KonjunkturNYT - uge 3 6. ust 1. ust Danmark Fald i industriproduktionen i juni Firmaernes samlede salg faldt i juni Fald i dankortomsætningen i juli Fald i det påbegyndte byggeri i. kvartal Stigning i eksporten i juni Stort overskud på betalingsbalancen i juni Lidt færre varslede afskedigelser i juli Højere forbrugerprisinflation i juli Lille fald i antallet af tvangsauktioner i juli Lille fald i antallet af konkurser i juli Internationalt USA: Ledigheden og erhvervstilliden i servicesektoren steg Japan: Industriproduktionen steg Kina: Fald i inflationen og stigning i industriproduktionen Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Japan: Bank of Japan fastholder den pengepolitiske rente Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk
Side af 1 DANSK KONJUNKTURNYT Fald i industriproduktionen i juni Industriproduktionen faldt med godt 1¾ pct. i juni i forhold til maj (sæsonkorrigeret), jf. figur 1.1. Set over det seneste års tid har industriproduktionen generelt været vigende, og det gennemsnitlige niveau for industriproduktionen i første halvår er lavere end samme periode sidste år. Sammenlignes andet kvartal med første kvartal faldt industriproduktionen med 1⅓ pct. Omsætningen i industrien (løbende priser, ekskl. værfter mv., sk) var i andet kvartal uændret i forhold til første kvartal, hvilket afspejler en stigning i hjemmemarkedsomsætningen, mens omsætningen på eksportmarkedet faldt. Omvendt viste statistikken for udenrigshandel en fremgang i eksporten af industrivarer i andet kvartal. Ifølge Danmarks Statistik var det især eksporten af vindmølledele, der var årsagen til stigningen i eksporten af industrivarer. Statistikken for industriproduktionen viste også en stigning i omsætningen til eksportmarkedet i investeringsgodeindustrien, der indeholder produktion af vindmøller. Ordreindgangen (løbende priser) faldt fra maj til juni. Traditionelt er der store udsving i ordreindgangen, og et 3-måneders glidende gennemsnit viser tilbagegang på både eksport- og hjemmemarkedet, jf. figur 1.. Sammenlignes de tre seneste måneder (april-juni) med de tre forudgående var der et fald i ordreindgangen på 3½ pct. Figur 1,1 Industriproduktion Figur 1. Ordreindgangen (3 mdr. glidende gns.) Indeks =1 Indeks =1 16 16 1 1 1 1 1 1 9 9 1 1 9 8 9 8 8 8 8 6 7 8 9 1 Industriens produktionsindeks 3 mdr. glidende gns. af produktionsindeks 8 6 6 7 8 9 1 Eksportmarkedet Hjemmemarkedet Anm. Ordreindgangen i figur 1. er for industri ekskl. fremstilling af skibe og andre transportmidler. Omsætningen i de virksomheder, som indgår i ordrestatistikken, udgør ca. halvdelen af industriproduktionen. 6
Side 3 af 1 Firmaernes samlede salg faldt i juni Firmaernes samlede salg faldt med godt 3¾ pct. fra maj til juni efter en stigning måneden før på knap 1½ pct., jf. figur 1.3. Faldet i juni afspejler både en nedgang i firmaernes indenlandske salg og deres eksport 1. Man skal dog være opmærksom på, at der ifølge Danmarks Statistik er større usikkerhed ved tallene i sommermånederne end i den resterende del af året som følge af forsinkede indberetninger. I andet kvartal er firmaernes samlede salg faldet med godt ½ pct. i forhold til første kvartal. Det afspejler et fald i det indenlandske salg, mens omsætningen til eksportmarkederne har været omtrent uændret. Branchen handel og transport, som udgør godt pct. af eksporten i momsstatistikken, har oplevet en fremgang på 1 pct. i eksporten, hvilket stemmer godt overens med statistikken for udenrigshandel med tjenester. Et 3-måneders glidende gennemsnit viser også et fald i det indenlandske salg, mens der har været fremgang i eksporten, jf. figur 1.. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes samlede salg. Deflateres med prisindekset for industriens omsætning eller forbrugerprisindekset faldt det samlede salg med 3 pct. fra første kvartal til andet kvartal. Firmaernes samlede køb faldt med godt 1½ pct. i de seneste tre måneder i forhold til de forudgående tre måneder. Figur 1.3 Firmaernes salg i alt Figur 1. Firmaernes salg, 3-mdrs glidende gennemsnit Indeks =1 Indeks =1 9 9 1 1 8 8 1 1 6 6 13 13 3 3 1 1 9 9 6 7 8 9 1 Firmaernes salg i alt 3. mdr. glidende gennemsnit 8 8 6 7 8 9 1 Samlet Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet som et residual. 1 Beregnes som forskellen mellem Danmarks Statistiks opgørelse af samlede salg og indenlandsk salg
Side af 1 Fald i dankortomsætningen i juli Ifølge Nets faldt dankortomsætningen med knap ½ pct. på månedsbasis i juli, efter en omtrent uændret dankortomsætning i juni (egen sæsonkorrektion). Efter en markant stigning fra oktober sidste år til marts i år, har dankortomsætningen været vigende de seneste måneder, jf. figur 1.. Dankortomsætningen lå i juli 3 pct. højere end i tilsvarende måned sidste år (egen sæsonkorrektion). Deflateres dankortomsætningen med forbrugerprisindekset er omsætningen i juli steget med ¾ pct. i forhold til juli sidste år. De seneste år har der været en kraftigere stigning i dankortomsætningen end i Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks, jf. figur 1.6. Det skal blandt andet ses i lyset af, at der er en tendens til, at en stigende del af transaktioner udføres med dankort, samt at dankortomsætningen dækker områder ud over detailomsætningen, herunder blandt andet bilkøb og tjenesteydelser. Figur 1. Dankort- og detailomsætning (sk), 3-mdrs. glidende gennemsnit, indeks Figur 1.6 Årlig vækst i privatforbrug, dankortomsætning og detailomsætning Indeks (jan. 7=1) Indeks (jan. 7=1) 1 1 1 1 9 9 7 8 9 1 Pct. Pct. (å/å) (å/å) 1 1 8 8 6 6 - - - - -6-6 1 3 6 7 8 9 1 Dankortomsætning Detailomsætningsindeks Dankort (deflateret) Detailomsætning Privatforbrug (NR) Anm.: I figur 1.6 viser søjlen for årsvækst i dankortomsætning og detailomsætning i niveauet i januar til juli (januar til juni for detailomsætningen) i forhold til gennemsnitsniveauet i. Kilde: Nets, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Side af 1 Fald i det påbegyndte byggeri i. kvartal I. kvartal faldt det samlede påbegyndte byggeri med 1 pct. i forhold til første opgørelse for 1. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving. Både påbegyndelsen af erhvervs- og beboelsesbygninger faldt markant (hhv. ⅓ og 3 pct. (sæsonkorrigeret)) sammenlignet med første opgørelse kvartalet før, jf. figur 1.7 og figur 1.8. Det påbegyndte boligbyggeri toppede i 6 og faldt efterfølgende kraftigt i takt med, at prisboblen på boligmarkedet begyndte at briste i 7. Niveauet i. kvartal var knap 7 pct. lavere end i toppunktet i 6 og knap pct. under gennemsnittet fra 1999-. Det fuldførte beboelsesbyggeri steg derimod i. kvartal. Niveauet var knap 19 pct. (sæsonkorrigeret) højere i forhold til første opgørelse af forrige kvartal og pct. højere i forhold til første opgørelse i samme kvartal året før. Opgørelsen af byggeaktiviteten skal tages med forbehold grundet stor usikkerhed omkring datagrundlaget. Usikkerheden skyldes især forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Da forsinkelsesmønsteret til stadighed ændres, er det vanskeligt at korrigere for forsinkelsen og dermed at udarbejde en retvisende byggestatistik. Figur 1.7 Påbegyndt erhvervsbyggeri Figur 1.8 Påbegyndt beboelsesbyggeri 1. kvm 1. kvm.. 1. kvm 1. kvm 1.6 1.6 1.7 1.7 1. 