Århus Arena - Trafikale vurderinger



Relaterede dokumenter
Indholdsfortegnelse. Trafikale konsekvenser ved udbygning af Aalborg Sygehus Syd. Region Nordjylland. Teknisk notat

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Trafikkaos eller topkarakter ved sports- og kulturarrangementer

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Det overordnede mål er at fredeliggøre

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN

15.1 Fremtidens buskoncepter

Indholdsfortegnelse. Udviklingsplan for Hørsholm Idrætspark, Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest. Hørsholm Kommune. Trafikanalyse.

TRAFIKVURDERING ÅKIRKEBYVEJ, RØNNE INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Køge Park. ØU og TMU 2. juni Planchef Casper Toftholm Byplanlægger Troels Wissing. Planafdelingen. Teknik- og miljøforvaltningen

Indstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010

Cykelparkeringsplan for Århus

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Ring 3 Letbane eller BRT?

TRAFIKANALYSE FOR ÅDALSVEJ 50

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Hovedsygehus. Analyse af tilgængelighed

Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Faktaark om trængselsudfordringen

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

UDKAST. EUC Sjælland. Indhold. 1 Indledning. Skolegade, Haslev Trafikanalyse. 1.1 Baggrund. NOTAT rev december 2017 adp/uvh

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

Trafiksikkerhed for metro, letbane og busløsninger. Sagsnr

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

RINGSTED BANEGÅRDSPLADS

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Christian Overgård 21. januar rev A coh

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Konsekvensanalyse af trafikale påvirkninger på vejnettet omkring Kornmarksvej 25

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,

Principper for betalingsparkering, Region Midtjyllands hospitaler.

Projektansøgning til fremkommelighedspuljen - Universitetskorridorens etape Projekttitel Etablering af Universitetskorridorens etape 1

Tilgængelighed til et nyt sygehus i Aalborg Øst

UDKAST. Frederiksborg Amt. Mikkelborg Strandpark Vurdering af mulig udvidelse. NOTAT 31. juli 2006 jvl/psa

Helhedsplanlægning Sammentænkning af byudvikling, erhvervsudvikling og infrastruktur

Faxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling

Trafik i Aarhus Udfordringer og muligheder

TRAFIKANALYSE FOR ROSEN BUTIKSCENTER, ETAPE 2, MED LUKNING AF SMEDELUNDSGADE INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning. 1 Baggrund og sammenfatning 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

Vej- og Trafikteknik 3. semester, 2010

Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Pendling fra omegnskommunerne

Gennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.

Interviewundersøgelse i Faaborg

2 Definition og afgrænsning

Strategi for byernes erhverv

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

POSTHUSGRUNDEN TRAFIKAL VURDERING

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Notat. Trafikken omkring Bella Center. Rambøll Nyvig. Oktober helhedsorienteret trafik- og byplanlægning

Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Oplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

TRAFIKAL ANALYSE - UDSTYKNING VED TOFTEGÅRDSVEJ

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Til støtte herfor har Tele Danmark anført,

Figur 1 på næste side viser krydset.

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

C y k e l p a r k e r i n g

Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland

VORES BY CARLSBERGBYGGERIET

Notat vedr. trafikale konsekvenser af et scenarium for byudviklingen på Nordøstamager

TRANSPORT TIL OG FRA RIGSHOSPITALET INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Områdeafgrænsning og datagrundlaget 2. 3 Transportmidler 4. 4 Ankomst og afgangstider 4

NOTAT. Halsnæs Kommune

Projektområde vest for Kolding Storcenter By- og Udviklingsforvaltningen

Notat om lokalisering af Jerne station

Indsigelsesskema lokalplan 20xx-x Navn

Trafikantadfærd på 2-1 vej

TK Development A/S. FORD-grunden i Holbæk Trafikanalyse. NOTAT 6. marts 2017 mz/sb. Søvej 13 B DK-3460 Birkerød

CYKLING OG DETAILHANDEL

Godsbanearealerne et nyt byområde

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Mest biltransport i de små byer. Kilde: (DTU Transport, 2013)

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

UDKAST. Skanderborg Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. 1 Baggrund. Søtoften, Ovenvande Trafikal vurdering til lokalplan. NOTAT 28. august 2017 adp/llj

Transkript:

Århus Kommune Århus Arena - Trafikale vurderinger Teknisk rapport Oktober 2007

COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Århus Kommune Århus Arena - Trafikale vurderinger Teknisk rapport Oktober 2007 Dokument nr P-66615-A Revision nr 2 Udgivelsesdato 22 oktober 2007 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt OWJ / SHP KSC OWJ

1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Erfaringsopsamling 3 21 Udenlandske arenaer 3 22 Mega-events 5 3 Arena trafikken 7 31 Arenakonceptet 7 32 Grundlag for vurderinger 10 33 Turproduktion på hverdage uden events 10 34 Turproduktion ved events 12 35 Trafikflow 12 36 Trafikken til parallelle events 14 4 Trafikløsninger 15 41 Kollektiv trafikbetjening 15 42 Shuttlebus løsninger 16 43 Vejnetsændringer 18 5 Sammenfatning 21 P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

