Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Politik og Administration Socialvidenskab EU-studies Forvaltning (scient.adm) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: 3Fs medlemstilbagegang Projektseminar/værkstedsseminar: Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Projektets art: Modul: Rune Dybvad Simonsen. 45045 Bachelorprojekt PA-B2 6. semester, Politik og Administration. Gruppenummer 14F. Studienummer: 45045. Vejleder: Line Engbo Gissel.
Vejleders navn: Line Engbo Gissel Afleveringsdato: 26/5 2014 Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side) 75.134 Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side) 1 studerende: 60.000 96.000 OBS! Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder Udfyldningsvejledning til standarforside til projekter og specialer: Alle de ønskede felter skal udfyldes - Bemærk særligt: Alle gruppens medlemmer skal angive: Navn Projektets art (fagmodulsprojekt, bachelorprojekt, projekt, praktikprojekt, speciale)
Hvilket modul projektet skrives på (IU-K1, SV-K2 osv.) I skal selv lave en optælling af antal anslag af jeres projekt, altså hvor mange anslag inkl. mellemrum det fylder. I omfanget indregnes: forord, indholdsfortegnelse, indledning, problemformulering, teori, metode, analyse, konklusion, tabeller, figurer, billeder og litteraturliste, men ikke appendiks (bilag). I skal også angive det tilladte antal anslag inkl. mellemrum for jeres projekt se oversigt herunder Hvis I ønsker en anden forside på jeres projekt, skal den placeres efter standardforsiden. Hvad må projektet/specialet fylde: En normalside er 2400 anslag inkl. mellemrum. Fagmodulsprojekter på Internationale Studier 2 studerende: 84.000 anslag inkl. mellemrum svarende til ca. 35 sider Pr. ekstra medlem: 24.000 anslag inkl. mellemrum oveni svarende til ca. 10 sider. Projekter og fagmodulsprojekter på Politik og administration, Socialvidenskab, EU-Studies, Scient. Adm., Global Studies og Internationale Udviklingsstudier: 1 studerende: 60.000 96.000 anslag inkl. mellemrum svarende til 25-40 normalsider 2-4 studerende: 120.000 180.000 anslag inkl. mellemrum svarende til 50-75 normalsider 5- studerende: 180.000 240.000 anslag inkl. mellemrum svarende til 75-100 normalsider Praktikprojekt på Global Studies, Forvaltning og IU-K1 med praktik: 1 studerende: 36.000 48.000 anslag inkl. mellemrum svarende til 15-20 sider Specialer alle fag og projekter på IU-K2: 1 studerende: 144.000 192.000 anslag inkl. mellemrum svarende til 60-80 sider 2-4 studerende: 192.000 240.000 anslag inkl. mellemrum svarende til 80-100 sider
5- studerende: 240.000 288.000 anslag inkl. mellemrum svarende til 100-120 sider Integreret speciale på alle fag: Hvis de to fag har forskelligt sideantal gælder: Der må afleveres et antal sider svarende til faget med det laveste sideantal + 25%. Særligt for gruppespecialer Hvis du skriver speciale i en gruppe og vil have en skriftlig bedømmelse, skal specialet individualiseres. Individualiseringen skal være meningsfyldt, f.eks. hele afsnit eller kapitler. Individualiseringen skal sikre, at der kan gives en individuel karakter til hver enkelt studerende. Hvis ikke specialet individualiseres, skal det bedømmes ved en mundtlig eksamen. Individualiseringen angives seperat i specialet.
ROSKILDE UNIVERSITET 3Fs medlemstilbagegang Og hvorfor outsiderne vælger 3F fra. Et kvalitativt studie af 3Fs organiseringstilbagegang indenfor hotel- og restaurationsbranchen Rune Dybvad Simonsen 26-05-2014 6. semester, Politik og Administration. Gruppenummer 14F. Studienummer: 45045. Vejleder: Line Engbo Gissel.
Abstract 3Fs medlemstilbagegang Jeg har undersøgt 3Fs medlemstilbagegang med udgangspunkt i outsiderne. Jeg har undersøgt hvorfor særligt unge indenfor hotel- og restaurationsbranchen vælger den overenskomstbærende fagforening fra. Projektet konkluderer at det udover prisen på kontingentet hænger sammen med lønmodtagernes tætte relation til deres ledelse, manglende viden om arbejdsmarkedet og at fagforeningen er blevet et tabu på arbejdspladserne. 3F s decline in members On this project I have researched 3F s decline in members from the perspective of the outsiders. The main focus of the research has been to study why young workers within the hotel- and catering industry in particular choose not to participate in worker s unions. The conclusion of the project is that in addition to contingent prices, the decline in members is linked to the employee s close relation to the management, the workers lack of knowledge of the labor market and the fact that worker s unions have become a taboo subject in the workplace.
Indhold Indledning... 9 Problemstilling... 10 Problemformulering... 11 Arbejdsspørgsmål... 11 Uddybning og afgrænsning af problemfelt... 11 Case-study... 11 Begrebsafklaring... 13 Projektdesign... 14 Videnskabsteori... 16 Hermeneutik... 16 Begrebsliggørelse af virkeligheden... 16 Hermeneutisk metodisk fremgangsmåde... 17 Forforståelser - og forskerens rolle... 17 Den hermeneutiske cirkel... 18 Metode... 19 Valg af kvalitative interview... 19 Forforståelser... 19 Indhentning af interviews... 19 Interviewprofiler... 20 Samtaleform... 21 Interviewguide... 21 Temacentreret analysestrategi... 21 Verificering... 22 Rapportering... 23 Teori og begrebsliggørelse... 24 De to arbejdsplads typer... 24 Lønmodtager- og fagforeningstyper... 24 Teorier om valg og fravalg af fagforening... 25 Free-rider... 26 Social Custom... 26
Rational Choice... 26 Analyse... 27 Arbejdsforhold... 27 Forhold til ledelse... 28 Sikkerhed på arbejdspladsen... 31 Fagforeningen som tabu... 32 Prioritering af penge... 34 Diskussion... 36 Unge vælger fagforeningen fra... 36 Prioritering af penge... 36 Forholdet til ledelse... 37 Arbejdsforhold... 38 Sikkerhed på arbejdspladsen... 38 Fagforeningen som tabu... 39 Konklusion... 40 Perspektivering... 41 Litteraturliste... 42
Indledning I sommeren 2012 valgte to anerkendte forskere fra Aalborg Universitet at komme med en markant udmelding i Information, hvor de i et indlæg med overskriften Pres på fagforeninger er et pres på hele den danske model skitserer en ideologisk kamp om det danske arbejdsmarked og samfund: Konkurrencen mellem de røde og de gule handler ikke kun om priser, medlemsfordele og medlemstal. Der er tale om en langt mere grundlæggende kamp om lønmodtageres arbejds- og levevilkår. Om fremtidens model for det danske arbejdsmarked. Ja, om hele den danske samfundsindretning. Der er tale om en ideologisk kamp mellem gule og røde (Ibsen og Jørgensen i Information 17/7 2012). Ifølge Ibsen og Jørgensen er LOfagbevægelsens tilbagegang og de gule fagforeningers fremgang et ideologisk spørgsmål, hvor lønmodtagerne tager et valg om fremtidens arbejdsmarked, når de vælger den overenskomstbærende fagbevægelse fra. Den nuværende arbejdsmarkedsmodel kan ikke bestå, hvis udviklingen fortsætter. LO er med sine 1.074.741medlemmer den største arbejdstagerparaplyorganisation (lo.dk opgjort den 31/12 2013). LO har været i medlemsnedgang siden midt-halvfemserne, der i perioden 1995-2010 er faldet med 253.000 (Due, Madsen, Pihl: 2010). I efteråret 2012 udtaler LOs formand Harald Børsting, at forsætter udviklingen som nu: kan det blive spørgsmålet om den danske models legitimitet (Arbejderen d. 28/10 2012). Denne konklusion bakkes op af arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet, Anna Ilsøe, i en artikel under overskriften Forsker: Dalende tilslutning til røde fagforeninger truer den danske model : Stærke organisationer på lønmodtager- og arbejdsgiverside er en afgørende forudsætning for den danske models levedygtighed (Anna Ilsøe i Politiken d. 13/9 2012). Den anerkendte danske model bygger på en høj organiseringsgrad for de to aftaleparter på arbejdsgiver- og tager siden. Tilbagegangen for de overenskomstbærende fagforeninger vil svække incitamentet for arbejdsgiverne til at lave aftaler med fagforeninger, fordi de repræsenterer en mindre del af arbejderne. Ilsøe udtaler i samme artikel at: faldet i medlemstal kan stille spørgsmål ved fagforeningernes fremtidige legitimitet som forhandlingspart (Anna Ilsøe i Politiken d. 13/9 2012). Særligt fagforeningen 3F har været hårdt ramt og har årligt oplevet en medlemsnedgang på ca. 15.000 medlemmer (Jørgensen 2012: 2). 3F havde i starten af året 309.218 medlemmer (3f.dk, opgjort 20. januar 2014). Et år før havde 3F 323.076 medlemmer (lo.dk opgjort 31/12 2012). 3Fs fald i organiseringsgrad er sket særligt markant i Hotel og Restaurationsbranchen (Ibsen 2012: 242), der står for ca. 29.000 medlemmer (3f.dk, opgjort 20. januar 2014). Derfor vil jeg undersøge følgende problemstilling:
Problemstilling Jeg vil undersøge hvorfor der er sket en særlig stor organiseringsnedgang inden hotel- og restaurationsbranchen. Hotel- og restaurationsbranchen er det område indenfor 3F, der har oplevet den største nedgang i organiseringsprocent. I 1994 var på 58,9 og i 2008 var tallet faldet til 46,4 (Due 2010: 123). Samtidig er det en branche der stiger i antallet af lønmodtagere. Fra midten af halvfemserne er handel, hotel og restaurationsbranchens andel af den samlede arbejdsstyrke steget fra 13 til 17 procent. Hvis disse brancher kunne holde den gennemsnitlige organiseringsgrad på 71 procent, så havde der været 100.000 ekstra medlemmer hos de overenskomstbærende fagforeninger (Due 2010: 102). Jeg vil undersøge hvorfor hotel- og restaurationsbranchen er et område, hvor arbejderne i stigende grad vælger fagforeningen fra. Det er en gruppe der pga. kort uddannelse og stor konjunkturfølsomhed burde have interesse i at organisere sig fagligt. Paradoksalt nok er det netop også denne gruppe, der har sværest ved at benytte deres fagforening netop pga. af deres korte udannelse. 3F har også svært ved at kommunikere effektivt til medlemmerne, fordi de har en heterogen medlemsskare (Ibsen 2012: 26). Denne svære kombination for 3F forklarer dog ikke hvorfor medlemsfaldet er sat ind i midt-halvfemserne. Dels er det en generel europæisk tendens, der i andre europæiske lande allerede satte ind i 70erne (Visser 2002: 2) og dels er udviklingen intensiveret af VK-regeringens reformer af bla. a-kassesystemet. VKregeringen ændrede med sin Frihedspakke til arbejdsmarkedet a-kassesystemet så medlemskabet ikke længere er knyttet til arbejdernes faglige område. Det har svækket den såkaldte Ghent-effekt, der gør at medlemmer af a-kasser ofte også vil melde sig ind i den tilhørende fagforening. I rapporten LOdokumentation. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model skriver bla. arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jesper Due Man kan ane en udvikling, hvor den faglige organisering i Danmark i stedet for et dobbelt tilvalg bliver præget af et dobbelt fravalg (Due mf. 2010: 16). De strukturelle ændringer forklarer dog ikke hvorfor medlemmerne har valgt LO-fagbevægelsen fra. Det har stadig krævet et aktivt fravalg fra arbejderne, der har valgt enten at stå udenfor en fagforening eller har valgt en alternativ gul udgave. Denne gruppe er særlig høj indenfor handel, hotel- og restaurationsbranchen (Due 2010:100). Derfor er det interessant at undersøge hvorfor netop denne gruppe træffer det valg. Jesper Due med flere tegner følgende portræt af outsiderne i nævnte rapport: Konkluderende kan det fastslås, at outsiderne først og fremmest udgøres af de unge, folk med anden etnisk baggrund end dansk, folk med ingen eller svag uddannelsesmæssig baggrund og folk med lave indkomster. Der er en større andel
mænd end kvinder, mange er ufaglærte arbejdere eller funktionærer i lavere stillinger, og de er fortrinsvis ansat på det private arbejdsmarked inden for serviceerhvervene" (Due 2010: 102) Portrættet flugter med profilen for mange arbejdere indenfor hotel- og restaurationsbranchen. Jeg er interesseret i at undersøge baggrunden for de portrætteredes fravalg af fagbevægelsen. Disse outsidere har på trods af hårde odds på arbejdsmarkedet valgt at stå udenfor overenskomstbærende fagforeningers beskyttelse. Det er interessant at forstå hvilke forhold i deres liv, der gør at de vælger fagforeningen fra. Derfor lyder problemformuleringen: Problemformulering Hvorfor fravælger outsiderne 3F, når de har et stærkt incitament til at organisere sig? Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan begrunder unge arbejdere indenfor hotel- og restaurationsområdet deres fravalg af overenskomstbærende fagforeninger? 2. Hvilke normer og værdier hersker på arbejdspladserne indenfor hotel- og restaurationsbranchen? 3. Hvilke forventninger har unge arbejdere indenfor hotel- og restaurationsbranchen til en fagforening? Uddybning og afgrænsning af problemfelt Jeg vil afgrænse mig fra at forske på makroniveau. Det er vigtigt at have i mente i undersøgelsen og af samme grund vil jeg tage det med i baggrundsafsnittet, men undersøgelsens spændingsfelt foregår mellem meso- og mikroniveauet; jeg vil med udgangspunkt i potentielle medlemmer (mikroniveau) undersøge hvad baggrunden er for de ikke er medlem af 3F (mesoniveau). Jeg er interesseret i det aktive valg der tages af arbejdere i deres fravalg af 3F. Jeg nævner også nævner handel, hotel- og restaurationsbranchen i mit problemfelt fordi en række undersøgelser tager udgangspunkt i disse tre områder. Jeg vil dog undlade at beskæftige mig med handelsdelen i min undersøgelse, hvilket jeg vil uddybe nærmere i næste afsnit. Case-study Jeg vil tage udgangspunkt i hotel og restaurationsbranchen, fordi det er en branche der både er i vækst og hvor 3F samtidig er i medlemstilbagegang. Som nedenstående tabel viser, er faldet i organiseringsprocenten mest markant indenfor handel, hotel og restaurations branchen. Jeg har valgt handelsdelen fra, som jeg ellers også redegør for i problemfeltet, af praktiske årsager: 3F og Horesta organiserer hotel- og
restaurationsbranchen på henholdsvis arbejdstager og arbejdsgiver siden. Det er derfor nemmere at dykke ned i hotel- og restaurationsbranchen alene. Derfor vil jeg også hente min primære empiri indenfor hotelog restaurationsbranchen. Jeg vil dog også benytte sekundær empiri, der kan forklare en mere generel udvikling for den overenskomstbærende fagbevægelse, der også gør sig gældende udenfor hotel og restaurationsområdet. (Due 2010:100)
Begrebsafklaring I projektet jeg brug af en række begreber, der kræver en afklaring. Men da selve begrebsliggørelsen er et væsentligt metodisk værktøj, hvor en række af begreberne behandles dybdegående, vil jeg lade afklaringen af disse begreber komme i afsnittet om teori og begrebsliggørelse. I dette afsnit vil kort redegøre for dem, der ikke fremgår i dette afsnit. Gule fagforeninger Gule fagforeninger er modstandere af fagbevægelsens klassiske metoder eksempelvis strejker. De står også udenfor arbejdsmarkedets hovedorganisationer (DenStoreDanske.dk). Overenskomstbærende fagforening Det er et udtryk for de traditionelle fagforeninger, der tegner overenskomster med arbejdsgivernes hovedorganisationer. I dette projekt er det fagforeningen 3F, der tegner overenskomst med arbejdsgiverorganisationen Horista. Makroniveau Makroniveauet beskriver de overordnede strukturelle omgivelser (begrebet er lånt fra Kollektiv Handling). Mesoniveau Begrebet anvendes til at beskrive en undersøgelse på organisationsniveau (begrebet er lånt fra Kollektiv Handling). Mikroniveau Mikroniveau beskriver en undersøgelse på individniveau (begrebet er lånt fra Kollektiv Handling).
Projektdesign I dette afsnit om projektdesignen vil jeg forsøge at synliggøre projektets struktur. Projektet afsnit tjener hver sin funktion i en samlet undersøgelse af 3Fs medlemstilbagegang i Hotel og Restaurationsbranchen. I dette afsnit skulle helheden gerne træde frem i gennemgangen af hver delkomponent. Nedenfor er projektet illustreret i en figur, der giver et billede af fremgangsmåden. Indledning og problemfelt Indledningens formål er at give en bred indføring i emnets samfundsrelevans. Problemfeltets formål er at klargøre projektets problemstilling og undersøgelse. Problemfeltet slutter ud i en problemformulering, der definerer undersøgelsen kerne og som efterfølgende afgrænses yderligere. Videnskabsteori Det videnskabsteoretiske afsnit danner den videnskabelige ramme for projektet. Videnskabsteorien fungerer som projektets rejseleder, der hjælper med at guide og fortolke oplevelser. Metode I metodeafsnittet vil jeg beskrive operationaliseringen af problemstillingen. Her vil jeg inddrage de relevante metodiske begreber og reflektere over brugen af dem. Interviews Gennem kvalitative interviews med relevante aktører henter jeg min primære empiri. Det er gennem disse interviews jeg bidrager med ny viden indenfor feltet.
Teori og begrebsliggørelse Projektets centrale begreber gælder både empirisk baserede teorier og abstrakte begreber, der tjener det formål at kunne behandle empirien akademisk. Analyse I analysen bearbejdes de kvalitative interviews. Teori og begreber vil sættes i spil overfor empirien, der tilsammen udgør analysen. Diskussion I diskussionen vil jeg holde delkonklusionerne op imod den eksisterende viden på området, for at diskutere analysens resultater. Konklusion Problemformuleringen vil besvares i konklusionen, der er summen af delkonklusioner i analysen og diskussion. Perspektivering Jeg vil i perspektiveringen løfte projektet op i en større helhed. Her vil jeg også reflektere over projektets resultater og hvilke retninger projektet ellers kunne have taget. Jeg vil samle op på den bredere indføring fra indledningen og perspektivere projektet konklusion ud fra det.
Videnskabsteori Jeg tager i projektet udgangspunkt i den videnskabsteoretiske retning, hermeneutik. Valget vil jeg uddybe nærmere nedenfor. Hermeneutik Hermeneutikken udspringer af de komplekse idealismer, og placerer sig mellem det situationsbestemte og fortolkende (Bitsch Olsen 2006: 311). Hermeneutikken handler om forståelse. På den måde adskiller den sig fra den positivistiske tilgang til naturen, hvor fænomener kan forklares. Netop fordi hermeneutikken beskæftiger sig med mennesker, handlinger og motiver, er det relevant at forstå baggrunden. De sociologiske sammenhænge kan ikke forklares ud fra universelle modeller eller kausalforklaringer. Men gennem fortolkning af aktørers udtalelser, er det muligt at forstå hvorfor de handler som de gør. Det kan give et billede af deres handlingers motiver, selvom det ikke kan føre til sociologiske kausalforklaringer (Højberg i Bitsch Olsen 2004: 340-342) Indenfor den hermeneutiske videnskabsteoretiske gren er der uenighed om hvorvidt, der eksisterer en dikotomi mellem forståelse og forklaring. Weber argumenterede for at forklaring og forståelse ikke udelukker hinanden. Vi skal ikke kun forstå årsagen bag en handling, men også forklare formålet bag. Henriette Høbjerg argumenterer for at forudsætningen for forklaring er forståelse: Det er rigtigt, at forståelse og forklaring ikke nødvendigvis gensidigt udelukker hinanden, men det er for så vidt kun, fordi forståelse ligger til grund for forklaring: ingen forklaring uden forståelse (Højberg i Bitsch Olsen 2004:340) Højbergs argumentation adskiller sig en anelse fra Webers, idet hun lægger vægt på forklaringens forudsætning i forståelsen hvorimod Weber ser forståelse som en udspringer af jagten efter forklaringer. Jeg hælder i projektets til Webers forståelse, da der i arbejdernes valg og fravalg af 3F er en aktiv handling, som jeg søger forklaret. Ved undersøgelsen af formålet bag aktørernes handlinger er det ifølge Weber muligt at få indsigt i årsagerne bag handlingen. I projektet tager jeg udgangspunkt i teorier, der kan forklare årsager til valg og fravalg af 3F. Det undersøger jeg nærmere gennem kvalitative interviews, der giver mulighed for forståelse af interviewpersonernes valg (Højberg i Bitsch Olsen 2004: 309-312). Begrebsliggørelse af virkeligheden Weber fremfører at virkeligheden skal begrebsliggøres før den kan håndteres intellektuelt. Det gør Weber gennem de abstrakte idealtyper. I dette projekt har jeg valgt at begrebsliggøre to arketyper af virksomheder. Abstraktionerne skal åbne op for en proces, hvor en større forståelse af empirien muliggøres. Det er abstraktioner, der ikke er prøvet af empirisk. Det er til gengæld de tre teorier som jeg anvender, der også fungerer som begreber for bestemte handlingsmønstre blandt lønmodtagerne: free-rider, social custom og rational choice (Visser 2002). De fire lønmodtagertyper er også prøvet af empirisk. Teorierne har samme
funktion som de rent abstrakte begreber, da de også tjener til at forklare virkeligheden som den fremstå i min empiri. Teorierne bruges til at anskueliggøre og erkende virkeligheden. Gennem denne begrebsliggørelse er det muligt at forklare arbejdernes valg. Gennem interviews kan teorierne og begreberne sættes i spil. I denne proces opnås en forståelse for aktørernes årsager til deres handlinger. Hermeneutisk metodisk fremgangsmåde I den kvalitative metode er det ikke muligt at opnå den samme generaliserbarhed som i kvantitativ metode. Det er svært at teste og efterprøve forskningsresultater, da den kvalitative analyse er grundlæggende forskellig. Indsamlingen og bearbejdningen af viden er usammenlignelig. Den kvalitative metode er orienteret mod det kontekstafhængige, der giver et billede af sociale aktørers meninger og forståelser (Højberg i Bitsch Olsen 2004: 340-342). Hermeneutikkens styrke er rodfæstet i særligt to områder: forskerens rolle i et forskningsforløb og indsigten i sociale aktørers handlinger og begrundelser. Muliggørelsen af indsigten i sociale aktørers handlinger (og begrundelser), vil uddybes i det metodiske afsnit. Forforståelser - og forskerens rolle Weber introducerer skellet mellem sein og sollen; mellem det der er og det der bør være. Der skal være en klar adskillelse mellem de to begreber. Videnskabens praksis knytter sig til sein. Soll er det normative: interesser og værdier (det subjektive). (Højbjerg i Bitsch Olsen 2004: 314-319) Denne weberske forståelse er udfordret af senere fortolkere af hermeneutikken. Både Gadamer og Habermas er enige om at: 1) Sprogligheden karakteriserer det at være menneske. Forståelse er således ikke en epistemologisk bestemmelse, men en ontologisk bestemmelse. 2) Det er ikke muligt at forstå og fortolke de sociale aktørers intentioner, motiver og handlinger uafhængigt af den, der skal fortolke disse. 3) Dialogen og samtalen er afgørende for forståelse af verden og hinanden. Endelig er de begge enige om:4) At erkendelsen af verden aldrig er forudsætningsløs. Gadamer taler om fordomme og Habermas om erkendelsesinteresser. (Højbjerg i Bitsch Olsen 2004: 333-334) I den hermeneutiske fremgangsmåde er det således ikke muligt at lave en fuldstændig adskillelse mellem Sein og Sollen, ifølge Gadamaer og Habermas. For at muliggøre en skelnen mellem sein og sollen er det således nødvendigt at starte med forskeren selv. De værdier og interesser forskeren har (soll) skal vedkommende være bevidst om og konstant udfordre. Ligeledes er det vigtigt at fremlægge forskerens egne forforståelser, som jeg gør i projektets metodiske afsnit. Det muliggør nye forståelser af ontologien og skaber åbenhed for læseren. Projektet vil tage udgangspunkt i Gadamer og Habermas fire konsensuspunkter.
Den hermeneutiske cirkel Den hermeneutiske cirkel er et nøglebegreb i hermeneutikken. Der skabes forståelse i vekselvirkningen mellem del- og helheden og kan ikke forstås uafhængigt at hinanden. Der skabes mening når helheden og del-elementerne kobles sammen; relationen gør det muligt at forstå og fortolke. Er der et delelement, der ikke umiddelbart giver mening i helheden, er det nødvendigt at tolke indtil der opstår mening og helhed. Det kan også ses som en spiral, der kan fortsætte i det uendelige, hvis der ikke er sammenhæng mellem delelementer og helhed, men når der opstår mening slutter processen (Højberg i Bitsch Olsen 2004: 312).
Metode Jeg vil i forlængelse af det videnskabsteoretiske afsnit gennemgå hvordan problemfeltet operationaliseres gennem kvalitative interviews. Jeg vil også fremlægge de refleksioner, som jeg har haft undervejs i processen. Valg af kvalitative interview Medlemstilbagegangen i LO-fagbevægelsen har været behandlet grundigt i kvantitative studier. Projektet problemstilling tager bla. udgangspunkt i det kvantitative studie LO-dokumentation. Udviklingen i den faglige organisering: årsager og konsekvenser for den danske model af Jesper Due mf. Gennem kvalitative interviews søger jeg at forstår personprofilen outsideren som tegnes i undersøgelsen. Den kvalitative behandling kan give viden om de sociale aktørers praksis, forståelseshorisont, handlinger og fællesskaber (Højberg i Bitsch Olsen 2004: 343). Det kvalitative interviews kvaliteter ligger i samtalen med interviewpersoner, hvor deres skabes meningsfuld viden. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Steinar Kvales bog InterView fra 1997. Kvale indskriver sig i den hermeneutiske fortolkningstradition. Forforståelser Som beskrevet i det videnskabsteoretiske felt er traditionen indenfor hermeneutikken at tage sin egen rolle som forsker seriøst. Ved at fremlægge forskerens forforståelser er det muligt at sætte dem i spil og åbne op overfor nye forståelser, der kan komme i interviewfasen. Derfor vil jeg fremlægge mine forforståelser: Interviewpersonerne vælger 3F fra, fordi det ikke har nogen sociale konsekvenser på deres arbejdsplads at stå udenfor. Interviewpersonerne vælger 3F fra pga. den højere pris på kontingentet, end i en gul fagforening. Interviewpersonerne mangler viden om de kollektive fordele ved at være medlem af 3F. Indhentning af interviews Jeg har indhentet mine interviews af flere veje. Der er i alt foretaget ni interviews, som jeg benytter som min primære empiri. Jeg har tidligere beskæftiget mig med emnet, hvor jeg har foretaget fire interviews, som har interviewprofiler som kan supplere de fem øvrige interviewpersoner. Disse interviews er indhentet ved dels at ringe rundt til restaurationer i Vejleområdet og dels at møde fysisk op på cafeer og hoteller og spørge om de ansatte, er interesserede i at medvirke i et interview. Interviewet fra Vejleområdet kan være biased, fordi
der i sommeren 2012 kørte en konflikt om Restaurant Vejlegården. Det har jeg været opmærksom på i min bearbejdning af interviewet. De fem nye interviews er indhentet ved at gå ind på shawarma-barer, ringe til 3F og bruge mit personlige netværk. Jeg spurgte på alle shawarma-barer med synligt ungt personale på Nørrebrogade, Sankt Hans Torv og starten af Frederikssundgade. Det var 16 steder i alt, men det gav kun to brugbare interviews. Jeg forsøgte også at skaffe et yderligere interview på et større hotel, men jeg blev henvist til mellemledere eller afvist de ni steder hvor jeg forsøgte på Vesterbro, Amager og Indre By. Interviewprofiler Jeg har i min kvalitative undersøgelse taget udgangspunkt i unge med unge med kort uddannelse og lav indtægt. Jeg har valgt at undersøge både danskere med anden etnisk herkomst og dansk, samt interviewet både kvinder og mænd. Dermed interviewer jeg også arbejdere, der går lidt udenfor den nøjagtige personprofil på outsideren. Det har jeg dels gjort, fordi det har været nødvendigt af tidsmæssige årsager og dels for at kunne opnå en diversitet i interviewprofiler. Jeg har søgt diversiteten for bedre at kunne spejle interviewene og udvinde mening ved at sammenholde de forskellige svar overfor hinanden. De ni interviewpersoner er fordelt således at der er fire mænd og fem kvinder, hvor de syv arbejder fuld tid og to arbejder deltid. Af dem er to af dem organiseret i 3F (hvor den ene også er aktiv), fire der er uorganiseret og tre er kunder i Krifa. De fem er af dansk etnicitet, to har udenlandsk etnicitet og to har en forældre med anden etnicitet end dansk. Jeg har ikke fået fat i en enkelt interviewets alder (LA), men ellers er de alle under 40. Nedenfor har jeg udarbejdet et skema, der overskueliggør de profiler, som jeg har interviewet imellem de tre organiseringstyper, brancher, køn og etnicitet. 3F-medlem Uorganiseret Gul fagforening Køn 1 mand 3 mænd 1 mand 1 kvinde 2 kvinder 2 kvinder Branche 1 fra Mcdonalds 3 fra cafeer 1 fra et hotel 1 fra Shawarma-bar 1 fra en shawarmabar 1 fra en cafe 1 fra en restaurant Etnicitet 1 med anden etnisk 1 med blandet etnicitet 3 med dansk etnicitet oprindelse 1 med udenlandsk 1 med dansk oprindelse etnicitet
2 med dansk etnicitet Samtaleform Den samtaleform som interviewene har haft, er lidt forskellig. Fire interviews er foretaget med Skype og fem er foretaget ansigt-til-ansigt. Der har været en kvalitetsmæssig forskel imellem de to typer, hvor de interviews der er foretaget ansigt-til-ansigt har været klart mere brugbare. Skype-interviewene har mistet noget af den tryghed, som der er nødvendig for at få åbnet interviewene op. De interviews der har foregået ansigt-til-ansigt har været mere fyldestgørende. De fem interviews der har foregået ansigt-til-ansigt har også været lidt forskellige idet to af dem foregik på den ansattes eget arbejde. Fordi interviewene også handler om den interviewedes arbejdsvilkår, er der en risiko for at de interviewede kunne holde noget tilbage. Men min opfattelse er at de har været rimelig ærlige i deres svar. Interviewguide De ni interviews tager udgangspunkt i to forskellige interviewguides (som fremgår i bilagene). Den første interviewguide stiller nogle åbne spørgsmål og en del faktuelle spørgsmål, hvor den anden interviewguide stiller flere åbne spørgsmål og færre konkrete. Den anden interviewguide bygger også på erfaringerne fra første interviewguide, der gav forholdsvis korte svar, der nogengange burde være fulgt op med et hvorfor. Der er en del sammenfald i spørgsmål bla. hvorfor de er medlem/ikke-medlem af en fagforening, hvad de synes om deres arbejdsforhold og hvordan prisen spiller ind på deres beslutning. I anden interviewguide kredses der mere om interviewedes livsverden uden for arbejdet, for at forsøge at identificere værdier og livsforhold, der kan give en bedre forståelse af de interviewedes valg. Temacentreret analysestrategi Jeg arbejder ud fra en temacentreret analyestrategi, men for at skabe et bedre overblik og systematik, har jeg valgt at indarbejde flere fortolkningsfaser. Derfor har jeg arbejdet med fem faser. De fem faser bygger på principperne bag den hermeneutiske cirkel, hvor der skal ske en vekselvirkning mellem del- og helhed. Det gælder både helheden af viden og de enkelte interviews, samt helheden mellem det enkelte interview og delelementer af interviewet (Højberg 2005: 312). De fem faser er valgt for at skabe overblik og systematik i fortolkningen af det empiriske materiale. Jeg vil uddybe meningen med hver enkelt fase nærmere nedenfor, hvor tredje fase er den temacentrerede analysestrategi.