1. 1. 1.1 8 1. 1.1 8 1. 1. 8 6 1. 1. 8 6 3 6 7 8 9 1 3 6 7 8 9 1 Seneste offentliggørelse Første offentliggørrelse Seneste offentliggørelse Første offentliggørelse Anm.: Figurerne viser både de første og de seneste offentliggjorte tal for at illustrere usikkerheden i de opdaterede tal over tid. Tallene fra første offentliggørelse antages derfor at være mere direkte sammenlignelige over tid. I alle figurerne er vist sæsonkorrigerede tal (egen sæsonkorrektion). Byggestatistikken udarbejdes månedligt, men offentliggøres kun kvartalsvis. Sæsonkorrektionen kan bevirke, at der for det seneste kvartal er forskel på det først offentliggjorte og det reviderede tal. Ved offentliggørelsen af. kvartal er der anvendt en ny estimationsmodel og en revideret og udvidet sæsonkorrektion. Det har betydet mindre revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede serie og større revisioner i de sæsonkorrigerede serier. Da der i figurerne benyttes egen sæsonkorrektion af serierne er revisionerne derfor af mindre betydning.
Side 6 af 1 Stigning i eksporten i juni Eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly mv.) steg med 1, pct. fra maj til juni efter et fald på 1, pct. måneden forinden. Importen af varer (samme definition) steg i samme periode med 1, pct. Overskuddet på handelsbalancen udgjorde,6 mia. kr. i juni. Der er ret betydelige månedlige udsving i udenrigshandlen selv efter sæsonkorrektion. Set over. kvartal som helhed er eksporten (ekskl. skibe og fly mv.) steget med,8 pct. i forhold til 1. kvartal, mens importen i samme periode er steget med 3, pct., jf. figur 1.9. Udviklingen i eksporten i. kvartal har i høj grad været båret af en stigning i handlen med maskiner undtagen transportmidler og forarbejdede varer. I begge varegrupper indgår blandt andet dele til vindmøller. Herudover bidrog især en stigning i eksporten af energi (brændsels og smørestoffer o.l.) til eksportfremgangen i perioden. Det skal ses i sammenhæng med en stigning i energieksporten til Sverige, hvorfra der også var en pæn stigning i energiimporten i. kvartal. Eksporten af tjenester (løbende priser) steg med 3, pct. i. kvartal, hovedsageligt på grund af en stigning i eksporten af søtransport, jf. figur 1.1. Det var især eksporten til ikke EU-lande, som steg i. kvartal, herunder særligt Kina. I samme periode faldt importen af tjenester med,3 pct. I Økonomisk Redegørelse, maj, forventes udviklingen i eksporten i at være afdæmpet. Samlet set forventes både eksporten af varer (ekskl. skibe og fly mv.) og eksporten af tjenester at vokse med 3,6 pct. (i værdier). I mængder skønnes en vækst på 1,1 pct. for vareeksporten (ekskl. skibe og fly mv.) og på 3,6 pct. for tjenesteeksporten. Figur 1.9 Udenrigshandlen med varer (ekskl. skibe og fly) Figur 1.1 Udenrigshandlen med tjenester (kvt.) 1 1 9 9 8 8 3 3 7 7 3 3 6 6 6 7 8 9 1 Eksport, 3 mdr. glid. gns. Import, 3 mdr. glid. gns. 6 7 8 9 1 Eksport Import Anm.: Udenrigshandlen er opgjort i værdier.
Side 7 af 1 Stort overskud på betalingsbalancen i juni I juni udgjorde overskuddet på betalingsbalancens løbende poster 1,3 mia. kr., hvilket er,6 mia. kr. mere end i maj. Overskuddet dækker over et plus på varebalancen, tjenestebalancen og løn- og formueindkomst på henholdsvis,8 mia. kr.,,8 mia. kr. og 7, mia. kr., jf. figur 1.. De løbende overførsler er fortsat i underskud med,3 mia. kr. Den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster viser et overskud set over året indtil videre på,7 mia. kr., hvilket er 7,1 mia. kr. lavere end i samme periode sidste år, jf. figur 1.. Det afspejler, at overskuddet på vare- og tjenestebalancen er faldet med 8,8 mia. kr. i forhold til samme periode sidste år, og at underskuddet på de løbende overførsler er forøget med, mia. kr. Derimod er overskuddet på løn- og formueindkomst,1 mia. kr. højere. Det stigende overskud fra løn- og formueindkomst skal ses i sammenhæng med en ret betydelig nettoformue over for udlandet. I Økonomisk Redegørelse, maj, skønnes et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 97, mia. kr. for som helhed. Figur 1. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur 1. Saldo på betalingsbalancens løbende poster 1 1 1 1 - - -1-1 8 9 1 Varer- og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster 1 9 8 7 6 3 1-1 - -3 87 89 91 93 9 97 99 1 3 7 9 År til dato Resterende måneder 1 9 8 7 6 3 1-1 - -3
Side 8 af 1 Lidt færre varslede afskedigelser i juli let af varslede afskedigelser faldt lidt i juli til omkring 9 personer, når der tages højde for sæsonudsving, jf. figur 1.13. I forhold til samme måned sidste år er antallet af varslinger stort set uændret. Som følge af sommerferien er tallet for juli forbundet med en betydelig usikkerhed, da antallet af faktiske varslinger altid har været lavt. let af varslinger er ikke en direkte indikator for udviklingen i ledigheden. Bruttoledigheden har været stigende de seneste måneder. Efter en længere periode med en del varslede afskedigelser i den offentlige sektor har der de seneste måneder ikke været varslet afskedigelser indenfor det offentlige. Figur 1.13 af varslede afskedigelser 1. personer 1. personer 6. 6..... 3. 3... 1. 1. 7 8 9 1 varslinger - faktisk varslinger - sæsonkorrigeret Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion.
Side 9 af 1 Højere forbrugerprisinflation i juli Forbrugerprisinflationen var,3 pct. i juli, jf. figur 1.1. Det er,1 pct.-point højere end måneden før, hvilket hovedsageligt afspejler udviklingen i prisen på brændstof samt beklædning og fodtøj. Fra juni til juli var forbrugerprisindekset uændret, jf. figur 1.1, og den højere inflation skyldes udviklingen i prisindekset året før (basiseffekt). Forbrugerprisinflationen renset for energi var også,3 pct. i juli, men de foregående to måneder bidrog energiinflationen til en lavere inflationstakt. Fra december 9 til april øgede energi derimod inflationen med i gennemsnit godt ½ pct.-point. Det er primært prisstigninger på husleje, fødevarer samt alkoholiske drikkevarer og tobak herunder afgifter der holder inflationen oppe. Nettoprisinflationen, som svarer til forbrugerprisinflationen fratrukket afgifter, var uændret på 1,6 pct. i juli. Det er ¾ pct.-point lavere end forbrugerprisinflationen. Den faktiske forbrugerprisinflation for juli er omtrent som lagt til grund i Økonomisk Redegørelse, maj. For som helhed skønnes en forbrugerprisinflation på, pct. Figur 1.1 Forbrugerprisinflation Figur 1.1 Forbrugerprisindeks Pct. Pct. Dec. = 1 Dec. = 1 1 1 13 13 3 3 1 1 1 1 6 7 8 9 1 99 D J F M A M J J A S O N D 9 1 Anm.: Prikkerne angiver de faktiske observationer, som er blevet tilgængelige siden vurderingen i Økonomisk Redegørelse, maj. 99
