NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 28. september 2004 J.nr.: 03-33/700-0159 THA Afgørelse i sagen om etablering af en privat landingsbane, Ry Kommune. Ry Kommune har den 26. januar 2004 og 17. februar 2004 truffet afgørelse om, at 75 operationer (start eller landing) årligt på en mark på matr.nr. 3r og 3f Flensted By, Låsby, Ry Kommune, ikke krævede landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Fem naboer har påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet. Ansøgeren ansøgte oprindeligt om tilladelse til 200 operationer årligt, men ændrede senere ansøgningen til 75 operationer årligt. Ansøgeren foretog i 2002 ca. 200 start og landinger uden tilladelse. Landingsbanen ligger i det åbne land på en ejendom, der er noteret som landbrugsejendom. Banen er anlagt på en græsmark og er 600 m lang. Der står en vindpose på marken. I forbindelse med etableringen af landingsbanen blev der fjernet et dige i ca. 40 meters længde (ca. 75 m ifølge klagerne), og foretaget terrænregulering på ca. ½ meter i forhold til det omkringliggende terræn. Banen blev anlagt i 2002. Banen anvendes til privatflyvning og til servicering af kunder i forbindelse med ejerens virksomhed. Der er et fly (4 personers propel, type C 172) tilknyttet pladsen. Efter det oplyste har ansøgeren efterfølgende solgt den virksomhed, der ejer flyet, men flyet skal stadig benytte banen. Der vil ikke være tankanlæg på ejendommen, og påfyldning af brændstof vil foregå i Billund eller Tirstrup. Ansøgeren frafaldt i december 2003 ansøgning om opførelse af en hangarbygning.
2 Banen ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde landbrug, og er omfattet af regionplanretningslinie 1.6 om byggeri i landzone: Ny bebyggelse og anlæg i landzone skal placeres og udformes under hensyntagen til omgivelserne. Endvidere er banen omfattet af regionplanretningslinie 3.3 og 3.5 om generel grundvandsbeskyttelse og drikkevandsinteresser: I områder med særlige drikkevandsinteresser skal grundvandet i særlig grad beskyttes mod forurening. Århus Amt Århus Amt afgav den 17. juli 2003 en udtalelse til Ry Kommune vedrørende landzoneansøgning om etablering af landingsbanen, hvori amtet oplyste om regionplanretningslinierne 1.6, 3.3 og 3.5. Amtet meddelte den 13. august 2003 ansøgeren, at det ansøgte ikke krævede amtets tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven. Den 24. september 2003 ændrede amtet afgørelsen efter at have modtaget nye oplysninger fra kommunen om banens placering, der viser, at 3 ejendomme (klagere), foruden ansøgerens og hans families ejendomme, ligger indenfor støjkonturen, og at den vejledende grænseværdi på 50 db derfor muligvis ikke kan overholdes. Amtet meddelte herefter ansøgeren og kommunen, at amtet indtil videre ikke ville foretage sig yderligere, men vil afvente kommunens afgørelse efter planloven. Hvis det skulle blive aktuelt, dvs. ved meddelelse af landzonetilladelse, skal der foreligge støjdokumentation med henblik på amtets vurdering af, om landingsbanen er godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven. Statens Luftfartsvæsen Statens Luftfartsvæsen meddelte den 21. oktober 2003 og den 7. november 2003 ansøgeren, at der ikke er noget til hinder for en registrering af flyvepladsen i henhold til Bestemmelser for Civil Luftfart BL 3-7, idet den ikke umiddelbart er til gene for den øvrige lufttrafik. Udtalelsen vedrørte anvendelsen af landingsbanen til ca. 200 operationer årligt. Statens Luftfartsvæsen ville imidlertid ikke udstede registreringen før der forelå de fornødne tilladelser fra kommunen, amtet og Vejdirektoratet. Ved e-mail af 19. februar 2004 oplyste luftfartsvæsenet til kommunen, at såfremt der var tale om 75 operationer årligt vil det nærmest være, hvad man vil betegne som lejlighedsvis benyttelse af flyvepladsen til start og landing, jf. BL 3-7, pkt. 3.3, og der vil ikke være anmeldelsespligt.
3 Vejdirektoratet Vejdirektoratet har i henhold til vejlovens 36 nedlagt et forbud mod etableringen af flyvepladsen/landingsbanen, idet den er beliggende indenfor vejinteressezonen for en ny motorvej mellem Låsby og Bording. Vestlige starter og landinger vil krydse eller være parallel med de undersøgte motorvejstracér, og dermed udgøre en sikkerhedsrisiko for den fremtidige trafik på den planlagte motorvej. Vejdirektoratet vil dog ikke modsætte sig en midlertidig anvendelse af arealet til flyveplads under forudsætning af, at den private flyveplads nedlægges senest ved åbningen af motorvejen fra Låsby til Bording, såfremt direktoratet vurderer, at der til den tid vil opstå sikkerhedsmæssige problemer for trafikken på den planlagte motorvej, at ejerne erklærer sig indforstået med, at der ikke vil blive udbetalt nogen form for erstatning som følge af tab af den private flyveplads, og at ejeren for egen regning tinglyser vilkårene forud for anden pantegæld. Kommunen Kommunen har anført, at der ikke er tale om ændret anvendelse i planlovens forstand. Kommunen har bl.a. henvist til en afgørelse fra Naturklagenævnet fra 2000, hvor nævnet udtalte, at 30 operationer årligt ikke kræver landzonetilladelse. Endvidere har kommunen lagt vægt på arealets størrelse, og at det omhandlede areal fremover fortsat vil blive anvendt til afgrænsning og dyrkning af grovfoder. På denne baggrund har kommunen vurderet, at 75 operationer årligt ikke kræver landzonetilladelse. Det er forudsat, at ejeren hvert år senest den 1. februar og 1. august skriftligt giver Ry Kommune meddelelse om antallet af operationer i perioden 1. januar til 30. juni og 1. juli til 31. december. Hvis der i et kalenderår sker overskridelser af det forudsatte antal operationer, betragtes det som om der er sket overgang til ændret anvendelse i planlovens forstand. Det er kommunens opfattelse, at fjernelse af diget i forbindelse med etableringen af landingsbanen ikke krævede tilladelse, jf. bekendtgørelse nr. 624 af 25. juni 2001 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende. Kommunen har ikke nærmere begrundet standpunktet. Klagerne Klagerne har primært anført, at beflyvningen er til stor gene for beboerne og dyrelivet i området. Landingsbanen ligger i et naturskønt område med skov mod nord og mose mod syd.
4 Klagerne har endvidere anført, at det er urealistisk at det omhandlede areal skal bruges til grovfoder og græsning af ansøgernes kvæg. Dyrkes der grovfoder skal græsset være ca. 15-20 cm højt før det slås, og ved græsning skal der laves en indhegning og kvæget skal flyttes fra området hver gang banen skal benyttes. Klagerne er bekymret for risikoen for forurenings- og nedstyrtningsulykker, og de gør opmærksom på, at grundvandet i området ligger meget højt. Nogle af klagerne har ved overflyvning af deres folde oplevet, at heste er løbet igennem strømførende bånd og ud på området ved Randersvej. En klager har anført, at en landingsbane så tæt på hans ejendom vil påføre ham et ejendomsværditab. Klagerne mener, at ansøgeren flyver mere end 75 operationer årligt og gør opmærksom på, at banen også benyttes at andre fly end ansøgerens ene fly. Klagerne finder, at kommunens tilsyn med antallet af beflyvninger er utilstrækkeligt. Klagerne har endvidere klaget over, at ansøgeren i forbindelse med anlæggelsen af landingsbanen, har fjernet et dige på ejendommen. Afgørelse I sagens behandling har deltaget 9 af Naturklagenævnets medlemmer: Lars Busck (formand), Ole Pilgaard Andersen, Erling Christensen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Anders Stenild, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Det følger af planlovens 35, at der ikke uden tilladelse fra landzonemyndigheden må ske ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer. Et af formålene med landzonebestemmelserne er at sikre, at arealanvendelsen sker i overensstemmelse med region- og kommuneplanlægningen. Planloven skal desuden sikre, at de landskabelige, naturbeskyttelsesmæssige og rekreative hensyn varetages i tilstrækkelig grad. For så vidt angår flyvepladser har Naturklagenævnet tidligere fastslået, at den regelmæssige anvendelse af et areal til start eller landing
5 med mindre maskiner kræver landzonetilladelse, selvom der ikke foretages anlægsarbejder, sker bebyggelse mv. af arealet. Nævnet har ikke nærmere fastsat en grænse for hvor mange operationer der kan foretages uden landzonetilladelse. Nævnet har imidlertid tidligere truffet afgørelser om, at 30 operationer pr. år ikke er omfattet af kravet om landzonetilladelse, hvorimod 100 operationer pr. år kræver landzonetilladelse. Banen anvendes til privatflyvning og til servicering af kunder i forbindelse med ejerens virksomhed. Det må lægges til grund, at flyvningen medfører visse støjgener for naboerne. Der er tale om et rekreativt område for beboerne med skov mod nord og mose mod syd. Et flertal på 6 af Naturklagenævnets medlemmer finder efter en samlet vurdering, at det ansøgte kræver landzonetilladelse, og at sagen skal hjemvises til kommunen med henblik på om der skal gives en sådan tilladelse. Mindretallet (Ole Pilgaard Andersen, Anders Stenild og Jens Vibjerg) finder ikke, at 75 operationer årligt udgør en sådan ændring af arealets anvendelse, at det kræver landzonetilladelse. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning ændres Ry Kommunes afgørelser af 26. januar 2004 og 17. februar 2004. Sagen hjemvises til fornyet behandling i kommunen med henblik på om man efter nabohøring vil meddele landzonetilladelse. Kommunen kan i givet fald fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder hvilke størrelse fly, der må benytte banen, og nærmere bestemmelser for de tidspunkter banen må benyttes. Angående spørgsmålet om lovligheden af fjernelse af et dige i forbindelse med etableringen af landingsbanen, oversendes den del af sagen til behandling i Århus Amt. På Naturklagenævnets vegne Tessa Harbo Andersen Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.