsenes arbejde med it-kriminalitet gennem tilførsel af flere ressourcer, styrkelse af kompetencer og teknologiinvesteringer. Samtidig skal politikredsenes kapacitet til at håndtere it-kriminalitet styrkes, ligesom indsatsen skal koordineres i samarbejde med andre offentlige og private virksomheder og myndigheder. 8. Økonomisk kriminalitet Politiet og anklagemyndigheden vil i 2015 udbygge den målrettede indsats i forhold til straffesager om økonomisk kriminalitet og fastholde et stærkt fokus på behandlingen af disse sager. De hidtidige initiativer i politiet og anklagemyndigheden vedrørende behandlingen af sager om økonomisk kriminalitet har på en række punkter medført et stærkere fokus på behandlingen af disse sager, og sagsproduktionen er blevet forbedret, når det gælder antallet af tiltaler. Politiet og anklagemyndigheden står imidlertid fortsat over for betydelige udfordringer på dette kriminalitetsområde. Eksempelvis er beholdningen af gamle sager fortsat ganske stor i de fleste politikredse, og der er væsentlige udfordringer, når det gælder sagsbehandlingstiden i sager om økonomisk kriminalitet, herunder i milepælssagerne om økonomisk kriminalitet. Politiet og anklagemyndigheden vil derfor i 2015 udbygge den målrettede indsats i forhold til straffesager om økonomisk kriminalitet, så der fastholdes et stærkt fokus på behandlingen af disse sager og sikres en målrettet, effektiv og kvalificeret behandling af straffesager om økonomisk kriminalitet. Der vil ske en styrkelse af politiets og anklagemyndighedens indsats i forhold til prioritering, ressourcer og kompetencer, så det bl.a. sikres, at der i politikredsene afsættes de nødvendige ressourcer til behandling af sager om økonomisk kriminalitet, herunder fremdrift i milepælssagerne. 9. Færdselssikkerhed Vi vil gennem et effektivt kontroltryk på vejene medvirke til fortsat at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Politiets færdselsindsats har til formål at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken og skabe en tryg trafik, hvor færdselsreglerne bliver overholdt. Derfor skal færdselsindsatsen med et analytisk udgangspunkt finde sted der, hvor den lokalt giver den største færdselssikkerhedsmæssige virkning, og blandt andet være rettet mod høj hastighed, spirituskørsel og kørsel i narkotikapåvirket tilstand, som er væsentlige grunde til ulykker i trafikken. I 2015 forstærker vi den automatiske hastighedskontrol markant gennem en firedobling af antallet af ATK-køretøjer og anskaffelse af moderne og mere effektivt måleudstyr. Samtidig vil vi fortsat gennemføre multi- og rutinekontroller og have fokus på de særlige trafikfarlige forseelser samt bekæmpelsen af ulovlig cabotagekørsel. Herudover vil vi frem mod 2016 arbejde på i højere grad at opstille lokale mål for færdselsindsatsen, således at målene fastsættes med afsæt i både de lokale færdselsanalyser og politiets færdselsstrategi. 10. Udsendelse af afviste asylansøgere Vi vil fortsætte den målrettede indsats i forhold til hurtig igangsætning af udsendelsesbestræbelserne, udsendelse af afviste asylansøgere og overførsler som led i Dublin-samarbejdet. Det er et overordnet mål for de involverede myndigheder at nedbringe sagsbehandlingstiden i hele asylforløbet, fra der indgives en ansøgning om asyl, til sagerne sluttes med en tilladelse eller en udsendelse af landet efter afslag på ansøgning om asyl. 5

Rigspolitiet har det primære ansvar for at udsende afviste asylansøgere, og har i 2014 haft betydeligt fokus på at effektivisere sagsbehandlingen. På trods af en betydelig stigning i antallet af ansøgere er det lykkedes at holde sagsbehandlingstiderne for den del af udsendelsesfasen, som politiet primært er ansvarlig for, nede. 11. Udarbejdelse af analyse af særlig kompleks, kredsoverskridende kriminalitet Vi vil styrke politiets og anklagemyndighedens evne og kapacitet til at monitere, analysere, efterforske og retsforfølge særlig kompliceret, kredsoverskridende kriminalitet. Det er en forudsætning i politireformen, at de nye politikredse har en størrelse, der gør det muligt for dem at håndtere alle sagstyper. Samtidig er politiet i stigende grad udfordret af kredsoverskridende kriminalitet, hvilket blandt andet har ført til etableringen af tværgående task forces og udlændingekontrolafdelinger. I 2015 skal der med udgangspunkt i en evaluering af de etablerede task forces og udlændingekontrolafdelinger gennemføres en analyse af politiets styring og organisering af monitering, analyse og efterforskning af særlig kompliceret, kredsoverskridende kriminalitet. Analysen skal komme med forslag til fremtidig organisering af politiets efterforskning af kompliceret og kredsoverskridende kriminalitet med henblik på at løse opgaven bedst muligt. 12. Udarbejdelse af National Strategisk Analyse 2015-2020 Vi vil kvalificere grundlaget for prioritering af politiets operative indsatser i de kommende år ved at udarbejde en national strategisk analyse. Der er generelt behov for at styrke politiets strategiske beslutningsgrundlag. Vi udarbejder derfor en national strategisk kriminalitetsanalyse 2015-2020, der skal være færdiggjort april 2015. Den nationale strategiske kriminalitetsanalyse skal kvalificere beslutningsgrundlaget for de kommende finanslovsforhandlinger og de følgende politifaglige prioriteringer ved at levere en fremadskuende, veldokumenteret analyse af kriminalitetsudfordringer og deres betydning for politiet. Stigende forventninger til løsningen af vores kerneopgaver også i forhold til forebyggelse, lokalt nærvær og service. Det stiller krav til et endnu større fokus på vores kerneopgaver og udfordrer os til nytænkning i den måde, vi arbejder med forebyggelse, service og de borgernære opgaver på. 13. Digitaliseringsstrategi/digitaliseringsanalyse 14. Forbedret administrativ og operativ mobilitet 15. POLARIS. 13. Digitaliseringsstrategi/digitaliseringsanalyse Vi vil udarbejde en samlet analyse af muligheder for og gevinster ved øget digitalisering. Vi skal styrke vores muligheder for at indfri potentialerne ved øget digitalisering og blive bedre til at koordinere arbejdet med digitalisering på tværs af projekter og vores organisation. Det gælder både i forhold til borgervendte løsninger eksempelvis selvbetjeningsløsninger, intern digitalisering, herunder mobil sagsbehandling og myndighedsvendt digitalisering såsom digital dataudveksling med andre myndigheder. I 2015 skal der etableres en fælles strategisk ramme for de mange fremtidige digitaliseringsprojekter og initiativer. Denne ramme skal både skabe overblik over initiativerne samt sikre en helhedsorienteret og mere målrettet tilgang til digitalisering i politiet. 14. Forbedret administrativ og operativ mobilitet Vi vil øge mobiliteten, så medarbejderne får bedre adgang til systemer og applikationer uanset tid og sted. 6

Medarbejdernes arbejdsplads skal være effektiv, tidssvarende og driftssikker. I 2015 vil vi have fokus på fortsat at øge mobiliteten, så medarbejderne får bedre adgang til systemer og applikationer uanset tid og sted. Samtidig skal arbejdspladsen i endnu højere grad kunne anvendes mobilt. Vi vil i løbet af 2015 tilbyde en ny klient (PC) platform, der giver yderligere mulighed for mobilitet. Derudover vil vi idriftsætte nye internt udviklede applikationer, som skal kunne understøtte mulighederne for etablering af mere effektive og mobile arbejdsgange i politiet. Vi har et strategisk afsæt for kommunikationsindsatsen, som understøtter forståelsen for og tilliden til politiets indsatser og prioriteringer samt sikrer, at den interne og eksterne kommunikation er kendetegnet ved sammenhæng, tydelighed og tilgængelighed. I 2015 vil vi forny vores kommunikationsstrategi og styrke formidlingen af politiets bidrag til tryghed og sikkerhed. Eksempelvis, hvordan nye trusler og øget kompleksitet forandrer kriminalitetsbilledet og kalder på nye løsninger, samarbejder og indsatser. Herudover vil vi styrke vores kommunikationsindsats gennem en række konkrete tiltag, herunder udvikling og implementering af nyt intranet og ny hjemmeside. 15. POLARIS Vi vil udarbejde en anskaffelsesstrategi for POLARIS-projektet og iværksætte den i 2015. POLARIS har til formål at understøtte politiets og anklagemyndighedens strategi ved at fremme muligheden for at levere vores arbejde med høj effektivitet, kvalitet og ensartethed, blandt andet gennem en modernisering og digitalisering af sagsbehandlingsprocesserne i politi og anklagemyndighed. I 2015 vil vi udarbejde en anskaffelsesstrategi for POLARIS-projektet. Stigende krav til samspil og kommunikation med borgere og samarbejdspartnere. En stor udfordring er derfor at udvikle vores tilgængelighed, servicekultur og direkte kommunikation, ligesom vi skal arbejde med at inddrage samarbejdspartneres viden og ressourcer i opgaveløsningen. 