Side 1 af 1 Lille fald i antallet af tvangsauktioner i juli I juli var antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner på 3, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.16. Det er et fald på 1,8 pct. i forhold til juni, og en stigning på pct. i forhold til samme måned året før. Der er betydelige månedlige udsving i antallet af tvangsauktioner. Et tremåneders bagudrettet glidende gennemsnit viser en lille stigning i juli efter fald i maj og juni. Set i et historisk perspektiv er niveauet for tvangsauktionerne lavt og langt under niveauet fra starten af 199 erne, hvor det sæsonkorrigerede antal var på over 1. pr. måned, jf. figur 1.17. let af tvangsauktioner faldt i Region Hovedstaden og Region Sjælland, mens det steg i regionerne Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Den største stigning forekom i Region Nordjylland, hvor antallet af tvangsauktioner øgedes fra 18 i juni til 1 i juli. Figur 1.16 Bekendtgjorte tvangsauktioner Figur 1.17 Bekendtgjorte tvangsauktioner 6 6.. 1. 1. 3 3 1. 1. 1 1 6 7 8 9 1 8 8 9 9 1 Sæsonkorrigeret 3 mdr. gl. gns., sæsonkorrigeret 3 mdr. gl. gns., sæsonkorrigeret
Side af 1 Lille fald i antallet af konkurser i juli let af erklærede konkurser var i juli 8, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur 1.18. Det er et faldt på 3¼ pct. i forhold til juni. Set over perioden maj-juli steg antallet af konkurser med 9¼ pct. i forhold til den foregående tremåneders periode. Historisk set er antallet af konkurser stadig på et relativt højt niveau, jf. figur 1.19. I juli havde 3 pct. af de konkursramte virksomheder ingen ansatte, hvilket er mindre end i juni, hvor andelen var 6 pct. Den samlede beskæftigelse i de konkursramte virksomheder var på 1.197 fuldtidsansatte, hvilket er 1 pct. flere end i juni. De konkursramte virksomheder havde i juli en omsætning på 1,7 mia. kr., som er på niveau med juni. Den gennemsnitlige levetid for konkursramte virksomheder var 8,7 år i juli, hvilket er et år højere end gennemsnittet i juni, men på niveau med gennemsnittet for april og maj. Der var et fald i antallet af konkurser i alle branchegrupper i juli, med undtagelse af industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed og øvrige brancher, ex. uoplyste, hvor antallet steg. Den største ændring i antallet af konkurser fandt sted i handel og transport mv., som faldt fra 19 i juni til 7 i juli. let af konkurser faldt i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland, mens antallet steg i Region Syddanmark og Region Midtjylland. Figur 1.18 Erklærede konkurser og samlet beskæftigelse i konkursramte virksomheder Figur 1.19 Erklærede konkurser (3 mdr. gl. bagudrettet gnst., sk.) 6. 6 6. 1.6 3 1. 3 3 8 1 1 1 6 7 8 9 1 93 9 97 99 1 3 7 9 Konkurser (sk.) Samlet beskæftigelse, tremåneders gl. gnst. (h. akse)
Side af 1 INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Ledigheden steg med,1 pct.-point til 8,3 pct. fra juni til juli, jf. figur.1. Ledigheden har igennem første halvår af ligget relativt fladt. Beskæftigelsen steg med 163. personer, hvilket var den største månedlige stigning i fem måneder. Erhvervstilliden i servicesektoren, målt ved ISM-indikatoren, steg i juli, indeksenheder til indeks,6, jf. figur.. Indikatoren ligger fortsat over, men tæt på værdien, som markerer grænsen mellem stigende og faldende aktivitet. Figur.1 Ledighed, USA Figur. Erhvervstillid, USA Pct. af arbejdsstyrken 1. personer Indeks Indeks 6 7 7 1 8 6 6 6 6 6 - - -6-8 3 3 6 7 8 9 1-1. 3 7 8 9 1 3 Ændring i beskætigelsen (m/m), (h. akse) Ledighed Fremstilling Service Kilde: Reuters Ecowin. Japan Den endelige opgørelse af industriproduktionen i juni viste en stigning på, pct. i forhold til maj, jf. figur.3. Væksten er dermed oprevideret fra et fald på,1 pct. i den foreløbige opgørelse. Industriproduktionen udviser en del udsving fra måned til måned, og stigningen kom efter fald de forudgående to måneder. Årsvæksten var -, pct. i juni.
