RÅDGIVNING af børn og unge

Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt og journalpligt, underretningspligt samt tavshedspligt og oplysningspligt? psykologiske rådgivning af børn og unge under 18 år volder til stadighed problemer i praksis. Området er fyldt med dilemmaer, så der hersker naturligvis fortsat en vis usikkerhed om, hvornår der er tale om rådgivning, som kan ydes anonymt og om og hvornår psykologen trods anonymiteten alligevel har pligt til at underrette socialforvaltningen om, at et barn eller en ung muligt har behov for særlig støtte. Når man beskæftiger sig med grænserne for den åbne anonyme rådgivning af børn og unge, er det uundgåeligt også at inddrage de regler, der afgrænser dette område. Det medfører, at der nødvendigvis også må sættes fokus på spørgsmålet om tavsheds- RÅDGIVNING af børn og unge Den pligt samt på psykologers notatpligt og journalpligt, underretningspligt omkring det konkrete barn samt oplysningspligt i forhold til socialforvaltningen. Med udgangspunkt i det gældende juridiske grundlag på området vil vi her skitsere, hvordan disse problemstillinger kan håndteres i praksis, juridisk og psykologfagligt og med respekt af de etiske principper. Gennemgangen bygger på emner, der indgår i faget Lovgivning og etik, som vi begge underviser i på Københavns Universitet, Psykologisk Institut. Det juridiske grundlag Af Servicelovens 10 fremgår det, at kommunalbestyrelsen har pligt til at 10 PSYKOLOG NYT Nr. 12. 2007

MODELFOTO: BAM/SCANPIX Nr. 12. 2007 PSYKOLOG NYT 11

sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Denne generelle bestemmelse suppleres bl.a. af Servicelovens 11. [1] Heraf fremgår det, at kommunalbestyrelsen har en pligt til at sørge for, at såvel forældre som børn og unge, der har behov for det, kan opnå gratis rådgivning. Kommunerne skal i den forbindelse også tilbyde rådgivningen ved opsøgende arbejde, når det drejer sig om særligt truede grupper af børn, herunder fx børn som er involveret i kriminalitet. Opfyldelse af rådgivningsforpligtigelsen forudsætter desuden, at rådgivningen ydes som et åbent og anonymt tilbud. Åbent vil sige, at det skal være frit tilgængeligt for alle, der alene ønsker rådgivning, hvad der også medfører, at den enkelte kommune skal være opmærksom på, hvor rådgivningen geografisk placeres, herunder fx at det kan være hensigtsmæssigt, at den placeres uden for den almindelige kommunale forvaltning. Kravet om adgangen til at være anonym fører med sig, at der ikke kan stilles krav om oplysning af fx navn eller andre data, hvis barnet eller den unge alene ønsker rådgivning. Der oprettes heller ingen sag i anledning af en henvendelse om rådgivning, og der er ikke notatpligt efter Offentlighedslovens 6, når rådgivningen ikke har sammenhæng med, at forvaltningen skal træffe en afgørelse. Anonym rådgivning Børn og unge har en selvstændig ret til rådgivning efter ovennævnte bestemmelse i Serviceloven, og der kan således ikke kræves tilladelse hertil fra forældremyndighedsindehaveren. Der er ikke fastsat nogen aldersgrænse for denne ret til rådgivning, som primært må siges at være afhængig af barnet eller den unges udvikling og modenhed frem for biologisk alder. Den rådgivning, som barnet eller den unge kan opnå efter Servicelovens 11 stk. 1-2, har alene til formål at hjælpe barnet eller den unge til selv at løse de problemer, der har givet anledning til henvendelsen. Viser barnets eller den unges henvendelse, at der er brug for andet end den rådgivning, der kan ydes anonymt efter Servicelovens 11 stk. 1-2, da er situationen ikke længere omfattet af denne bestemmelse. Af bemærkningerne til loven fremgår det, at rådgivningen kan bestå i en enkeltstående oplysning, i samtaler med personen, i hjælp til løsning af praktiske problemer, formidling af kontakt til andre myndigheder, og der kan være tale om en løbende kontakt afhængigt af behovet. Egentlig behandling er ikke omfattet af bestemmelsen. Ønsker barnet eller den unge selv hjælp, og er den pågældende indstillet på at opgive anonymiteten, da indtræder psykologens underretningpligt i forhold til socialforvaltningen. Hvis barnet eller den unge derimod ikke ønsker at opgive anonymiteten, må psykologen sikre sig, at barnet eller den unge får præcise oplysninger om, hvad der findes af hjælpemuligheder, at der kan ydes hjælp, samt at det er nødvendigt at inddrage forældrene. Er de problemstillinger, som barnet eller den unge beskriver, af en sådan art, at de skaber alvorlig bekymring for barnets sikkerhed og udvikling, er man som psykolog forpligtiget til om muligt at gribe ind, uanset at der er i udgangspunktet tale om en anonym rådgivning. Denne forpligtigelse kan fx bestå i at forsøge at få barnet eller den unge til selv at indse nødvendigheden af at opgive sin anonymitet, idet der ellers ikke kan handles. Det er således ikke hensigten, at psykologen forsøger at lokke barnet til at identificere sig selv ligesom det heller ikke er hensigten, at psykologen agerer politibetjent. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at barnet eller den unge bliver oplyst om de skridt, som der vil blive taget til at hjælpe med at løse problemerne, herunder at der vil blive iværksat en undersøgelse for at finde ud af, om der skal iværksættes foranstaltninger, og at forældrene også vil blive inddraget i sagen. Journalpligt og notatpligt Som udgangspunkt har alle autoriserede psykologer efter Psykologlovens 14 pligt til at føre ordnede optegnelser (dvs. journaler) i forbindelse med psykologisk rådgivning, undersøgelse eller behandling af personlige, familiemæssige eller tilsvarende problemer. Pligten til at føre journal indtræder, 12 PSYKOLOG NYT Nr. 12. 2007

