Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter

Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter

Hvad er DUF? DUF Dansk Ungdoms Fællesråd er service- og interesseorganisation for 70 børne- og ungdomsorganisationer et fællesskab med over 600.000 unge. Demokrati, Unge og Foreningsliv er nøgleordene i DUFs arbejde. DUF har siden sin oprettelse i 1940 arbejdet for, at unge har gode vilkår, og at de igennem et aktivt foreningsliv tilegner sig demokratiske værdier såsom respekt for andre, samtale og dialog samt ansvar for hinanden. DUFs medlemmer består af ca. 70 landsdækkende foreninger, der laver samfundsengagerende aktiviteter for børn og unge. Ungdomspolitik, spejderarbejde, religion, miljø, ungdomsklubber, teater, udveksling og internationale projekter er blandt de områder, som DUFs medlemsorganisationer beskæftiger sig med. DUFs sekretariat har omkring 30 ansatte og ligger i København. Sekretariatet laver kurser for foreningsaktive, oplyser om børn og unges vilkår, støtter foreningernes internationale arbejde og varetager foreningslivets interesser over for politikere og myndigheder. Derudover uddeler DUF omkring 100 millioner kroner om året til børne- og ungdomsarbejde. Pengene kommer bl.a. fra danskernes tips- og lottospil, EU og ministerier, herunder Udenrigsministeriet og Danida. Hvad er Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter? Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter er DUFs to puljer til internationale projekter. Puljerne støtter projekter mellem DUFs medlemsorganisationer og deres partnerorganisationer i udviklingslandene samt Mellemøsten og Nordafrika. Formålet med puljerne er at støtte projekter, der øger unges indfl ydelse på og deltagelse i udviklingen af demokrati. Ansvarshavende: International Programafdeling, september 2010 Foto: DUF Layout: grafi liokus.dk Tryk: DUF

Indhold 1. Indledning 4 DUFs støtte til arbejde i MENA-regionen og udviklingslandene 4 Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter 5 Sådan læser du retningslinjerne 6 DUFs rådgivning 7 2. Undersøg, om I kan leve op til formål, temaer og principper for puljerne 8 Det overordnede formål 8 Temaer 9 Principper 11 3. Formelle krav og regler for tilskud 12 Hvem kan søge 12 Samansøgninger imellem DUFs medlemsorganisationer 12 Partnerskaber respektfuldt samarbejde og forankring 13 Krav til partneren 13 Hvor i verden? 14 Hvad kan ikke støttes 14 Om driftsstøtte, indkøb af udstyr og inventar, serviceydelser og løn 15 Om støtte til politiske partier og/eller religiøse organisationer 15 Om støtte til danskeres rejseaktiviteter 16 Refusion af internationale udgifter 16 Handicapkompensation 17 Sprog 17 4. Undersøg, hvilken projekttype I kan og vil søge støtte til 18 Faseopdeling samt fl ere projekter i samme partnerskab 19 Bæredygtighed 19 De syv projekttyper 20 4.1 Partneridentifi kation 20 4.2 Forundersøgelse 21 4.3 Pilotprojekt 21 4.4 Partnerskabsprojekt 22 4.5 Ungdomslederudveksling 23 4.6 Partnerskabsudvikling 25 4.7 Netværksaktivitet 26 5. Sådan vurderes projektet 28 Ansøgningsfrister 28 Ansøgningsskemaer 28 Sagsbehandlingstider 28 DUFs sagsbehandling 28 Sådan bliver ansøgningerne vurderet syv vurderingsparametre 29 6. Efter bevillingen 31 Før projektstart 31 Udbetaling af midler 32 Løbende projektstyring 32 Partnerens løbende monitorering og rapportering 32 Møder i projektets styregrupper 33 Kommunikation mellem partnerorganisationer 33 Håndtering af eventuelle konfl ikter 33 Projektbesøg 34 Løbende rapportering til DUF 34 Projektafslutning 34 Afsluttende rapportering og afl æggelse af projektregnskab 35 Afslutning af projektet 35 7. Antikorruptionsindeks 36 Korruption 36 Defi nition af mistanke, velfunderet mistanke, beviseligt bedrageri osv. 37 Forebyggelse af bedrageri, korruption, misbrug af midler og ledelsessvigt 37 Regnskabs- og bogføring 38 Ansvarsfordeling 38 Fortrolighed 39 Retningslinjer for håndtering og anmeldelse af mistanke om bedrageri, korruption, misbrug af midler og alvorlige uregelmæssigheder 40 Eventuelle modforholdsregler 40 8. Ordliste 42

Sådan kommer I i gang med jeres internationale projekt Få en god ide Kig lidt på mulighederne for at få støtte fra DUFs puljer i disse retningslinjer Kontakt DUFs internationale konsulenter, fortæl om jeres ideer og få gode råd til at komme videre Læs retningslinjerne grundigt igennem vær nysgerrig og åben Lad jer ikke slå ud af det særlige projektsprog, men vær parate til at lære noget nyt Se ordlisten på de bagerste sider, hvis der er ord, I ikke forstår Kontakt DUFs internationale konsulenter, hvis der stadig er ord, I ikke forstår Skriv et udkast til en ansøgning i partnerskabet (brug værktøjskassen) Kontakt DUFs internationale konsulenter for at få gode råd til at komme videre med ansøgningen Færdiggør jeres ansøgning og indsend den til DUF (se ansøgningsfrister i kapitel 5) Vent i spænding på et svar på ansøgningen forhåbentlig er svaret positivt Gå i gang Det er vigtigt, at I gør alle disse ting i fællesskab med jeres partnerorganisation. Hvis I ikke allerede har en partner, så kontakt DUFs internationale konsulenter, og hør om muligheden for at få støtte til at fi nde en partner. I kan fi nde kontaktinformation på konsulenterne på næste side eller på www.duf.dk. Muligheder under DUFs Projektpulje og MENA-DK Pulje: Projekttype Partneridentifi kation Forundersøgelse Pilotprojekt Partnerskabsprojekt Ungdomslederudveksling Partnerskabsudvikling Netværksaktivitet Maksimalt beløb 40.000 kr. 40.000 kr. * 150.000 kr. ** 500.000 kr. ** Der fi nansieres rimelige og nødvendige udgifter til udvekslingen 50.000 kr. / (100.000 kr. ***) 50.000 kr. Formål Find jeres fremtidige partnerorganisation Når I vil mødes med jeres partner og udvikle et projekt Afprøv en ny ide eller lav et mindre projekt i partnerskabet Lav et større og længerevarende projekt, der direkte øger unges indfl ydelse og deltagelse Tilknyt en eller fl ere fuldtidsfrivillige til jeres pilotprojekt, partnerskabsprojekt eller som frivillig i organisationen Hvis I vil mødes med jeres partner og udvikle jeres partnerskab Kan støtte, at jeres partner i udviklingslandene eller MENA-regionen deltager i netværksaktiviteter mv. * Der kan søges op til 50.000 kr. ved samansøgning mellem to eller fl ere af DUFs medlemsorganisationer ** Ved samansøgning mellem to eller fl ere af DUFs medlemsorganisationer og en eller fl ere partnerorganisationer i udviklingslandene, Mellemøsten eller Nordafrika, vil det være muligt at søge op til 200.000 kr. til et pilotprojekt og op til 600.000 kr. til et partnerskabsprojekt *** Der kan søges op til 100.000 kr., såfremt der indgår en egenfi nansiering på minimum 50% af alle udgifter over 50.000 kr. 2