Side 13 af 1 Figur.3 Industriproduktion, Japan Figur. Inflation, Kina Indeks (jan. 8=1) Indeks (jan. 8=1) 1 1 1 1 9 9 9 9 8 8 8 8 7 7 7 7 6 6 6 6 6 7 8 9 1 Pct. (å/å) Pct. (å/å) 1 8 1 8 6 6 - - - - 6 7 8 9 1 Kilde: Reuters Ecowin. Kina Inflationen var 1,8 pct. i juli, hvilket er, pct.-point lavere end i juni, jf. figur.. Dermed fortsættes den faldende tendens, hvilket især kan tilskrives lavere prisstigninger på fødevarer. Industriproduktionen steg 9, pct. i juli (å/å), hvilket er den laveste årlige vækstrate siden foråret 9.
Side 1 af 1 RENTER, OLIEPRISER, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Bank of Japan s styrelsesråd besluttede på mødet den 9. ust at fastholde den pengepolitiske rente på,1 pct, jf. tabel 3.1. Olieprisen (i USD) er steget med næsten dollars siden sidste fredag og fortsætter dermed den seneste tids opadgående tendens, jf. figur 3.3. Tabel 3.1 Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag 1/8 sidste fredag 1/8 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a.: 3-md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.: -,1, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),1, pct.point Stat. 1-årig 1, -,1 pct.point Sverige (repo) 1,, pct.point Realkreditrenter 1 : Euroområdet (min. bid),7, pct.point Kort realkreditlån,16 -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån 3,3,3 pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Rente på 1-årige statsobligationer, pct. p.a.: Diskonto,, pct.point USA 1,69,13 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,8,7 pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland 1,,7 pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien 1,63,6 pct.point Rentespænd til Tyskland (pct.-point): Valutakurser : Kort (3-md.) -,16,1 pct.point USD/JPY 3 78,,13 pct. Langt (1-årigt) -,6 -,8 pct.point GBP/USD 16,37 -,3 pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 3, -,6 pct. OMXC (3/7-89 = 1) 9, 1,3 pct. Aktiekurser (kursindeks): USD, S&P 13,8 pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 8891 3,93 pct. EUR/DKK 7,, pct. Euroomr., Eurostoxx USD/DKK 6,68,66 pct. indeks 1,9 pct. SEK/DKK 9,1 1,1 pct. Storbritannien, FTSE 1 8 1, pct. NOK/DKK, 1,78 pct. GBP/DKK 96,1,6 pct. Oliepriser: JPY/DKK 7,7, pct. Brent (USD) 3,8 3,9 USD Effektiv kronekursindeks (198 = 1) 98,61 -,1 point Brent (DKK) 688 8, DKK 1) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med 1- og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af 3-årige realkreditrenter. ) X/Y betyder pris i valuta Y for 1 enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). 3) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank
Side 1 af 1 Figur 3.1 Pengepolitisk rente Figur 3. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. Pct.-point 7 6 3 1 1 3 6 7 8 9 1 USA Danmark Euroområdet 7 6 3 1, 3, 3,,, 1, 1,,, 1 nov 1 maj 1-årig, rentespænd (h.a.) 1-årig, dansk 1,,8,6,,, -, -, -,6 -,8-1, nov maj 3-mdr., rentespænd (h.a.) 3-mdr., dansk Kilde: Reuters Ecowin Figur 3.3 Rentespænd i forhold til Tyskland Figur 3. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point Euro Dollar 3 3 1 1-8 9 9 1 1 3 3 1 1-1 9 8 7 6 3 1 nov 1 maj nov maj 13 1 9 8 7 6 Italien Grækenland Spanien Portugal Irland Frankrig Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur 3. Udvalgte aktieindeks Figur 3.6 Udvalgte valutakurser USD/EUR USD/JPY 1 13 1 9 8 7 6 1 nov 1 maj nov maj 1 13 1 9 8 7 6,9,8,8,7,7,6,6 1 nov 1 maj nov maj 1 9 9 8 8 7 Eurostoxx OMX C Nikkei S&P Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse)