S T U D I E L A N D B 2004 R U G Juli Nyhedsbrev Nr. 13 Foto: Lone S øgaard Hellere ny teknologi end mange køer i Tårs Side 4-5 Studielandbrug er partnerskab i praksis...side 2 Det forenklede foderprincip holder stadig...side 3 Malkekarrusellen kan alarmere konsulenten...side 6 Projekt om pløjefridyrkning sætter fokus på arbejdstiden...side 7 Nyt fra Driftskontoret... Bagsiden Fremtidens projektbeskrivelser vil blive krævet dokumentation på implementering i erhvervet. Her vil Dansk Landbrugsrådgivning kunne drage stor nytte af den motorvej af data som Studielandbrug populært sagt har skabt fra landmanden til forskeren. Hans Peter Bay Læs mere side 2
S Y N S P U N K T Studielandbrug er partnerskab i praksis Studielandbrug er partnerskab i praksis Organiseringen af Studielandbrug har været med til at ligge til grund for den største satsning nogen sinde i Dansk Landbrugsrådgivning. Af Hans Peter Bay, vicedirektør og udviklingschef, Landscentret. 1. april 2003 gik partnerskabet Dansk Landbrugsrådgivning i luften. Det var - og er - vi meget stolte af. Flere års forarbejde og analyse lå til grund for søsættelsen, og selv om inspirationsgruppen bag partnerskabet hele tiden har været meget begejstrede for ideen, var det da ikke uden en vis spænding vi afventede, i hvor høj grad denne begejstring var forgrenet til landets landbrugscentre. Spændingen viste sig heldigvis at være helt uden grund. Der har været stor opbakning fra alle kanter. Den samme opbakning føler jeg, der er til stede i et andet partnerskab, der har rødder meget længere tilbage end Dansk Landbrugsrådgivning. Nemlig Studielandbrug. Lokal dataopsamling Som en af ankermændene i partnerskabet Dansk Landbrugsrådgivning ligger partnerskabstanken mig meget på sinde. Og Studielandbrug er i den grad partnerskab i praksis. Studielandbrug kunne godt have valgt at ansætte et antal centralt placerede personer til at varetage alle de registreringer, der er i Studielandbrug, og på den måde gå helt uden om landbrugscentrene rundt om i landet. Spare dem for arbejdet kunne man sige. Men jeg ser det som en stor fordel at de regionale landbrugscentre er involverede. Når det er de regionale landbrugscentre, der er ansvarlig for registreringerne, er der for det første et stort ekstra datagrundlag til brug i den daglige rådgivning. Registreringerne kommer altså både til umiddelbar nytte - Vi drager nogle erfaringer med Studielandbrug, som vi kan bruge i mange andre sammenhænge, siger vicedirektør og udviklingschef Hans Peter Bay, Landscentret. i rådgivningen og indgår i mere langsigtede forskningsprojekter. For det andet bliver forskningsprojekterne på denne måde implementeret undervejs i de regionale rådgivningscentre, der står for dataopsamlingen. Det skaber synergieffekt og er virkelig partnerskab, der batter noget. Det er partnerskab mellem rådgivning og forskning. Forskning tættere på erhvervet En del af ideen med at danne Dansk Landbrugsrådgivning er at koble Landscentret og de regionale landbrugscentre tættere sammen. Den måde, som Studielandbrug er organiseret på, er et meget godt eksempel på dette. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret prioriterer Studielandbrug højt af flere årsager. Gennem Studielandbrug danner vi partnerskab med forskningsverdenen. Sammen med partnerskabet Dansk Landbrugsrådgivning fører det os hele vejen fra forskeren til landmanden. Ved at deltage i grundlaget for forskningen, er vi med til at sikre, at projekterne beskæftiger sig med rigtige problemstillinger på rigtige bedrifter. Vi er med til at trække forskningen i erhvervsretningen. Samtidig drager vi nogle erfaringer fra Studielandbrug, som vi kan bruge i mange andre sammenhænge. Den hidtil største satsning i Dansk Landbrugsrådgivning er kvægkampagnen»dit kvægbrug dine mål«. Den har vi valgt at opbygge sådan, at der er en ansvarlig medarbejder på alle landbrugscentre, samt én overordnet projektansvarlig. En organisering, som vi har set fungerer i Studielandbrug. På den måde har Studielandbrug været med til at forme den måde at samarbejde på, som vi benytter i Dansk Landbrugsrådgivning. En arbejdsform, hvor Landscentret og de regionale landbrugscentre arbejder meget meget tættere sammen, end vi tidligere har haft tradition for. Studielandbrug i fremtiden Der er meget der tyder på, at der af fremtidens projektbeskrivelser vil blive krævet dokumentation på implementering i erhvervet. Her vil Dansk Landbrugsrådgivning kunne drage stor nytte af den motorvej af data som Studielandbrug populært sagt har skabt fra landmanden til forskeren. Vi vil kunne udvide vejen fra at være ensrettet til også at være en kanal til implementering af forskningsresultater hos landmændene. Studielandbrug har allerede knyttet Dansk Landbrugsrådgivning tættere til forskerverdenen. En kontakt jeg ser store muligheder i. Blandt andet vil vi i Dansk Landbrugsrådgivning kunne tilbyde forskningen professionel projektledelse. Fælles fundraising ser jeg også en mulighed for i fremtiden. Sluttelig vil jeg nævne, at jeg ser store fordele i et tættere samarbejde mellem FarmTest, de rullende afprøvninger og Studielandbrug. 2 Nyhedsbrev Nr.13 2004
Det forenklede foderprincip holder stadig Endnu er der ingen endelige resultater i projektet om deling af køer i forskellige strategigrupper, men noget tyder på, at det forenklede foderprincip stadig klarer sig. Af Lone Søgaard Efter det "forenklede foderprincip" havde nået sølvbryllupsalderen, var der for godt to år siden blevet sat spørgsmålstegn ved flere faktorer, der lagde til grund for princippet. Det fik to konsulenter fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret til at søsætte projektet»betydning af inddeling af køer i strategifodringsperioden«. I projektet bliver besætningerne inddelt i hold og højtydende køer tildelt mere kraftfoder end lavtydende. Projektleder landskonsulent Ole Aaes og konsulent Anne Mette Kjeldsen forventninger var, at det ville få de højtydende køer til at yde endnu mere. Samtidig var de dog skeptiske over for, hvor stor indflydelsen af den øgede kraftfoderration ville være. Projektet udløber i efteråret 2004, og de foreløbige resultater er nu ved at tegne sig. - Vi understreger, at vi ikke har noget endeligt resultat endnu, og dette er meget foreløbigt. Men det ser faktisk ikke ud til, at det har nogen betydning for besætningens gennemsnitsydelse, at vi tildeler de højtydende køer mere kraftfoder og de lavtydende mindre, siger projektleder Ole Aaes. Køer i hold Der er to studielandbrugsværter involverede i projektet. Finn Moltsen fra Tårs i Nordjylland (se reportagen side 4-5) og Chr. Ottesen Nielsen fra Ribe, har begge lagt besætninger til siden projektet gik i luften i september 2002. Besætningerne er valgt ud fra, at de begge er ret store besætninger, der går i moderne løsdriftsstalde og er relativt højtydende. Finn Moltsen har 140 årskøer og Chr. Ottesen Nielsen har 155. Samtidig har begge bedrifter grovfoder af en kvalitet, der lever op til forudsætningerne i det forenklede foderprincip. På begge bedrifter bliver køerne inddelt