Sådan kommer I i kontakt med DUF DUFs internationale konsulenter står klar til at hjælpe jer med at komme videre med jeres projekt, så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Ring til os på tlf. 39 29 88 88 Send en e-mail til: projektpuljen@duf.dk eller menapuljen@duf.dk Eller læs mere på www.duf.dk Information om version og ikrafttrædelsesdato Retningslinjerne er fra januar 2010. Denne version af retningslinjerne er revideret med ikrafttrædelsesdato den 1. november 2010.

1. Indledning DUFs vision er en verden, hvor demokrati er en livsform for alle unge, uanset hvor de bor, og hvor unge har reel indfl ydelse på deres eget liv og de samfund, de lever i. DUFs internationale arbejde skal styrke interkulturel forståelse blandt unge, modvirke kulturelle, religiøse og politiske kløfter og således bidrage til en verden med fred og demokrati. DUFs internationale arbejde giver unge muligheder for at tage aktivt del i demokratiudviklingen i udviklingslandene eller Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen) gennem opbygning af et bredt og levende foreningsliv som en grundsten for demokrati. DUF arbejder for at skabe en bred international forståelse og erfaring hos sine medlemsorganisationer. Centralt for DUFs internationale engagement er de internationale puljer, hvorigennem medlemsorganisationerne får mulighed for at lave projektarbejde i partnerskaber med ungdomsorganisationer i udviklingslandene og MENA-regionen. DUFs støtte til arbejde i MENA-regionen og udviklingslandene Internationalt projektarbejde kan være meningsfuldt, sjovt, lærerigt og udfordrende, uanset om man har prøvet det mange gange før eller er nybegynder. Med et internationalt projekt støttet af DUF kan I være med til at gøre en forskel for unge i udviklingslande eller MENA-regionen. I får samtidig muligheden for at blive klogere på jer selv, jeres organisation og verden, og I risikerer at få nogle uforglemmelige oplevelser og venner for livet. DUFs to internationale puljer fi nansieres af henholdsvis Danida og Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet og er derfor underlagt de offi cielle strategier og politikker, der knytter sig til den danske udviklingsbistand og udenrigspolitik. I forbindelse med midlerne fra Det Arabiske Initiativ er der særligt fokus på at motivere unge mennesker til at deltage aktivt i deres organisationer og samfundet generelt, samtidig med at der skabes dialog og forståelse imellem børn og unge fra Danmark og MENA-regionen. I forbindelse med midlerne fra den danske udviklingsbistand er det helt overordnede formål at bekæmpe fattigdom. Som en del af fattigdomsbekæmpelsen lægges der særlig vægt på principperne i Udenrigsministeriets Civilsamfundsstrategi. Strategien fremhæver bl.a. vigtigheden af at støtte befolkningerne i udviklingslandene i at organisere sig og danne uafhængige foreninger og organisationer, der kan give med- og modspil til staten og markedet ligesom vi kender det fra det danske foreningsliv, som DUFs medlemsorganisationer repræsenterer. 4

DET ARABISKE INITIATIV Den danske regering iværksatte Det Arabiske Initiativ i 2003 med det formål at skabe grundlag for styrket dialog, forståelse og samarbejde mellem Danmark og den arabiske verden og for at støtte eksisterende lokale reformprocesser i Mellemøsten og Nordafrika. ( ) alle aktiviteter [falder] under et af de tre tematiske fokus- og reformområder: Grundlæggende frihedsrettigheder og god regeringsførelse Udvikling af vidensbaserede samfund Fremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders deltagelse i det sociale, politiske og økonomiske liv. DUFs program falder under det første tema, hvor der bl.a. er fokus på menneskerettigheder og unges samfundsdeltagelse. Samfundsmæssige reformprocesser er kun bæredygtige, hvis de bygger på et bredt fundament og involverer alle dele af samfundet, der er engageret i reformmæssige og demokratiske forandringer. Aktiviteter inkluder partnere med interesse i reform og dialog både på statsligt og ikke-statsligt niveau. Citater fra pjece om Det Arabiske Initiativ lanceret i februar 2010. Læs mere om det Arabiske Initiativ på: www.um.dk/da/menu/udenrigspolitik/landeogregioner/mellemoesten/detarabiskeinitiativ CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN OG DEN DANSKE UDVIKLINGSBISTAND Det langsigtede overordnede mål for dansk civilsamfundsstøtte er at bidrage til udviklingen af et stærkt, uafhængigt og mangfoldigt civilsamfund i udviklingslandene. Citat fra Civilsamfundsstrategien s. 7 Det overordnede mål for dansk udviklingsbistand er fattigdomsbekæmpelse. Støtten til at opbygge bæredygtige civilsamfund er et aspekt i den langsigtede strategi for at bekæmpe fattigdom. Strategien for Danmarks udviklingssamarbejde fokuserer på fem prioriteter: Frihed, demokrati og menneskerettigheder Vækst og beskæftigelse Ligestilling Stabilitet og skrøbelighed Miljø og klima Læs mere om civilsamfundsstrategien og den danske udviklingsbistand på www.um.dk, www.amg.um.dk og http://www.netpublikationer.dk/um/9218/pdf/samfundsstrategien_uk.pdf Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter Dette er retningslinjerne for DUFs to internationale puljer, Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter, der støtter DUFs medlemsorganisationers projekter i samarbejde med deres partnere i udviklingslande og MENA-regionen. Retningslinjerne erstatter de gamle særskilte retningslinjer for begge puljer, der trådte ud af kraft pr. 1. januar 2010. Projekter, der er bevilget og igangsat under de gamle retningslinjer, skal stadig referere til og rette sig efter disse. Dog er det ikke længere nødvendigt for nye som igangværende projekter, at indlevere statusrapporter samt regnskabs- og budgetskema. 5

Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter er stadig to separate puljer med særskilte budgetter, særskilte geografi ske udbredelsesområder og bevillingsudvalg. Sådan læser du retningslinjerne Retningslinjernes overordnede formål er at forklare de krav og forventninger, der stilles til medlemsorganisationernes partnerskaber og projekter. Sådan bruges retningslinjerne I kapitel 2 Undersøg, om I kan leve op til formål, temaer og principper for puljerne kan I læse om det overordnede formål med at få støtte gennem puljerne, de tematiske fokuseringer samt tre gennemgående principper: køn, indfl ydelse og frivillighed. I kapitel 3 Formelle krav og regler om tilskud kan I bl.a. tjekke, om I selv og jeres partnerorganisation lever op til de formelle krav; om det land, I vil arbejde i, er omfattet af puljerne; samt hvilke regler der er for tilskud. I kapitel 4 Undersøg, hvilken projekttype I kan og vil søge støtte til bliver de syv forskellige projekttyper gennemgået med formål, krav og fi nansieringsmuligheder. I Kapitel 5 Fra ansøgning til projekt kan I se, hvad der sker, fra I indsender en ansøgning, til I får svar fra DUF. I kan også læse de vurderingsparametre, der danner udgangspunkt for en vurdering af jeres ansøgning. I Kapitel 6 Efter bevillingen gennemgås krav til administration af et bevilget projekt. I Kapitel 7 Antikorruptionskodeks er en vejledning til, hvordan DUF og DUFs medlemsorganisationer skal agere i tilfælde af mistanke om korruption. I Kapitel 8 Ordliste har vi forsøgt at give en let forståelig forklaring på alle centrale ord og begreber. Retningslinjerne kan med fordel læses fra ende til anden, men kan også anvendes som opslagsværk. Tillæg Som tillæg til retningslinjerne har DUF udarbejdet en selvstændig Værktøjskasse med gode råd til selve projektudarbejdelsen, som vi anbefaler jer at bruge, når I skal i gang med et projekt. DUF har også udarbejdet en omfattende økonomistyringsmanual på engelsk ( Financial Management of International projects ), der lister de formelle krav til økonomistyring op, samt gennemgår alle faser af arbejdet med økonomistyringen af et internationalt projekt. Som en del af økonomistyringsmanualen ligger en vejledning til, hvad de enkelte poster i budgettet kan omfatte, og hvordan de beregnes. Herudover fi ndes en guide til ungdomslederudvekslinger, som anbefales, hvis man påtænker at tilknytte ungdomsledere sit projekt. Værktøjskassen, Financial Management of International projects, økonomistyringsmanualen og ungdomslederguiden samt andre nyttige materialer, kan bestilles og down-loades fra DUFs hjemmeside: www.duf.dk For alle manualer gælder det, at de også fi ndes i en engelsk version, og derefter er ideelle at benytte i fællesskab med jeres partnerorganisation. DUFs rådgivning DUFs internationale konsulenter har erfaring i internationalt projektarbejde, projektmetoder og kendskab til de lande, som DUFs medlemsorganisationer arbejder i. Hvis I har spørgsmål til retningslinjerne eller til, hvordan I laver partnerskaber og projekter, er I velkomne til at kontakte DUFs internationale konsulenter. Det er jer selv, der har ansvaret for, hvordan ansøgningen forberedes og formuleres. Vores erfaring er dog, at det er godt at hente sparring og gode råd 6

fra DUFs konsulenter både i opstartsfasen, undervejs i projektimplementeringen og ved afslutninger. Det er altid en god ide at kontakte DUFs internationale konsulenter så tidligt som muligt i processen og løbende kommunikere med os om jeres projektplaner og eventuelle tvivlsspørgsmål. Hvert rådgivningsforløb er individuelt og bliver tilrettelagt med udgangspunkt i jeres erfaring som projektgruppe, ønsker samt behov. Vi tilbyder rådgivning både pr. mail, pr. telefon eller ved et møde hos jer eller hos os. DUFs konsulenter kan blandt andet hjælpe jer med: At fi nde en partnerorganisation, hvis I ikke allerede har én At forstå DUFs retningslinjer At I får udformet et projekt, der falder inden for retningslinjerne herunder være med til at sikre, at projektet kan leve op til de overordnede formål, temaer og principper for puljerne At omsætte jeres ideer til klare mål med indikatorer At klargøre ansvarsfordelingen partnerne imellem At identifi cere næste skridt når I har afsluttet et projekt Konsulenterne tilbyder at læse selve projektudkastet igennem én gang inden afl evering og give faglige indspark. Derudover rådgiver DUFs konsulenter også gerne om: Emner som økonomisk forvaltning, køn, fortalervirksomhed, konfl iktløsning, fra idé til projekt, mm. Kontekstanalyse og lande- og områdespecifi k viden DUF tilbyder også kollektiv rådgivning, hvor fl ere organisationer kan udveksle erfaring under mere strukturerede forhold i samarbejde med en international konsulent. DUF arrangerer derudover en række fyraftensmøder, kurser og seminarer i Danmark og i udlandet, der kan være relevante for jeres internationale arbejde. Disse tilbud vil løbende blive annonceret på DUFs hjemmeside og i DUFs nyhedsbrev. Hold jer derfor opdateret på www.duf.dk. I er også velkomne til at tage et kig på DUFs hjemmeside, hvor I både kan fi nde information om puljerne, om udviklingslandene, Mellemøsten og Nordafrika samt fi nde ansøgningsskemaerne. God læselyst og god fornøjelse med jeres internationale projekter. 7

2. Undersøg, om I kan leve op til formål, temaer og principper for puljerne I de følgende kapitler bliver I guidet igennem projektforløbet, fra I får en god ide til et projekt, og indtil I afslutter projektet endeligt med en afrapportering til DUF. Processen begynder med en undersøgelse af, om I kan leve op til puljernes formål, temaer og principper, og om I dermed kan opfylde de formelle krav for at opnå støtte. Hvis jeres idé falder indenfor DUFs formål, temaer og principper, er I godt på vej med jeres projekt. Hvis ikke så fortvivl ikke! Tænk projektidéen igennem igen, eller kontakt DUF for rådgivning. Det overordnede formål Det overordnede formål med DUFs internationale arbejde i MENA-regionen og i udviklingslandene er at bidrage til at styrke unges deltagelse i udviklingen af demokratier og reformprocesser gennem aktiv deltagelse i civilsamfundet. Ved at støtte op om ungdomsorganisering i MENA-regionen og udviklingslandene og ved at fokusere på unges stemme og mulighed for at øve indfl ydelse på de samfund de lever i, vil DUF være med til at gøre unge til vægtige medspillere i civilsamfundet og demokratiet. Det betyder helt konkret, at projekter, der støttes under Projektpuljen eller MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter, skal bidrage til at opfylde det samme overordnede formål. Når I har fået en ide til et projekt, er første skridt at sætte jer ind i formålet med DUFs internationale puljer og undersøge, om jeres projekt har et formål og et tema, der kan støttes af puljerne. Derfor skal I vurdere, om jeres projekt på det overordnede plan er med til: At øge unges indfl ydelse på og deltagelse i udviklingen af demokrati i MENA-regionen og udviklingslandene. I forbindelse med midlerne fra Det Arabiske Initiativ er der særligt fokus på at motivere unge mennesker til at deltage aktivt i deres organisationer og samfundet generelt, samtidig med at der skabes dialog og forståelse imellem børn og unge fra Danmark og MENA-regionen. 8