16. Bedre kommunikation 17. Bedre samarbejde i retssystemet. 16. Bedre kommunikation 17. Bedre samarbejde i retssystemet Vi vil bidrage til at styrke det tværgående samarbejde mellem Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, anklagemyndigheden og politiet, sådan at de opgaver, der griber ind i hinanden, kan varetages smidigt, effektivt og med størst mulig kvalitet. Vi har igangsat et arbejde med en række tværgående projekter, der er rettet mod at sikre en endnu bedre sammenhæng i opgavevaretagelsen mellem de store institutioner på Justitsministeriets område. I 2015 skal vi gennemføre de igangsatte analyser og projekter på området, som skal med irke til at skabe et mere elfungerende og effekti t samarbe de p t ærs af straffesagskæden. Stigende økonomisk pres som følge af forventningerne til vores ydelser. Vi skal kunne levere flere og bedre resultater for færre eller de samme ressourcer. Det stiller krav til effektivisering og fornyelse. 18. Professionel og effektiv styring af politiets indkøb 19. Serviceeftersyn af servicecentrene 20. Mere tid til kerneopgaverne. Vi vil forny vores kommunikationsstrategi og styrke kommunikationsindsatsen i 2015. 7

18. Professionel og effektiv styring af politiets indkøb Vi vil skabe grundlag for løbende og intelligente besparelser på indkøb på tværs af politiet samt sikre en bedre styring af vores indkøb. Det er vigtigt, at vi løbende frigør ressourcer, som vi kan anvende til nye strategiske initiativer eller til at imødegå et stigende aktivitetsniveau. Derfor skal vi i 2015 videreføre indsatsen for at optimere og effektivisere politiets indkøb. 19. Serviceeftersyn af servicecentrene Vi vil optimere opgaveløsningen i servicecentrene og dermed styrke borgerbetjeningen. Servicecentrene er borgernes primære indgang til politiet. De er både politiets ansigt udadtil og garant for kvalitet i første led i sagsprocessen. Derfor er det vigtigt at sikre, at servicecentrene leverer en borgerservice, der er effektiv og af en høj kvalitet. For at understøtte dette blev der i 2014 gennemført et serviceeftersyn af området. Dette førte til en række anbefalinger til optimering, som vil blive testet og implementeret i 2015. 20. Mere tid til kerneopgaverne Vi vil gennemføre en analyse, der kortlægger muligheder for at skabe forenklinger gennem forbedringer af arbejdsgange og mere klare og enkle regler og procedurer. Vi skal sikre, at vi anvender mest mulig af vores tid på at løse vores kerneopgaver. Derfor skal vi løbende arbejde med at skabe forenkling i form af bedre arbejdsgange og bedre it, ligesom tidskrævende regler og procedurer skal begrænses til det nødvendige, så vi bruger mindre tid på administrative opgaver og skaber et øget råderum til at løse vores kerneopgaver. I 2015 vil vi have fokus på gennemføre analyser med henblik på at udarbejde anbefalinger til konkrete forenklingstiltag, der kan lette politiets medarbejdere og ledere for nogle af de administrative opgaver, som vi i dag udfører som led i vores arbejde. Større fokus på resultater fra politisk hold samt større frihed til selv at prioritere indsatser og ressourcer. Det stiller nye krav til den måde, vi indretter vores styring på. Vores ledelsesindsats skal afspejle de skærpede resultatkrav og udnytte de større frihedsgrader til selv at prioritere. 21. Forbedret styring og fokus på resultatskabelse 22. Forberedelse af flerårsaftaleforhandlingerne. 21. Forbedret styring og fokus på resultatskabelse Vi vil styrke og forbedre kvaliteten af vores styring samt evnen til at levere resultater. Vi arbejder løbende på at udvikle og forbedre vores styringsgrundlag. Derfor vil vi i 2015 forsætte med at sætte særligt fokus på at forbedre kvaliteten af de data, vi anvender i virksomhedsstyringen og arbejdet med aktivitetsbaseret økonomistyring. Med henblik på at understøtte den videre implementering af aktivitetsbaseret styring i kredse og Rigspolitiet skal alle styringsniveauer have adgang til tilstrækkelig ledelsesinformation. For at styrke den strategiske styring og understøtte resultatskabelsen i politiet og anklagemyndigheden har vi i 2014 fastlagt en vision og en række pejlemærker for den fortsatte udvikling af mål- og resultatstyringen. Implementeringen skal ske ved at udvide det lokale styringsmæssige råderum til politikredsene, sikre en stærk eksekvering af de prioriterede strategiske mål og et større ledelsesmæssigt fokus på udviklingen af kredsene og områderne i Rigspolitiet. Indfasningen af pejlemærkerne for mål- og resultatstyring vil ske over et par år, hvor der skal udarbejdes koncepter for de lokale strategier, for processer, der understøtter en løbende strategisk dialog og for en helhedsorienteret performancevurdering til brug for udmøntning af resultatløn. Herudover er det vigtigt, at politikredsene og Rigspolitiet får tid til at styrke de nødvendige analytiske og strategiske kompetencer. 8

22. Forberedelse af flerårsaftaleforhandlingerne Vi vil sikre et solidt fundament for drøftelserne af en kommende flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. Politiets nu ærende økonomiske rammer er fastlagt i Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2012-2015 fra den 15. no ember 2011 og udløber således med udgangen af 2015. Der skal derfor i 2015 igangsættes og gennemføres et analysearbejde med henblik på at forberede grundlaget for en ny politisk aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi fra og med 2016. Der skal i den forbindelse gennemføres analyser, der skal skabe et godt grundlag for drøftelserne af en kommende aftale, herunder analyser, som kan understøtte den fremadrettede forbedring af vores kerneopgaver og effektivisering af virksomhedsstyringen. UDFORDRING VI Stigende krav til medarbejdere og ledere. Vi bliver udfordret på vores kompetencer, og vi skal kunne sikre en målrettet tilpasning og udvikling af kvalifikationer i hele vores organisation, så vi hele tiden har de rette kompetencer til at løse opgaverne. 23. Forbedret styring og fokus på resultatskabelse 24. Performance, trivsel og sygefravær 25. Udvikling af stabsfunktionen. 23. Professionel ledelse Vi vil sikre, at organisationen arbejder aktivt ud fra ledelsesgrundlaget i hverdagen, og at kvaliteten af ledelse er forbedret i forhold til 2014. Det ledelsesgrundlag, som er indført i politiet gennem de seneste år, sikrer et fælles sprog om ledelse, som øger bevidstheden om, hvad der forventes og kræves af lederne i den daglige ledelsesfunktion. Ledelsesgrundlaget har skabt et solidt fundament for forandring i forhold til at sikre bedre og endnu mere professionel ledelse i politiet. I 2015 vil vi fortsat have fokus på implementeringen af politiets ledelsesgrundlag. Vi vil i den forbindelse iværksætte yderligere tiltag til at understøtte lederne i de nye roller, herunder sikre, at organisationen arbejder aktivt ud fra ledelsesgrundlaget i dagligdagen, og at kvaliteten af ledelse er forbedret i forhold til 2014. I dette arbejde ligger ligeledes et fortsat fokus på at fastholde og udvikle en god og solid sammenhængskraft på og mellem de enkelte ledelsesniveauer. 24. Performance, trivsel og sygefravær Performance Vi vil sikre et fortsat fokus på at udvikle en performancekultur, der understøtter resultatskabelse, motivation, trivsel og læring. Politiet skal udvikle en performancekultur, der understøtter resultatskabelse, trivsel og læring. I den sammenhæng skal der være fokus på at styrke ledernes evne til at sætte retning, herunder nedbryde strategier og mål, så de giver mening for medarbejderne i den daglige opgavevaretagelse. Samtidig skal vi understøtte, at lederne har viden og redskaber, så de forstår og formår at motivere og udvikle medarbejderne samt håndtere utilfredsstillende performance. I 2015 vil vi fortsætte de organisationsudviklingstiltag, der blev indledt herunder særligt igangsætte initiativer, der kan understøtte ledelseskraft og motivation. Trivsel og sygefravær Vi vil understøtte engagement og trivsel i politiet. Politiet skal fortsat være en attraktiv og udviklende arbejdsplads. Derfor vil vi i 2015 gennemføre initiativer, der medvirker til at sikre, at vi både har et stærkt fokus på den generelle trivsel i politiet, og at vi arbejder for at forebygge og nedbringe sygefravær. 9

25. Udvikling af stabsfunktionen Vi vil sætte øget fokus på stabenes arbejde med at skabe værdi for den samlede opgavevaretagelse i kredsene. Politikredsenes stabe løser en lang række væsentlige opgaver. I 2015 skal der fastlægges et koncept indeholdende et nationalt målbillede for stabe. Med udgangspunkt i det nationale målbillede for stabe skal der udarbejdes anbefalinger, der kan understøtte stabenes arbejde med skabe værdi for den samlede opgavevaretagelse i politikredsen. I 2015 skal samtlige politikredse således fastlægge en handlingsplan for deres stabs opgavevaretagelse og udvikling understøttet af konkrete fokusområder og klare udviklingsmål. Formålet med projektet er at understøtte, at politi og anklagemyndighed bliver kendetegnet ved en sikkerhedskultur, der afspejler en ansvarsbevidst og loyal adfærd, som værner om informationssikkerheden og derigennem styrker tilliden og trygheden til os som myndighed. Endvidere skal projektet understøtte en ansvarlig adfærd og professionalisme omkring informationssikkerhed, der sikrer et effektivt og kvalitetsbevidst arbejde, og dermed understreger vores profil som en troværdig samarbejdspartner. SAFE projektet omhandler fire delprojekter: Fysisk sikring, it, retningslinjer og procedurer samt kultur og organisation. Vi vil i 2015 forankre de fire delprojekter organisatorisk i Rigspolitiets forretningsområder samt udarbejde en indstilling med udgangspunkt i fire business cases fra de berørte forretningsområder. Understøttende og forudsætningsskabende indsatser Politiet igangsætter også en række initiativer, der er kendetegnet ved at være bredt rettet mod at understøtte den samlede opgavevaretagelse og skabe fundamentet for den videre udvikling af politiets virksomhed. Disse indsatser er i 2015 særligt rettet mod at forbedre sikkerheden på en lang række områder, herunder styrke it-sikkerheden. Herudover skal der i 2015 påbegyndes et arbejde med at forny og standardisere politiets it-infrastruktur, der er en helt grundlæggende forudsætning for, at vi fremover kan anvende it effektivt i politiet. 26. SAFE-projektet 27. Udvikling af en ny sikkerhedsmodel 28. Styrket it-sikkerhed 29. Modernisering af infrastruktur og applikationer. 26. SAFE projektet Vi vil understøtte, at politi og anklagemyndighed har en sikkerhedskultur, der afspejler en ansvarsbevidst og loyal adfærd, som værner om informationssikkerheden og styrker tilliden og trygheden til os som myndighed. 27. Udvikling af ny sikkerhedsmodel Vi vil udarbejde oplæg til en ny sikkerhedsmodel, der introducerer en niveauinddelt sikkerhedsstruktur i forhold til personer, data og geografi. Det øgede behov for en mere fleksibel tilgang til data og services kræver en grundlæggende ændring af vores nuværende sikkerhedsmodel ikke kun i forhold til klassificering af data og systemer, men også i forhold til den overvågning og monitorering, der skal udvikles for, at målet om mere mobilitet kan opnås. Der er derfor behov for udvikling og implementering af en ny sikkerhedsmodel med henblik på introduktion af en niveaudelt model og en helt ny datasikkerhedskultur. Det betyder, at man i fremtiden skal kunne tildele forskellige rettigheder efter hvem og hvordan data tilgås. 28. Styrket it-sikkerhed Vi vil gennemføre samtlige aktiviteter i handlingsplan for opfølgning på Rigsrevisionens it-sikkerhedsrevision i løbet af 2015 og i henhold til tidsplanen. Sikkerhedsniveauet for politiets it-systemer og data skal være tidssvarende. I 2015 vil vi i henhold til strategieftersynet og den dertil knyttede handlingsplan 10

gennemføre en række aktiviteter med henblik på at styrke it-sikkerheden. Herudover vil vi have særligt fokus på at følge op på Rigsrevisionens itsikkerhedsrevision og gennemføre de herunder planlagte aktiviteter. 29. Modernisering af infrastruktur og applikationer Der er behov for udviklingen af en ny strategisk tilgang til driftmiljøet med fokus på langsigtede bæredygtige løsninger samt behov for udarbejdelsen af en flerårig fornyelsesplan for de strategiske systemer, der ikke håndteres af PO- LARIS-projektet. Der er behov for en ny strategisk tilgang til udvikling af it-driftsmiljøet, hvis vi skal kunne følge den teknologiske udvikling. Samtidig skal der være fokus på implementeringen af langsigtede bæredygtige løsninger og etableringen af en moderne og omkostningseffektiv infrastruktur. Driftsfunktionen håndterer mange forskellige systemer på mange forskellige platforme for hele forretningen. Mange af systemerne er i dag dyre, svære og komplicerede at drifte, supportere og integrere samt tillige svære at flytte. I 2015 vil vi udarbejde en flerårig plan for moderniseringen af de strategisk vigtigste systemer, som ikke håndteres af POLARIS-projektet. 11