i to grupper. Den ene fodres efter det forenklede foderprincip, hvor alle køer får samme kraftfodermængde uanset ydelsen, mens den anden gruppe bliver delt op i to hold alt efter, hvor stor deres ydelse er seks uger efter kælvning. Køer, der yder 1500 kg. mælk mere end gennemsnittet får tildelt 1,5 FE mere i kraftfoder. Tilsvarende bliver de køer, der yder 1500 kg. mindre end gennemsnittet spist af med 1,5 FE mindre. Hypotesen er så, at den gruppe der deles i to hold, tilsammen skulle give mere mælk, end den gruppe der fodres ens uanset ydelse. Svært at inddele Det har vist sig, at selve inddelingen i grupper har krævet mange overvejelser, og det har været svært at fastsætte den aktuelle ydelse. De køer, der inddeles i hold efter Foto: Lone Søgaard ydelse bliver vurderet på deres ydelse seks uger efter kælvning ud fra et rullende gennemsnit, og derefter sat på hold. - Det viser sig måske, at det bliver selve inddelingen i hold, der bliver allersværest i fremtiden. Og så må vi jo vurdere, om værdien af at dele dem op, bliver større end ulemperne, siger Anne Mette Kjeldsen, der er konsulent i afdelingen for foderproduktion og ernæring i Dansk Kvæg. For selv om opdelingen i hold efter ydelse i strategifodringsperioden ikke ser ud til at påvirke mælkeydelsen synderligt, kan der dog stadig være noget at hente. - Det ser ud til, at der kan være noget omkring foderudnyttelsen, så vi får mere ud af at give en højtydende ko mere foder. Til gengæld kan det så gå den modsatte vej med de lavtydende, så vi får endnu mindre ud af dem, forklarer Ole Aaes. Samtidig understreger han endnu engang, at dette kun er foreløbige resultater, og at de endelige resultater først vil ligge klar i sommeren 2005. Ole Aaes og Anne Mette Kjeldsen, Dansk Kvæg, ser ikke ud til at få bekræftet deres hypotese. Nyhedsbrev Nr.13 2004 3
Den Historiske herregård er up-to date Helle og Finn Moltsen har været studielandbrugsværter siden starten i 1995. For tiden er de med i tre projekter. Af Lone Søgaard De sortbrogede malkekøer græsser helt op til asfaltvejen. Deres indhegning er flankeret af en majsmark, der er med til at sikre vinterens foder.»1994«står der med store cifre på gavlen af løsdriftsstalden. Det står så stort at forbipasserende kan se det på lang afstand, og når man kommer op på siden af løsdriftsstalden, ser man skriften»aas Hovedgaard 2003«på den nye ungdyrstald. Helle og Finn Moltsen ejer den tidligere herregård ved Tårs nord for Brønderslev. Som årstallene afslører, har de ofte bygget til, og de sørger for, at gården bliver holdt up-to date. Selv om gårdens historie kan føres tilbage til 1400-tallet, kan bedriften på ingen måde kaldes gammeldags. Parret har været studielandbrugsværter siden 1995, og der har været mange projekter og målinger gennem de ni år. Tilfredse værter Siden 2002 har Aas Hovedgaard været med i projekt nr. 2»Foderforsyning og bedriftseffektivitet«. Her følger en gruppe forskere, med Troels Kristensen, Dansk Jordbrugsforskning i spidsen, hvad der sker på bedriften. Blandt andet har Helle og Finn Moltsen medvirket i forsøg omkring ukrudtsbekæmpelse i majsmarker, hvor udviklingen blev fulgt i flere parceller i marken. I den forbindelse har Finn Moltsen den eneste klage, han nogen sinde har haft over studielandbrug. - Konsulenterne fik ikke fjernet plasticstokkene, der markerede parcellerne, og pludselig var majsen over to meter høj. Jeg havde advaret dem om, at det ville gå stærkt, men de kom alligevel ikke herud og fik dem fjernet. Jeg skulle ikke nyde noget af at have Både Helle og Finn Moltsen er uddannet driftsledere og de er begge fuldtidsbeskæftiget på Aas Hovedgaard. plasticsplinter i ensilagen, så det endte med at de gik herude en hel dag inden de fandt markeringsstokkene, smiler Finn Moltsen. Episoden gav i sidste ende kun anledning til smil, og generelt er parret glade for at være med i studielandbrug. Selvfølgelig synes de, at der af og til er meget arbejde med det, men alt i alt er det overkommeligt. De er glade for den ekstra sparring det medfører, og især årsrapporten bliver læst med stor interesse. - Årsrapporten får vi en hel del ud af. Det er sjovt at sammenligne, hvordan vi ligger i forhold til de andre, og spændende at gå ind i de specificerede tabeller og se hvorfor. Nu, hvor vi har vænnet os til jævnligt at få udskrifter af diverse resultater året igennem, ville vi da også være kede af at undvære dem, siger Finn Moltsen. Foto: Lone Søgaard Fodring i hold For halvandet år siden kom Helle og Finn Moltsen med i projekt 4»Betydning af inddeling af køer i strategifodringsperiode«, der bliver ledet af Ole Aaes, Dansk Kvæg. (Se også artiklen på side 3.) Det betyder, at køerne seks uger efter kælvning kommer på et særligt foderhold alt efter, hvor meget de yder. - Vi har tre foderhold, et med de højtydende, et med de lavtydende og et kontrolhold. I kraftfodertildelingen styrer vi fodringen, så dem, der yder meget, får mere kraftfoder, og dem der yder lidt, får mindre end gennemsnittet. På den måde skulle vi få en bedre samlet foderudnyttelse, forklarer Finn Moltsen. Automatiske kalve - Nu skal du se her, det er fra da gården var en herregård med 400 ha. Finn Moltsen viser stolt det store gamle fotografi fra før 1914, der pryder gildesalen i det 500 kvadratmeter store stuehus. Efter en brand blev herregården udstykket i 24 ejendomme, og i 1959 4 Nyhedsbrev Nr.13 2004
købte Finn Moltsens far hovedgården med 40 ha. Umiddelbart efter driftslederuddannelsen i 1984 købte Helle og Finn Moltsen halvpart i gården, og i 1991 overtog de det sidste. Bedriften talte 70 køer og mælkekvoten var på 483 ton i 1984. Det er løbende vokset til 140 årskøer og 1100 ton mælk i dag. Helle Moltsen er kvinde for malkningen og det er også hende, der passer kalvene. Alle tyrekalvene, omkring 60-70 stk. årligt, bliver afsat inden for Dansk Kalv-konceptet, hvilket betyder, de ikke må veje mere end 200 kg slagtet. Arbejdet med kalvene er blevet lettere, siden de i december fik installeret en mælkeautomat. Nu er kalvene udstyret med et halsbånd med transponder og bliver tildelt 1,2 liter mælk seks gange i døgnet. Når de er halvanden måned gamle begynder mælkerationen at blive sat ned og i løbet af en 18-dages periode er de helt fravænnet. - Det fungerer utrolig godt. De får stillet deres suttebehov meget bedre. Vi ser aldrig mere, de står og sutter i hinanden. Og de brøler heller ikke på samme måde, når de bliver vænnet fra mælken, fordi det bliver gjort så gradvist, fortæller Helle Moltsen. Teknologisk udvikling Aas Hovedgaard følger i det hele taget med den teknologiske udvikling. Sidste år investerede parret i et forsuringsanlæg til gyllen. Det tilsætter svovlsyre, som nedsætter ph-værdien fra syv til fem en halv. Derved bliver tørstoffet omsat, så gyllen bliver lettere at håndtere. Og den sure gylle binder kvælstoffet, så der er ingen lugt i stalden og når gyllen køres ud. - Det er godt nok dejligt. Gyllen fra ungdyrene er blevet mere flydende. Den cirkulerer i kanalerne fire gange i døgnet, så vi skal slet ikke røre den op længere, og der er ingen problemer med at køre den ud med slæbeslanger, fortæller Finn Moltsen. Han har lavet sit eget lille forsøg ved at køre både behandlet og ubehandlet gylle på samme mark. Og den del af marken, der har fået den behandlede gylle, står nu meget bedre end den anden. Fremtiden på Aas Hovedgaard vil helt sikkert betyde mere udvikling. Men ikke nødvendigvis volumenmæssigt, som Finn Moltsen betegner det. - Jeg tror såmænd ikke lykken ligger i at blive større. Det kan lige så godt komme til at betyde mere arbejde og større gæld. Men vi vil have en bedrift, der er up-to date og som bliver ved med at være interessant at arbejde på, slår Finn Moltsen fast. - Om morgenen hjælper Finn med at malke, for jeg skal ind og have børnene i skole, men ellers er det mig, der står for den del, fortæller Helle Moltsen. Finn Moltsen sprøjter et tyndt lag olie på gyllevognen, når den er blevet gjort ren. Det beskytter og letter rengøringen. Aas Hovedgård ved Tårs har været i familien Moltsens eje i to generationer. Helle og Finn Moltsen bor der nu med deres søn på 18 år og to døtre på 15 og 12 år. Besætningen er på 140 årskøer og mælkekvoten på 1100, men da de har en lidt lavere fedtprocent end de 4,36, som kvoten tillader, kan de levere lidt flere kg. Gennem årene er et par ejendomme blevet købt til, så der nu hører 95 ha til Aas Hovedgaard. Derudover er 30 ha tilforpagtet. Jorden fordeler sig med 39 ha byg, hvoraf de 18 ha er til modenhed og 21 ha til ensilering til grønbyg, 11 ha majs, 7 ha brak og resten græs. Finn Moltsen finsnitter og presser ikke selv, men ellers laver han alt markarbejdet. Vedligehold, reparationer og papirarbejde står han også for. Det er dog en farmsekretær, der laver regnskabet. På gården er en medhjælper, der har afsluttet modul 1b. Helle og Finn Moltsen er med i Projekt 1 Kvægproduktion 2010 (delprojekt tre Karakterisering af nye innovative mælkeproduktionssystemer), Projekt 2 Foderforsyning og bedriftseffektivitet og Projekt 4 Betydning af inddeling af køer i strategifodringsperiode. Nyhedsbrev Nr.13 2004 5
Malkekarrusellen kan alarmere konsulenten Både landmanden og rådgivningstjenesten kan få langt mere ud af data fra malkekarruseller, end det er tilfældet i dag. Landscentret arbejder på et projekt, der viser hvordan. Af Lone Søgaard Et godt redskab til fodringsplanlægning og produktionskontrol. Et værdifuldt tiltag i avlssammenhæng. En ny udfordring for rådgivningstjenesten. Ifølge specialkonsulent i statistik Flemming Skjøth og konsulent i ledelse og rådgivning Bjarne Christensen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Dansk Kvæg er der mange fordele ved at samle data fra malkekarrusellers managementsystem centralt i kvægdatabasen. Siden januar 2002 har de indsamlet daglige data fra stalden hos studielandbrugsvært Christian Ottesen Nielsen i Ribe. Besætningen på 155 årskøer holdes i løsdrift med sengebåse og malkes i en 26 pladsers malkekarrusel og alle køer er udstyret med aktivitetsmålere og transpondere, der styrer tildeling af kraftfoder fra foderstationerne i stalden og karrusellen. Udstyret er leveret af DeLaval og firmaets managementprogram AlproWin benyttes i den daglige drift. De to konsulenter er godt i gang med at analysere tallene, som med den rette behandling kan blive en stor hjælp for landmanden og den lokale rådgiver. Flemming Skjøth er analytikeren, der sidder begravet i tal, mens Bjarne Christensen har hånd i hanke med, om oplysningerne kan bruges i praksis. Fra data til informationer Først og fremmest laver de en sortering