Dette gøres enten ved at: bidrage til en øget ungdomsorganisering og/eller at: bidrage til at øge unges stemme og mulighed for at øve indfl ydelse Temaer Det overordnede formål angiver den brede ramme for de projekter, der kan gennemføres med støtte fra DUF. Ud over at bidrage til at opfylde formålet, skal projekter støttet af puljerne arbejde med et eller fl ere af følgende temaer: Organisationsudvikling Er projektet med til at skabe en varig positiv forandring i organisationen? I DUF defi nerer vi organisationsudvikling som planlagte og bevidste processer, der skal skabe en varig positiv forandring i organisationen. Det kan f.eks. være at opbygge mere demokratiske strukturer eller styreredskaber, udvikle strategier og uddannelsesprogrammer, rekruttere medlemmer eller at opbygge ansatte og medlemmers kapacitet til at gennemføre organisationens arbejde. Organisationsudvikling er primært en proces, der vender fokus indad og arbejder med de interne forhold i organisationen. EKSEMPLER PÅ PROJEKTER MED FOKUS PÅ ORGANISATIONSUDVIKLING Democratic Choice partnerskabsprojekt i Libanon Partnerorganisationer: Dansk Socialdemokratisk Ungdom (DSU) og Progressive Youth Organisation of Lebanon (P.Y.O.). Through training, networking, exchange activities and a high level of communication, the project is to develop intercultural learning between DSU and P.Y.O to develop the latter as a democratic and sustainable youth organisation, and to improve cultural understanding and mutual knowledge between the two countries. Strengthening of organisational structures in MEDSAR organisationsudviklingsprojekt i Rwanda Partnerorganisationer: International Medical Cooperation Committee (IMCC) og Medical Students Association of Rwanda (MEDSAR) The overall purpose of this project is to strengthen the organisational capacity of MEDSAR, thus boosting its ability to run effective health projects which will benefi t the Rwandan population. There will be focus on knowledge sharing within MEDSAR and improved coordination, as members will take advantage of information already available within the organisation and coordinate existing projects. Moreover, there will be activities to help ensure fi nancial sustainability, so that funding will no longer be the limiting factor to same degree as it is now. Finally there will be activities to attract younger newcomers and to keep members onboard for a longer period, thus supporting the development of the organisation. Fortalervirksomhed Er projektet med til at tale børn og unges sag overfor det politiske system, andre beslutningstagere og/eller i den brede offentlighed? Fortalervirksomhed er en planlagt, målrettet indsats for at tale for eller skabe opmærksomhed om en sag med 9

henblik på at skabe varige, positive forandringer. Det kan være ved at påvirke beslutningstagere til at forbedre unges livsvilkår ved at ændre lovgivning, praksis, ressourcefordeling eller lignende. Fortalervirksomhed kan enten gøres på vegne af andre eller ved at styrke en målgruppe i at tale deres egen sag. Fortalervirksomhed er primært en proces, hvor man vender blikket udad og arbejder målrettet på at forbedre forholdene uden for organisationen. EKSEMPEL PÅ PROJEKT MED FOKUS PÅ FORTALERVIRKSOMHED Samarbejder og netværk mellem ungdomsorganisationer Democratic capacity building pilotprojekt i Rwanda Partnerorganisationer: Red Barnet Ungdom (RBU) og Association des Enfants et Jeunes Travailleurs Rusizi (AEJTR) The aim of this project is to help street children in Kamembe by strengthening AEJTR as a democratic youth organisation working with street children. AEJTR will be advocating for children s rights on the radio, networking with other NGOs working with children and prostitutes, and increasing cooperation with local authorities and school directors. New activities with the target groups will regularly involve prostitutes and their children, creating a group of role-model parents to advocate for children s rights. A seminar will focus on fundraising, HIV/AIDS, stigmatisation and practical democracy in organisational work. Samarbejde og Netværk Er projektet med til at engagere fl ere forskellige ungdomsorganisationer i konkrete aktiviteter, der bidrager til en øget ungdomsorganisering eller en øget stemme for unge? At fremme samarbejde og netværk mellem ungdomsorganisationer i MENA-regionen og udviklingslandene stadig med danske partnere inkluderet kan være et selvstændigt tema for projektaktiviteter. Samarbejde mellem ungdomsorganisationer kan bestå af videns- og erfaringsudveksling og konkrete projektaktiviteter. Samarbejde mellem ungdomsorganisationer sætter fokus på at forbedre relationerne og samarbejdet mellem organisationerne og dermed på både interne og eksterne processer. EKSEMPEL PÅ PROJEKT MED FOKUS PÅ SAMARBEJDER MELLEM UNGDOMSORGANISATIONER Pilotnetværk i Rwanda pilotprojekt i Rwanda Partnerorganisationer: Red Barnet Ungdom (RBU), Association des Enfants et Jeunes Travailleurs Rusizi (AEJTR), International Medical Cooperation Committee (IMCC), Medical Students Association of Rwanda (MEDSAR) m.fl. Formålet med netværket er at medvirke til at skabe større effekt i det pågældende land, end hvad den enkelte organisation kan klare alene. Det gør vi ved at identifi cere områder, hvor vi kan gøre brug af hinandens erfaringer og kompetencer. Det handler grundlæggende om at styrke kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed i de organisationer, der er med i netværket. Samtidig skal netværket også dække et stigende behov for at tilbyde nye og uerfarne medlemsorganisationer et afsæt/en platform at starte ud fra. Initiativet forventes at lede til en række projekter særligt med fokus på kapacitetsopbygning og fortalervirksomhed samt at involvere nye danske organisationer i det internationale arbejde. 10

Principper DUF arbejder med tre overordnede principper for det internationale projektarbejde, som alle projekterne skal leve op til for at opnå støtte. Det er: Børn og unges indfl ydelse, deltagelse og rettigheder Frivillighed Køn relationer mellem kvinder og mænd Det er vigtigt, at man i partnerskabet løbende fører en seriøs dialog om principperne for samarbejdet, herunder DUFs principper. For at få støtte skal en ansøgning tydeligt afspejle, at partnerskabet og projektet opererer med disse principper. Børn og unges indfl ydelse, deltagelse og rettigheder Er børn og unge en målgruppe i projektet? Har børn og unge mulighed for at få indfl ydelse på projektaktiviteterne? Forbedrer projektet organisationernes muligheder for at være talspersoner for børn og unges rettigheder og muligheder for deltagelse? Børn og unge i Danmark og i partnerlandene skal deltage i og have indfl ydelse på de aktiviteter, der støttes af puljerne. De børn og unge, der udgør målgruppen for et projekt, skal derfor høres og have medbestemmelse over projektaktiviteter og projektstyring. Partnerorganisationerne skal desuden sørge for, at unge har en reel indfl ydelse på organisationens aktiviteter og beslutningsprocesser, eller at der arbejdes frem mod at sikre, at det kan lade sig gøre. Derudover er det vigtigt, at projektaktiviteterne sigter på at forbedre organisationernes kapacitet til at være talspersoner for børn og unges rettigheder og muligheder for at få indfl ydelse på samfundet og/eller deres egen organisation. Frivillighed Er projektaktiviteterne med til at involvere og engagere frivillige både i Danmark og i udviklingslandene eller MENA-regionen? Frivillighed handler om engagement i det frivillige foreningsliv og om den enkeltes frihed til at vælge til og fra. Frivillighed bygger på lyst, engagement, fællesskaber, ansvarsfølelse og begejstring. Det frivillige foreningsliv er en uvurderlig samfundsressource, både på grund af det produkt, der skabes, men også fordi unge gennem frivilligt arbejde mødes på tværs af baggrund, uddannelsesretning og sociale forhold. Det frivillige engagement er med til at danne hele og ansvarsfulde samfundsborgere, der kan tage ansvar for sig selv og deres omverden. Projektaktiviteter, der støttes af DUF, skal derfor bygge på og fremme det frivillige engagement. Køn mænd og kvinders lige muligheder Kan mænd og kvinder få lige udbytte af og indfl ydelse på projektaktiviteterne? Eller er projektet på længere sigt med til at kunne give mænd og kvinder lige muligheder? I DUF ønsker vi at bryde med stereotype opfattelser af køn, fordi vi kan og skal forandre og udfordre verden i en mere demokratisk retning. Kvinder og mænd/piger og drenge har ofte ikke de samme muligheder og rettigheder, og vi er med til at fastholde ulige magtstrukturer, hvis ikke vi sætter fokus på køn. Der er specifi kke funktioner og forventninger knyttet til det at være mand og kvinde/pige og dreng i de forskellige samfund, og det er derfor vigtigt at være opmærksomme på de forskellige roller og behov, jeres målgruppe har i det samfund, I arbejder i. Derfor skal alle partnerskaber støttet af DUF medvirke til at skabe lige muligheder for kvinder og mænd/piger og drenge både i forhold til indfl ydelse på, deltagelse i og udbytte af projektaktiviteterne, men også gerne i forhold til at skabe debat om køn i jeres egen organisation, i jeres partnerskab, i jeres partnerorganisation og i samfundet generelt. 11

3. Formelle krav og regler for tilskud Udover formål, temaer og principper skal ansøgere og projekter opfylde en række formelle krav for at kunne få støtte fra Projektpuljen eller MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter. Herudover er der en række administrative fordringer og regler. Dette bliver gennemgået i det følgende kapitel. Hvem kan søge? Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter støtter aktiviteter, som udføres af DUFs medlemsorganisationer i samarbejde med en eller fl ere partnere i udviklingslande og MENA-regionen. Lokalgrupper og -foreninger i DUFs medlemsorganisationer kan søge puljerne, hvis landsorganisationen godkender samarbejdet og ansøgningen og indvilger i at tage det juridiske og økonomiske ansvar for projekterne. Organisationer, der ansøger puljerne, skal være aktivt involveret i projektet. Puljerne giver ikke tilskud til postkasse-projekter, der alene gennemføres af andre organisationer, for eksempel ansøgerens internationale organisation eller ansøgerens moderorganisation. Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger på, hvor mange gange samme organisation kan søge puljerne. Alle DUFs medlemmer skal som udgangspunkt have mulighed for at få støtte fra puljerne, hvorfor DUF kan blive tvunget til at sætte grænser for, hvor mange penge den samme organisation kan få bevilget. Samansøgninger imellem DUFs medlemsorganisationer DUF opfordrer til, at medlemsorganisationerne går sammen om at søge tilskud til projekter i samarbejde med en eller fl ere partnerorganisationer. Ved samansøgning mellem to eller fl ere af DUFs medlemsorganisationer og en eller fl ere partnerorganisationer i MENA-regionen eller udviklingslandene vil det være muligt at søge højere beløb til projektaktiviteter (se oversigt over beløbsgrænser på side 1). Derudover vil det være muligt at få DUF til at lave et skræddersyet uddannelsesforløb, der kommer samarbejdsorganisationerne til gode, såfremt der opstår særlige behov, som DUFs øvrige internationale læringstilbud ikke kan opfylde. Kontakt DUFs internationale konsulenter, og forhør jer om mulighederne. Alle de danske organisationer i samarbejdet skal som udgangspunkt være medlemmer af DUF. Hvis I har en samarbejdspartner i Danmark, der ikke er medlem af DUF, så kontakt DUF og forhør jer om muligheden for at søge i samarbejde med dem. 12