når rådgivning eller behandling indledes. Undtaget fra pligten til at føre journaler er dog psykologer, der varetager anonym rådgivning, der er organiseret af offentlige myndigheder i henhold til lovgivning eller andre regler. Dette medfører, at den åbne anonyme rådgivning efter Servicelovens 11 stk. 1-2 er undtaget fra autoriserede psykologers pligt til at føre journaler. Som nævnt er der notatpligt efter Offentlighedslovens 6, hvis der er tale om en sag, hvori der skal træffes en afgørelse. Der er derfor notatpligt i de sager, hvor barnet eller den unges problemstillinger er af en sådan karakter, at de ikke alene kan afhjælpes ved rådgivning. Dog kan det selvfølgelig være både praktisk og hensigtsmæssigt i videre omfang at notere oplysninger ned: Sagen kan jo i begyndelsen se forholdsvis enkel ud, men efterfølgende udvikle sig i en mere alvorlig retning. Dette udgør et dilemma i praksis, som desværre ikke lader sig løse på et rent juridisk grundlag, men snarere må finde sin løsning i psykologens faglighed og erfaring. Som udgangspunkt er de oplysninger, der er omfattet af notatpligten, undergivet aktindsigt efter Forvaltningslovens kap. 4. Forældremyndighedsindehaveren kan som udgangspunkt få adgang til de oplysninger, som barnet eller den unge er kommet med. I disse situationer skal man være opmærksom på, at behovet for at beskytte barnet eller den unge kan være skærpet. Det bør derfor altid indgå som en overvejelse, om barnet eller den unges oplysninger kan undtages fra forældremyndighedsindehaverens ad gang til aktindsigt efter Forvaltningslovens 15. Underretningspligt De forskellige typer af underretningspligt er beskrevet i Servicelovens kap. 27. Den mest centrale af underretningspligterne er den skærpede underretningspligt i 153. [2] Bestemmelsen medfører, at alle offentligt ansatte psykologer har en skærpet underretningspligt i forhold til, hvad de i forbindelse med deres arbejde måtte erfare om et barn eller en ung under 18 år. Der er også fastsat regler om en tilsvarende skærpet underretningspligt for personer, der er ansat i private tilbud, men som for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med so ciale eller andre særlige problemer. Ofte vil psykologen i praksis have haft kontakt med barnet eller den unge selv samt forældrene inden underretningen, idet psykologen bør informere om, at han underretter socialforvaltningen. I meget alvorlige sager kan psykologen undlade at orientere forældrene, nemlig hvis der er risiko for, at barnet eller den unge derved kan komme til at lide overlast. Det kunne fx være i sager, der vedrører vold eller seksuelt misbrug. Fra den 1. januar 2006 har kommunen haft pligt til at bekræfte modtagelsen af underretningen senest 6 hverdage efter modtagelsen. Tavshedspligt og oplysningspligt Alle offentligt ansatte har tavshedspligt omkring fortrolige oplysninger efter Forvaltningslovens 27. Det betyder, at den ansatte ikke lovligt kan udveksle oplysninger om fx væsentlige sociale problemer inden for den enkelte myndighed, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af pågældendes arbejdsopgaver, jf. 32. Og udveksling af tilsvarende fortrolige oplysninger mellem to selvstændige forvaltningsmyndigheder kan heller ikke ske, hvis ikke der fx er afgivet samtykke eller der er lovhjemmel, jf. 28. I sager om børn og unge afgives dette samtykke af forældremyndighedsindehaveren samt ofte også af den unge, der er fyldt 15 år. Og et eksempel på lovhjemmel er Servicelovens Nr. 12. 2007 PSYKOLOG NYT 13

153 om den skærpede underretningspligt, som således tilsidesætter tavshedspligten. Selv om der er tavshedspligt omkring fx væsentlige sociale problemer vedrørende et barn eller en ung og pågældendes familie, har socialforvaltningen i forbindelse med en undersøgelse af forholdene efter Servicelovens 50 pligt til at undersøge sagen bedst muligt, jf. Retssikkerhedsloven 10. I forbindelse med denne undersøgelse af forholdene har socialforvaltningen ret til at indhente oplysninger fra andre myndigheder mv., herunder psykologer, såfremt socialforvaltningen har fået samtykke fra forældremyndighedsindehaveren samt den unge, der er fyldt 15 år jf. Retssikkerhedslovens 11a. Kan socialforvaltningen ikke opnå det nødvendige samtykke, kan forvaltningen alligevel indhente de nødvendige oplysninger uden samtykke efter Retssikkerhedslovens 11 c, forudsat der er tale om at påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden samtykke eller i forbindelse med undersøgelser efter Servicelovens 50. Socialforvaltningen vil derfor altid vil kunne indhente oplysninger i forbindelse med en undersøgelse af barnet eller den unge og familiens forhold, uanset om disse samtykker foreligger eller ej. Og socialforvaltningens adgang til at indhente oplysninger medfører, at psykologer har pligt til at udlevere disse oplysninger på anmodning herom. Hvis psykologen ikke er bekendt med, at sagen behandles i socialforvaltningen, vil vi anbefale, at psykologen sikrer sig en skriftlig anmodning om udlevering af personoplysninger. Socialforvaltningen kan dog ikke afkræves begrundelse for de ønskede oplysninger. Hvis det er politiet, der anmoder om udlevering af personlige oplysninger, da er denne situation tilsvarende omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt, og psykologens videregivelse af oplysninger i den situation forudsætter, at en af undtagelsesbestemmelserne i Forvaltningslovens 28 er opfyldt, herunder fx kravet om samtykke. Andre rådgivningstilbud Servicelovens 11 stk. 3 supplerer rådgivningen efter bestemmelsens stk. 1-2. Efter stk. 3 skal der tilbydes gratis rådgivning af børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer eller nedsat fysik eller psykisk funktionsevne. Stk. 3 rækker således på den ene side ud over rådgivningen efter stk. 1-2, men angår på den anden side ikke problemer, der har en sådan karakter, at der skal iværksættes foranstaltninger efter Servicelovens kap. 11. Efter stk. 3 er der tillige en pligt til at tilbyde mindre omfattende undersøgelse og behandling af ovennævnte børn og unge, herunder fx i forhold til et barn, der på grund af et konkret traume har behov for nogle (få) psykologsamtaler. Herudover skal der henvises til den pædagogisk psykologiske rådgivning (PPR) for børn og forældre i forbindelse med skolen og eventuelt dagsinstitutionsområdet jf. reglerne om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge i Sundhedsloven. Afslutningsvis skal der henvises til den række af forskellige rådgivninger, der findes i privat, herunder frivilligt, regi og som består af såvel personlig rådgivning som net- og telefonbaseret rådgivning, fx Børnetelefonen, TUBA, Girl-talk, Ventilen, Tværs, Livslinien. Jannie Dyring, cand.jur., master i konfliktmægling, MMCR, selvstændig konsulent Ida Koch, cand.psych., Den gule Flyver og freelancer. Begge eksterne lektorer på Københavns Universitet, Psykologisk Institut Referencer: [1] Lov om Social Service, 11: Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk. 1, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. [2] Lov om Social Service, 153: Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjeneste eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Stk. 2. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om underretningspligt for andre grupper af personer, der under udøvelse af deres erhverv får kendskab til forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter denne lov. Stk. 3 Stk. 4 Litteratur Koch, I. og Bechmann Jensen, T.: Anonym rådgivning af børn og unge, (især kapitel 4). Socialministeriets Forlag, Sikon, 1999. 14 PSYKOLOG NYT Nr. 12. 2007