2 1 Indledning Der arbejdes i Århus med planer om etablering af en multiarena Visionen er at skabe en multiarena med plads til 15-20000 tilskuere, som kan danne ramme om begivenheder af internationalt format indenfor sport, kultur, underholdning, messer mv I maj 2007 er der udarbejdet en beskrivelse af et koncept for sådanne aktiviteter som fastslår, at det er afgørende at kombinere arenaaktiviteterne med sideaktiviteter for at skabe et økonomisk bæredygtigt grundlag Som led i det videre arbejde med multiarenaen har Århus Kommune bedt COWI om at foretage en analyse af de trafikale forudsætninger for og konsekvenser af arenaen Analysen omfatter vurdering af det samlede arenakoncept - herunder sideaktiviteterne I beskrivelsen i det følgende betegner "Århus Arena" således dette samlede koncept Der arbejdes med flere mulige lokaliseringer af "Århus Arena": Centrum - Godsbanearealet ved Søren Frichs Vej Atletion - På cykelbanen - På travbanen Lokaliseringerne er vist på A3 kortet bagerst i dette notat I forhold til placeringen ved Atletion er der ligeledes overvejelser om at skabe en eventplads, som kan rumme events med op til 80000 tilskuere Århus Elite A/S har skitseret et samlet forslag for Atletion området benævnt Sport Campus Kultur- og Borgerservice gennemfører i efteråret 2007 en særskilt analyse heraf Denne rapport belyser de trafikale konsekvenser ved de forskellige lokaliseringsmuligheder, og vurderer mulige trafikale løsninger og af de afledte behov for investeringer i vejnettet P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

3 2 Erfaringsopsamling Der arbejdes flere steder i Danmark med planer om etablering af en multiarena, men ingen af disse planer er endnu realiseret Tilskuerkapacitetsmæssigt vil en multiarena svare til de større stadions i Danmark I forhold til infrastrukturen og de trafikale forhold, som en arena afstedkommer, kan situationen omkring kampe på stadions danne udgangspunkt for vurderingerne Tilsvarende kan man i forhold til mega-events se på erfaringer fra afviklingen af en række store stadionkoncerter i løbet af de sidste år i Århus og Horsens (Madonna, Rolling Stones, Metallica og Police) I vores nabolande Tyskland og Sverige findes der allerede multiarenaer, og i Tyskland var en række af disse i brug under VM i håndbold I det følgende gives en opsamling på erfaringer med relevans for en ny arena i Århus 21 Udenlandske arenaer Den følgende beskrivelse bygger på data fra følgende arenaer: Color Line Arena, Hamburg - kapacitet 16000 tilskuere SAP-Arena, Mannheim - kapacitet 15000 tilskuere Westfalenhallen, Dortmund - kapacitet 14000 tilskuere Köln Arena, Köln - kapacitet 18000 tilskuere Globen, Stockholm - kapacitet 16000 tilskuere Det er karakteristisk for arenaerne, at flertallet er lokaliseret i tilknytning til andre store sportsanlæg (AOL-arena Hamburg, Signal Iduna Park Dortmund, Hovet og Søder Stadion Stockholm) eller messeområder (Maimarktgelände Mannheim, KölnMesse Köln) Det betyder, at der i området findes andre funktioner med en større publikumstilstrømning, hvorfor arenaen ikke bliver den mest kapacitetskritiske for nærområdet Alligevel er der i planlægningen af arenaerne generelt forudsat, at betjeningen af denne nødvendigvis må bero på en meget høj andel af kollektiv eller ikke motoriseret trafik (op til 70 % eller mere), samtidig med at det forudsættes, at den privatkørsel, der sker til området, har en meget høj kapacitetsudnyttelse Dette gælder også de anlæg, som har en placering nær motorvejsnettet P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

4 Dette hænger sammen med, at det i praksis ikke er muligt med et tilfredsstillende serviceniveau at afvikle de store trafikstrømme i arenaens nærområde, som findes umiddelbart efter afslutningen af en event, hvis en stor del af publikummet ankommer i bil Antallet af events ligger i størrelsesordenen 125 events (sportsarrangementer, koncerter, konferencer, messer mv) pr år - altså væsentligt større tal end hvad kendes fra sportsarenaerne i Atletion, hvor event antallet er i størrelsesordenen 35 events pr år Sammenligner man de oplyste årlige besøgstal for arenaerne og antallet af afviklede events, så fremgår det, at de gennemførte events i gennemsnit udnytter i størrelsesordenen 60 % af arenaernes kapacitet Til sammenligning kan det nævnes, at der i NRGi Park - som med sin kapacitet på ca 20000 har en kapacitet på niveau med en multiarena - er oplyst en gennemsnitlig udnyttelse på knap 25% Trafikalt vil en multiarena i Århus derfor "fylde" væsentligt mere end de eksisterende anlæg Den parkering, som er realiseret i tilknytning til arenaerne er i størrelsesordenen 2000-3300 parkeringspladser, hvor man ved fastlæggelsen af p-kravet dels har taget højde for de funktioner, som realiseres i sammenhæng med arenaen og dels den eksisterende parkering, som måtte findes i området Dette giver en norm for udlæg af parkering fra i størrelsesordenen 1 p-plads pr 5 tilskuere til 1 p-plads pr 8 tilskuere For flere af de tyske arenaer er det oplyst, at der stort set ingen efterspørgsel er på parkeringen udenfor de tidsrum, hvor der er events i arenaen Dette må formodes at hænge sammen med, at der ikke er realiseret anden bebyggelse i tilknytning til arenaen Dette vil have en betydning for mulighederne for en fornuftig forrentning af parkeringen og dermed for det "acceptable" omkostningsniveau pr nyanlagt parkeringsplads Parkering i p-huse er realiseret ved Globen og ved Köln Arena, hvor der i tilknytning til arenabyggeriet begge steder er opført mere end 100000 etagemeter anden bebyggelse Parkeringen er fordelt på flere p-huse af hensyn til flowet I Köln er de 2900 p-pladser således fordelt på 4 p-huse Forudsætningerne om en høj andel kollektiv rejsende understøttes af, at der til betjening af arenaerne er en veludbygget kollektiv trafik - enten i form af faste linier, som ved events kan betjenes med en forhøjet frekvens, eller ved særlige transportordninger (shuttlebusser) fra fjernere knudepunkter for den kollektive trafik Flere steder tjener eventbilletten som gyldig rejsehjemmel med den kollektive trafik lokalt/regionalt Dette giver yderligere et incitament til at rejse kollektivt Der er tale om betjening med kollektive trafiksystemer med en høj kapacitet - sporvogne, metro, s-tog og tog Det giver en forskel i forhold til betjening med et bussystem, og nogle andre muligheder for at afvikle meget store trafikmængder på kort tid Ikke mindst fordi mange samtidige busser er meget pladskrævende P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