Når I indgår i sådan et udvidet partnerskab, bør I udarbejde en samarbejdsaftale eller lignende, der sikrer, at I er enige om ansvarsfordelingen samt vilkårene og principperne for samarbejdet. Den ene af DUFs medlemsorganisationer skal tage det juridiske og økonomiske ansvar for projektet overfor DUF, men det skal fremgå af ansøgningerne og andre dokumenter, hvem de andre samarbejdsorganisationer er. Partnerskaber respektfuldt samarbejde og forankring Projekterne skal gennemføres i et partnerskab mellem en eller fl ere af DUFs medlemsorganisationer og en eller fl ere partnerorganisationer i udviklingslandene eller MENA-regionen. Pengene bliver bevilget til den danske organisation, men partnerorganisationen skal have ansvar for at gennemføre projektet på lige fod med den danske organisation. For at partnerskabet skal give mening, skal organisationerne have noget tilfælles, som de kan samarbejde om ifm. projektaktiviteterne. Samtidig skal alle organisationer i partnerskabet bidrage med noget og få noget ud af samarbejdet. Partnerskab betyder, at organisationerne grundlæggende respekterer hinandens synspunkter, og at begge parter har indfl ydelse på og ansvar for planlægningen, gennemførelsen samt monitoreringen og evalueringen af de fælles aktiviteter. Dette gælder som udgangspunkt også for administrationen af projektmidlerne samt overholdelsen af formelle krav overfor DUF. Ved ansøgning skal der altid indsendes dokumentation for, at partneren er medejer af projektet og tager ansvar for dets gennemførelse. De internationale aktiviteter skal forankres i organisationernes daglige arbejde og aktiviteter, og organisationerne skal have et reelt ejerskab for projekterne og partnerskabet. Jeres projekter skal derfor ligge i tråd med organisationernes værdigrundlag og kerneaktiviteter. DUF kan af samme grund ikke støtte partnerskaber og uafhængige projektgrupper, der kun har en minimal tilknytning til hovedorganisationen. Projekter skal have en bred forankring i organisationerne, og det er derfor vigtigt, at så mange som muligt deltager i partnerskabet og får kendskab til projektaktiviteterne. Derfor skal I informere om projekterne og de resultater, I opnår, i jeres egen organisation og også meget gerne i den brede offentlighed. Krav til partneren Jeres partnerorganisationer i udviklingslandene eller MENA-regionen skal opfylde følgende krav: Være en organiseret gruppe: en forening, institution, sammenslutning eller organisation Arbejde ud fra demokratiske principper med gennemsigtige strukturer og beslutningsprocedurer. Dette betyder også, at organisationens ledelse eksempelvis ikke må være fuldstændig uden for demokratisk kontrol Alternativt skal projektet og partnerskabet have som et vigtigt element at sikre dette igennem et fokus på demokratisk organisationsudvikling Have børn og unge som målgruppe og give dem reel medindfl ydelse i organisationen, medmindre der er tale om en organisation, der udelukkende har (mindre) børn som målgruppe Alternativt skal projektet og partnerskabet have som et vigtigt element at sikre børn og unges medindfl ydelse Have vilje til at fremme interkulturel forståelse Arbejde non-profi t Arbejde inden for samme område som den danske organisation, enten i form af tilsvarende målsætninger eller tilsvarende arbejdsområder, interesse og erfaring. Det vil sige, at organisationerne skal have noget at tilbyde hinanden i partnerskabet ud over evt. projektstøttekroner fra DUF Have kapacitet til at gennemføre projektaktiviteterne. Hvis der er tvivl om partnerens kapacitet til at administrere projektet, kan I overveje at inddrage en eller fl ere andre organisationer i projektet 13

Hvor i verden? Projektaktiviteterne skal som hovedregel fi nde sted i partnerlandet for projekter støttet under Projektpuljen, mens projektaktiviteter støttet gennem MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter kan fi nde sted både i Danmark og partnerlandet. Kontakt DUFs internationale konsulenter, hvis I har spørgsmål til, hvor i verden I kan gennemføre aktiviteter. Projektpuljen kan støtte projekter, der fi nder sted i udviklingslande, hvor bruttonationalindkomsten (BNI) per indbygger ligger under den indkomstgrænse, der er fastsat for den danske statslige bistand. I fi nder et bestemt lands BNI på Verdensbankens hjemmeside, http://data.worldbank.org/data-catalog. Følg linket, vælg landet i søgefeltet og se BNI i feltet GNI per capita, Atlas method. I enkelte tilfælde må aktiviteterne fi nde sted i andre lande end disse, hvis aktiviteterne er rettet mod fattigdomslommer, eller hvis landet får overgangsbistand fra Danida. En fattigdomslomme er et specielt fattigt område. Overgangsbistand betyder, at landet er midlertidigt godkendt til at få bistand. Der kan derudover søges om støtte til indsatser rettet mod oprindelige folk, der er undtaget fra ovenstående indkomstgrænser. Der kan ikke ydes støtte til oprindelige folk og deres organisationer i Europa, Nordamerika og sammenlignelige lande. Puljen kan støtte regionale aktiviteter, som inddrager organisationer fra fl ere lande i en region. Det er en forudsætning, at landene i regionen opfylder ovennævnte kriterier. MENA-DK Puljen kan støtte projekter i MENA-regionen, der omfatter Mellemøsten og Nordafrika, som er Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Libanon, Irak, Libyen, Syrien, Jordan, De Palæstinensiske Selvstyreområder, Oman, Qatar, Yemen, Saudi Arabien, Kuwait, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain. De Palæstinensiske Selvstyreområder defi neres som Vestbredden og Gaza. Man kan desuden inddrage partnere fra de arabiske mindretal i Israel. MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter støtter ikke projekter og aktiviteter, der direkte beskæftiger sig med Israel-/Palæstinakonfl ikten. DUF opfordrer til, at organisationerne arbejder sammen på tværs af politiske, religiøse, kulturelle og organisatoriske forskelle. Hvad kan ikke støttes Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter kan ikke støtte: Studieture Udvekslingsophold, der ikke er en del af et partnerskabsforløb Uddannelsesstipendier Generel drift, heriblandt partistøtte og missionsvirksomhed Katastrofebistand Renoverings- og forsendelsesaktiviteter Delfi nansiering af større projekter og programmer og EU-samfi nansiering Projekter støttet af DUF kan dog indgå som et delelement i en længere række af aktiviteter. Dog skal projekter, der støttes af DUF, altid have en selvstændig gennemførelse, afrapportering og regnskabsafl æggelse mv. Isolerede udstyrsleverancer og byggeprojekter Enkeltmandsorganisationer organisationer bestående af en person eller en familie Diæter I ganske særlige tilfælde kan der gives dispensation fra denne regel. Kontakt DUFs internationale konsulenter for rådgivning, hvis I mener, der er grund til at udbetale diæter eller lignende i forbindelse med jeres projekt. 14

Afl ønning af frivillige Aktiviteter, der allerede har fundet sted der kan altså ikke ydes tilskud med tilbagevirkende kraft Om driftsstøtte, indkøb af udstyr og inventar, serviceydelser og løn Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter kan give tilskud til forskellige nødvendige udgifter i forbindelse med opstarten eller gennemførelsen af projektet. Omkostningerne må ikke have karakter af en løbende udgift, der sikrer den almindelige, daglige drift af partnerorganisationen eller dens aktiviteter. Generelt støtter DUFs puljer hellere mennesker end mursten. Indkøb af udstyr og inventar kan derfor kun støttes, hvis der er særligt gode argumenter for det. I skal desuden redegøre for og aftale, hvem der ejer tingene, når projektet afsluttes, samt hvordan brugen af eventuelt indkøbt inventar/udstyr kan fortsættes, når projektet slutter. Sociale serviceydelser (f.eks. inden for uddannelse og sundhed) og indkomstgenererende aktiviteter kan kun støttes, hvis de indgår som en mindre del af projektet og er tænkt sammen med projektets samlede formål. Der kan i særlige tilfælde bevilges støtte til at dække lønudgifter i partnerorganisationen i udviklingslandene eller MENA-regionen, hvis der er gode argumenter for det. Det er, når arbejdsbyrden overstiger, hvad man kan forlange af frivillige, at der kan bevilges løn til den daglige, praktiske koordinering og administration af projektets aktiviteter. Projektet skal dog altid fremme det frivillige engagement. For at kunne søge støtte til at dække evt. lønudgifter skal man altid lave en grundig jobbeskrivelse, der beskriver den ansattes ansvarsområder mv. Eventuelle lønkroner i Danmark skal altid trækkes af administrationsvederlaget. Om støtte til politiske partier og/eller religiøse organisationer Med udgangspunkt i DUFs formål og i kraft af, at Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter er fi nansieret af den danske stat, støtter DUF ikke projekter, der har til formål at fremme en særlig trosretning eller politisk overbevisning. DUF kan med puljerne støtte: Projekter, der politiserer ungdommen og skaber politisk engagement Projekter, der opfordrer unge til at deltage i demokratiet fx ved at bruge deres ret til at stemme til valg Fortalervirksomhed, når støtten ikke anvendes af organisationerne til partipolitisk virksomhed i det pågældende land Det er således ikke muligt at: give partistøtte eller støtte til en bestemt religiøs gruppe støtte en valgkampagne for et enkelt parti eller promovering af en bestemt religiøs gruppe støtte aktiviteter eller begivenheder, der direkte henvender sig mod valghandlinger og dermed tilgodeser et enkelt parti støtte direkte træning af valgkandidater for et enkelt parti 15

CIVILSAMFUNDSSTRATEGIEN OM POLITISKE PARTIER Støtte til udviklingen af et stærkt og mangfoldigt civilsamfund kan føre til diskussion og undertiden også konfrontation når modsætninger mellem ord og handling påvises i regeringers prioriteringer. Det er derfor vigtigt at anerkende civilsamfundsorganisationer som vigtige spillere i det politiske rum, dog uden at Danmark i sådanne situationer bliver taget til indtægt for partipolitiske partsindlæg. (Civilsamfundsstrategien, side 9) For politiske partier gælder ( ), at de alene indgår i strategien, når de med et tværpolitisk afsæt bidrager til f.eks. fremme af demokratiske reformer og lignende. (Civilsamfundsstrategien, side 27) Om støtte til danskeres rejseaktiviteter Mulighederne for at søge støtte til danskeres rejseudgifter afhænger af projekttypen, og hvilken pulje I søger. Ved partneridentifi kationer, forundersøgelse, partnerskabsudviklinger og ungdomslederudvekslinger indgår rejser som en naturlig del af projektet, og I kan læse om reglerne i kapitel 4. I forbindelse med pilotprojekter og partnerskabsprojekter er der forskellige muligheder for at søge støtte til danskeres rejseaktiviteter gennem de to puljer: Gennem Projektpuljen kan der kun i begrænset omfang søges om støtte til at udsende danske frivillige, som ikke er ungdomsledere. I forbindelse med pilotprojekter og partnerskabsprojekter kan der søges om støtte til at gennemføre et projektbesøg, hvor man sammen med partneren monitorerer projektet og sørger for, at alting kører efter planen. Der kan i den forbindelse søges maks. 30.000 kr. til at dække to personers rejseomkostninger, hvis projektet varer under 1½ år. Varer partnerskabsprojektet længere end dette kan der søges om to projektbesøg i løbet af perioden Gennem MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter kan danske unge deltage på lige fod med unge fra MENA-regionen, når det giver mening i forhold til projektet. Det kræver altid, at man argumenterer for nødvendigheden af dansk tilstedeværelse, og at udgifterne er begrundet i projektets formål og aktiviteter og står mål med det samlede projekts budget, formål og aktiviteter Rejseudgifter skal altid budgetteres billigst muligt. Det vil sige, at rejser skal foregå på økonomiklasse, og at udgifter til forplejning og overnatning skal være rimelige i forhold til prisniveauet i det pågældende land. Det må derudover aldrig overstige den danske stats diætsatser for det pågældende land. Der er generelt intet krav om egenfi nansiering, men DUF anbefaler, at organisationerne selv bidrager til at fi nansiere danskeres rejseudgifter. Refusion af internationale udgifter En stor del af de landsorganisationer, der får driftstilskud (tipsmidler) fra DUF, kan også få refunderet 75 % af nettoudgifterne til internationale arrangementer (møder, kurser, studierejser, lejre, seminarer mv.) afholdt hhv. i Danmark og udlandet. For at udløse refusion skal udgifter til arrangementet være landsorganisationens. Det vil sige, at det skal være landsorganisationen, der beslutter, at organisationen ønsker at deltage i arrangementet, og det skal være landsorganisationen, der afholder udgifterne. Ved internationale arrangementer forstås aktiviteter, hvor kulturmødet mellem mennesker af forskellige nationaliteter er gennemgående og dominerende. Det er således ikke en international aktivitet, når der er udenlandske gæster til landsmødet, eller når landsorganisationens internationale udvalg mødes i Danmark. 16

At DUF dækker nettoudgifterne betyder, at alle indtægter (projekttilskud, deltagerbetaling mv.) skal være fratrukket. De nettoudgifter, der kan søges refusion for, er samtlige relevante udgifter i direkte forbindelse med selve aktiviteten. Refusionen for de udgifter, der har været afholdt i senest afsluttede regnskabsår, søges sammen med den almindelige tipsansøgning til DUF og skal derfor indgå i landsorganisationens regnskab. Handicapkompensation Der kan søges om handicapkompensation til dækning af de merudgifter, som er forbundet med deltagelse af personer med handicap til alle projekttyperne. Der kan f.eks. ansøges om dækning af international transport, hotel, forsikring, vaccination, visum m.v. til hjælpere, der skal deltage på udlandsrejser. I kan downloade et ansøgningsskema på www.duf.dk. Sprog Ansøgninger og fælles projektdokumenter, såsom afrapporteringer skal som udgangspunkt indsendes på engelsk til DUF. Undtaget herfra er ansøgninger til en partneridentifi kation, der gerne må indsendes på dansk. 17

4. Undersøg, hvilken projekttype I kan og vil søge støtte til Når jeres projektidé falder indenfor DUFs rammer, skal I undersøge og overveje, hvilket slags projekt I kan og vil søge midler til. Når det er besluttet, tager I fat på at planlægge projektet i detaljer og skrive en ansøgning. Projektpuljen og MENA-DK Puljen til partnerskabsaktiviteter kan støtte syv forskellige projekttyper. Samlet set er disse valgmuligheder designet til at kunne støtte jeres partnerskaber i alle faser, lige fra I knytter den første spæde kontakt mellem organisationerne og gennemfører de første mindre projekter, til I laver en større strategi for et partnerskab og gennemfører store projekter med ungdomsledere tilknyttet. Projekttyperne dækker over forskellige projektindsatser og aktiviteter, der kan være relevante ift., hvor I befi nder jer. Derfor er kravene til ansøgningernes projekttekniske stringens og kvalitet ikke de samme for alle typer projekter. For alle projekttyper gælder det dog, at man kan fi nde god inspiration til arbejdet i partnerskabet i Værktøjskassen, økonomistyringsmanualen og ungdomslederguiden. DUF fi nansierer udelukkende rimelige og nødvendige udgifter i forbindelse med aktiviteterne. Beløbsgrænserne er det maksimalt tilladte, og I må meget gerne søge et mindre beløb end beløbsgrænsen. Når I ansøger om støtte til et projekt, skal I under alle omstændigheder altid redegøre for, hvorfor projektet koster det, der er ansøgt om og for jeres kapacitet til at gennemføre projektet og administrere de bevilgede penge. Se også DUFs økonomistyringsmanual for gode råd til budgetlægning mm. DUF anbefaler, at I gradvist opbygger jeres partnerskab og aktivitetsniveau og tilpasser projekternes størrelse til organisationernes og partnerskabets erfaringer og kapacitet. I helt nye partnerskaber er det fornuftigt at gennemføre et eller fl ere pilotprojekter sammen og lære hinanden at kende, før I kaster jer ud i endnu større projektaktiviteter. For alle ansøgninger gælder det, at kravene til projekternes faglige kvalitet og bæredygtighed og til partnernes kapacitet stiger i takt med organisationernes konkrete projekterfaring. På samme måde stilles der større krav, jo større beløb I ansøger om. Hvis det er første gang, I søger puljerne, og I søger eksempelvis 70.000 kr. til et pilotprojekt, vil ansøgningen derfor ikke forventes at have samme høje kvalitet, som hvis I har søgt mange gange og søger 500.000 kr. til et stort og længerevarende partnerskabsprojekt. Se også afsnittet om, hvordan ansøgningerne vurderes i kapitel 5. 18

Projekttype Partneridentifi kation Forundersøgelse Pilotprojekt Partnerskabsprojekt Ungdomslederudveksling Partnerskabsudvikling Netværksaktivitet Maksimalt beløb 40.000 kr. 40.000 kr. * 150.000 kr. ** 500.000 kr. ** Der fi nansieres rimelige og nødvendige udgifter til udvekslingen 50.000 kr. / (100.000 kr. ***) 50.000 kr. Formål Find jeres fremtidige partnerorganisation Når I vil mødes med jeres partner og udvikle et projekt Afprøv en ny ide, eller lav et mindre projekt i partnerskabet Lav et større og længerevarende projekt, der direkte øger unges indfl ydelse og deltagelse i MENA-regionen eller udviklingslandene Tilknyt en eller fl ere fuldtidsfrivillige til jeres pilotprojekt, partnerskabsprojekt eller som frivillig i organisationen Hvis I vil mødes med jeres partner og udvikle jeres partnerskab Kan støtte, at jeres partner i udviklingslandene eller MENAregionen deltager i netværksaktiviteter mv. * Der kan søges op til 50.000 kr. ved samansøgning mellem to eller fl ere af DUFs medlemsorganisationer ** Ved samansøgning mellem to eller fl ere af DUFs medlemsorganisationer og en eller fl ere partnerorganisationer i udviklingslandene, Mellemøsten eller Nordafrika, vil det være muligt at søge op til 200.000 kr. til et pilotprojekt og op til 600.000 kr. til et partnerskabsprojekt. *** Der kan søges op til 100.000 kr., såfremt der indgår en egenfi nansiering på minimum 50% af alle udgifter over 50.000 kr. Faseopdeling samt fl ere projekter i samme partnerskab Det er muligt at dele et større forløb i partnerskabet op i faser, der hver især kan fi nansieres igennem DUFs puljer, hvis der foreligger en klar strategi for, hvordan de forskellige faser bygger ovenpå hinanden. En sådan partnerskabsstrategi kan evt. udarbejdes som del af en partnerskabsudvikling. Hver fase i partnerskabet skal ansøges som et selvstændigt afgrænset og afsluttet projekt, og der kan ikke gives forhåndsgodkendelse til fremtidige faser i strategien. Da DUF ønsker at sikre læring i partnerskaberne, og at I bruger den erfaring I opnår gennem jeres projekter fremadrettet, så kan der som udgangspunkt ikke startes nye projektaktiviteter i det samme partnerskab, før allerede igangværende projekter er afsluttet, og regnskab og rapport er indleveret til DUF. Hvis projekterne er en del af en langsigtet strategi for partnerskabet, kan der undtagelsesvis ansøges om et nyt projekt, inden det gamle er færdiggjort. Det er derfor muligt at søge om partnerskabsudvikling eller netværksaktiviteter. Der kræves i så fald en redegørelse for, hvordan det nye projekt bygger videre på erfaringer og resultater fra det igangværende projekt og for de langsigtede planer for partnerskabet. Bæredygtighed Projektaktiviteterne skal have en positiv effekt, der rækker ud over projektperioden. På et større projekt skal man således opnå noget, der kan leve videre efter, at projektet er afsluttet; eksempelvis et medlemsregistreringssystem, et ledertræningsprogram eller varige forbedringer for børn og unges vilkår. Ved pilotprojekter og andre mindre projekter kan den langsigtede effekt eksempelvis være, at man sørger for at opsamle værdifulde erfaringer, der kan indgå i det fremtidige arbejde i organisationerne og partnerskabet. Al erfaring viser, at der er større sandsynlighed for, at et projekt har en langsigtet effekt, hvis det tager fat i et reelt behov for målgruppen og partnerorganisationen. I Værktøjskassen kan I få gode råd til, hvordan man laver forskellige analyser, der kan være med til at afdække de reelle behov (se eksempelvis kontekstanalyse og problemanalyse). 19