01/15
Af centerdirektør Leif Panduro Jensen og centerchefsygeplejerske Jeanette Bech På grund af fusionen mellem Rigshospitalet og Glostrup Hospital sammenlægges Reumatologien på Rigshospitalet med Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme i Glostrup under HovedOrtoCentret. Vi overdrager Reumatologien til HovedOrtoCentret med stolthed, idet det er en yderst velfungerende klinik med meget dygtige og dedikerede medarbejdere, som absolut vil patienterne det bedste på alle måder, og det lykkes virkelig. Det lykkes, fordi der er en kultur i klinikken, hvor medarbejderne på alle niveauer er positive, lyttende, kreative, udviklingsorienterede og altid er af den opfattelse: Det skal vi nok klare og vi står sammen om opgaven og udfordringerne. Reumatologiens sengeafsnit 3062 og ambulatorium 4242 forbliver geografisk, hvor de er på Blegdamsvej matriklen. Reumatologiens nye klinikledelse består af klinikchef Henrik Røgind og oversygeplejerske Tine Lundbak, som begge kommer fra Glostrup. Oversygeplejerske Eva Westphal forbliver i Infektionsmedicinsk Klinik, men resten af dette år har Eva generøst tilbudt hjælp, i fusionsperioden på Blegdamsvej matriklen. Resten af Finsencentret ønsker jer alle i Reumatologien held og lykke med den nye tilknytning og tak for et fantastisk inspirerende samarbejde gennem alle årene, vi kommer til at savne jer alle. Tak for et oprigtigt godt samarbejde med alle i det Reumatologiske speciale!
Af projektleder Katrina Pitt Winther Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse gennemførte i efteråret interview med et bredt udsnit af ansatte i Finsencentret såvel ledere som medarbejdere. Tilsammen gav de et billede af, hvad der har fungeret godt, og hvor vi har udfordringer. Planetree er en overordnet ambition om at inddrage patienter og deres pårørende systematisk. Det fungerer godt, når ambitionen oversættes til noget konkret og enkelt, som i de tværgående indsatser under Ventet og Velkommen (information om ventetid, rulletekster på Info-TV, patientens bog). Implementeringsagenterne bliver fremhævet fordi deres rolle og opgaver er tydelige efter kick-off: Agenterne har en kæmpe rolle. De skal få folk med på den og få engagement ind i det. Det er ikke nok med et enkelt møde, der skal energi ind i det og vedholdenhed. Evalueringen viser at indsatserne fungere bedst når de både er top down og bottom up dvs. når ledelsen involverer sig, følger op på og sikrer fremdrift, samtidig med at personale og patienter er med til at prioritere og udvikle indsatserne, så de passer til den kliniske hverdag. Opstartsmøderne i klinikkerne satte gang i refleksioner, gav energi og tid til at tale på tværs af klinik og faggrupper. Endelig oplever medarbejderne støtte og interesse fra ledelsen og en projektleder, der støtter op og brænder for sagen. Det er fortsat diffust for nogle, hvad der skal komme ud af Planetree, og der er en oplevelse af, at der ikke er kommet nok ud af projektet. Mange ser kun Ventet og Velkommen som Planetree indsatser, mens lokale indsatser ikke bliver set som en del af projektet. Gode Fysiske Rammer bliver set som et vigtigt indsatsområde, men mange undrer sig over, at der ikke følger ressourcer med. Medarbejderne efterlyser, at mellemlederne løbende informerer om status på projektet, og at der sættes mere fokus på succeshistorierne. Der er en oplevelse af, at Planetree ikke bliver prioriteret nok i dagligdagen, hvor der er stærk konkurrence til andre vigtige opgaver, og hvor projektet ikke bliver diskuteret i personalegruppen. Patientinddragelsesdagen i november viste, at Planetree en paraply, der rummer mange forskellige indsatser fra store forandringsprojekter til små forbedringer. Det overordnede formål er at skabe et systematisk og vedvarende fokus på patienterne og deres pårørende. Mellemlederne og nye lokale implementeringsagenter får i 2015 en stor opgave med at konkretisere og oversætte medarbejdernes mange ideer og ønsker til gode initiativer. Derudover kommer alle i Region H til at arbejde med driftsmålsstyring og det bliver en god anledning til at få Planetree indsatserne på tavlen og gjort målbare. Indsatserne for 2015 bliver: 1) Fortsættelse af Ventet og Velkommen og 2) Individuel patientinddragelse Plakater med handlingsplan sendes ud til alle afsnit inden længe. Hvis I vil vide mere i mellemtiden så spørg jeres leder.
Foto: Thomas Berthelsen Af psykolog Jens Rendsmark Ifølge vores patienter er det ikke nødvendigvis meget, der skal laves om. Det er de små ting, der tæller og her er nærvær altafgørende. Når vi har travlt, kan vi nemt blive uopmærksomme og få svært ved at være rigtigt nærværende. Der er nogen små tricks og spørgsmål, som du kan bruge, for at bevare nærværet. Hvordan tror du, at du virker på andre? Hvis de nu skulle beskrive dig, hvad ville de så sige? Hvordan vil du gerne virke på andre? Hvad vil du gerne have, at de tænker om dig? Signalerer du det, som du gerne vil signalere til andre? Mærk efter. Hvad er du i gang med lige nu? Trækker du vejret hurtigt eller langsomt? Hvad farer gennem dit hoved? Er du i et bestemt humør eller stemning? Hvad mærker du i kroppen? Lige nu læser du. Når du går videre - hvor hurtigt bevæger du dig så? Hvad ser du hos det menneske, der er overfor dig? Hvad lægger du mærke til? Hvilket indtryk får du? Er der noget du får lyst til at sige? Er der noget, som du får lyst til at spørge om? Er der noget, som du gerne vil gøre? Hvad tror du er vigtigt for det menneske, som du er overfor? Hvad tror du hun tænker og føler? Hvad er vigtigt for ham? Hvordan er det at være hende? Hvis du var i hans sted, hvad ville du så ønske, at nogen sagde eller gjorde? Du er det eneste menneske i verden, der er netop dig. Du er den eneste, der kan mærke helt, hvordan du har det. Du er den eneste, der er til stede og nærværende lige præcis på den måde, som du er det. Lige her. Lige nu.
Foto: Thomas Berthelsen Af projektleder Katrina Pitt Winther Styregruppen for Planetree og patientpanelet for Ventet og Velkommen har i januar gjort status over indsatsområdet. Konklusionen var at Projektet giver rigtig god mening og er på rette kurs men det er ikke i hus endnu. Sådan ser planerne for det videre arbejde ud. I alle Finsencentrets ambulatorier har implementeringsagenterne arbejdet på at sikre, at vores patienter ALTID får besked om eventuel ventetid. Alle læger i afdelingen skal registrer K i OPUS, hver gang de tager en ny patient ind. Månedlige audits viser, at flere steder bruges K nu helt konsekvent. Vi gennemfører samtidigt månedlig spørgeskemaundersøgelser for at måle, om patienterne får besked om ventetiden. Det går støt og roligt den rigtige vej. To afdelinger har konsekvent været helt i front: Hæmatologisk Enhed 1 og Onkologisk Team 2. Stort tillykke med indsatsen! Måling af information om ventetider. Fra vi begyndte målingerne i september er frontpersonalet blevet dobbelt så gode til at give patienterne besked om ventetider.
Sekretærerne i alle modtagelser har fået undervisning i, hvordan man kan bruge kravletekster på Info-TV til at informere om ventetid ved mere generelle forsinkelser (fx de dage, vi venter på blodprøvesvar eller kemoterapi). Nu får de kampagnemateriale, der kan hjælpe til at minde om at fastholde fokus i dagligdagen. Vi måler på indsatsen, indtil mindst 80% af patienterne vedvarende oplever at få besked om ventetid. For de indlagte patienter har det stor betydning at vide, hvornår der er stuegang, hvad der skal ske med dem, og hvornår, de kan holde fri. Patientbogen skal være en støtte og opfordring til at følge med og stille spørgsmål til personalet. Vores evaluering viser, at bogen ikke benyttes af særligt mange patienter, og at den ikke kan stå alene. Patienterne har behov for faste holdepunkter men ude i hver enkelt afdeling skal I arbejde videre med det, der giver mest mening for jeres patienter. I månedlige målinger stiller vi fra maj spørgsmål til patienterne omkring deres oplevelse. Det vil være spørgsmål som: Ved du hvad der skal ske for dig i dag? og Kender du planen for din indlæggelse? Spørgsmålene til målingerne bliver formuleret og valideret sammen med Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Målingerne skal hjælpe implementeringsagenterne mad at blive klogere på, hvor de skal sætte ind. Målingerne bliver også en hjælp til at følge, hvordan det går med indsatserne. I arbejdet med Ventet og Velkommen har vi haft stor gavn af et dedikeret patientpanel. På evalueringsmødet pointerede patienterne, at vi med indsatserne hele tiden skal holde målet for øje. Patientbogen er fx ikke et mål men et redskab, der skal understøtte samarbejdet med sundhedspersonalet og hjælpe pårørende mere på banen: Det handler ikke om dokumentation, men om kommunikation, som en patient sagde.
Foto: Thomas Søndergaard Af sygeplejersker Ellis Hybholt og Line Humlum, Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi Arbejdet som AMIR er som at vende en supertanker. Andre kan ikke altid se arbejdet og du føler ofte, der er lang vej igen. Derfor er det rart med de mindre projekter, der giver synlige resultater hurtigere. Her er et par eksempler på succes fra Reumatologisk Klinik Forflytningsteknikken på afdelingen skulle udbredes til gavn for både patienter og personale. Derfor blev der arrangeret 1 times legende undervisning i brug af spillerdug og nye teknikker. Depotet blev gennemgået, og der blev ryddet op i hjælpemidler og dårlige vaner. En enkel mappe gav personalet overblik over de hjælpemidler, de kan rekvirere, og hvad de skal bruges til. Tilslutningen til projektet har været stor - indsatsen lille. Følgeskabet til nye forflytningsteknikker har gavnet alle, og risikoen for tryksår er nu minimeret. Personlige relationer og nærvær kan gøre meget for det psykiske arbejdsmiljø. Dette oplevede ambulatorium 4242 efter at have indført fælles frokost ca. 1gang om måneden. Personalet oplevede større sammenhold og et bedre psykisk arbejdsmiljø. Fusionen af Rigshospitalet og Glostrup giver forandringer for os alle. Derfor er det vigtig som AMIR at være opmærksom på stemningen blandt kollegerne og forhøre sig omkring deres bekymringer og hvad de er usikre om. Vi har bedt vores ledelse om information pr. mail til alle ca. hver 14. dag. Viden giver tryghed og ro hos dine kolleger og bedre samarbejdsmuligheder og følgeskab for ledelsen. Har du talt med din kollega i dag? - Et godt psykisk arbejdsmiljø gør mere end du tror.
Foto: Thomas Berthelsen Af forløbs- og Grønlandskoordinator Pauline Thomsen, Onkologisk Klinik Alle patienter, der henvises til Onkologisk Klinik, får udleveret information om muligheden for at kontakte en forløbskoordinator, hvis der skulle opstå behov for kontakt inden modtagelsen i klinikken. Denne mulighed bliver flittigt brugt af patienter, der har brug for hjælp, vejledning, støtte eller direkte informationer om, hvordan systemet fungerer. Patienterne sætter stor pris på at have mulighed for en personlig kontakt til hospitalet i de situationer, hvor de befinder sig i overgangen mellem to afdelinger. På dette tidspunkt er patienten nydiagnosticeret og har ofte uafklarede spørgsmål, som dukker op efter den korte samtale, der afslutter et udredningsforløb. Erfaringen viser, at fejl i patientforløb ofte opstår, når en patient i et kræftforløb bliver tilknyttet flere afdelinger end dem, der normalt indgår i et pakkeforløb. I Onkologisk Klinik er det et tilbud til alle klinikkerne, at de kan henvise et komplekst patientforløb til overvågning ved forløbskoordinationen. Ved overvågningen sikres, at forløbet går som planlagt, og der holdes kontakt til patienten undervejs. En stor hjælp til at opnå sammenhæng i patientens behandlingsforløb er de kræftpakker, der er beskrevet af arbejdsgrupper under Sundhedsstyrelsen. En del af arbejdet som forløbskoordinator er derfor rettet mod at støtte klinikkens arbejde med forløbstiden mellem afsluttende udredning og opstart af behandling. Samt at undersøge, hvordan overgangene kan forbedres mellem specielt de udredende afdelinger og Onkologisk Klinik. Èn af dem, hvor det lykkes at få enderne til at mødes, og jeg hos den enkelte patient kan høre, at det lykkes at få vores system til at spille sammen med det liv, der skal leves undervejs.
Foto: Colourbox Af sygeplejerske Gitte Roldkjær, Klinik for Reumatologi og Infektionsmedicin Efter fusionen stod vi med et stort sammenbragt MED-udvalg med forskellige traditioner, og MED-møderne bar mest præg af at være informationsmøde fra A- til B-siden. Men vi ville mere, og derfor besluttede vi os for at deltage på et 2- dages MED-startkursus for at få inspiration til arbejdet og klarhed over opgaverne. Vi fik klarhed over formen af møderne med ny forretningsorden, ny dagsorden og blev inspireret til at skrive referat under mødet. Vores opgaver og muligheder blev synliggjort. Lige nu arbejder vi på at få personalet mere interesseret i MED arbejdet og blive en aktiv del af det. Derfor gør vi en indsats for at synliggøre MED-udvalgets arbejde. Bl.a. ved at dagsorden hænges op 14 dage før mødet - med mulighed for at komme med emner til dagsorden. Og referat af mødet hænges efterfølgende op, så personalet kan læse det. Når flere klinikker bliver slået sammen til én, og ikke er placeret under samme tag, kan tilhørsforholdet til hinanden virke fjernt. Vi kom til kurset som en splittet gruppe, der var lidt forvirrede om vores opgaver - og gik derfra som en samlet gruppe med et stort engagement og indblik i MED-arbejdet. Ønsker I at blive klogere på hvad MED-udvalget kan bruges til og fremme samarbejdet på tværs af faggrupper, kan vi varmt anbefale et MED- startkursus! Det er RegionH der arrangerer MED-startkursus, læs mere om hvor og hvornår kurserne af holdes på Kursuspurtalen. >> Du kan finde linket til Kursusportalen på Intranettet
Af farmaceut Dinne Leth-Miller, Centerledelsen Rigshospitalets surveyresultat er nu behandlet af Akkrediteringsnævnet, og vi er rigtig glade for at meddele, at Rigshospitalet er Midlertidigt akkrediteret. Det betyder, at Rigshospitalet ikke skal have genbesøg. For at blive akkrediteret (uden bemærkning) skal hospitalet indenfor tre måneder indsende dokumentation om hjertestopundervisning, effektvurdering af smertebehandling, temperaturkontrol i medicinrum og fastsættelse af mål og monitorering af rehabilitering. >> Linket til hele surveyrapporten ligger på Intranettet