5 Ved SAP-Arena har man konstateret, at der er en forskel i rejsemåden afhængigt af den type event, der afvikles i arenaen Hvor sportsevents typisk har den meget høje kollektiv andel, er bilbrugen noget højere ved afvikling af koncerter - størst ved klassiske koncerter, hvor næsten alle ankommer i egen bil Dette er muligt på grund af et stort antal nærtliggende parkeringspladser ved Maimarkt og områdets umiddelbare tilknytning til motorvejsnettet Adgangsforholdene til arenaen for store køretøjer (sættevogne) og ind i arenaen spiller en vigtig rolle for arenaens egnethed til afvikling af store events og den omstillingstid, der vil være mellem de enkelte events Under Globen er der eksempelvis direkte indkørsel til en egentlig lastehal (Valhal) i niveau med arenagulvet Disse køretøjer har også et parkeringsbehov, som skal løses i arenaen nærområde Ved SAP-Arena er der eksempelvis afsat plads til op til 25 lastvogne, 3 eller flere OB-vogne og 25 turistbusser, for at tilgodese de behov der er ved udstillinger, messer og større produktioner Ved Color Line Arena er der 64 parkeringspladser til busser Antager man forenklet et arealbehov på ca 100m 2 for hver af disse p-pladser inkl tilkørselsveje er der tale om samlede parkeringsarealer til disse tunge køretøjer på i størrelsesordenen 5000 m 2, som bør være til rådighed til terrænparkering Med udgangspunkt i ovenstående kan man i forhold til de aktuelle lokaliteter for placeringen af en arena i Århus konkludere at: placeringsmulighederne i Århus er mindre gode i forhold til overordnet transportinfrastruktur, samt at arealforholdene omkring arenaen er mere snævre Derfor er det en helt særlig trafikal udfordring et etablere en arena i Århus 22 Mega-events Mega events med mere end 45000 samtidige deltagere er ikke hyppigt forekommende i Danmark I Parken har der været mellem 1 og 4 af denne type events årligt siden 1998 og i det Østjyske område har der i det seneste år været 3 sådanne De gennemførte mega-events i det østjyske område er bla karakteriseret ved etablering af særlige midlertidige p-anlæg, shuttlebusløsninger, udstationering af hjemmeværn til håndtering af trafikafvikling mv Trods ret omfattende initiativer til at løse trafikafviklingen er der ved afslutningen af disse events alligevel ret omfattende forsinkelser på vejnettet i et langs tidsrum efter eventafslutningen Selvom det eventuelt måtte lykkedes at tiltrække flere af denne type events til Århus så vil der formodentlig kun være tale om få på årsbasis Uanset hvor disse events måtte blive afviklet i Århus vil man derfor næppe have et permanent beredskab i forhold til parkeringsarealer, kollektiv trafikbetjening mv P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

6 Derfor vil der være tale om "en løsning pr event", men der kan være store fordele ved at disse løsninger er ensartede - både af hensyn til publikums kendskab til disse og af hensyn til muligheden for at evaluere og videreudvikle løsningerne Det handler bla om at optimere flowet for biler ved parkeringsarealerne, for busserne på hele strækningen mellem på- og udstigningsstederne osv Mobilitet og fleksibilitet for de, der udstationeres til styring af trafikafviklingen, har i den forbindelse vist sig at være nyttigt i forhold til at forebygge større sammenbrud i trafikken Figur 1: Trafikforhold om eftermiddagen før og om aftenen efter Rolling Stones koncert med 40000 tilskuere på Valle Hovin i Oslo P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

7 3 Arena trafikken Som det fremgår af erfaringsopsamlingen, så vil trafikken til arenaområdet bestå i to dele - dels eventtrafikken som vil afspejle arenaens kapacitet og dels den daglige trafik, som vil afspejle de funktioner som arenaområdet kommer til at indeholde Dette danner udgangspunkt for vurderingerne i det følgende 31 Arenakonceptet Udgangspunktet for trafikanalysen er konceptet for multiarenaen, som det er beskrevet i COWI-rapporten "Multiarena Århus - Koncept" fra 14 maj 2007 Konceptbeskrivelsen opererer med tre placeringsalternativer for multiarenaen nemlig: I midtbyen på det tidligere godsbaneareal Ved Atletion på den nuværende cykelbane eller under væddeløbsbanen En Midtbyplacering kobler arenaen på bycentrum i Århus med de eksisterende tilbud indenfor kultur herunder Musikhuset og ARoS, erhverv, underholdning og shopping og giver mulighed for kommercielt attraktive aktiviteter i form erhvervslejemål, butikscenter og boligområder Atletionplaceringen kobler omvendt multiarenaen op på byens eksisterende opvisningsfaciliteter indenfor elitesport med stadion, indendørs arena, Team Danmark Center, travbane og sportshotel og Marselisborg områdets tilbud indenfor underholdning og natur med mulighed for at skabe et samlet oplevelsesområde Tabel 1: Forudsatte arenaaktiviteter og sideaktiviteter ved placeringer på godsbanerealet i midtbyen og i Atletion området Arenaaktiviteter Sideaktiviteter Wellness hotel Wellness VIP Lounge Sundhedsparken Sundhedscenter Suites Sportscollege Sportsbiograf Restaurant/café Kreative erhverv Idrætsmuseum Fitness Clubs Chairs Butikker Boligområde Volleyball Tennis Sportsevents Sportsdans Public events Private parties Musikevents Messer/udstillinger Kunstskøjteløb Konferencer/møder Koncerter/shows Isshows Ishockey Idrætsgymnastik Håndbold Horse shows Corporate events Cirkus Boksning Basketball Badminton Atletik Midtbyen Atletion P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

8 Konceptbeskrivelsen sondrer mellem arenaaktiviteter og sideaktiviteter Arenaaktiviteterne er de aktiviteter, der direkte anvender arenaens gulvareal, mens sideaktiviteterne består af de kommercielle aktiviteter og offentlige services, der tilføjes aktiviteterne i selve arenaen, eller placeres i nærheden af denne Omfanget af bebyggelse til sideaktiviteter vil afhænge af den konkrete planlægning, der gennemføres for områderne I vurderingerne i det følgende er det forenklet antaget, at der i tilknytning til arenabyggeriet kan realiseres 20000-40000 etagemeter ny bebyggelse til disse sideaktiviteter både ved en placering på godsbanearealet og ved en placering i Atletion området Afhængigt af den valgte tilskuerkapacitet må selve arenaen eksklusive eventuelle kommercielle aktiviteter som hotel, erhvervslejemål, butikscenter og boligområder forventes at dække et grundplan på mellem 17000 m 2 og 22000 m 2 Arenabebyggelsen vil afhængigt af arenaens størrelse omfatte ca 60000-80000 m 2 etageareal Arenaens arealbehov - herunder nødvendige adgangsveje for tilskuere, servicekørsel mv - og ønsket om at bevare eksisterende funktioner vil kunne begrænse omfanget af de sideaktiviteter, som kan realiseres i sammenhæng med arenaprojektet Århus Kommune har indgået aftale om erhvervelse af en del af godsbanearealet - et areal på 43000 m 2 langs Carl Blochs Gade og Skovgårdsgade Dette areal er formentlig ikke stort nok til at rumme en multiarena sammen med øvrige planlagte funktioner Figur 2: Principskitse af arena på godsbanearealet Arenaens dimensioner svarer til Globen i Stockholm P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

9 For den del af godsbanearealet, som ikke indgår i aftalen (62000 m 2 ), har DSB erklæret sig positiv over for muligheden af, at dette areal indgår i undersøgelserne af placeringen af en multiarena, og DSB er villig til at forhandle om overdragelse af det nødvendige areal Multiarenaen kan da placeres på arealet syd for Søren Frichs Vej - langs P Hiort Lorentzens Vej - på det areal, der i dag anvendes til kombiterminal Figur 3: Principskitse af arena ved cykelbanen Arenaens dimensioner svarer til Globen i Stockholm For Atletion området gælder det, at området i dag er udnyttet - enten til grønne områder, sportsanlæg eller parkering Uanset om arenaen placeres ved Cykelbanen eller under væddeløbsbanen vil der være tale om en større omdisponering af areal for at finde plads til de forskellige funktioner P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

10 Figur 4: Principskitse af arena under væddeløbsbanen Arenaens dimensioner svarer til Globen i Stockholm 32 Grundlag for vurderinger Vurderingerne af turproduktionen og transportmiddelvalget tager udgangspunkt i foreliggende data Trafikministeriet har i turrateprojektet opgjort den forventelige turproduktion (både personture og bilture) i forbindelse med forskellige anvendelser Turproduktionen opgøres pr ansat eller pr etableret etageareal I vurderingerne af trafikanternes fordeling på forskellige transportmidler er der taget udgangspunkt i data fra rejsevaneundersøgelsen, som blev gennemført i 1990'erne De daglige tures fordeling på transportmidler blev her for byer i størrelsen 10-100000 indbyggere opgjort til: Gang 14% Cykel 21% Bil 55% Kollektiv 10% Ved events må det påregnes, at den kollektive trafik står lidt stærkere i forhold til gang- og cykeltrafikken Afhængigt af eventen må man også påregne at biltrafikandelen kan variere Dette er indarbejdet i vurderingerne i det følgende 33 Turproduktion på hverdage uden events Den daglige trafik til arenaområdet vil dels være bolig-arbejdsstedstrafik, ture til arenaens faciliteter og dels ture til de øvrige funktioner som området kommer til at indeholde P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

11 Bolig-arbejdsstedsrejserne er skønnet ud fra erfaringstal, idet der er forudsat en bilturproduktion svarende til kontorformål Antallet af daglige brugere af faciliteterne i arenaen kendes ikke Det vil være besøgende til restauranter, træningsfaciliteter mv som er indlejret i arenabygningen I det følgende er denne trafik antaget at udgøre op til 500 personer pr døgn varierende med arenaens størrelse Det er antaget at 55% af de daglige personture udføres i bil Dette svarer til turrateprojektets forudsætninger for kontorerhverv Med udgangspunkt i disse forudsætninger er der den daglige basisbelastning til arenaen opgjort i tabel 2 Tabel 2: Daglig biltrafik til arenaen på hverdage Antal ansatte Personture/ ansat/dag Antal brugere Personture/ bruger/dag Biltrafik pr døgn Arena 15000 180 3,2 400 2 775 Arena 20000 220 3,2 500 2 950 Tilsvarende vil de sideaktiviteter, som etableres i tilknytning til arenaområdet, generere en ny trafik til området Med udgangspunkt i det skønnede mulige etageareal hertil er denne trafik skønnet i tabel 3 Tabel 3: Daglig biltrafik til sideaktiviteter på hverdage Skønnet muligt nybyggeri [etagemeter] Turrate 1 bilture/døgn Biltrafik pr døgn Ny bebyggelse 20-40000 m 2 5,9 / 28,4 1200-3500 1) De angivne turrater er fra TrafikministerietsTurrateprojekt og gælder kontorerhverv og udvalgsvarebutiker Disse skønnes at være dækkende for sideaktiviteterne I opgørelsen er antaget en variation i butiksarealet fra 0-5000 m w Den samlede døgntrafik til arenaområdet vil således i runde tal være i størrelsesordenen 2000-4500 køretøjer pr døgn på hverdage Da det især er butiksfunktionerne, som medvirker til at løfte turproduktionen, må det påregnes, at midtbyplaceringen vil kunne give anledning til den største samlede turproduktion I forhold til vejnettet i arenaens nærområde vil det dog typisk være sådan, at en del af del af denne beregnede trafik, er trafik der i forvejen færdes i området, som blot "slår et slag forbi" de nye funktioner Særligt for midtbylokaliseringen er det derfor sandsynligt, at den reelle mertrafik på det omgivende vejnet vil være noget mindre Reelt behøver der derfor ikke være store forskelle i den lokale påvirkning af trafikken for midtbyplaceringen og Atletion placeringen P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

12 34 Turproduktion ved events Forudsættes det, at arenaen i Århus vil blive benyttet i samme omfang, som de beskrevne udenlandske arenaer, så vil der som gennemsnit være tale om ca 120 events om året med en belægning på 65% af arenaens kapacitet Dette vil give et årligt besøgstal på i størrelsesordenen 1-1,5 mio personer Tabel 4: Biltrafik til arenaen ved events Lav/høj bilandel Middel belægning Fuld belægning Personer pr bil Tilkørende biler pr event Arena 15000 30%/65% 1 9750 15000 3 975-3250 Arena 20000 30%/65% 13000 20000 3 1300-5325 1) Sammenlignet med Århus Kommunes observationer ved en hjemmekamp på NRGi Park med 8000 tilskuere, hvor der blev registreret 2000 parkerede biler i området, så svarer denne situation til scenariet med en høj bilandel i ovenstående tabel 4 Samlet vil der således i henhold til opgørelserne i tabel 2 til 4 kunne påregnes en samlet total biltrafik genereret af arenaområdet, som vil ligge i størrelsesordenen 4000-15000 biler pr døgn på en hverdag med event Ved en megaevent med 80000 tilskuere vil man med samme forudsætninger for ovenstående forvente en biltrafik på i størrelsesordenen 8000-17500 tilkørende biler Antallet af parkerede biler er i denne situation så højt, at det end ikke kan påregnes løst på eksisterende parkeringsarealer i byen, men vil forudsætte udlæg af særlige p-områder på arealer i byens periferi Derfor vil der her være tale om en helt speciel trafiksituation 35 Trafikflow Indsamlede data fra eventarrangører viser, at tilstrømningen til en event - afhængigt af om den ligger en fredag eller lørdag i de to timer før eventen udgør hhv 90% og 80% af den samlede tilstrømning, hvoraf 2/3 ankommer indenfor den sidste time Rømningen er mere koncentreret - med omkring 90% af de besøgende afviklet indenfor en time 1 I forhold til situationer med en høj bilandel for de besøgende til arenaen skal man designe trafikløsninger som på fornuftig vis kan afvikle i størrelsesordenen 900-2900 biler/time for en arena med 15000 tilskuerpladser og tilsvarende 1200-4800 biler/time for arenaen med 20000 tilskuerpladser Skal man omsætte disse trafikmængder til kendte størrelser fra vejnettet i Århus, så svarer de 900 biler til det, der i dag afvikles i spidstimen på Nordre Ringgade, mens de 1200 biler svarer til det der i spidstimen afvikles på Hasle Ringvej ved Randersvej De høje niveauer for belastningen har slet ikke noget match på vejnettet i Århus by 1 Til sammenligning kan det nævnes, at der i sikkerhedskonceptet for Globen arbejdes med en rømningstid på 11 minutter, hvis dette skulle blive nødvendigt P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

13 Det er altså betragtelige biltrafikmængder, som skal afvikles - både ved en gennemsnitlig event og ved en fuld udnyttelse af arenaens tilskuer kapacitet Derfor er det kun ved arenaer med direkte adgang til motorvejsnettet, at man ser en stor udbygning af parkeringskapaciteten ved selve arenaen Hverken ved Godsbanearealet eller i Atletion området vil det være muligt at realisere permanente terrænparkeringspladser med en stor kapacitet Derfor må en lokal parkeringsløsning omfatte p-huse eller p-kældre For et parkeringshus kontrolleret med bomme vil den gennemsnitlige ekspeditionstid ved bommen være ca 12 sekunder pr bil Tager man udgangspunkt i de to laveste trafikniveauer på hhv 900 og 1200 udkørende, så skal der fra et p- hus med 900 p-pladser være mindst 3 udkørselsbomme, og fra et med 1200 p- pladser være mindst 4 udkørselsbomme for at opnå rømning indenfor en time Dermed når man hurtigt nogle praktiske grænser for den hensigtsmæssige størrelse af det enkelte parkeringshus tilknyttet en arena Dette hænger naturligvis også sammen med det omkringliggende vejnets evne til at afvikle den mertrafik, som arenaen afstedkommer Selvom de større events typisk forekommer udenfor de almindelige spidsbelastninger på vejnettet, så vil eventen i sig selv påvirke trafikniveauet i nærområdet - næsten uanset de trafikløsninger man måtte komme op med - og derfor vil trafikken skulle afvikles til veje som har en noget højere belastning af forbikørende end en sædvanlig aftentime Samtidig vil strømmen af fodgængere og cyklister også påvirke afviklingen Derfor bør der næppe realiseres mere end i størrelsesordenen 5-700 parkeringspladser pr udkørsel fra de parkeringsanlæg, som måtte blive realiseret i tilknytning til arenaerne Det er sideaktiviteterne, som gennem den daglige brug af parkeringen primært skal sikre forrentningen af denne Bruges parkeringsnormen som et fingerpeg om de behov, som sideaktiviteterne skaber, så vil dette behov være i størrelsesordenen 200-400 p-pladser for placeringen ved Godsbanearealerne og 400-800 p-pladser ved Atletion Derfor er det næppe heller sandsynligt, at man vil vælge at realisere mere end ét p-hus eller én p-kælder, og det er heller ikke sandsynligt, at man vil vælge at etablere en større kapacitet, end hvad der kan betjenes med blot en enkelt udkørsel fra anlægget Man må således påregne at der bliver tale om ét p-hus ved arenaen med en kapacitet på op til ca 700 p-pladser Konsekvensen heraf er, at man hverken på godsbanearealet eller i Atletion området lokalt ved arenaen vil være i stand til at løse parkeringen i forbindelse med selv gennemsnitlige events i heri, men må udnytte det samlede udbud af parkeringsmuligheder som findes indenfor en større radius P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

14 Tabel 5: Eksisterende parkeringsudbud indenfor godt 1 km afstand af arenaen Samlet parkeringsudbud Skønnet ledig kapacitet for events 2 Tilgængeligt udbud for events Godsbanearealet 4100 60-75% 2500-3100 Atletion området 2200 1 85-100% 1500-1850 1) 2) Af disse pladser er ca 400 lokaliseret på parkeringsanlægget ved Havreballe Skovvej som ved større events må påregnes at skulle anvendes til turist- og shuttlebusser samt parkering for servicekøretøjer til arenaen Disse er derfor fraregnet i det tilgængelige udbud Skønnet er for midtbyplaceringen baseret på en opgørelse Århus Kommune har foretaget for en række p-huse i det centrale Århus For Atletion er der tale om et guesstimat Godsbanearealet har den fordel (jf tabel 5), at der i City findes en række større parkeringsanlæg - heraf mere end 3600 p-pladser på anlæg der vejvises til elektronisk Det må påregnes, at der i Atletion området vil være en større risiko for, at parkering til arenaen kommer til at belaste omkringliggende boliggader, med de gener, som måtte følge heraf 36 Trafikken til parallelle events Med forudsætningen om 125 events årligt i arenaen vil der i løbet af året kunne være tidsmæssige sammenfald mellem arrangementer i arenaen og andre events med større publikumssøgning (feks Musikhuset, NRGi Park, NRGi Arena) Dette er i det følgende kaldt en "kombievent" Tabel 6: Trafik til midtbyområdet ved samtidige events Lav/høj bilandel Lav kombievent Høj kombievent Personer pr bil Tilkørende biler pr kombievent Arena 15000 30%/65% 25000 55000 3 2500-12000 Afhængigt af sammensætningen af events vil der kunne være tale om tilstrømning af op mod 25-55000 besøgende til disse lokaliteter Dermed er der tale om håndtering af personflows svarende til mega-events, så som store stadion koncerter, Tall Ships Races mv I forbindelse med mega-events vil der typisk være etableret et beredskab med særlige parkeringsordninger, shuttlebusser, dublering af eksisterende buslinier, vejvisning, information mv Effektiviteten af sådanne ordninger forbedres, hvis de er ensartede fra gang til gang, således at de besøgende efterhånden lærer disse at kende Da der kan være tale om forskellige eventarrangører bør koordineringen og planlægningen af disse ordninger ske i samarbejde med kommunen Dette kan medvirke til at sikre, at denne opgave får samme fokus ved flere samtidige events som ved enkeltstående mega-events P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

15 4 Trafikløsninger Som det fremgår af ovenstående vil det uanset om den nye arena placeres på Godsbanearealerne eller i Atletion være nødvendigt, at den samlede trafikløsning bygger på, at parkeringsudbygningen ved arenaen kun udgør en begrænset del af den parkering, som vil blive efterspurgt ved events Ikke motoriseret trafik og forskellige kollektive trafikløsninger vil derfor være centrale i den samlede trafikløsning 41 Kollektiv trafikbetjening Godsbanearealet ligger i kort afstand af vigtige knudepunkter for den kollektive trafik ved Vester Allé, Park Allé, Banegårdspladsen mv Det gælder både byog regionalbusser, nærbane, IC-tog og i fremtiden også letbanen Atletion ligger lidt fjernere, men dog stadig indenfor en rimelig gangafstand af disse kollektive trafiktilbud Århus Kommune har for de to områder opgjort det nuværende udbud af kollektiv transport Forskellene i udbuddet betyder, at en arena lokaliseret på Godsbanearealet har bedre mulighed for at tilgodese efterspørgslen på kollektiv rejser Tager man udgangspunkt i scenariet med lav bilbrug til en event i arenaen, så vil det afhængigt af arenaens størrelse være i størrelsesordenen 7000-9400 personer som i timen inden eventen vil ankomme med kollektiv trafik, til fods eller på cykel Antages brugen af kollektiv trafik at være af nogenlunde samme størrelsesorden som cykel og gangtrafikken tilsammen, så er det altså omkring 3500-4700 personer, som skal befordres kollektivt Tabel 7: Udbud af busser og bane indenfor godt 1 km afstand af arenaen Antal buslinier Busser fredag kl 18-19 Kapacitet pr bus Skønnet ledig kapacitet Til arenaen pr time Godsbanearealet 23 95 85 30-60% 2400-4900 Atletion området 10 29 85 30-60% 700-1500 Tager man højde for at IC-togene også tilbyder transportkapacitet, så vil man ved en lokalisering på Godsbanearealet nogenlunde have dækning for den kollektiv efterspørgsel, som events i arenaen vil medføre P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

16 Dette vil ikke gøre sig gældende for Atletion, hvor man enten må acceptere den ringere service, som afstanden til kollektivknudepunkterne i midtbyen medfører, eller alternativt tilbyde særskilte transportordninger (shuttleløsninger) til alle de events, hvor der forventes fuld belægning i arenaen 42 Shuttlebus løsninger Selvom der, når alle kollektive trafikmidler tages i regning og med dublering i det omfang der er materiel hertil, så er det ikke realistisk, at man blot ved forstærkning af det eksisterende kollektive trafiksystem, kan løse den efterspørgsel, som kombi-events eller mega-events vil afstedkomme Samtidig vil man have det problem, at mange af de tilstrømmende udefra ikke har det fornødne kendskab til det kollektive trafiksystem til at foretage de omstigninger, som måtte være nødvendige for at nå frem til eventlokaliteterne Derfor er det nødvendigt at arbejde med særlige shuttleløsninger, som fra udvalgte opsamlingssteder, kan transportere de besøgende frem til mod eventlokaliteten Designet af disse løsninger bør være ensartet fra event til event Der vil primært være tale om en form for "parker og kør" løsning, hvor besøgende til eventen fra oplandet parkerer bilen ved opsamlingsstedet i byens periferi og transporteres med bus frem til arenaen Buskørslen kan være fleksibel - feks med aftale om at bussen afgår når den er fyldt eller senest efter 15 minutter - men gerne indrettet således, at der altid er én bus på opsamlingsstedet, som passagererne kan træde ind i på vej mod arenaen Figur 5: Ved Rolling Stones koncerten på Valle Hovin blev der konflikt mellem bustrafikken og fodgængertrafikken Transporten mellem opsamlingsstedet og arenaen bør være non-stop, og det bør tilstræbes, at shuttlebussen både ved arenaen og ved opsamlingsstedet får så gode tilkørsels- og stoppestedsforhold, at afviklingen af shuttlebussen kun i P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

17 mindre omfang forstyrres af den øvrige trafik (primært gående ved arenaen og biler ved opsamlingsstedet) Der ligger således en opgave i at finde egnede lokaliteter for disse opsamlingssteder, ligesom der i designet af arenaens nærområde ligger en opgave i at tage højde for en så fri afvikling af shuttlebustrafikken som muligt i de situationer, hvor der er behov herfor Afhængigt af eventens størrelse kunne der etableres en struktur med shuttlebusser i 4 retninger - en nordlig, to vestlige og en sydlig Jo større event, des længere væk fra eventlokaliteterne bør opsamlingsstedet placeres for at forebygge flaskehalse, der vil forringe shuttlebussernes fremkommelighed, og dermed systemets attraktivitet Ved mega-events vil det som tidligere nævnt være relevant at indrette parkering på frie arealer, men ved mellemstore events bør man udnytte de parkeringsmuligheder, som i dag findes i disse korridorer indenfor byområdet Det gælder feks offentlige parkeringspladser ved kontorer, store private parkeringspladser ved erhvervsområder men kan også i forhold til events lørdag og søndag eventuelt omfatte parkering ved centerområder Realisering af et sådan system forudsætter, at der indgås aftaler med ejerne af parkeringsarealerne, at der findes et beredskab for styring af trafikken frem mod disse, samt at der indgås kontrakter omkring driften af shuttlelinierne Det er nødvendigt, at der sker en afklaring af, hvordan den økonomi som vil være forbundet hermed skal dækkes ind, herunder i hvilket omfang de enkelte events skal bidrage Særlig ved mega-events er det nødvendigt, at driften af shuttle-systemet indledes tidligt på eventdagen for at forebygge, at de der ønsker at besøge midtbyen forud for eventen "tvinges" til at køre ind til centrum Fra tidligere koncerter i Århus er der oplyst en samlet indsats på i alt 30 busser i et shuttlebus system Omkostningerne til denne særskilte kørsel i timerne før og efter eventen er opgjort til ca 200000 kr pr event P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

18 43 Vejnetsændringer Med de forudsætninger vedrørende den kollektive trafik, som er beskrevet i det foregående, søges det forebygget at arenaen medfører markante forøgelse af biltrafikmængderne i arenaens nærområde Dette begrænser omfanget af de anlægsmæssige tiltag, som er nødvendige Konkret vil det for placeringen på godsbanearealerne være nødvendigt at regulere/udbygge Søren Frichs Vej, øst og vest for Ringgaden - samt at etablere adgange til areanaen i form af en adgang i forlængelse af Søren Frichs Vej og en regulering af dele af P Hiort-Lorenzens Vej Det skønnes, at omkostningerne til regulering/udbygning af Søren Frichs Vej udgør godt 20 mio kr, mens etablering af adgange udgør godt 5 mio kr Et samlet skøn vil således være i størrelsesordenen 25-30 mio kr Bortset fra en regulering af P Hiort-Lorenzens Vej - som koster i størrelseordenen 2-3 mio kr - så er de øvrige anlægsarbejder og investeringer påregnet under alle omstændigheder at være nødvendige i forbindelse med en byomdannelse på godsbanearealerne Figur 6: Overordnet trafikbetjening ved arenaplacering på godsbanearealet For begge lokaliteter i Atletion området gælder det, at det eksisterende parkeringsanlæg ved Havreballe Skovvej vil være den bedste lokalitet for placering af shuttlebus/turistbuskørslen Denne vil også kunne anvendes til servicekørsel ved lokalisering af arenaen på cykelbanen Ved lokalisering af arenaen under travbanen vil servicekørsel kunne ske via en adgang fra Carl Nielsens Vej P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

19 Figur 7: Overordnet trafikbetjening ved arena placering på cykelbanen Parkeringsbehovet i nærområdet ved events skal således dækkes ved etablering af ny parkering Adgang for personbiler til ny parkering foreslås at ske via ny adgang til Jyllands Allé ved Vilhelms Bechs Vej Figur 8: Overordnet trafikbetjening ved arena placering under væddeløbsbanen Ved en placering af arenaen i Atletion området vil der være behov for en ombygning af krydsene ved Havreballe Skovvej (signalreguleres) og ved Vilhelm Bechs Vej for at tilgodese betjeningen af området samt en generel udvidel- P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

20 se/regulering af Jyllands Allé på strækningen fra Marselis Boulevard til Vilhelm Bechs Vej Signalreguleringen af Havreballe Skovvej skal bla sikre, at den eksisterende parkeringsplads syd for denne kan anvendes som terminal for shuttlebusserne Der vil endvidere være tale om forbedring af adgangsforholdene ved Carl Nielsens Vej med etablering af et nyt signalreguleret kryds Det skønnes, at anlægsomkostningen ved gennemførelse af disse vejnetsændringer vil udgøre ca 20-25 mio kr I forhold til de to lokaliteter for placering af arenaen på Atletion skønnes udgifterne til vej og pladsforhold alt andet lige være størst ved en placering under væddeløbsbanen som følge af den større afstand til Jyllands Allé og behovet for etablering af nye pladsarealer for servicekørsel Med placeringen under væddeløbsbanen vil det næppe være muligt både at opretholde fuldt udsyn til væddeløbsbanen, at opnå en frihøjde på op mod 70 m eller mere i arenaen samt at sikre adgangs til hallen for servicekørsel i gulvniveau Dette vil være en særlig udfordring med denne løsning P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

21 5 Sammenfatning En arena med 15-20000 tilskuerpladser er en trafikal udfordring for Århus Antallet af events i arenaen vil ligge væsentligt højere end det man i dag kender fra sportsarenaerne i Atletion området, og samtidig må der påregnes en højere gennemsnitlig belægning Op mod 125 arrangementer, som i gennemsnit beslaglægger 60% af arenaens kapacitet er skønnet over de trafikflows, som skal håndteres De undersøgte lokaliteters placering i forhold til den overordnede vejinfrastruktur, arealernes udstrækning og hensynet til eksisterende funktioner i området, og omkostningerne ved etablering af parkering i p-huse eller p-kældre gør det urealistisk at løse arenaernes parkeringsbehov i nærområdet Det vil næppe være realistisk at realisere et større parkeringsudbud som p-kælder eller p-hus i tilknytning til arenaen end de behov som sideaktiviteterne vil generere Det betyder, at arenaen i vid udstrækning kommer til at trække på det eksisterende parkeringsudbud, som findes i området Her vil en lokalisering på Godsbanearealet tilbyde den største ledige reserve I forhold til den kollektive trafikbetjening er Godsbanearealet også mere velbeliggende, idet der i nærområdet findes flere knudepunkter for den kollektive trafik Alligevel må det dog påregnes, at der både ved en lokalisering på Godsbanearealet men især ved lokalisering i Atletion området vil være et behov for særlige shuttlebus ordninger, som fra parkeringsområder i byens periferi kan bringe besøgende fra oplandet frem til arenaen Disse shuttlebusordninger bør være ensartede fra event til event, således at de bliver et velkendt tilbud for de besøgende Omfanget af den samlede trafik gør, at der i designet af løsninger bør lægges vægt på at adskille trafikantgrupperne, - herunder at shuttlebusser ikke fastlåses i en strøm af biler og fodgængere Samtidig er det vigtigt, at der i arenaens nærområde findes de nødvendige arealer for servicekørslen, samt at denne kan ske så direkte som muligt til arenaens gulv Sidstnævnte kan blive kritisk i forhold til placeringen under væddeløbsbanen Det vurderes, at omkostningerne til opgradering af vejinfrastrukturen omkring arenaen vil blive i størrelsesordenen 25-30 mio kr ved en placering på Godsba- P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

22 nearealet og i størrelsesordenen 20-30 mio kr ved en placering i Atletion Stort set hele investeringen ved en placering på Godsbanearealerne er i forvejen forudsat i tilknytning til byomdannelse af disse arealer I nedenstående tabel er på oversigtsform sammenstillet trafikale aspekter for de tre mulige lokaliteter for placering af en arena i Århus Godsbanearealet Atletion Cykelbanen Atletion Væddeløbsbanen Servicekørsel Servicekørsel til arenaens gulvniveau mulig med nærtliggende p-mulighed Servicekørsel til arenaen gulvniveau mulig med nærtliggende p-mulighed Servicekørsel til arenaens gulvniveau næppe mulig ved opretholdelse af væddeløbsbane Parkering Kollektiv trafikbetjening Shuttlebusbetjening Forholdsvis stor ledig kapacitet i nærområdet Dog risiko for konflikt med Citys interesser ved særlige arrangementer Nærområdet har en god kollektiv trafikforsyning, som i vid udstrækning kan tilfredsstille behovet ved events i arenaen Primært behov ved sammenfald med øvrige store events Betjening kan ske i P Hiort Lorentzens Vej evt suppleret af området sf Scandinavian Center Mindre kapacitet i nærområdet Risiko for påvirkning af boliggader Mulig "billig" parkeringsreserve i ringen ved Væddeløbsbanen Den kollektive trafikbetjening i nærområdet er mindre god, og store arrangementer i arenaen vil forudsætte særlige transportløsninger Behov ved store events i arenaen og ved sammenfald med andre events Mulighed for god "terminal" ved Havreballe Skovvej Pladsforhold Afhængigt af bebyggelsesomfang for sideaktiviteter måske lidt snævre i forhold til flow fra arenaen Snævre Forudsætter formodentlig generel omdisponering af funktioner ved cykelbanen/kastering mv Uklare Fastholdelse af væddeløbsbane kombineret med højdekrav for hal synes vanskeligt realiserbar P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC

23 Århus Arena - Trafikale vurderinger P:\66615A\3_Pdoc\DOC\Århus ArenaDOC