mellem data med langsigtet betydning og dem, der kun er relevante for landmandens daglige styring. Formålet er at skabe et grundlag for at udvikle nye rådgivningstilbud på baggrund af daglige data fra besætningen. - Vores mål er at udvikle prototyper og gode eksempler på, hvordan disse oplysninger kan benyttes og omsættes til værdifuld information, siger Flemming Skjøth. - Opsamlingen giver os mulighed for at følge den enkelte kos ydelse ved hver udmalkning, og hendes optag og ration for hvert kraftfodermiddel. Derudover ved vi, hvilket malkesæt der blev benyttet og hvor lang tid malkningen tog, forklarer han. Daglige data giver mulighed for at holde øje med om alt fungerer som det skal. Det er et princip der udnyttes af landmanden til udpegning af køer i brunst ved overvågning af køernes aktivitet. Tilsvarende kunne rådgiveren følge besætningens produktion ved for eksempel at følge udviklingen af 2. kalvskøernes topydelse eller mælkeproduktionen pr kg udfodret kraftfoder. Hvis der sker ændringer som ikke er forventede, for eksempel på grund af ændret foderplan, vil rådgiveren straks kunne se nærmere på sagen. Ny verden for rådgivere Hvis de rigtige data bliver samlet og behandlet, kan det føre til en helt ny måde at arbejde på for rådgiveren. Ifølge de to konsulenter vil resultaterne sandsynligvis blive, at den lokale rådgiver kan kobles til malkekarru- sellens managementsystem og blive alarmeret, hvis der for eksempel sker ændringer i sammenhængen mellem udfodret kraftfoder og mælkeproduktionen. I stedet for ydelseskontrol seks eller 11 gange årligt, vil landmanden og rådgiveren let kunne følge udviklingen i ydelsen dag for dag. - Det vil blandt andet betyde, at rådgiveren ret hurtigt kan se, om den foderplan, han har lavet virker efter hensigten. Og der vil være mulighed for straks at rette til, siger Bjarne Christensen. I det første arbejde med dataene har det blandt andet overrasket ham, at der er så stor forskel på den fodermængde koen er tildelt, og det, den rent faktisk har optaget. - Dette er ikke noget, der bliver implementeret i rådgivningen i overmorgen. Vores projekt vil vise, i hvilken retning en central opsamling af data fra malkekarrusellernes managementsystemer kan gå, påpeger Flemming Skjøth. Og Bjarne Christensen supplerer: - Det er også derfor, vi kun arbejder med én besætning på nuværende tidspunkt. Jeg forestiller mig da, at der skal flere besætninger med i fremtiden. 6 Nyhedsbrev Nr.13 2004
Projekt om pløjefri dyrkning sætter fokus på arbejdstiden Projekt 7 afdækker, hvordan pløjefri dyrkning påvirker arbejdstiden. Samtidig åbner det for de problemer, som det giver at forske i virkelighedens verden. Af Lone Søgaard I efteråret 2002 gik tæppet op for projekt 7 om pløjefri dyrkning med konsulent Erik Sandal, Landscentret, Planteavl som dirigent. Projektet udspiller sig på markerne omkring to bedrifter på Vestsjælland ejet af brødrene Finn og Jens Christensen. Før premieren var det planen, at projektet skulle belyse, hvilken indvirkning pløjefri dyrkning har på driftsøkonomien, pesticidforbruget og arbejdstiden. Projektet skal løbe mindst to år endnu, inden der lukkes og slukkes. Af forskellige omstændigheder koncentrerer projektet sig nu om ændringen i tidsforbruget i marken, samtidig med de stadig følger pesticidforbruget. Gårdejerne er begejstrede og synes, at de har sparet meget tid. Det kan dog være svært at dokumentere, da der ikke er gjort meget ud af at registrere tidsforbruget før projektstart. Ifølge Erik Sandal bliver fokus på rationel tidsforbrug meget vigtig i fremtiden. - Bedrifterne bliver større og større og lønkravene til både landmanden og ansatte stiger. Landmandens»udfaktureringsprocent«bliver derfor stadig vigtigere, forklarer Erik Sandal. Udvikling giver problemer Værterne på projektet, Finn og Jens Christensen er driftige landmænd. De producerer nu 10.000 slagtesvin årligt i et I/S, og har netop flyttet markbruget på de 287 ha fra deres to selvstændige bedrifter over i selskabet også. De laver en del maskinstationsarbejde og haveentreprenør arbejde og udvider stort set hvert år bedriften med nye aktiviteter. Det har givet anledning til en grånende hårpragt hos projektarbejderne i Studielandbrug. Reelt er to studielandbrugsbedrifter nu slået sammen til ét, der rent teknisk er en helt ny ejendom, så de forudgående gårdrapporter kan ikke bruges. Sammen med alle de nye aktiviteter gør det det meget svært at se, hvordan den pløjefri dyrkning har påvirket økonomien. - Det er ikke et særsyn at se en ejendom ekspandere som denne. Faktisk er det mere reglen end undtagelsen, at bedrifterne udvikler sig hele tiden, og med den hastige udvikling er det svært specifikt at se, hvordan den pløjefri dyrkning påvirker økonomien, lyder det fra Erik Sandal. Han påpeger blandt andet, at det kræver en anden produktionsøkonomisk vurdering af bedriften når der er så mange aktiviteter, der ikke har at gøre med det primære landbrug. Og at det kræver en del flytten frem og tilbage med tal for at få bedriftens regnskab sat sammen og få overblikket. Konceptet må tilpasses Konsekvensen af bedrifternes hastige udvikling er i følge Erik Sandal blandt andet at budgetterne bliver endnu vigtigere, når sidste års regnskab ikke kan bruges som udgangspunkt. De må afspejle mål og strategier, og driftslederen må bruge dem aktivt. Erik Sandal er glad for, at netop disse bedrifter får lavet gode budgetter, men han mener, at konceptet må ændres på flere punkter. - Det bliver et stort problem for studielandbrug fremover at få kontinuitet. Man kan ikke låse en bedrift fast i projektperioden. Det bliver man nødt til at forholde sig til og gøre konceptet mere dynamisk, mener Erik Sandal. Merete Jensen, der har den overordnede koordinering af studielandbrugsprojekter, forstår godt Erik Sandals frustrationer og er klar over, at den hastige udvikling gør det meget svært at håndtere dataene. Hun mener, at vi skal blive bedre til at udnytte det, der virkelig er studielandbrugs styrke, nemlig at se på hele bedrifter. - Det er jo virkeligheden vi arbejder med, ikke faktorforsøg, hvor man kan se på én faktor ad gangen. Men det er svært at lave bedriftsorienterede studier, og måske mangler vi lidt kompetencerne til det her i huset, indrømmer Merete Jensen. Erik Sandal bemærker i øvrigt, at han anser studielandbrug som en unik mulighed for at følge, hvad der sker i virkeligheden. De to studieværter synes de har sparet meget tid med pløjefri dyrkning. - Det bliver et stort problem for studielandbrug fremover at få kontinuitet, frygter Erik Sandal, Landscentret, Planteavl. Foto: Landscentret Nyhedsbrev Nr.13 2004 7
Returneres ved varig adresseændring Dansk Landbrugsrådgivning Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Nyt fra Driftskontoret Peter Hviid Laursen holder barselorlov i juli og august. Kvægrådgiver Sten Wessel fra Kvægrådgivning Midt/Øst er ansat som vikar i fire uger i august. Vi er i gang med gårdbesøg med aflevering af Gårdrapporter 2003. Bedrifter, der startede maj 2003, vil først få gårdbesøg i september måned. Første rapport vil her omfatte et forskudt år og indeholde analyse af kvægdelen. Der trykkes ikke gårdsrapportsamling som sædvanligt. Dog vil vi stadig lave en samling til værter og centre. Gårdrapporterne og sammenligningstallene vil ligge på www.lr.dk/ studielandbrug fra september. Kvægproduktion 2010 Der afholdes fælles workshop for alle Studielandbrugsværter og rådgivere i Kvægproduktion 2010 Mandag den 29. november 2004 på Koldkærgård konferencecenter. Workshoppens titel er: Rådgiverrollen år 2010. Der udsendes senere invitation og program til alle deltagere i Kvægproduktion 2010. Reserver allerede nu dagen! Kort status for delprojekterne i Kvægproduktion 2010: Delprojektet 1 Rådgivning med fremdrift er i gang med at skrive drejebog for Det gode rådgivningsforløb. Delprojekt 4 Udvikling og demonstration af strategisk styresystem til mælkeproducenter skriver en manual for udarbejdelsen af BSC og for de nødvendige opfølgningsaktiviteter. Disse beskrivelser er klar til efteråret. Der er i samarbejde med de tre deltagende centre lavet en status på rådgivningsforløbene. Rådgivningen skal fastholdes bl.a. som dokumentation af rådgivningens nytteværdi. Delprojekterne 1 og 4 har lavet en metodebeskrivelse til dokumentation af nytteværdien. Skemaet til handlingsplan samt vejledning bliver brugt i forbindelse med rådgivningskampagnen Dit kvægbrug dine mål. Delprojekt 2 Driftsledelse og beslutningsadfærd bearbejder indtrykkene fra workshoppen 3. marts, hvor cases for produktionsstrategier blev præsenteret, og koblingen mellem landmandens produktionsstrategi og behov for rådgivning og beslutningsstøtte blev diskuteret. I løbet af efteråret vil resultaterne af interview og workshop blive samlet op og formidlet i en rapport. Rapporten udarbejdes i samarbejde med andre projekter og udgives som DJF-rapport. Delprojekt 3 Karakterisering af nye innovative mælkeproduktionssystemer med særlig fokus på arbejde, miljøpåvirkning og husdyrvelfærd koordinerer arbejdet på tværs af de seks delprojekter omkring brugen af nøgletal og registreringer i styringen på bedrifterne. Der er lavet en skabelon til beskrivelse af nøgletal og protokol. Den skal danne grundlag for dokumentation af, hvilke registreringer der foretages på bedriften. En gruppe arbejder med et feedback-system til de rapporter der løbende vil blive udsendt til værterne, første gang i efteråret 2004. Delprojekt 5 Styring af bedriftens foderforsyning med fokus på miljøpåvirkning, ressourceforbrug og fodereffektivitet arbejder med vurdering af næringsstoffer under afgræsning under hensyntagen til beholdningsforskydninger for foder og husdyrgødning. Der er fokus på en metodeudvikling til vurdering af kløverandel i græsmarker. Dette foregår på ca. 20 studielandbrug, for der er erkendt et behov for en mere objektiv metode til at fastlægge kløverandelen i græsmarkerne som grundlag for vurdering af N-fiksering. Delprojekt 6 Styring af husdyrsundhed og velfærd på besætningsniveau har udviklet protokoller til kliniske undersøgelser. Der foretages en vurdering af formål, informationsværdi, omkostninger (tidsforbrug) og registreringssikkerhed. Delprojektet arbejder med velfærdsindikatorer der bl.a. forventes anvendt i rapporterne fra delprojekt 3. Nyhedsbrevet udkommer fire gange om året februar, maj, august og november. Nyhedsbrevet udgives af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Udkærsvej 15, 8200 Århus N. Ideer og kommentarer kan mailes til studielandbrug@lr.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut